Nye Afgørelser i Erstatningsret: Bevisbyrdens Tyngde i Sager om Opsigelse, Lejeforhold og Pensionsvalg

Nye Afgørelser i Erstatningsretten: Bevisbyrdens Tyngde i Sager om Opsigelse, Lejeforhold og Pensionsvalg

Nylige afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, Huslejenævnet og Ankestyrelsen kaster lys over centrale principper inden for forsikrings- og erstatningsretten. Selvom sagerne spænder over forskellige juridiske områder – arbejdsret, lejeret og socialret – er en fællesnævner den afgørende betydning af bevisbyrde og korrekt sagsbehandling. Analysen af disse afgørelser viser, hvordan domstolslignende organer vægter dokumentation og procedure, hvilket får direkte konsekvenser for parternes erstatningsretlige stilling.

Tema 1: Bevisbyrdens Afgørende Rolle i Erstatningssager

To afgørelser, én om ulovlig afskedigelse og én om istandsættelseskrav ved fraflytning, illustrerer med al tydelighed, hvordan bevisbyrden kan afgøre en sags udfald. I begge tilfælde førte den part, der skulle løfte bevisbyrden, ikke tilstrækkeligt bevis, hvilket resulterede i en klar afgørelse til fordel for modparten.

Ulovlig Afskedigelse efter Varsling af Forældreorlov

I en principiel sag fastslog Ligebehandlingsnævnet, at afskedigelsen af en tømrersvend var i strid med ligebehandlingsloven. Afskedigelsen fandt sted blot få uger efter, at medarbejderen havde meddelt sin arbejdsgiver, at han ønskede at afholde forældreorlov. Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med utilfredshed med arbejdets kvalitet og påstået snyd med timeregistrering.

Nævnet anvendte princippet om delt bevisbyrde. Den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem varslingen af orlov og selve afskedigelsen skabte en formodning for, at afskedigelsen var begrundet i orlovsønsket. Herefter var det op til arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen var baseret på andre, saglige forhold. Denne bevisbyrde løftede arbejdsgiveren ikke. Nævnet lagde afgørende vægt på, at arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere tidligere utilfredshed:

"Vi har lagt vægt på, at indklagede ikke forud for klagers varsling af forældreorlov ved en skriftlig advarsel eller på anden udtrykkelig måde over for klager havde tilkendegivet utilfredshed med klagers arbejde."

Arbejdsgiverens forsøg på at dokumentere utilfredsheden med udaterede SMS-beskeder og en senere indhentet udtalelse fra en kollega blev ikke anset for tilstrækkeligt. Afgørelsen understreger, at en arbejdsgivers beviser for en afskedigelses saglighed skal være konkrete og helst dokumenteret forud for den begivenhed, der skaber formodning om diskrimination. Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 270.000 kr., svarende til ca. ni måneders løn, hvilket afspejler alvoren i overtrædelsen. Læs resumé af afgørelsen

Skærpet Bevisbyrde for Udlejer ved Kort Lejeperiode

I en sag for Huslejenævnet blev en lejer fritaget for et betydeligt istandsættelseskrav efter en lejeperiode på kun 11 måneder. Udlejer havde tilbageholdt hele lejerens depositum og forudbetalte leje, i alt over 39.000 kr., til dækning af udgifter til maler-, gulv- og vinduespudserarbejde.

Lejeren bestred kravet og fremlagde dokumentation i form af billeder fra både ind- og fraflytning samt en fejl- og mangelliste, der var sendt til udlejer kort efter indflytning. Udlejer kunne derimod ikke fremlægge fotodokumentation for lejemålets stand ved fraflytning.

Huslejenævnet lagde afgørende vægt på den korte lejeperiode og fastslog, at dette skærper udlejers bevisbyrde. Nævnet udtalte:

"Når et lejemål kun har varet under et år, er der i praksis skærpede krav til udlejers bevisbyrde for manglernes tilstedeværelse. Udlejer har ikke løftet denne bevisbyrde."

Afgørelsen er en vigtig påmindelse om dokumentationens værdi i lejeretlige tvister. Lejerens proaktive handling med at dokumentere lejemålets stand ved indflytning var afgørende for sagens udfald. Udlejers manglende evne til at bevise, at de påståede skader oversteg almindeligt slid og ælde, og at de ikke var til stede ved lejemålets begyndelse, førte til, at hele istandsættelseskravet blev afvist. Læs resumé af afgørelsen fra Huslejenævnet

Tema 2: Når Offentlig Ret Møder Private Forsikringsinteresser

En principiel afgørelse fra Ankestyrelsen belyser den komplekse grænseflade mellem offentlige ydelser og private forsikringsordninger. Sagen omhandlede en borger, der allerede modtog seniorpension, men ønskede at få sin sag om førtidspension behandlet, da dette ville udløse en bedre dækning fra en privat forsikring.

Kommunen havde først bevilget førtidspension, men fortrød og ophævede afgørelsen med henvisning til, at der ikke var hjemmel til at tilkende førtidspension til en seniorpensionist. Ankestyrelsen var uenig i kommunens begrundelse, men fandt alligevel den oprindelige bevilling ugyldig – dog af en helt anden årsag.

Ankestyrelsen fastslog som et nyt princip, at en borger på seniorpension ikke er afskåret fra at få behandlet en sag om førtidspension. Kommunen har pligt til at foretage en helhedsvurdering. Den oprindelige afgørelse var imidlertid ugyldig på grund af en fundamental sagsbehandlingsfejl: Det lovpligtige rehabiliteringsteam havde ikke afgivet en formel indstilling i sagen. Ankestyrelsen understregede teamets uomgængelige rolle:

"Vi vurderer dog, at kommunens afgørelse af 15. februar 2023 er ugyldig, fordi rehabiliteringsteamet ikke har afgivet en indstilling i din sag med en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor din sag skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension."

Sagen blev derfor hjemvist til ny behandling i kommunen, som nu skal sikre en korrekt sagsoplysning, herunder en formel indstilling fra rehabiliteringsteamet. Afgørelsen viser, at selvom en borgers motivation er funderet i et privatretligt forsikringsforhold, kan de offentligretlige procedureregler ikke fraviges. Det sikrer en ensartet og fagligt funderet sagsbehandling for alle, uanset de økonomiske sidegevinster. Se afgørelsesresumé

Praktiske Konsekvenser og Fremadrettede Perspektiver

Disse tre afgørelser tegner et klart billede af, hvor retsstillingen er på centrale områder af erstatningsretten:

• For arbejdsgivere: Bevisbyrden i sager om afskedigelse i forbindelse med orlov er tung. Det er essentielt at kunne dokumentere saglige grunde, såsom performanceproblemer, før medarbejderen varsler orlov. Manglende skriftlighed og forudgående påtaler kan blive en kostbar affære.

• For lejere og udlejere: Dokumentation er nøglen. For lejere er det afgørende at lave en grundig indflytningsrapport med billeder. For udlejere, især ved korte lejemål, er det nødvendigt med solid bevisførelse for at kunne gøre krav gældende ved fraflytning.

• For borgere og myndigheder: Ankestyrelsens afgørelse skaber klarhed over, at man kan forfølge en offentlig ydelse motiveret af private forsikringsforhold. Samtidig slår den fast, at myndighederne skal overholde alle sagsbehandlingsregler til punkt og prikke, hvilket styrker retssikkerheden.

Samlet set understreger afgørelserne, at uanset om et krav udspringer af en ansættelseskontrakt, en lejekontrakt eller et socialt system, er en solid bevisførelse og overholdelse af procedurerne afgørende for at opnå ret. For den part, der bærer bevisbyrden, er grundig forberedelse og dokumentation ikke blot en fordel – det er en forudsætning for succes.