Støtte til køb af bil: Fabriksny bil og 1-dags registrering ved køb i udlandet

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse. Kommunen havde ikke ret til at begrænse anvendelsen af støtte til køb af bil til kun at gælde biler købt i Danmark.

Vurdering af 1-dags registrering og fabriksny

Ankestyrelsen fastslog, at en bil købt på en 1-dags registrering kan anses for at være en fabriksny bil, som der kan ydes støtte til. Dette skyldes, at registreringen kun tjener til transport.

1-dags registreringen skal således alene tjene til, at støttemodtageren/ansøgeren kan transportere bilen gennem Tyskland til den danske grænse.

Det forhold, at bilen er købt ved 1-dags registrering i Tyskland, medfører derfor ikke, at bilen ikke kan anses for registreret i navnet på den person, der har modtaget støtte, ved den endelige indregistrering i Danmark.

Angående definitionen af 'fabriksny bil' tog Ankestyrelsen udgangspunkt i told- og skattemæssige regler, da begrebet ikke er defineret i Serviceloven § 114.

Det fremgår af bekendtgørelsen om værdiansættelse af motorkøretøjer mv., at et køretøj anses som nyt, indtil det har kørt 2.000 km, medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

Geografisk anvendelsesområde

Ankestyrelsen understregede, at der hverken i Serviceloven eller Bilbekendtgørelsen er angivet begrænsninger for lånets geografiske anvendelsesområde. Kommunens anbringender kunne ikke udgøre saglige formål, der kunne begrænse støttemodtageres valg af bil.

Afgørelsen sikrer dermed, at borgere med bilstøtte kan købe biler i andre EU-lande, så længe køretøjet opfylder kravene til at blive anset som fabriksny ved indførsel i Danmark.

Vægtafgiftsloven

Afgiftssatser i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Hovedformål: Overflytning af børneområdet til 'barnets lov'

Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.

• Servicelovens anvendelsesområde ændres: Serviceloven vil fremover kun gælde for personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves.
• Konsekvensændringer: Forslaget medfører ændringer i mere end 40 forskellige love. Disse ændringer er hovedsageligt af teknisk karakter og består i at erstatte henvisninger til servicelovens bestemmelser for børn og unge med henvisninger til de tilsvarende nye bestemmelser i 'barnets lov'. Dette gælder love inden for bl.a. social-, beskæftigelses-, skatte-, rets- og undervisningsområdet.
• Navneændring: Betegnelsen 'Børn og unge-udvalget' ændres konsekvent til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge korrekt dansk retskrivning.

Nye initiativer i adoptionsloven

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny bestemmelse i adoptionslovens § 9, som gør det muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse om at frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke, allerede inden barnet er født. Dette kan kun ske i helt særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Formålet er at undgå skadelige skift og sikre en stabil start på livet for de allermest sårbare spædbørn.
• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, en selvstændig ret til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en proces for at etablere kontakt med deres oprindelige slægtninge. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt.
• Midlertidig placering ved familieadoption: § 32 a i adoptionsloven ændres, så et barn, der er frigivet til adoption uden samtykke, også kan placeres midlertidigt hos kommende adoptanter i en familie- eller netværksadoption, mens sagen færdigbehandles. Tidligere gjaldt denne mulighed kun for adoptanter, der var forhåndsgodkendt til fremmedadoption.

Beskyttelse af børn på krisecentre

For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:

• Ny § 29 b i forældreansvarsloven: Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller en lignende boform (§ 110) med den ene forælder, og det kan godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den voldsudøvende forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos. Afgørelsen skal dog ikke træffes, hvis det undtagelsesvis anses for bedst for barnet at have kontakt.

Fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier

For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:

• Ny § 5 b i lov om socialtilsyn: En kommune kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie i en fast-track-proces. Socialtilsynet skal i så fald træffe afgørelse inden for seks uger.
• Betingelser for fast-track: Ordningen kan kun anvendes, hvis:
  • Barnet er akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie.
  • Anbringelsen forventes at blive langvarig.
  • Kommunen har forgæves søgt efter en allerede godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie.
  • Kommunen forventer, at den nye plejefamilie kan opfylde kravene til godkendelse.

Væsentlige konsekvensændringer

Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Bestemmelser om udveksling af oplysninger i sager om udsatte børn og unge (§§ 49 a og 49 b i serviceloven) flyttes til retssikkerhedsloven som nye §§ 11 e og 11 f for at samle reglerne om informationsudveksling.
• Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Alle henvisninger til anbringelsessteder i serviceloven opdateres til at pege på de nye bestemmelser i 'barnets lov'.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.