Delvis adgang til fysioterapeuterhvervet og etableringsfrihed

Sagen omhandler Eleftherios-Themistoklis Nasiopoulos, en græsk statsborger, der i Tyskland har erhvervet kvalifikationer som massør/medicinsk bademester. Han ansøgte om at få adgang til fysioterapeuterhvervet i Grækenland, men fik afslag, da hans uddannelse var kortere end den krævede græske uddannelse.

Den forelæggende ret, Symvoulio tis Epikrateias, spurgte EU-Domstolen, om artikel 49 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der udelukker delvis adgang til et lovreguleret erhverv (fysioterapeut) for en person, der i en anden medlemsstat har erhvervet kvalifikationer til at udøve en del af dette erhverv (massør/medicinsk bademester).

De græske myndigheder argumenterede for, at et totalt forbud var nødvendigt for at sikre et højt niveau af sundhedstjenester og forbrugerbeskyttelse. Andre regeringer fremhævede også vigtigheden af sundhedsbeskyttelse og ydelsernes kvalitet.

Domstolen vurderede, at et totalt forbud mod delvis adgang kan være en uforholdsmæssig restriktion for etableringsfriheden, medmindre forskellen mellem de to erhverv er så stor, at en fuld uddannelse er nødvendig. Den nationale ret skal afgøre, om dette er tilfældet i den konkrete sag.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF er til hinder for national lovgivning, der udelukker delvis adgang til fysioterapeuterhvervet i værtsmedlemsstaten for en statsborger, der i en anden medlemsstat har opnået kvalifikationer som massør/medicinsk bademester, når forskellen mellem aktivitetsområderne er så stor, at en fuld uddannelse reelt er nødvendig for at få adgang til fysioterapeuterhvervet. Den nationale ret skal afgøre, om dette er tilfældet.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• En national lovgivning, der udelukker delvis adgang til et lovreguleret erhverv, kan hindre den frie etableringsret.
• Sådan en restriktion kan kun være berettiget, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn og er proportional.
• Selvom forbruger- og sundhedsbeskyttelse er legitime mål, går et totalt forbud mod delvis adgang videre end nødvendigt.
• Forbrugerbeskyttelse kan sikres gennem mindre restriktive midler, som krav om brug af original faglig titel.
• Sundhedserhvervene er underlagt gensidig anerkendelse, men fysioterapi falder under det paramedicinske område.
• Hvis ligheden mellem erhvervene er stor, kan mangler i uddannelsen afhjælpes med udligningsforanstaltninger.
• Hvis forskellen er stor, og en fuld uddannelse er nødvendig, kan et forbud mod delvis adgang være en hindring for etableringsfriheden.

Centrale EU-retlige principper

• Etableringsfrihed (artikel 49 TEUF):
  • Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for adgang til erhverv, men skal overholde de grundlæggende friheder.
  • Restriktioner for etableringsfriheden skal være begrundet i tvingende almene hensyn og være proportionale.
• Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer:
  • Formålet er at lette adgangen til lovregulerede erhverv i andre medlemsstater.
  • Direktivet giver mulighed for udligningsforanstaltninger, hvis der er væsentlige forskelle i uddannelsen.
• Proportionalitetsprincippet:
  • Foranstaltninger, der begrænser grundlæggende friheder, må ikke gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.
  • Mindre restriktive midler skal overvejes, før mere indgribende foranstaltninger anvendes.
• Gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer:
  • Medlemsstaterne skal anerkende kvalifikationer opnået i andre medlemsstater, medmindre der er væsentlige forskelle, der berettiger udligningsforanstaltninger eller afslag.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at et totalt forbud mod delvis adgang til fysioterapeuterhvervet var en uforholdsmæssig restriktion for etableringsfriheden, da mindre restriktive midler kunne sikre forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Den nationale ret skal vurdere, om forskellen mellem massør/medicinsk bademester og fysioterapeut er så stor, at en fuld uddannelse er nødvendig.