Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Spørger A, en amerikansk statsborger bosat i Danmark, som står til at arve et større millionbeløb fra sine afdøde forældres amerikanske living trust.
A’s forældre boede i USA hele deres liv og etablerede trusten i 1991. Forældrene havde hverken hus eller fast driftssted i Danmark. Trusten er en typisk amerikansk mekanisme til at distribuere boet og undgå langvarige retsprocesser (probate). Trustens formue stammede fra forældrenes bankkonti, amerikanske opsparingsobligationer (U.S. savings bonds) og et hus i USA.
| Stifterens status | Nationalitet/bopæl | Kontakt til Danmark |
|---|---|---|
| Faren (Husband) | Amerikansk | Død 2011, ingen fast ejendom/driftssted i DK |
| Moren (Wife) | Amerikansk | Død 2019, ingen fast ejendom/driftssted i DK |
Mens begge forældre var i live, kunne de frit bruge trustens formue og overdrage midlerne tilbage til sig selv (trusten var revocable). Efter den sidste stifters (morens) død i 2019 blev trustens aftalegrundlag uigenkaldeligt (irrevocable), og formålet ændrede sig til distribution til arvingerne (A og hans bror B).
Ifølge trustens vedtægter (Article IV (C)(1)(a)(iv)) får en arving, der er fyldt 40 år på tidspunktet for den sidste stifters død, udbetalt hele sin andel med det samme. Spørger A er 55 år og har modtaget ca. halvdelen af sin andel (X,X millioner kroner) i slutningen af 2020 og forventer resten i 2021.
Spørgsmålet til Skatterådet var, om der skulle betales dansk boafgift af den formue, som Spørger A arver fra den amerikanske living trust.
Spørgeren argumenterede, at arven var afgiftsfri i henhold til Boafgiftsloven § 9, stk. 2, da forældrene ikke havde hjemting eller afgiftspligtige aktiver (faste ejendomme/faste driftssteder) i Danmark.
Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og bekræftede, at Spørger A ikke skal betale dansk boafgift af den formue, han arver fra den amerikanske living trust.
Skattestyrelsen vurderede, at trusten, The Living Trust, ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, mens stifterne var i live. Dette skyldtes, at midlerne ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifternes formuesfære, idet den overlevende stifter (moren) var trustee og fik afkast, ligesom midlerne kunne tilbageføres. Trusten blev derfor betragtet som en skattemæssigt transparent enhed indtil morens død, og midlerne henhørte under morens formuesfære.
Ved morens død blev aftalegrundlaget uigenkaldeligt, og ejerskabet af Spørger A’s andel blev sammenlignet med behandlingen i et dansk dødsbo.
Udbetalingerne fra trusten er derfor ikke omfattet af skattepligten i Statsskatteloven § 4 (indkomstbeskatning), men af reglerne i Boafgiftsloven § 9, stk. 2 (afgiftspligt).
Da Spørgers forældre aldrig havde været skattepligtige til Danmark, og da trustens midler ikke omfattede fast ejendom eller formue tilknyttet faste driftssteder i Danmark, finder begrænsningsreglen i Boafgiftsloven § 9, stk. 2 anvendelse.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab analyserer dansk økonomi frem mod 2030 og anbefaler en strammere finanspolitik samt nye regneregler for arv og skat.


Dette lovforslag har til formål at justere og forenkle tilbagebetalingsordningen for ejendomsskatter, som blev etableret i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem. Justeringerne fokuserer specifikt på at lette de administrative byrder for arvinger, skifteretterne og Skatteforvaltningen i sager, hvor der skal udbetales kompensation for for meget betalt boligskat til afsluttede dødsboer.
Tilbagebetalingsordningen skal kompensere nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt skat af et for højt grundlag. For afdøde ejere indebærer udbetaling til arvinger, at det afsluttede dødsbo skal genoptages i skifteretten. Dette medfører administrative byrder. Lovforslaget introducerer derfor en række forenklinger for at sikre en smidigere proces.
Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.
Regeringen foreslår med finansloven for 2026 at fjerne elafgiften midlertidigt i to år samt afskaffe afgifterne på chokolade- og sukkervarer og kaffe. Samlet vil det give danskerne markant mere luft i husholdningsbudgettet næste år.
Lovforslaget indfører flere centrale ændringer i ejendomsvurderingsloven:
Ny bagatelgrænse for afsluttede dødsboer: Der indføres en beløbsgrænse på 1.500 kr. pr. ejendom for udbetaling af kompensation til afsluttede dødsboer. Hvis den beregnede kompensation er under dette beløb, vil den ikke blive udbetalt. Dette skal sikre en fornuftig balance mellem de administrative omkostninger og de udbetalte beløb. Den tidligere grænse var 200 kr.
Fritagelse for retsafgift: Når et afsluttet dødsbo genoptages udelukkende med det formål at modtage kompensation, skal der ikke betales retsafgift. Dette fjerner en økonomisk barriere for arvinger.
Ingen kompensation til ophørte juridiske personer: Det fastslås, at der ikke udbetales kompensation til juridiske personer (f.eks. selskaber), der ikke længere eksisterer på udbetalingstidspunktet. En undtagelse gælder dog for afsluttede dødsboer, som kan genoptages for at modtage kompensation.
Begrænsning af klageadgang: Afsluttede dødsboer kan ikke genoptages alene med det formål at klage over ejendomsvurderinger for perioden 2013-2019 eller vurderingen pr. 1. januar 2020. Dette skal forhindre, at boer genåbnes udelukkende for at føre klagesager.
For yderligere at lette processen for arvinger, indføres der betydelige skatte- og afgiftsmæssige lempelser:
Fritagelse for boafgift: Kompensation, der udbetales til et genoptaget dødsbo, bliver fritaget for boafgift (arveafgift). Arven fra kompensationen vil således ikke blive reduceret af afgift.
Fritagelse for dødsboskat: Genoptagelsesboer, hvor bobehandlingen udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation, bliver skattefrie. Dette gælder uanset, om de oprindeligt betalte ejendomsskatter var fradragsberettigede.
Disse forenklinger betyder i praksis, at arvinger ikke skal indsende en boopgørelse til Skatteforvaltningen, når boet alene genoptages for at modtage kompensationen. Dette reducerer den administrative byrde markant.
Nedenstående tabel opsummerer de administrative og økonomiske lempelser for arvinger:
| Område | Tidligere Regel (potentielt) | Ny Regel (ved genoptagelse kun for kompensation) |
|---|---|---|
| Retsafgift | Kunne opkræves i visse tilfælde | Fuld fritagelse |
| Boafgift | Kompensation var afgiftspligtig | Fuld fritagelse |
| Dødsboskat | Kompensation kunne være skattepligtig | Fuld fritagelse |
| Boopgørelse | Skulle indsendes til Skatteforvaltningen | Ikke påkrævet |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Dette betyder, at udbetaling af kompensation til dødsboer, der er afsluttet før denne dato, behandles efter de hidtil gældende regler (f.eks. med en bagatelgrænse på 200 kr.). For dødsboer, der afsluttes den 1. juli 2022 eller senere, vil de nye, forenklede regler være gældende.
Lovforslaget har til formål at styrke mulighederne for at gennemføre et smidigt generationsskifte af erhvervsvirksomhede...
Læs mereLovforslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomheder til erhverv...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning