Klageadgang for matchkategorisering i fleksjob: Vurdering af om sagsbehandlingsskridt er en egentlig afgørelse

Sagen omhandlede en borger, der i forbindelse med en fleksjobssag blev placeret i matchkategori 4. Denne kategorisering havde den direkte konsekvens, at borgeren ikke kunne tilmeldes Jobnet.

Borgeren klagede over placeringen, da vedkommende mente at tilhøre matchkategori 1. Borgeren anførte desuden, at vedkommende havde oplevet krænkende og uacceptabel sagsbehandling.

Beskæftigelsesankenævnet afviste at behandle klagen. Nævnet begrundede dette med, at matchkategoriseringen kun kunne behandles, hvis den udgjorde en integreret del af en afgørelse, der stillede krav om tilmelding til Jobnet som en betingelse for rådighed.

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for principielt at afklare, hvorvidt en beslutning om matchgruppeplacering – og den efterfølgende manglende tilmelding til Jobnet – kunne anses som en afgørelse, der kunne klages over i henhold til Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1.

Ankestyrelsen stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Dette betød, at nævnet med rette havde afvist at behandle borgerens klage.

Principiel vurdering af klageadgang

Ankestyrelsen fastslog, at indplacering i en matchkategori ikke skabte retsvirkninger for borgeren, og derfor ikke kunne betragtes som en egentlig afgørelse, der var omfattet af klageadgangen i den sociale lovgivning.

Indplaceringen i matchgruppe bestemte ikke hvad, der var, eller skulle være ret for borgeren. Den kunne derfor ikke anses for en egentlig afgørelse.

Matchkategorisering er udelukkende et processuelt sagsbehandlingsskridt, som kommunen er forpligtet til at anvende for at få et overblik over borgerens beskæftigelsespotentiale og planlægge det videre forløb.

Der er dermed forskel på de processuelle skridt og de afgørelser, der reelt skaber retsvirkninger for borgeren. Dette blev opsummeret således: