Beregning af uddannelsesvarighed ved SVU: Prøveperiodens betydning for krav om heltidsuddannelse

Resultat af beregningen

Ved at fastsætte perioden til 7,2 uger blev den gennemsnitlige ugentlige normering beregnet til 1,389 ECTS-point. Da dette overstiger minimumskravet for heltidsuddannelse jf. Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte § 22, opfyldte den studerende betingelserne i Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte § 9.

Nævnet afviste dermed styrelsens anmodning om genoptagelse, da der hverken forelå væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye faktiske oplysninger, der kunne føre til et andet resultat.

Forenklet og Styrket Lønindeholdelse

Lovforslaget samler de to hidtidige former for lønindeholdelse (almindelig og særskilt) i én samlet og forenklet model. Dette opnås ved at ophæve § 10 a i inddrivelsesloven, som regulerede særskilt lønindeholdelse for specifikke krav som f.eks. parkeringsafgifter og biblioteksgebyrer.

Den nye model i § 10 indebærer følgende:

• Bredere anvendelse: Lønindeholdelse kan nu anvendes for alle fordringstyper (med få undtagelser) over for alle skyldnere med A-indkomst, også dem med indkomst under den hidtidige lavindkomstgrænse.
• Nye afdragsprocenter: Der indføres en ny progressiv tabel for afdragsprocenter, som stiger med indkomsten. For skyldnere under lavindkomstgrænsen fastsættes en fast afdragsprocent på 3% (med forsørgerpligt) eller 4% (uden forsørgerpligt) af nettoindkomsten. For skyldnere over lavindkomstgrænsen stiger procentsatsen progressivt op til maksimalt 60%.
• Beskyttelse af skyldner: Ligesom hidtil skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Skyldnere med indkomst over lavindkomstgrænsen kan anmode om en individuel betalingsevnevurdering. Skyldnere under lavindkomstgrænsen kan gøre indsigelse, hvis lønindeholdelsen vurderes at være velfærdstruende.
• Ophævelse af Det Fælles Lønindeholdelsesregister: Loven om Det Fælles Lønindeholdelsesregister ophæves, da registerets funktioner er integreret i Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem (PSRM).

Nedenfor ses den nye vejledende tabel for afdragsprocenter (2022-niveau):

Nedsættelse af Inddrivelsesrenten

For at give skyldnere bedre mulighed for at afdrage deres gæld, nedsættes inddrivelsesrenten i § 5 med 4 procentpoint. Renten, der tidligere var baseret på rentelovens referencesats + 8%, bliver nu referencesatsen + 4%. Med de nuværende satser betyder det en nedsættelse fra 7,55% til 3,55%.

• Rente på tilbagebetalinger (rentegodtgørelse): Rentesatsen for beløb, som det offentlige skal tilbagebetale til borgere (f.eks. ved fejl i modregning), nedsættes tilsvarende for at opretholde symmetri.
• Implementering af renteændringer: Der indføres en forsinkelse på 5 hverdage, før en ændring i Nationalbankens referencesats slår igennem på inddrivelsesrenten. Dette er en praktisk foranstaltning for at give Gældsstyrelsen tid til at justere systemerne.
• Minimumsrente: Det fastsættes, at inddrivelsesrenten ikke kan blive negativ (mindre end 0%).

Ny "Ret og Pligt"-ordning for Gældseftergivelse

Der indføres en helt ny eftergivelsesordning i § 15 a, som er et supplement til de eksisterende regler. Formålet er at give en gulerod til skyldnere, der aktivt forbedrer deres situation.

Betingelser for at opnå delvis eftergivelse:

• Gældsstørrelse: Skyldneren skal have en samlet gæld til det offentlige på mindst 50.000 kr. (visse gældstyper som bøder og erstatningskrav tæller ikke med).
• Ledigheds- og beskæftigelseskrav: Inden for de seneste 6 år skal skyldneren:
  1. Først have modtaget ydelser efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) i mindst 30 måneder.
  2. Derefter have været i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse i samlet mindst 24 måneder.
• Én gang pr. person: Man kan kun opnå eftergivelse under denne ordning én gang.

Eftergivelsens omfang:

• Gælden nedsættes med 50% af den del af gælden, der kan eftergives.
• Det maksimale eftergivelsesbeløb er 100.000 kr.
• Eftergivelsen sker i en bestemt rækkefølge, hvor inddrivelsesparate fordringer eftergives først.

Bagatelgrænse for Afskrivning af Småfordringer

For at effektivisere ressourcebrugen indføres en ny bestemmelse i § 16, stk. 2, som giver Gældsstyrelsen mulighed for automatisk og endeligt at afskrive gæld.

• Beløbsgrænse: Gælder for skyldnere, hvis samlede gæld i et af Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer (f.eks. PSRM eller DMI) er under 200 kr.
• Undtagelser: Afskrivning kan ikke ske for fordringer, der er omfattet af en igangværende inddrivelsesindsats (f.eks. lønindeholdelse) eller har været under inddrivelse i mindre end 1 år.
• Ingen underretning: Skyldneren vil ikke modtage meddelelse om afskrivninger på under 200 kr.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Lovens dele træder i kraft på forskellige tidspunkter:

• 1. januar 2023: Hovedloven, herunder nedsættelsen af inddrivelsesrenten og den nye 'ret og pligt'-ordning, træder i kraft.
• Senere i 2023: Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for den nye lønindeholdelsesmodel og bagatelgrænsen for afskrivning. Dette forventes at ske omkring sommeren/3. kvartal 2023, når de nødvendige IT-systemer er klar.
• Overgangsregler: Eksisterende afgørelser om lønindeholdelse fortsætter, men Gældsstyrelsen kan tilbagekalde dem for at træffe nye afgørelser efter de nye, skærpede regler. For 'ret og pligt'-ordningen kan perioder med beskæftigelse/uddannelse først medregnes fra og med januar 2023.