Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en lønmodtager, som var sygemeldt fra juli 1997 på grund af en ryglidelse. Lønmodtageren var ufaglært og blev i november 1997 godkendt som revalideringsberettiget af kommunen. Borgeren var dog modvillig over for boglig uddannelse og skeptisk over for arbejdsprøvning, hvilket medførte, at han i en længere periode forsinkede igangsættelsen af revalideringsforløbet.
Kommunen forsøgte intensivt at få etableret arbejdsprøvning i perioden fra december 1997 til juli 1998, men uden resultat. Da varighedsbegrænsningen indtrådte den 31. juli 1998, traf kommunen afgørelse om, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges efter Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1.
Kommunen begrundede afslaget med, at revalidering ikke ansås for overvejende sandsynlig, idet man siden december 1997 havde forsøgt at iværksætte revalidering uden succes. Lønmodtageren ankede afgørelsen til Det Sociale Nævn, som ændrede kommunens afgørelse. Nævnet mente, at situationen var uforandret siden kommunens aftale om at finde en arbejdsprøvning, og at borgeren ikke havde frabedt sig hjælp. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen med henvisning til, at nævnet havde tilsidesat et kommunalt skøn i strid med Retssikkerhedsloven § 69.
Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og stadfæstede dermed Kommunens oprindelige afslag på forlængelse af dagpengeperioden.
Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som kommunen havde udøvet i henhold til Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen havde udøvet et ulovligt skøn eller iøvrigt havde tilsidesat væsentlige forvaltningsretlige regler, jf. Retssikkerhedsloven § 69.
Kommunen havde foretaget en konkret individuel afvejning af sagens omstændigheder. Selvom kommunen muligvis fejlagtigt havde fastslået, at lønmodtageren havde frabedt sig hjælp, kunne dette forhold ikke tillægges så afgørende vægt, at skønnet burde tilsidesættes som klart urimeligt.
Sagen blev hjemvist til kommunen med henblik på stillingtagen til, hvilken bistand der skulle ydes efter dagpengeperiodens udløb i henhold til .
Begrundelsen for hjemvisningen var, at afgørelse herom burde være truffet i tilslutning til afgørelsen om, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges.
Ankestyrelsen traf endvidere afgørelse om, at lønmodtageren ikke skulle tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget efter 31. juli 1998, da pengene ikke kunne anses for modtaget mod bedre vidende.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget 63 høringssvar til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.


Denne sag omhandler en forsikringstageraf klage over Industriens Pensionsforsikring A/S' afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne. Klageren, der har en forsikring ved tab af erhvervsevne, har ansøgt om udbetaling på grund af helbredsproblemer, som ifølge klageren har medført et varigt tab af erhvervsevne.
Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO
Ankestyrelsen afviser Langeland Kommunes ønske om at lade berørte borgere selv beslutte, om deres sager på børneområdet skal gennemgås på ny efter fejl i tidligere undersøgelser.
Klageren har siden 2021 døjet med helbredsproblemer, herunder smerter i nakke og knæ, hvilket har ført til to jobskifter og to operationer i 2023. Klageren er i et ressourceforløb hos kommunen og anfører, at han aldrig vil kunne vende tilbage til fuldtidsarbejde, især ikke inden for sin oprindelige branche. Han har ansøgt om udbetaling ved tab af erhvervsevne baseret på gener fra knæ og nakke, dokumenteret med statusattester fra december 2023 og januar 2024.
Industriens Pensionsforsikring A/S har afvist klagerens anmodning. Selskabet fastholder, at klageren ikke har lægeligt dokumenteret et dækningsberettiget erhvervsevnetab. Ifølge forsikringsbetingelserne, herunder § 7 om engangsudbetaling og § 8 om invalidepension, kræves det, at erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen (for engangsudbetaling) eller 2/3 (for pension) i ethvert erhverv, og at dette er lægeligt dokumenteret, samt at helbredstilstanden ikke kan forventes at blive bedre. Selskabet understreger, at vurderingen udelukkende er baseret på helbredsmæssige forhold og ikke tager højde for offentlige tilkendelser (som fleksjob eller førtidspension) eller muligheder for omskoling.
Selskabet har konsekvent afvist klagerens anmodninger med henvisning til, at klagerens helbredstilstand ikke er stationær, og at der mangler lægelig dokumentation for et varigt erhvervsevnetab i ethvert erhverv. Bevisbyrden for et dækningsberettiget tab påhviler klageren.

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka, der har afvist at yde forhånds...
Læs mere
Sagen drejer sig om en kontoruddannet kvinde født i 1970'erne, der har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhv...
Læs mere