Strukturfondsfinansiering: Krav til dokumentation for byggeri udført af støttemodtageren selv og fortolkning af »regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi« (C-31/21)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Corte suprema di cassazione (kassationsdomstol, Italien) vedrørende de strenge dokumentationskrav for udgifter, der medfinansieres af EU’s strukturfonde, specifikt under det regionale operationelle program (ROP) for Calabrien 2000-2006. Hovedspørgsmålet var, hvilken dokumentation der er tilstrækkelig, når den endelige støttemodtager, Eurocostruzioni Srl, har udført byggearbejdet med egne midler, materialer og arbejdskraft (også kendt som lavori in economia).

Eurocostruzioni modtog EU-støtte til opførelse af et hotel, men Regionen Calabrien nægtede at udbetale restbeløbet. Regionen hævdede, at virksomheden ikke havde fremlagt de påkrævede »kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi« i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2000.

Konflikten om dokumentation

Eurocostruzioni fastholdt, at de havde opfyldt de relevante nationale/regionale bestemmelser ved at fremlægge en byggedagbog og en regnskabsbog. Disse dokumenter skulle angiveligt attestere de udførte arbejders værdi, som blev beregnet ud fra regionale standardprisoversigter for offentligt byggeri. Virksomheden mente, at dette var tilstrækkelig dokumentation i en situation, hvor der ikke fandtes traditionelle fakturaer fra eksterne leverandører eller underentreprenører.

Den italienske domstol anmodede Domstolen om at præcisere, i hvilket omfang undtagelsesbestemmelsen om »regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi« gjaldt for interne arbejder, og om nationale systemer baseret på standardiserede prisoversigter kunne opfylde EU-kravene til bevis for faktisk afholdte udgifter.

Domstolen fastslog, at kravene i punkt 2.1 i regel nr. 1 i bilaget til forordning nr. 1685/2000 er ufravigelige og skal fortolkes strengt i lyset af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og refusion af faktiske udgifter.

Afvisning af yderligere undtagelser

Domstolen afviste, at udtrykket »som hovedregel« i forordning nr. 1685/2000 tillader andre undtagelser fra fakturakravet end den, der udtrykkeligt er fastsat: regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi. Støttemodtagere, der udfører byggeriet med egne midler, er ikke fritaget for at skulle bevise, at de udgifter, de anmelder, er faktisk afholdte betalinger.

Definition af »tilsvarende bevisværdi«

Domstolen præciserede, at begrebet »regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi« skal fortolkes restriktivt:

• De skal i lighed med kvitterede fakturaer kunne godtgøre, at den endelige støttemodtagers udgifter rent faktisk er afholdt (Præmis 52).