Kvalifikationskrav og arbejdsgivervurdering: Definitionen af et 'lovreguleret erhverv' og anerkendelse af eksamensbeviser fra den estiske SSR

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Finland) vedrørende anvendelsen af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Sagsøgeren, A, en statsborger i en medlemsstat, ansøgte i Finland (værtsmedlemsstaten) om anerkendelse af sine kvalifikationer som børnehavepædagog.

A's kvalifikationer stammede hovedsageligt fra et eksamensbevis opnået i Den Estiske Socialistiske Sovjetrepublik (ESSR) i 1980, før Estlands uafhængighed og tiltrædelse af EU. Finske myndigheder afslog ansøgningen, idet de mente, at A's kvalifikationer og erhvervserfaring ikke opfyldte kravene for anerkendelse i henhold til finsk lovgivning, hvilket førte til retssagen i Finland.

Centrale præjudicielle spørgsmål

De centrale spørgsmål kredsede om tolkningen af direktiv 2005/36/EF i relation til:

• Om børnehavepædagog-erhvervet i hjemlandet (Estland) kunne anses for et »lovreguleret erhverv« (artikel 3, stk. 1, litra a)), når estiske arbejdsgivere ifølge national lovgivning havde et skøn ved vurderingen af ansøgeres pædagogiske kompetencer.
• Hvordan et eksamensbevis udstedt i ESSR i 1980 skulle klassificeres. Skulle det betragtes som en kvalifikation fra et tredjeland (artikel 3, stk. 3)), der kræver yderligere tre års erfaring i hjemlandet efter dets fornyede selvstændighed, eller som en kvalifikation opnået i en medlemsstat.

Domstolen fastslog, at direktiv 2005/36/EF kun finder anvendelse, hvis det pågældende erhverv er lovreguleret i værtsmedlemsstaten (Finland), hvilket det er, og i det pågældende hjemland (Estland).

Afgørelse om lovreguleret erhverv i Estland

Domstolen besvarede det første spørgsmål benægtende. Den fastslog, at et erhverv, for hvilket der fastsættes kvalifikationskrav, men hvor arbejdsgiverne er overladt et skøn med hensyn til at vurdere, om disse krav er opfyldt, ikke skal anses for et »lovreguleret erhverv« som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1, litra a).

• I den estiske sag havde arbejdsgiverne skønsbeføjelse til at vurdere, om ansøgeren opfyldte de pædagogiske kompetencer. Dette skøn betyder, at adgangen til erhvervet ikke er udtrykkeligt og entydigt forbeholdt personer, der opfylder bestemte kvalifikationer.
• Derfor falder Estlands regulering af børnehavepædagog-erhvervet uden for direktiv 2005/36/EF’s anvendelsesområde for gensidig anerkendelse baseret på lovregulerede erhverv i hjemlandet (artikel 13, stk. 1).

Klassificering af historiske kvalifikationer

Vedrørende det tredje spørgsmål, som Domstolen behandlede under forudsætning af, at erhvervet ikke var lovreguleret i Estland, fastslog Domstolen, at artikel 3, stk. 3 (om tredjelandskvalifikationer), ikke fandt anvendelse: