Nye Skatterådsafgørelser: Fra Biogasmotorer til Bitcoin-betalinger – En Dybdegående Analyse af Regnskabspraksis

Nye Skatterådsafgørelser: Fra Biogasmotorer til Bitcoin-betalinger – En Dybdegående Analyse af Regnskabspraksis

Skatterådet har i en række nylige afgørelser præciseret centrale regnskabs- og skattemæssige principper, der har vidtrækkende konsekvenser for virksomheder, fonde og selvstændige erhvervsdrivende. Afgørelserne spænder over komplekse emner som den skattemæssige behandling af integrerede driftsmidler i energisektoren, beskatning af fortjeneste på kryptovaluta modtaget som vederlag, og værdiansættelsen af goder uddelt fra fonde. Denne artikel giver en dybdegående analyse af tre principielle afgørelser og deres praktiske betydning.

Tematisk Analyse 1: Aktivers Skattemæssige Kvalifikation – Når Dele Bliver til en Helhed

Et centralt spørgsmål i skatteretten er, hvornår flere komponenter skal betragtes som ét samlet aktiv. En ny afgørelse fra Skatterådet belyser dette indgående i konteksten af den grønne omstilling og de tilknyttede støtteordninger.

Biogasmotorer og Støttetilsagn: Ét Samlet Driftsmiddel

I en sag, der involverede to andelsselskaber i energisektoren, skulle Skatterådet tage stilling til, om biogasmotorer og de dertilhørende statslige støttetilsagn skulle behandles som ét eller flere aktiver. Hovedspørgsmålet var, om et selskab (H1), der solgte sine biogasmotorer inklusiv støttetilsagn til et andet selskab (H2), kunne adskille værdien af tilsagnene fra motorerne.

Skatterådet fastslog utvetydigt, at motorerne og tilsagnene udgør ét samlet driftsmiddel. Rådets begrundelse var, at støttetilsagnene, udstedt i henhold til lov om fremme af vedvarende energi, var juridisk og funktionelt uadskillelige fra de specifikke motorer. I afgørelsen hedder det:

"Henset til at støttetilsagnene knytter sig den enkelte motor og ikke kan overdrages særskilt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af et støttetilsagn må anses for en del af en biogasmotors værdi, således at støttetilsagn - ligesom henholdsvis disponibel kapacitet og mælkekvoter - som omhandlet de to ovennævnte domme i afskrivningslovens forstand udgør en helhed."

Skatterådet henviser her til tidligere praksis, herunder Højesterets dom i SKM2012.239.HR om fiskefartøjers disponible kapacitet, hvor en uadskillelig rettighed ligeledes blev anset for en integreret del af driftsmidlet. Konsekvensen er, at hele salgssummen for motorer og tilsagn skal fradrages i sælgers driftsmiddelsaldo. Dette åbner for en væsentlig skatteplanlægningsmulighed: Hvis salget medfører en negativ saldo, kan denne udlignes ved anskaffelse af nye driftsmidler – i dette tilfælde en varmepumpe – i salgsåret eller det efterfølgende indkomstår, jf. afskrivningslovens § 8. Kun en eventuel resterende negativ saldo vil blive indtægtsført til beskatning. Afgørelsen understreger vigtigheden af at vurdere den juridiske og funktionelle sammenhæng mellem aktiver, især når offentlige tilskud er involveret. Læs resumé af afgørelsen om biogasmotorer

Tematisk Analyse 2: Vederlag i Andet end Penge – Fra Bitcoin til Feriebolig

To andre afgørelser belyser de skattemæssige faldgruber og principper, når vederlag ydes i andre former end kontanter. Selvom sagerne omhandler henholdsvis kryptovaluta og en feriebolig, er den underliggende juridiske problemstilling den samme: Hvordan kvalificeres og værdiansættes et gode, der ikke er penge?

Bitcoin som Vederlag: Et Omsætningsaktiv fra Dag Ét

En sag om beskatning af fortjeneste på bitcoins illustrerer et afgørende princip: Måden, hvorpå et aktiv erhverves, definerer dets skattemæssige status. En selvstændigt erhvervsdrivende havde i 2015 og 2016 modtaget betaling for ydelser i bitcoins til en værdi af 3.200 kr. Værdien blev korrekt indtægtsført i virksomhedens regnskab. Næsten ti år senere, i 2025, blev disse bitcoins solgt med en betydelig fortjeneste.

Spørgeren argumenterede for, at fortjenesten burde være skattefri efter statsskattelovens § 5, da der ikke forelå spekulationshensigt. Erhvervelsen var tilfældig, og den lange besiddelsestid talte imod spekulation. Skatterådet var dog uenig og fulgte Skattestyrelsens indstilling om fuld beskatning som virksomhedsindkomst.

