Tilbagebetaling af hjælp: Hvornår udgør forbrug af formue uforsvarlig økonomi?

I Sag 1 havde borgeren brugt 97.000 kr., som stammede fra en erstatning. Kommunen i X Kommune vurderede, at dette var uforsvarlig økonomi og krævede tilbagebetaling af kontanthjælpen. I Sag 2 havde borgeren brugt en stor arv på at finansiere misbrug, kørekort og indkøb i en periode, hvor hun modtog SU/FGU-ydelse. Kommunen vurderede her, at borgeren burde have sparet arven op og krævede tilbagebetaling af uddannelseshjælpen over en længere periode.

Ankestyrelsen ændrede afgørelserne i begge sager og fastslog to principielle retningslinjer for anvendelsen af reglerne om uforsvarlig økonomi.

Principielt om undtaget formue (Sag 1)

Ankestyrelsen fastslog, at formue, der i henhold til undtagelsesbestemmelserne skal ses bort fra ved formuevurderingen, heller ikke kan medføre krav om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi.

Reglerne om tilbagebetaling af hjælp på grund af uforsvarlig økonomi finder ikke anvendelse ved brug af formue, der skal ses bort fra i henhold til undtagelsesbestemmelserne.

Da de 97.000 kr. i Sag 1 stammede fra en erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt efter Lov om erstatningsansvar § 5, var dette beløb undtaget fra at tjene til borgerens forsørgelse, jf. reglerne i Aktivloven § 14. Kommunens krav om tilbagebetaling af kontanthjælpen blev derfor ophævet.

Principielt om 'vidste eller burde vide' (Sag 2)

I Sag 2 vurderede Ankestyrelsen, at borgeren ikke havde udvist uforsvarlig økonomi ved at forbruge arven. Det er en betingelse, at borgeren på forbrugstidspunktet vidste eller burde have vidst, at der ville opstå et behov for hjælp til forsørgelse.

Ved vurderingen af, om borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse, kan kommunen inddrage bl.a. borgerens indkomstgrundlag på tidspunktet for forbruget af midler og den tid, der er gået mellem det konkrete forbrug af midler og borgerens ansøgning om hjælp.

I denne sag modtog borgeren SU på forbrugstidspunktet, og der gik ca. 10 måneder mellem forbruget og ansøgningen om hjælp. Selvom SU er en midlertidig ydelse, var dette ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at borgeren burde have forudset det senere behov for uddannelseshjælp. Kommunen kunne derfor ikke kræve tilbagebetaling.

Ændringer i bekendtgørelser

• Kapitalpensioner: Formue i obligatoriske arbejdsgiverbetalte pensionsordninger undtages ved vurdering af retten til hjælp.
• Ferie: Alle kontanthjælpsmodtagere får ret til 4 ugers ferie med kontanthjælp efter 12 måneders sammenhængende hjælp.
• Særlig støtte: En ny bekendtgørelse om særlig støtte udarbejdes, der videreføres for personer uden for kontanthjælpssystemet.
• Rådighed: Rådighedsbekendtgørelserne ændres, og kommunerne får frihed til at bestemme, om sygemelding skal ske til jobcenteret, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren.
• Boligstøtte: Boligstøtteloft indføres for gifte og samlevende på forhøjet sats.
• Ophævelse af bekendtgørelser: Bekendtgørelser om timefradrag, danskbonus og 225-timersreglen ophæves.

Bekendtgørelse om formue og udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne

Bekendtgørelsen omhandler tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til kontanthjælp. Kommunen ser bort fra formue, der skyldes erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt efter specifikke love og bekendtgørelser. Kommunen træffer heller ikke afgørelse om tilbagebetaling af hjælp, når modtageren senere får udbetalt en sådan erstatning.

Fristen for at afgive høringssvar er den 12. maj 2025.