Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ansøgning om økonomisk hjælp til dækning af flytteudgifter i forbindelse med flytning fra Danmark til Norge. Ansøgeren søgte om støtte efter reglerne i Aktivloven § 85, stk. 1, som omhandler hjælp til flytning.
Ansøgeren argumenterede for en særlig tilknytning til Norge, idet vedkommendes datter og to børnebørn var bosat der, og ansøgeren selv tidligere havde boet i landet i 17 år. Flytningen var motiveret af et ønske om at være tæt på familien og forbedre ansøgerens psykiske velvære.
Kommunen og Det Sociale Nævn afslog ansøgningen. Nævnet begrundede afslaget med, at ansøgeren hverken havde særlig tilknytning til Norge eller var sikret varige arbejdsmuligheder, ligesom der ikke var tale om en boligmæssig eller erhvervsmæssig forbedring. De vurderede desuden, at ansøgeren havde tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at spare op til flytningen selv.
Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse, men ændrede begrundelsen for afslaget. Ankestyrelsen fandt i modsætning til Det Sociale Nævn, at ansøgeren godt havde særlig tilknytning til Norge, men de øvrige betingelser for at modtage flyttehjælp var ikke opfyldt.
Ankestyrelsen vurderer, at ved flytning til udlandet skal ansøgeren opfylde betingelsen om særlig tilknytning til tilflytningslandet, jf. Aktivloven § 85, stk. 2, hvilket blev anset for opfyldt:
Vi finder, at du har en særlig tilknytning til Norge, idet din datter og to børnebørn er bosat i Norge og fordi, du tidligere har boet 17 år i Norge.
Imidlertid er det også et krav for at modtage hjælp til flytning efter aktivloven, at flytningen medfører en forbedring af enten bolig- eller erhvervsforhold, og at borgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgifterne.
Ankestyrelsen fandt, at ingen af de øvrige betingelser var opfyldt. Ansættelse som vikar i Norge blev ikke anset som en erhvervsmæssig forbedring, da ansøgeren havde tilsvarende vikariat i Danmark, og vikariatet ikke udgjorde varige arbejdsmuligheder.
Desuden vurderede Ankestyrelsen, at ansøgeren havde tilstrækkelig økonomisk kapacitet til at dække udgifterne selv. Dette skyldtes et betydeligt rådighedsbeløb, selv efter fradrag for rimelige udgifter:
| Rådighedsbeløb (Månedligt gennemsnit) | Beløb (DKK) |
|---|
| I arbejde | 11.320,13 |
| På dagpenge | 6.171,09 |
Vi finder, at du selv har økonomisk mulighed for at afholde udgifterne til flytningen, eventuelt ved opsparing i kortere tid, fordi du efter fradrag for rimelige, nødvendige udgifter har et rådighedsbeløb af en rimelig størrelse.
Samlet set havde ansøgeren derfor ikke ret til økonomisk hjælp, da de generelle krav om forbedring og manglende egenbetalingsevne ikke var opfyldt, uanset den særlige tilknytning til Norge.

Sidste år rejste 665 flygtninge og familiesammenførte frivilligt tilbage til Syrien med økonomisk støtte fra Danmark. Det er et rekordhøjt antal, som bidrager til, at nettoindvandringen af syrere er negativ. Ministeren håber, at stadig flere vil rejse frivilligt hjem i 2026.
Forslaget til Ældrelov har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven tilsigter særligt at understøtte den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne i forbindelse med aldring, men kan også omfatte andre ældre personer under folkepensionsalderen, hvis deres behov svarer til den ældre målgruppe. Loven gælder dog ikke for borgere omfattet af servicelovens §§ 95 eller 96 (kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance).
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Integration - en udfordring for kommunerne.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.
Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.
Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.
Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.
Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.
Dette lovforslag har til formål at revidere repatrieringsordningen baseret på erfaringer fra konkrete sager og et genere...
Læs mere
Sagen vedrører en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark indgivet af en fader, to voksne søskende og en mindreårig søs...
Læs mere
Afslag på ægtefællesammenføring: Somalisk par vurderet til at have stærkere tilknytning til hjemlandet end til Danmark