Kernen i afgørelsen er, at da bitcoins blev modtaget som betaling for ydelser i virksomheden, blev de et "vederlagsaktiv" og dermed et omsætningsaktiv for virksomheden fra erhvervelsestidspunktet. Skattestyrelsen udtaler:

"De pågældende bitcoins udgør således et vederlagsaktiv i Spørgerens virksomhed, dvs. et omsætningsaktiv, som kan og nu er blevet afstået mod officiel valuta. Når der sker afståelse af et vederlagsaktiv, og hvis der herved fremkommer et tab eller en fortjeneste i forhold til den beskattede værdi på modtagelsestidspunktet, da skal et sådant beløb indgå i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst."

Afgørelsen fastslår, at spekulationsreglerne i statsskattelovens § 5 slet ikke kommer i spil, fordi aktivet er erhvervet som led i næring. Den lange ejertid eller det faktum, at virksomheden senere var ophørt, ændrer ikke på aktivets oprindelige karakter. Dette er en vigtig lære for alle erhvervsdrivende, der overvejer at modtage betaling i kryptovaluta eller andre usædvanlige aktiver: Hele værdirejsen for aktivet, fra modtagelse til afståelse, vil blive anset som en del af virksomhedens indkomst. Se afgørelsesresumé om skattepligt for bitcoins modtaget i virksomhed

Fri Feriebolig fra Fond: Fundatsens Ordlyd Afgør Værdiansættelsen

Den tredje afgørelse understreger, hvor afgørende kilden til en rettighed er for den skattemæssige behandling. En erhvervsdrivende fond ejede en ejendom, hvor en navngiven person, A, ifølge fondens fundats havde ret til vederlagsfrit at benytte stuehuset som feriebolig.

Fondet argumenterede for, at værdien af denne benyttelse skulle opgøres efter de lempelige, skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5, som gælder for sommerboliger stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Skatterådet afviste dette pure.

Begrundelsen var, at A's ret ikke udsprang af en ansættelseskontrakt eller en aftale om personligt arbejde, men derimod direkte af fondens fundats. Dermed var der ikke tale om et personalegode omfattet af ligningslovens § 16, men en uddeling fra fonden. Skattestyrelsen konkluderede, hvilket Skatterådet tiltrådte:

"Det er således Skattestyrelsens vurdering, at A’s ret til at benytte ejendommen ikke udspringer af en aftale om ydelse af personligt arbejde. (...) Retten til at benytte ejendommen er således ikke omfattet af afgrænsningen i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorfor de særlige, skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke kan finde anvendelse."

Konsekvensen er markant. I stedet for en lempelig skematisk værdiansættelse, skulle værdien af uddelingen fastsættes til den fulde markedsleje, som Vurderingsstyrelsen anslog til at være mere end dobbelt så høj som fondets eget skøn. Modtageren, A, skal herefter beskattes af 80 pct. af denne markedsværdi, jf. ligningslovens § 7 V, stk. 2. For fonden betyder det, at den ikke kan få fradrag for uddelingen, da den ikke er almennyttig. Afgørelsen er en klar påmindelse om, at de favorable regler for personalegoder har et snævert anvendelsesområde og kræver en direkte kobling til et ansættelsesforhold. Læs resumé af afgørelsen om fri feriebolig fra fond

Praktiske Konsekvenser og Tendenser

Disse tre afgørelser tegner et billede af en skattepraksis, der lægger afgørende vægt på den oprindelige kvalifikation af aktiver og indtægter. Tendensen er klar: Den indledende klassificering – hvad enten det er som et integreret driftsmiddel, et vederlagsaktiv i en virksomhed eller en fundatsbestemt uddeling – har bindende virkning for den fremtidige skattemæssige behandling.

• For virksomheder i energisektoren viser biogas-sagen, at der kan være betydelige fordele i at strukturere salg og geninvestering korrekt, når aktiver og tilknyttede rettigheder behandles som en helhed.
• For selvstændige og virksomheder er bitcoin-sagen en alvorlig advarsel. Accept af utraditionelle betalingsmidler integrerer disse fuldt ud i virksomhedens skatteregnskab, og eventuelle gevinster kan ikke senere isoleres og behandles efter de mere favorable regler for privat spekulation.
• For fonde og deres beneficiarer cementerer feriebolig-sagen, at der er en skarp skillelinje mellem personalegoder og uddelinger. Rettigheder, der udspringer af en fundats, vil blive behandlet som uddelinger og værdiansat til markedsværdi, hvilket kan medføre en væsentligt højere beskatning for modtageren.

Konklusion

Samlet set understreger de analyserede afgørelser fra Skatterådet nødvendigheden af omhyggelig regnskabsmæssig og skattemæssig planlægning fra starten af en transaktion eller etableringen af en rettighed. Den oprindelige økonomiske og juridiske realitet er altafgørende og kan ikke uden videre ændres senere. For rådgivere og beslutningstagere er det en klar påmindelse om, at en grundig analyse af et aktivs eller en ydelses sande natur er fundamental for at forudse og håndtere de langsigtede skattemæssige konsekvenser.