Nye afgørelser: Grænser for offererstatning i udlandet og skærpet fokus på afskedigelse ved forældreorlov

Nye afgørelser: Grænser for offererstatning i udlandet og skærpet fokus på afskedigelse ved forældreorlov

Nylige afgørelser fra Erstatningsnævnet og Ligebehandlingsnævnet kaster lys over to centrale områder inden for person- og familieretten: Dels rækkevidden af den danske offererstatningslov ved vold begået i udlandet, og dels de afgørende beviskrav i sager om afskedigelse i forbindelse med forældreorlov. Analysen af de fulde afgørelsestekster afslører en praksis, hvor den konkrete tilknytning til Danmark er afgørende for erstatning, og hvor arbejdsgiveres dokumentation er altafgørende i sager om ligebehandling.

Tema 1: Offererstatningslovens rækkevidde ved kriminalitet i udlandet

Offererstatningsloven dækker som udgangspunkt kun forbrydelser begået i Danmark. Loven indeholder dog en vigtig undtagelse i § 1, stk. 3, der udvider dækningen til visse forbrydelser begået i udlandet, hvis offeret har bopæl i Danmark og en nær tilknytning til landet. To nye afgørelser fra Erstatningsnævnet præciserer, hvornår denne tilknytning er tilstrækkelig.

Den nære personlige relation som afgørende faktor

I en sag, hvor en kvinde blev udsat for vold af sin kæreste under en ferie på Malta, fandt Erstatningsnævnet, at sagen var omfattet af dansk lov. Nævnet lagde afgørende vægt på den tætte relation mellem parterne. I afgørelsen hedder det, at nævnet lagde vægt på, "at ansøger og skadevolder begge var danske statsborgere, at de havde bopæl i Danmark, at de var kærester, da de var på ferie på Malta, samt at de boede på samme hotelværelse på Malta." Konklusionen var klar: "det ikke beroede på en tilfældighed, at parterne opholdt sig sammen, da ansøgeren blev udsat for vold". Sagen blev derfor anset for at have den fornødne tilknytning til Danmark, uanset at volden fandt sted i udlandet. Dette understreger, at når danske statsborgere med en tæt, etableret relation rejser sammen, følger offererstatningslovens beskyttelse med. Læs resumé af afgørelsen

Begrebet "lukket dansk miljø" i praksis

En anden afgørelse udvider forståelsen af tilknytningskravet yderligere i en sag om vold og seksuelle overgreb begået af en far mod sine børn i Marokko. Selvom offeret kun havde haft begrænsede ophold i Danmark, fandt nævnet, at der var tale om et "lukket dansk miljø". Denne vurdering byggede på en række faktorer: Både offer og skadevolder havde dansk statsborgerskab, offeret havde aldrig opgivet sin tilknytning til Danmark, der var forsøgt kontakt til den danske ambassade, og børnene rejste til Danmark for at søge hjælp. Afgørende var det, at "skadevolder blev dømt i Danmark for overgrebene". Nævnet konkluderede på denne baggrund, "at der var tale om et ’lukket dansk miljø’ efter offererstatningslovens § 1, stk. 3, og at hændelserne derfor var omfattet af offererstatningsloven." Afgørelsen viser, at selv ved langvarigt ophold i udlandet kan en stærk social, familiær og juridisk tilknytning til Danmark være tilstrækkelig til at udløse erstatning. Se afgørelsesresumé

Tema 2: Afskedigelse og forældreorlov – Bevisbyrdens balancegang

Ligebehandlingslovens § 9 yder en stærk beskyttelse mod afskedigelse på grund af forældreorlov. Tre nylige sager fra Ligebehandlingsnævnet illustrerer dog, at beskyttelsen ikke er absolut, og at udfaldet i høj grad afhænger af, hvem der har bevisbyrden, og hvordan den løftes.

