Analyse: Ligebehandlingsnævnets grænser og principiel afklaring om valg mellem senior- og førtidspension

Nye afgørelser i familieretten: Grænser for Ligebehandlingsnævnet og principiel afklaring om valgfrihed mellem pensioner

Nylige afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen kaster lys over afgørende processuelle og materielle spørgsmål inden for person-, familie- og arveretten. Mens to sager fra Ligebehandlingsnævnet tydeliggør nævnets processuelle begrænsninger i sager om diskrimination, fastslår en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen en vigtig valgfrihed mellem senior- og førtidspension. Denne artikel analyserer de fulde afgørelser og deres praktiske konsekvenser for borgere, advokater og myndigheder.

Ligebehandlingsnævnets Processuelle Grænser: Bevisførelse og Genoptagelse

To afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet illustrerer, hvornår nævnet må afvise at behandle en sag. Afgørelserne understreger, at nævnets skriftlige sagsbehandling sætter klare grænser, især når sagens faktum er omstridt, eller når der anmodes om genoptagelse af en gammel sag.

Afvisning ved behov for mundtlig bevisførelse

I en sag om påstået kønsdiskrimination i forbindelse med afskedigelsen af en mandlig pædagog, der havde varslet barsel, valgte Ligebehandlingsnævnet at afvise sagen. Sagens kerne var en fundamental uenighed om de faktiske omstændigheder. Klageren mente, at afskedigelsen var direkte forbundet med hans kommende fædreorlov. Arbejdsgiveren hævdede derimod, at afskedigelsen skyldtes omstruktureringer og klagerens udtrykte modvilje mod at påtage sig døgn- og weekendvagter, hvilket var et krav i andre stillinger.

Nævnet konkluderede, at en afgørelse ville kræve en afklaring af disse modstridende forklaringer. I sin afgørelse udtaler nævnet: "Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene." Denne konklusion blev nået, uanset om sagen skulle vurderes efter reglerne om delt eller omvendt bevisbyrde. Afgørelsen er en klar påmindelse om, at Ligebehandlingsnævnet ikke er en domstol og ikke kan håndtere sager, hvor bevisvurderingen afhænger af vidners troværdighed. For borgere og deres rådgivere betyder det, at sager med væsentlige faktuelle tvister bør føres direkte ved domstolene. Læs resumé af afgørelsen om pædagogens afskedigelse

Strenge krav for genoptagelse af afsluttede sager

I en anden sag afviste Ligebehandlingsnævnet en anmodning om at genoptage en sag fra 2016. Den oprindelige sag handlede om påstået etnisk forskelsbehandling fra en advokats side i forbindelse med en bobehandling. Klagen blev dengang afvist, da nævnet fandt, at tvisten reelt vedrørte bobehandlingens dispositioner, som hører under dødsboskifteloven, og at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på etnisk diskrimination.

Klager anmodede i 2025 om genoptagelse med henvisning til, at hun følte sig uretfærdigt behandlet som afrikaner og var blevet efterladt i økonomisk ruin. Nævnet afviste anmodningen med en klar henvisning til sin faste praksis og lovens § 10, som kræver "særlige grunde" for genoptagelse. Nævnet specificerer, at dette typisk indebærer "nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen" eller væsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager ikke fremlagde nye beviser, men gentog sin utilfredshed med det oprindelige resultat, var betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt. Afgørelsen cementerer den høje tærskel for at få en sag genoptaget og understreger vigtigheden af at fremlægge alle relevante oplysninger og argumenter i første instans. Se resumé af afvisningen af genoptagelse

Principiel afklaring: Ret til at søge førtidspension trods modtagelse af seniorpension

En principiel afgørelse fra Ankestyrelsen skaber en vigtig afklaring for borgere i pensionssystemet. Sagen omhandlede en borger, der allerede modtog seniorpension, men ønskede at få tilkendt førtidspension i stedet, da dette ville give bedre vilkår i en privat forsikringsordning. Kommunen havde først bevilget førtidspension, men efterfølgende ophævet afgørelsen i tvivl om dens lovlighed og derefter givet afslag med henvisning til, at der ikke var hjemmel til at tilkende førtidspension til en seniorpensionist.

Ankestyrelsen fastslog, at kommunens retsopfattelse var forkert. En borger, der modtager seniorpension, er ikke afskåret fra at få sin sag om førtidspension behandlet. Kommunen har pligt til at vurdere sagen efter pensionslovens § 18, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Ankestyrelsen understregede dog, at en seniorpensionist ikke kan anvende den forenklede procedure i § 17 om at få sagen afgjort på det foreliggende grundlag.

Sagens mest afgørende punkt var dog af processuel karakter. Ankestyrelsen fandt, at kommunens oprindelige bevilling af førtidspension var ugyldig. Ikke på grund af manglende hjemmel, som kommunen troede, men på grund af en væsentlig sagsbehandlingsfejl: "rehabiliteringsteamet ikke har afgivet en indstilling i din sag med en faglig forklaring". Teamets indstilling er en lovpligtig garantiforskrift og en essentiel del af beslutningsgrundlaget. Da den manglede, var afgørelsen ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen med pålæg om at indhente en formel indstilling fra rehabiliteringsteamet og træffe en ny, korrekt begrundet afgørelse. Læs resumé af den principielle afgørelse om pensionsvalg

Sammenfatning og Konklusion

De analyserede afgørelser tegner et billede af et retsområde, hvor processuelle regler har afgørende betydning. For sager om diskrimination er det tydeligt, at Ligebehandlingsnævnet fungerer bedst, hvor sagens fakta er relativt uomtvistede. Er der dyb uenighed om hændelsesforløbet, er domstolene den korrekte arena.

Ankestyrelsens principielle afgørelse er af stor betydning. Den giver ikke kun en ny rettighed til en gruppe borgere, men den er også en kraftig påmindelse til landets kommuner om vigtigheden af at overholde lovbestemte sagsbehandlingskrav. Kravet om en indstilling fra rehabiliteringsteamet er ikke en formalitet, men en fundamental del af borgerens retssikkerhed. Samlet set viser afgørelserne, at vejen til at opnå sin ret ikke kun afhænger af sagens materielle indhold, men i lige så høj grad af, at den behandles i det korrekte forum og efter de foreskrevne procedurer.