Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en afdød borgers (hustrus) klagesag vedrørende kommunens vejledning om og etablering af en ordning for personlig hjælp og pleje i hjemmet, herunder en ordning efter Serviceloven § 94 eller Serviceloven § 95.
Hustruen afgik ved døden, før kommunen havde truffet en endelig og konkretiseret afgørelse om bevillingen. Ægtefællen ønskede at videreføre klagesagen i Det Sociale Nævn.
Ægtefællen gjorde gældende, at han var klageberettiget i sagen på tre grundlag: som repræsentant for boet, som selvstændig person med interesse i eventuel plejeløn, samt via en fremlagt fuldmagt, der eksplicit gav ham ret til at fortsætte klagesager efter hustruens død.
Det Sociale Nævn afviste at behandle sagen, da de mente, at klagen bortfaldt ved hustruens død, og at ægtefællen ikke var klageberettiget i forhold til den ydede vejledning og rådgivning i henhold til Retssikkerhedsloven § 60, stk. 2.
Ankestyrelsen stadfæstede resultatet om, at sagen ikke kunne behandles, men fastslog dette med en ny principiel begrundelse om rækkevidden af fuldmagter ved personlige ydelser efter dødsfald.
Ankestyrelsen vurderede, at ægtefællen ikke var klageberettiget i nogen af de roller, han påberåbte sig. Ydelserne efter serviceloven – såsom personlig pleje og praktisk hjælp efter Serviceloven § 83 – er personlige ydelser og må derfor anses for bortfaldet ved dødsfaldet.
Ankestyrelsen fastslog, at hverken boet eller ægtefællen havde en væsentlig, individuel eller retlig interesse i at videreføre sagen. Dette skyldes, at der ikke forelå en klarlagt og konkretiseret afgørelse om bevilling af ydelsen før dødsfaldet.
Ankestyrelsen finder, at du hverken som repræsentant for boet efter din afdøde hustru, som selvstændig person eller som fuldmægtig for din hustru er klageberettiget i forhold til sag om vejledning om og etablering af en ordning efter servicelovens §§ 94 og 95.
Ægtefællens interesse i en potentiel plejeløn blev anset for en afledt interesse og var ikke tilstrækkelig til at give selvstændig klageberettigelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på fuldmagten, men vurderede, at den var bortfaldet ved hustruens død:
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at fuldmagten til dig om at fortsætte hendes klagesager må anses for bortfaldet ved hendes død. Vi finder, at en sådan fuldmagt til dig ikke kan danne selvstændigt grundlag for at fortsætte klagesagen.
Det principielle udsagn fra Ankestyrelsen er, at en borger ikke gyldigt kan bestemme ved fuldmagt, at en klagesag om personlige ydelser skal kunne fortsætte efter borgerens død.
| Retsstilling | Vurdering | Begrundelse |
|---|---|---|
| Ret til at klage som fuldmægtig | Bortfaldet | Personlige klagesager kan ikke fortsætte efter dødsfaldet, selv med forhåndsfyldt fuldmagt. |
| Ret til at klage for boet | Afvist | Sagen om personlig hjælp var ikke tilstrækkeligt klarlagt/konkretiseret før dødsfaldet, ingen retlig interesse. |
| Ret til at klage personligt | Afvist | En afledt økonomisk interesse (plejeløn) er ikke tilstrækkelig til selvstændig klageberettigelse. |

Udvalget for en mere værdig død foreslår en dansk model for selvvalgt livsafslutning kombineret med en markant styrkelse af den palliative indsats.

Forslaget til Ældrelov har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven tilsigter særligt at understøtte den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne i forbindelse med aldring, men kan også omfatte andre ældre personer under folkepensionsalderen, hvis deres behov svarer til den ældre målgruppe. Loven gælder dog ikke for borgere omfattet af servicelovens §§ 95 eller 96 (kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance).
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Her kan du læse om, hvordan du eller din repræsentant skal indsende ansøgninger og klager, afhængigt af om I bruger digitale løsninger eller PDF-blanketter.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.
Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.
Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.
Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.
Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.
Dette lovforslag ændrer serviceloven for at give kommunerne en ny beføjelse til at håndtere længerevarende botilbud efte...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre lov om social service (§ 108) for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at o...
Læs mere
Afgørelse om krav på invaliditetserstatning anmeldt efter forsikringstagers død