Den klare overtrædelse: Manglende dokumentation koster dyrt

I en sag om en tømrersvend, der blev afskediget kort efter at have varslet forældreorlov, fik klageren fuldt medhold og en godtgørelse på 270.000 kr. Nævnet lagde vægt på den "nær tidsmæssig sammenhæng" mellem varslingen og afskedigelsen, hvilket skabte en formodning for ulovlig forskelsbehandling. Bevisbyrden blev herefter pålagt arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens begrundelse om utilfredshed med arbejdskvalitet og snyd med timer blev afvist. Nævnet konstaterede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden, og begrundede det med, "at indklagede ikke forud for klagers varsling af forældreorlov ved en skriftlig advarsel eller på anden udtrykkelig måde over for klager havde tilkendegivet utilfredshed med klagers arbejde." Sagen er en klar påmindelse til arbejdsgivere om, at utilfredshed med en medarbejder skal håndteres og dokumenteres løbende og ikke kan bruges som en efterrationalisering i forbindelse med en orlov. Læs resumé af afgørelsen om tømrersvenden

Den lovlige afskedigelse: Når dokumentationen er i orden

I skarp kontrast hertil står en sag, hvor en nyansat lærer blev afskediget i sin prøvetid efter at have varslet forældreorlov. Her fandt Ligebehandlingsnævnet, at afskedigelsen var lovlig. Selvom der gjaldt en omvendt bevisbyrde, lykkedes det arbejdsgiveren (en kommune) at bevise, at afskedigelsen var begrundet i andre forhold end orloven. Nævnet lagde afgørende vægt på, "at det af referaterne og korrespondancen mellem klager og indklagede fremgår, at der var mangler ved klagers arbejde, og at klager både ved møder og på skriftligt grundlag blev gjort opmærksom herpå." Sagen illustrerer, at beskyttelsen under ligebehandlingsloven ikke forhindrer en afskedigelse i prøvetiden, hvis arbejdsgiveren kan fremlægge solid, skriftlig dokumentation for, at medarbejderens præstationer ikke var tilfredsstillende, og at dette var kommunikeret til medarbejderen. Se resumé af afgørelsen om læreren

En tredje sag cementerer vigtigheden af en saglig og gennemsigtig proces. Her blev en ungdomscentermedarbejder afskediget under sin forældreorlov som led i en større sparerunde. Nævnet var delt i spørgsmålet om bevisbyrdens placering, da orloven var aftalt efter den lovbestemte frist. Uanset dette nåede nævnet til samme resultat: Afskedigelsen var lovlig. Arbejdsgiveren kunne dokumentere et reelt økonomisk behov for nedskæringer og havde gennemført en systematisk kompetencevurdering af alle 37 medarbejdere baseret på seks saglige kriterier. Klager opnåede den næstlaveste score. Nævnet bemærkede, at to andre medarbejdere, der også afholdt barselsorlov, opnåede højere scorer og ikke blev afskediget, hvilket understøttede, at orlov ikke var et negativt parameter. Afgørelsen viser, at selv under en orlov kan en medarbejder afskediges som led i en sparerunde, forudsat at udvælgelsen sker på baggrund af en veldokumenteret, objektiv og saglig proces. Læs resumé af afgørelsen om ungdomscentermedarbejderen

Praktiske konsekvenser og konklusion

Afgørelserne fra Erstatningsnævnet viser en tendens til at fortolke tilknytningskravet i offererstatningsloven relativt bredt, når der er tale om vold mellem danske statsborgere i nære relationer eller inden for et "lukket dansk miljø". Dette giver en øget tryghed for ofre, hvis liv og relationer primært er forankret i Danmark, selvom de midlertidigt befinder sig i udlandet.

Sagerne fra Ligebehandlingsnævnet sender et dobbelt budskab. For det første er beskyttelsen mod afskedigelse i forbindelse med forældreorlov robust, og en tidsmæssig sammenhæng vil hurtigt vende bevisbyrden til arbejdsgiverens ugunst. For det andet er beskyttelsen ikke en absolut immunitet. En arbejdsgiver kan lovligt afskedige en medarbejder før eller under orlov, men det kræver uigendrivelig og rettidig dokumentation for enten saglige præstationsmæssige årsager eller en objektiv og gennemsigtig proces ved nedskæringer. For arbejdsgivere er lektien klar: Dokumentation er nøglen. For lønmodtagere er det en bekræftelse af en stærk, men ikke ubetinget, rettighed.