Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Polen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Prechal
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Naczelny Sąd Administracyjny (Polens Øverste Forvaltningsdomstol) vedrørende lovligheden af Polens procedurer for udnævnelse af dommere til Sąd Najwyższy (Højesteret) i lyset af EU's retsstatsprincipper. Kernen i tvisten er fem kandidater (A.B. m.fl.), hvis ansøgninger til dommerembeder ved Højesteret blev afvist af Krajowa Rada Sądownictwa (KRS – Det Nationale Domstolsråd), som er organet, der indstiller kandidater til præsidenten.
Kandidaterne anfægtede KRS’s afgørelser. Den forelæggende ret tvivlede på, om de nationale retsmidler var effektive, især da selve søgsmålet ikke havde opsættende virkning, hvilket tillod præsidenten at udnævne de indstillede kandidater, før en eventuel annullation kunne finde sted.
Efter den oprindelige præjudicielle forelæggelse vedtog den polske lovgiver ændringer (Lov af 26. april 2019), der afskaffede den forelæggende rets kompetence til at behandle sager om udnævnelse til Højesteret, beordrede automatisk indstilling af verserende sager og udelukkede fremtidige søgsmål på dette område.
De præjudicielle spørgsmål vedrørte, hvorvidt disse nationale bestemmelser tilsidesatte EU's retsstatsprincipper, især retten til effektive retsmidler og princippet om dommeres uafhængighed (Art. 19, stk. 1, TEU), samt om lovændringerne udgjorde et brud på det loyale samarbejde og den præjudicielle procedure (Art. 4, stk. 3, TEU og Art. 267 TEUF) ved at afskære Domstolen fra at afgive en afgørelse.
Domstolen fastslog, at de polske lovændringer, der automatisk indstillede verserende sager og udelukkede fremtidig domstolsprøvelse af KRS's udnævnelsesafgørelser, kunne udgøre en tilsidesættelse af EU-retten.
Domstolen understregede, at hvis de nationale ændringer specifikt var udformet for at forhindre EU-Domstolen i at afgive en præjudiciel afgørelse og hindre nationale domstole i at forelægge lignende spørgsmål fremover, udgjorde dette en krænkelse af Artikel 267 TEUF og Artikel 4, stk. 3, TEU om loyalt samarbejde.
Med hensyn til Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal nationale bestemmelser, der vedrører udnævnelse af dommere, sikre, at der ikke opstår rimelig tvivl i offentligheden om de udnævnte dommeres uafhængighed og upartiskhed. Dette er især relevant i en kontekst, hvor KRS's uafhængighed er tvivlsom på grund af politisk indflydelse, og hvor den effektive domstolsprøvelse afskaffes.
Domstolen konkluderede, at hvis den forelæggende ret fastslår, at de nationale ændringer tilsidesætter Art. 267 TEUF eller Art. 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, skal princippet om EU-rettens forrang anvendes:
Såfremt det fastslås, at disse artikler er tilsidesat, skal princippet om EU-rettens forrang fortolkes således, at det forpligter den forelæggende ret til at undlade at anvende de omhandlede ændringer, uanset om de er fastsat ved lov eller i forfatningen, og i konsekvens heraf fortsat påtage sig den kompetence, som den tidligere havde til at træffe afgørelse i de sager, som var indbragt for den inden indførelsen af disse ændringer.

EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at Flygtningenævnet har forelæggelseskompetence og præciserer reglerne for overførselsfrister i Dublin-sager.



Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Curtea de Apel Ploieşti (appeldomstolen i Ploieşti, Rumænien) vedrørende foreneligheden af en ændret national ordning for dommeres forfremmelse med EU-retten, navnlig princippet om dommeres uafhængighed og kravene under Samarbejds- og Kontrolmekanismen (MSK).
Tvisten blev rejst af foreningen "Forum for Rumænske Dommere" (Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România«) og en dommer, som anfægtede lovligheden af afgørelse nr. 1348/2019 fra det øverste råd for retsvæsenet (CSM). Denne afgørelse godkendte en ny procedure for "effektiv forfremmelse" af dommere til højere retsinstanser.
Den nye ordning erstattede traditionelle skriftlige, teoretiske og praktiske prøver med en evaluering af kandidaternes arbejde og adfærd over de seneste tre års ansættelse. Evalueringen foretages af en bedømmelseskomité, der består af præsidenten og fire dommere fra den højere retsinstans (appeldomstolen), som kandidaten søger forfremmelse til. Sagsøgerne gjorde gældende, at dette evalueringselement var subjektivt, potentielt vilkårligt og skabte et hierarkisk pres, der truede dommernes uafhængighed i strid med Artikel 19 TEU og MSK.
Europa-Parlamentet begik en fejl ved at udpege en partisk ordfører i sagen om ophævelse af immunitet for Carles Puigdemont og to øvrige MEP'er.
En ny dom slår fast, at modtagere af EU-støtte har krav på en effektiv domstolsprøvelse, hvis de pålægges at tilbagebetale tilskud.
De præjudicielle spørgsmål vedrørte især MSK's bindende karakter og spørgsmålet om, hvorvidt en sådan evalueringsbaseret forfremmelsesordning, hvor bedømmerne har overordnede roller i den højere instans, kompromitterer uafhængigheden af de dommere, der ønsker forfremmelse.

Republikken Polen anmodede Domstolens vicepræsident om at ophæve en tidligere kendelse om foreløbige forholdsregler (ken...
Læs mere
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Republikken Polen vedrørende uafhængigheden af disciplinærafdelingen ved Sąd Najwyżs...
Læs mereLov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet