Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Kendelsen vedrører en appel anlagt af 18 kroatiske statsborgere, der var blevet udnævnt til »offentlige fogeder« (en form for tvangsfuldbyrdelsesembedsmænd) som led i en national retsreformstrategi, der var relevant under Republikken Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger med EU.
Stillingen som offentlig foged blev oprettet i Kroatien i 2010, men blev forsinket og senere ophævet i 2012, før Kroatiens faktiske tiltrædelse i 2013. Appellanterne led skade som følge af nedlæggelsen af deres erhverv og anlagde erstatningssøgsmål ved Retten (General Court) mod Europa-Kommissionen.
Appellanterne hævdede, at Kommissionen havde udvist culpøs adfærd ved utilstrækkeligt at føre tilsyn med Kroatiens overholdelse af sine tilsagn i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 36 og bilag VII. De mente, at Kommissionen burde have grebet ind over for Kroatiens beslutning om at afskaffe stillingen, da dette tilsagn forpligtede Kroatien til at »fortsat sikre en effektiv gennemførelse af sin strategi og handlingsplan for reform af retsvæsenet«.
Retten frifandt Kommissionen og fastslog, at det generelle tilsagn i tiltrædelsesakten ikke henviste til en bestemt strategi, der juridisk forpligtede Kroatien til at opretholde netop stillingen som offentlig foged. Appellen søgte at få denne frifindelse omstødt.
Domstolen (Tiende Afdeling) forkastede appellen og fastslog, at den dels var åbenbart afviselig, dels åbenbart ugrundet. Domstolen anvendte proceduren for begrundet kendelse i henhold til artikel 181 i procesreglementet.
Det første anbringende om tilsidesættelse af tiltrædelsesaktens artikel 36 blev afvist som afviseligt. Appellanterne havde udelukkende anfægtet Rettens faktiske vurdering af, hvilke strategier Kroatien var bundet af, og leverede ikke konkrete retlige argumenter til påvisning af en retlig fejl fra Rettens side.
Domstolen gentog den faste retspraksis om, at Domstolen alene har kompetence til at gennemføre en kontrol med den retlige vurdering af de faktiske omstændigheder, som Retten har fastlagt, og ikke til at revurdere selve de faktiske omstændigheder (Artikel 256 TEUF og Artikel 58 i statutten).
Det andet anbringende blev forkastet som ugrundet. Dette anbringende, som vedrørte tilsidesættelse af Kommissionens traktatfæstede forpligtelser og princippet om berettiget forventning, hvilede fuldstændig på præmissen om, at Kroatien var juridisk forpligtet til at opretholde stillingen som offentlig foged. Da appellanterne ikke havde formået at afkræfte Rettens konstatering af, at en sådan specifik forpligtelse ikke forelå i tiltrædelsesakten, manglede anbringendet ethvert retligt grundlag.
Udlændinge- og IntegrationsministerietMål- og resultatplanen giver en kortfattet beskrivelse af Udlændingestyrelsens faglige og finansielle forventninger til år 2023, herunder de væsentligste forhold, der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter.
Forsvarets Efterretningstjeneste
Commune de Millau og SEMEA appellerede en dom fra Retten, der pålagde dem in solidum at betale 41.012 EUR til Europa-Kommissionen, svarende til en del af udbetalte forskud under en støttekontrakt vedrørende lokal udvikling, samt morarenter. Kommissionen havde anlagt sag mod SEMEA og efterfølgende Commune de Millau, efter kommunen havde overtaget SEMEA's aktiver og passiver.
Retten fandt, at SEMEA var forpligtet til at tilbagebetale beløbet, og at Commune de Millau var underlagt voldgiftsbestemmelsen i kontrakten via et tredjemandsløfte. Retten afviste SEMEA's indsigelser om forældelse og Kommissionens afkald på kravet.
Appellanterne anførte, at Retten havde begået en retlig fejl ved at anse Commune de Millau for at være underlagt voldgiftsbestemmelsen, og at kravet var forældet. De hævdede også, at Kommissionens passivitet i en lang periode havde påført dem et tab.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i dag publiceret sine årsredegørelser om tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste og CFCS.
Den Europæiske Afviklingsinstans (SRB) søger en erfaren profil til at lede deres kommunikationsteam og varetage krisekommunikation i Bruxelles.
Domstolen fastslog, at appellen var gyldigt iværksat på SEMEA's vegne. Domstolen fandt, at Retten havde begået en fejl vedrørende årsagssammenhængen mellem Kommissionens passivitet og påløbne morarenter, og ophævede derfor dommen delvist. Domstolen gav delvist medhold i modkravet og pålagde Kommissionen at betale en del af de påløbne morarenter. Domstolen henviste til princippet om god forvaltningsskik og fastslog, at Kommissionens passivitet i mere end 12 år var retsstridig.
Sagen omhandler en appel af Gérard Buono m.fl. og Syndicat des thoniers méditerranéens (STM) m.fl. mod Europa-Kommission...
Læs mereInalca SpA og Cremonini SpA anlagde sag mod Europa-Kommissionen med påstand om erstatning for tab, de angiveligt havde l...
Læs mereLov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur
