Nye Miljøregler: Fra Drikkevandssikkerhed og Havbeskyttelse til Luftfartens Klimaansvar

Nye Miljøregler Strammer Grebet: Fra Drikkevandssikkerhed og Havbeskyttelse til Luftfartens Klimaansvar

Denne uges juridiske opdateringer inden for miljøret spænder vidt og demonstrerer en fortsat bevægelse mod skærpet regulering og øget EU-harmonisering. Borgere, virksomheder og myndigheder påvirkes af alt fra en ny, omfattende vejledning om drikkevandssikkerhed til konkrete klimaforpligtelser for den internationale luftfart. Samtidig introduceres nye regler for beskyttelse af havmiljøet og en ny tilskudsmodel for skovejere, der fremmer biodiversitet.

Ny Omfattende Vejledning skal Sikre Dansk Drikkevand

For at sikre kvaliteten af det danske drikkevand har Miljøministeriet udsendt en ny og meget omfattende vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledningen, kendt som "Drikkevandsvejledningen", fungerer som et centralt opslagsværk for kommuner og vandforsyninger. Den uddyber og præciserer reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen og dækker alle aspekter af vandforsyning, herunder krav til vandkvalitet, udarbejdelse af kontrolprogrammer, prøveudtagning, håndtering af forurening og informationspligt over for forbrugerne. Formålet er at skabe en ensartet og høj standard for administration og tilsyn på tværs af landet, hvilket i sidste ende skal garantere borgernes adgang til rent og sikkert drikkevand. Læs den fulde Drikkevandsvejledning her

Styrket Beskyttelse af Havmiljøet ved Søopmåling

Et nyt lovforslag sigter mod at implementere EU's naturbeskyttelsesdirektiver mere effektivt i dansk ret ved at stille skærpede krav til søopmålingsaktiviteter. Forslaget introducerer en ny bestemmelse (§ 7 a) i lov om stedbestemt information, der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for at beskytte havpattedyr og andre sårbare arter mod støj fra opmålingsudstyr. I praksis betyder det, at virksomheder, der ansøger om tilladelse til søopmåling, kan blive pålagt at udarbejde og finansiere en habitatvurdering, hvis deres udstyr vurderes at kunne have en væsentlig negativ påvirkning. Omkostningerne for en sådan vurdering anslås at kunne ligge mellem 30.000 og 250.000 kr. pr. sag, hvilket understreger alvoren i beskyttelsen af det marine økosystem. Se lovforslaget om ændring af lov om stedbestemt information

International Luftfart og Klimaforpligtelser

På klimaområdet har EU taget endnu et skridt i reguleringen af luftfartens emissioner. En ny gennemførelsesforordning fastlægger listen over de stater, der forventes at anvende CORSIA (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation) i 2025. Denne liste er afgørende for flyselskaber, da den definerer, hvilke internationale flyvninger der er omfattet af CORSIA-reglerne versus EU's eget emissionshandelssystem (ETS). Ved at specificere anvendelsesområdet skabes der klarhed over operatørernes forpligtelser til at overvåge, rapportere og aflevere kvoter for deres CO2-udledning, hvilket er et centralt element i bestræbelserne på at reducere luftfartens klimapåvirkning. Se EU-forordningen om CORSIA-listen for 2025

Ny Ordning for Tilskud til Urørt Skov og Biodiversitet

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som introducerer en frivillig ordning for skovejere med 20-årige tilsagn om tilskud til urørt skov eller biodiversitetsformål. Ordningen giver cirka 100 tilskudsmodtagere mulighed for at få det resterende tilskudsbeløb udbetalt som et engangsbeløb i 2025. Dette sker forud for nye regler, der træder i kraft i 2026. Ordningen er baseret på et "opt-out"-princip, hvor udbetalingen sker automatisk, medmindre man aktivt fravælger den. Det er dog vigtigt at bemærke, at selv med en fuld udbetaling skal tilskudsmodtageren fortsat overholde alle tinglyste forpligtelser og indsende en årlig indberetning fra 2026 til 2029 for at undgå krav om tilbagebetaling. Læs høringsmaterialet om restudbetaling af skovtilskud

Fødevaresikkerhed: Særregler for Grønlands Eksport

For at sikre grønlandske fødevarevirksomheders adgang til det internationale marked, især EU, har Fødevarestyrelsen udstedt en række nye vejledninger. Disse præciserer reglerne for animalske fødevarer, der er bestemt til udførsel fra Grønland, og sikrer en harmonisering med europæiske standarder.

En central vejledning fastsætter maksimalgrænseværdier for pesticidrester i muskelkød fra får, kvæg og vildt som rensdyr og moskusokse. Reglerne gælder uanset kilden til pesticidresterne – om det er fra importeret foder, miljøforurening eller direkte anvendelse. Dette sikrer, at eksporterede produkter lever op til de strenge krav i modtagerlandene. Se vejledningen om pesticidrester i animalske fødevarer

En anden vejledning omhandler andre forurenende stoffer, såsom tungmetaller, dioxin og PAH'er. Her fastsættes ligeledes maksimalgrænseværdier for indholdet i animalske fødevarer, der skal eksporteres. Formålet er at beskytte forbrugernes sundhed og garantere fødevaresikkerheden i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Læs vejledningen om forureninger i animalske fødevarer

Endelig er der udstedt en vejledning, der regulerer brugen af tilsætningsstoffer, aromaer, enzymer og tekniske hjælpestoffer i fødevarer til eksport. Reglerne specificerer, hvilke stoffer der er tilladte, og under hvilke vilkår de må anvendes. Det er vigtigt at understrege, at alle tre vejledninger udelukkende gælder for fødevarer bestemt til udførsel og dermed ikke påvirker produkter, der sælges på det grønlandske hjemmemarked. Se vejledningen om tilsætninger til fødevarer

Konklusion

Ugens opdateringer viser en klar tendens: Miljø- og fødevareretten bliver stadig mere detaljeret og teknisk, ofte drevet af EU-direktiver og et ønske om at beskytte både miljø og folkesundhed. For virksomheder betyder det et øget behov for at holde sig ajour med komplekse regelsæt, hvad enten det gælder støj ved søopmåling, CO2-kvoter for flyrejser eller indholdet af pesticider i eksportvarer. For myndigheder og forsyninger understreger opdateringerne vigtigheden af et solidt og veldokumenteret tilsyn, især på et så kritisk område som drikkevand.