Nye Proceslove: Fra Nødret for Forsvarsprojekter til Støtte for Menneskerettighedssager

Nye Proceslove: Fra Nødret for Forsvarsprojekter til Støtte for Menneskerettighedssager

Denne uges juridiske opdateringer inden for retspleje og proces spænder vidt og afspejler et retsvæsen i konstant tilpasning. Fra en ny og vidtgående lov, der skal accelerere kritiske forsvars- og beredskabsprojekter, til nye initiativer der styrker retssikkerheden i sager med tilknytning til Grønland. Samtidig justeres de praktiske rammer for rettens aktører, herunder ydelser til lægdommere og vidner.

Ny Nødlov Skal Fremskynde Forsvars- og Beredskabsprojekter

I lyset af den skærpede sikkerhedspolitiske situation har regeringen fremsat et lovforslag, der skal skabe en juridisk hurtigbane for bygge-, anlægs- og driftsprojekter af væsentlig national betydning for forsvar eller civilt beredskab. Loven giver den relevante minister exceptionelle beføjelser til at fremskynde projekter, der er nødvendige for rigets forsvar, opfyldelse af internationale forpligtelser eller sikring af kritisk infrastruktur. Læs lovforslaget her

Lovforslaget giver ministeren mulighed for, via en bekendtgørelse, at overtage sagsbehandlingen fra andre myndigheder, fravige regler i anden lovgivning som plan- og miljølove, og mest markant, at afskære den administrative klageadgang for at undgå forsinkelser. For at sikre en vis kontrol skal Folketingets relevante udvalg orienteres, før disse vidtgående beføjelser tages i brug. For yderst fortrolige projekter, hvor offentliggørelse vil true den nationale sikkerhed, kan ministeren endda fravige lovgivning uden offentlig bekendtgørelse. Læs lovforslaget her

En central del af loven er en klar hjemmel til ekspropriation af arealer og rettigheder, der er nødvendige for projekterne, mod fuldstændig erstatning. For at sikre en hurtig afklaring og samtidig bevare retssikkerheden indføres en søgsmålsfrist på 6 måneder for at indbringe afgørelser for domstolene. Adgangen til domstolsprøvelse er således intakt, men tidsbegrænset. Loven er midlertidig og indeholder en solnedgangsklausul, der betyder, at den automatisk ophæves den 31. december 2028. Læs lovforslaget her

Fokus på Grønland: Ny Tilskudsordning og Forenklet Inkasso

Økonomisk Støtte til Menneskerettighedssager

For at styrke adgangen til domstolene i sager om potentielle menneskerettighedskrænkelser med tilknytning til Grønland, er der fremsat et udkast til en ny, midlertidig tilskudsordning. Ordningen er målrettet personer, der ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, men hvor det skønnes, at de har en rimelig grund til at føre proces. Civilstyrelsen kan yde et tilskud på op til 100.000 kr. per sag til dækning af retsafgifter og advokatomkostninger. Ordningen er tidsbegrænset og ophæves den 31. december 2025. Se høringsdokumentet her

Digitalisering af Inkassoproces

Justitsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse, der fastsætter reglerne for indlevering af betalingspåkrav i Grønland under den forenklede inkassoproces. Bekendtgørelsen specificerer de tekniske og formelle krav til, hvordan kreditorer skal indlevere sager til retten, hvilket skal sikre en mere effektiv og standardiseret sagsbehandling i mindre inkassosager. Læs bekendtgørelsen her

Justering af Godtgørelse til Lægdommere og Vidner

De processuelle rammer for rettens aktører er også blevet justeret. En ny bekendtgørelse fra Justitsministeriet ændrer reglerne for ydelser til lægdommere og vidner. Ændringerne har til formål at sikre, at godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste og andre udgifter forbliver tidssvarende og rimelig for de borgere, der bidrager til retsplejen ved at varetage disse vigtige samfundsopgaver. Læs den nye bekendtgørelse her

Konklusion

De seneste opdateringer viser en retspleje, der agerer på flere fronter. På den ene side indføres markante og vidtgående værktøjer for at imødekomme en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. På den anden side styrkes den enkeltes retssikkerhed og adgang til domstolene i specifikke sager, ligesom de grundlæggende vilkår for rettens civile aktører løbende justeres. Dette understreger retsplejens dynamiske natur og dens evne til at tilpasse sig samfundets skiftende behov.