Krav om national anerkendelse for religiøse samfund ved tilskud til konfessionelle skoler er foreneligt med etableringsfriheden (Artikel 49 TEUF)

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Verwaltungsgerichtshof (Østrig) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt EU-retten, navnlig etableringsfriheden (artikel 49 TEUF), er til hinder for en national lovgivning, der gør offentlige tilskud til konfessionelle privatskoler betinget af, at det religiøse samfund, der anerkender og støtter skolen, er anerkendt i henhold til national østrigsk lovgivning.

Tvisten opstod mellem Freikirche der Siebenten-Tags-Adventisten in Deutschland KdöR (den tyske adventistkirke), som er en offentligretlig juridisk person i Tyskland, og Bildungsdirektion für Vorarlberg (Østrig), efter at sidstnævnte afviste kirkens ansøgning om tilskud til lønninger for ansatte ved en privatskole i Østrig, som kirken anerkendte som konfessionel skole.

De østrigske myndigheder argumenterede for, at privatskoleloven alene gjaldt for kirker og religiøse samfund, der er anerkendt i henhold til østrigsk lovgivning. Anerkendelsen i Østrig er betinget af kriterier såsom en vis varighed af tilstedeværelse i landet og et minimumsmedlemstal i den østrigske befolkning.

Domstolen skulle navnlig vurdere, om den foreliggende grænseoverskridende situation var omfattet af EU-retten, og om det nationale krav udgjorde en uforholdsmæssig restriktion på den frie bevægelighed.

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, TEUF, ikke er til hinder for den østrigske lovgivning, der kræver national anerkendelse af religiøse samfund for tildeling af offentlige tilskud til konfessionelle privatskoler.

EU-rettens anvendelsesområde

Domstolen fastslog først, at situationen var omfattet af EU-retten. Selvom artikel 17 TEUF udtrykker Unionens neutralitet over for medlemsstaternes organisering af deres forhold til religiøse samfund, udelukker dette ikke religiøse samfunds aktiviteter fra EU-rettens anvendelsesområde, når aktiviteten består i levering af tjenesteydelser mod betaling (økonomisk aktivitet).

Undervisningen udbudt af privatskolen, der hovedsageligt finansieres af private midler, anses for at være en økonomisk aktivitet, og den tyske kirkes ansøgning i Østrig udgør et grænseoverskridende element, der aktiverer EU-reglerne om fri bevægelighed.

Etableringsfrihed og restriktion

Situationen blev klassificeret under etableringsfriheden (artikel 49 TEUF), da skolen drevet af en registreret østrigsk forening udgjorde en stabil og vedvarende tilstedeværelse i Østrig.

Domstolen anerkendte, at kravet om national anerkendelse udgjorde en restriktion på etableringsfriheden, da det stillede kirker og religiøse samfund etableret i andre medlemsstater ringere, idet de vanskeligere kunne opfylde de østrigske krav om national tilstedeværelse og medlemstal.