Ankestyrelsens kompetence ved klager over voksenlærlingetilskud: Klageadgangen kan ikke begrænses af bekendtgørelse

Til orientering bemærkede udvalget, at da listen er en forudsætning for tilskud, burde den til enhver tid være offentligt tilgængelig i skriftlig eller elektronisk form. Afslaget på tilskud blev stadfæstet.

Lovforslaget introducerer flere centrale ændringer i lov om ligebehandling af mænd og kvinder:

• Præcisering af arbejdsgiveransvar: Det skrives direkte ind i lovens § 4, at en arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Dette kodificerer eksisterende retspraksis og tydeliggør arbejdsgiverens pligter, også i situationer hvor chikanen udøves af tredjeparter som kunder eller borgere, såfremt arbejdsgiveren har reel mulighed for at gribe ind.

• Forhøjelse af godtgørelse: Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane foreslås forhøjet med en tredjedel. Lovbemærkningerne angiver en række skærpende omstændigheder, som domstole og nævn bør lægge vægt på ved udmålingen, herunder:

  • Krænkelsens grovhed, karakter og varighed.
  • Relationer præget af et magtforhold (fx leder/medarbejder, elev/lærer).
  • Om den krænkede tilhører en sårbar gruppe (fx elever, vikarer).
  • Arbejdsgiverens håndtering af sagen og forebyggende indsats.

• Tortgodtgørelse fra krænker: Der indføres en ny bestemmelse (§ 14, stk. 3), som giver den krænkede mulighed for at søge tortgodtgørelse direkte fra den medarbejder, der har begået krænkelsen, inden for rammerne af ligebehandlingsloven. Dette er en processuel forenkling, da et sådant krav tidligere skulle rejses efter erstatningsansvarsloven. Den krænkede kan ikke få godtgørelse for samme krænkelse efter begge love.

• Bevisbyrde: Det præciseres i lovbemærkningerne til § 16 a, at en troværdig partsforklaring fra den krænkede kan være tilstrækkelig til at påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket seksuel chikane. Herefter påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

• Terminologi: Begrebet "sexchikane" ændres konsekvent til "seksuel chikane" for at modernisere sprogbrugen.

Ændringer i Arbejdsmiljøloven

For at sikre, at loven afspejler fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, foretages en sproglig modernisering:

• I § 26 og § 28 ændres formuleringen "fejl og mangler" til "problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø". Dette tydeliggør, at arbejdslederes og ansattes pligt til at indberette og afværge farer også eksplicit omfatter det psykiske arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane.

Ændringer i Erhvervsuddannelsesloven

Lovforslaget styrker retsstillingen for elever og lærlinge, der udsættes for seksuel chikane:

• Lempelse af frist for ophævelse: I sager om seksuel chikane kan der ses bort fra den normale frist på én måned for at hæve en uddannelsesaftale. Dette anerkender, at det kan tage tid for en elev eller lærling at reagere på en krænkelse.

• Adgang til skoleoplæring under tvist: En elev eller lærling, der har indbragt en sag om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, kan blive optaget i skoleoplæring (eller skoledelen af uddannelsen), mens sagen verserer. Tidligere skulle eleven afvente en afgørelse. Hvis eleven får medhold i nævnet, kan skoleforløbet fortsætte, selvom sagen ankes til domstolene.

• Tilbagekaldelse af godkendelse som oplæringssted: Det tydeliggøres i loven, at en virksomheds godkendelse som oplæringssted kan tilbagekaldes helt eller delvist, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, f.eks. på grund af sager om seksuel chikane. Desuden udvides klageadgangen, så arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i et fagligt udvalg kan indbringe en afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2023. Der gælder dog en række overgangsregler:

• De forhøjede godtgørelser og den nye adgang til tortgodtgørelse gælder kun for krænkelser, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
• De nye regler om elevers adgang til skoleoplæring under en tvist gælder kun for sager, der er indbragt for Tvistighedsnævnet efter lovens ikrafttræden.