Manglende oplysning om MPEG2/MPEG4 standard ved køb af fjernsyn

En forbruger købte i december 2007 et fjernsyn til 9.400 kr. I december 2009 reklamerede forbrugeren over, at fjernsynets indbyggede digitale modtager kun kunne modtage kanaler i MPEG2-standard og ikke i den nyere MPEG4-standard. Forbrugeren krævede erstatning for udgiften til en MPEG4-modtagerboks, men den erhvervsdrivende afviste kravet.

Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, hvor det centrale spørgsmål var, om den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at tv'et ikke ville kunne modtage tv-programmer sendt i MPEG4-standard efter den 31. december 2011. Det var ubestridt, at tv'et kun understøttede MPEG2, og at forbrugeren ikke blev informeret om den fremtidige begrænsning.

Den erhvervsdrivendes argumentation

Den erhvervsdrivende afviste kravet med henvisning til, at forbrugeren ikke var blevet lovet et "fremtidssikret" tv. Virksomheden oplyste, at kunderne blev grundigt informeret om produkterne, og at forbrugeren ville have fået besked om den digitale udvikling, hvis der var blevet spurgt ind til det. Desuden blev det anført, at der på købstidspunktet ikke fandtes tv'er, der kunne modtage MPEG4-standard.

Nævnets vurdering af oplysningspligten

Forbrugerklagenævnet vurderede sagen ud fra princippet om, at der foreligger en mangel, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der havde betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, jf. Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3.

To nævnsmedlemmers mindretalsopfattelse

To nævnsmedlemmer mente, at forhandleren ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt. Deres argumentation var baseret på følgende punkter:

• Usikkerhed om overgang: På købstidspunktet (december 2007) var der ikke truffet en endelig beslutning om tidspunktet for public service-kanalernes overgang fra MPEG2 til MPEG4. Der var kun en forventning om en fremtidig overgang.
• Manglende information og produkter: Den offentlige informationskampagne fra "Det Nye TV-signal" var ikke igangsat, og det var ikke muligt at købe fjernsyn til den fremtidige danske MPEG4-standard, da denne først blev fastlagt den 1. juli 2008. Godkendte MPEG4-fjernsyn og -modtagerbokse kom først i handlen ultimo 2008.
• Teknologisk udvikling: Den hurtige teknologiske udvikling for elektroniske produkter, herunder fjernsyn, er almindeligt kendt og betragtes ikke som en mangel efter købeloven.
• Funktionalitet og pris: Et MPEG2-fjernsyn fungerer lige så godt som et MPEG4-fjernsyn med en ekstern modtagerboks, og prisen på disse bokse forventedes at falde yderligere. Betjeningskomforten med flere fjernbetjeninger blev ikke anset for nedsat, da modtagerboksen kunne fungere som "hovedfjernbetjening".

Disse medlemmer fandt, at forhandleren ikke var forpligtet til at oplyse om en overgang, der endnu ikke var besluttet, og stemte derfor for at afvise klagen.

Tre nævnsmedlemmers flertalsopfattelse

Tre nævnsmedlemmer mente, at den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at tv'et med indbygget MPEG2-modtager skulle suppleres med en ekstern boks eller udskiftes inden for dets normale levetid for at kunne modtage MPEG4-kanaler. Deres begrundelse var:

• Politisk beslutning og branchekendskab: I sommeren 2007 blev det politisk besluttet, at public service-kanalerne skulle sendes i MPEG4-standard fra 2012. Denne beslutning var kendt i fagkredse og omtalt i medier. Brancheforum Digitale Medier (BDM) lancerede informationsportaler og -foldere i efteråret 2007, der informerede butikkerne om, at MPEG2-standarden snart ville blive erstattet af MPEG4. En tv-forhandler burde derfor have kendt til dette.
• Betydning for forbrugerens bedømmelse: Oplysningen om tv'ets begrænsning var afgørende for forbrugerens vurdering af pris, funktionalitet og fremtidige udgifter til en modtagerboks samt betjeningsmæssige konsekvenser. Forbrugeren kunne med denne viden have truffet et andet købsvalg.
• Ikke åbenbart for forbrugeren: Det var ikke åbenbart for en almindelig forbruger, at et MPEG2-tv inden for få år ikke længere ville kunne modtage public service-kanaler. Derfor forelå der en mangel i henhold til Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3.

I overensstemmelse med flertallets opfattelse fandt Forbrugerklagenævnet, at der forelå en mangel ved fjernsynet. Forbrugeren blev derfor anset for berettiget til et passende afslag i købesummen.

Afgørelse og kompensation

Forbrugerklagenævnet fastsatte skønsmæssigt afslaget i prisen til 500 kr. i henhold til Købeloven § 78, stk. 1, nr. 3. To af flertalsmedlemmerne bemærkede desuden, at manglen måtte anses for væsentlig i forhold til tv'ets pris.

Den erhvervsdrivende blev pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.