Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Forældrene til en dreng med cerebral parese søgte om tilskud til et klimaanlæg i hans handicapbil. Drengen led af følger efter en hjerneskade, der gjorde ham ekstremt påvirkelig over for temperatursvingninger, hvilket udløste smertefulde spasmer og dystonier.
Drengen skulle desuden bære et specialfremstillet korset af hård plastik i alle sine vågne timer. Dette korset dækkede hele overkroppen og gjorde det ekstremt varmt at opholde sig i bilen i varme perioder, hvilket ifølge forældrene gjorde kørsel næsten umulig.
Lægelige udtalelser, herunder fra sygehuset og en neurologisk speciallæge, understregede, at en eliminering af temperaturforskelle ville være en stor gevinst for drengen og afgørende for hans trivsel og udvikling. Tidligere forsøg på at løse problemet med solfilm havde ikke haft effekt, og åbning af vinduer udgjorde en risiko for lungebetændelse på grund af træk.
Både Amtet og Det Sociale Nævn afslog ansøgningen med den begrundelse, at klimaanlægget ikke blev anset for en nødvendig indretning af helbredsmæssig karakter for at opfylde det daglige kørselsbehov. Sagen blev behandlet under reglerne om tilskud til bilindretning i Serviceloven § 114, stk. 3.
Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at forældrene havde ret til tilskud til klimaanlæg som særlig indretning af handicapbilen.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at klimaanlægget efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig indretning af bilen som følge af drengens komplekse helbredsmæssige forhold og hans ekstreme temperaturfølsomhed.
Ankestyrelsen fastslog:
Et klimaanlæg efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig indretning af drengens handicapbil som følge af hans helbredsmæssige forhold.
| Kriterium | Faktum i sagen | Konsekvens af afgørelse |
|---|
| Temperatursvingninger | Udløser svære dystonier og spasmer trods medicinsk behandling | Klimaanlæg er nødvendigt for at stabilisere tilstanden under transport |
| Korset | Hård plastik, bæres konstant, gør kørsel i varme perioder næsten umulig | Øger nødvendigheden af temperaturkontrol i bilen |
| Alternativer | Solfilm virkede ikke; åbning af vinduer skabte risiko for lungeinfektion | Andre løsninger var ikke mulige eller effektive |
Afgørelsen understregede de lægelige vurderinger af, at temperatursvingninger forværrede de ufrivillige bevægelser, og at transport over længere afstande var afgørende for drengens udvikling. Da tidligere forsøg på at regulere temperaturen var uden tilstrækkelig effekt, var klimaanlægget en berettiget særlig indretning i henhold til Serviceloven § 114, stk. 3.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Lovforslaget introducerer Barnets lov, en ny selvstændig hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov. Formålet er at styrke børns rettigheder, sikre en mere fleksibel og børnevenlig sagsbehandling og skabe bedre og mere stabile rammer for udsatte børn og unge.
Loven har et dobbelt formål: at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte, og at imødekomme særlige behov som følge af nedsat funktionsevne eller sociale problemer (§ 1). Hjælpen skal sikre, at børn med særlige behov opnår de samme muligheder for udvikling, læring og trivsel som deres jævnaldrende (§ 2).
Patient havde ikke ret til tilskud til tandpleje som følge af diagnosen Tourette syndrom, da sygdommen ikke kategoriseres som en medfødt sjælden sygdom grundet dens hyppighed i befolkningen.
Hospital A får kritik for manglende vejledning og ansøgning om medicintilskud til en sårbar patient med skizofreni.
Loven fastslår en række grundlæggende rettigheder for barnet (§ 5):
En central nyskabelse er, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjelser i en række centrale sager, herunder anbringelse, valg af anbringelsessted og samvær (§ 3). Dette er en nedsættelse fra den tidligere aldersgrænse på 12 år. Loven introducerer også et nyt princip om, at ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, ikke barnet selv (§ 7).
For at gøre sagsbehandlingen mere proportional med sagens alvor indføres en ny tre-trins model (Kapitel 3):
Denne model erstatter den tidligere regel, hvor en børnefaglig undersøgelse var påkrævet for de fleste typer af støtte.
Loven viderefører en bred vifte af støttemuligheder (Kapitel 4), herunder:
Reglerne for anbringelse uden for hjemmet (Kapitel 5) specificeres, både med (§ 46) og uden samtykke (§ 47). Loven understreger, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets behov, med vægt på plejefamilier og på at holde søskende samlet (§ 52). Nye tiltag som støtteperson (§ 53) og venskabsfamilie (§ 54) introduceres for at styrke barnets netværk under anbringelsen.
En væsentlig nyskabelse er muligheden for permanent anbringelse (§ 67). Efter et barn har været anbragt i mindst tre år, kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen gøres permanent, hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke, at de oprindelige anbringelsesgrunde stadig er til stede, og formålet er at skabe ro og stabilitet for barnet. Barnet selv (fra 10 år) får ret til at anmode om en permanent anbringelse (§ 68).
Under en anbringelse skal kommunen tilbyde støtte til forældrene med henblik på at løse de problemer, der førte til anbringelsen. Dette skal beskrives i en særskilt forældrehandleplan (§ 77).
Kapitel 8 samler reglerne for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier. Dette omfatter bl.a. dækning af nødvendige merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og hjemmetræning (§ 85).
Loven viderefører kravet om en barnets plan (§ 91) eller en ungeplan for unge over 16 år (§ 108), som skal sætte konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal føre løbende opfølgning på alle indsatser (§ 95). For anbragte børn indebærer dette mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal føres en samtale med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet til stede (§ 156).
Reglerne for ungestøtte (Kapitel 13) til unge i alderen 18-22 år præciseres. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og kan omfatte opretholdelse af anbringelsen (§ 114, § 120) eller en fast kontaktperson (§ 115).
Kommunerne pålægges nye forpligtelser, herunder at udarbejde et beredskab til håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme (§ 15, stk. 3). Desuden skal kommunens hjemmeside have en synlig og børnevenlig indgang for børn og unge (§ 14, stk. 4).
Loven træder i kraft den 1. april 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter (§ 212). Loven indeholder overgangsbestemmelser, der sikrer, at igangværende sager og eksisterende afgørelser efter serviceloven fortsætter under den nye lov (§ 213).
Barnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til bø...
Læs mereLovforslaget har til formål at indføre en hurtigere og mere fleksibel adgang til hjælp og støtte for borgere, der lider ...
Læs mere
Afgørelse om ophør af invaliderente og præmiefritagelse efter vurdering af generel erhvervsevne