Analyse: Skatterådet præciserer beskatning af fonds-goder, biogasanlæg og bitcoin-gevinster

Nye afgørelser fra Skatterådet: Fra fonds-ferieboliger til bitcoin-gevinster – her er de skattemæssige konsekvenser

Skatterådet har i en række nylige afgørelser præciseret centrale skatteretlige principper, der har vidtrækkende konsekvenser for både selskaber, fonde og selvstændigt erhvervsdrivende. Afgørelserne spænder over værdiansættelse af goder tildelt fra fonde, den skattemæssige behandling af sammensatte driftsmidler og den fortsat aktuelle problemstilling om beskatning af kryptovaluta. En dybdegående analyse af disse afgørelser afslører en klar linje fra myndighederne: Den reelle økonomiske substans og den juridiske oprindelse af et aktiv eller en ydelse vejer tungere end formelle betegnelser eller skatteyderens subjektive hensigter.

Værdiansættelse af goder: Forskel på ansættelsesforhold og fundatsbestemte rettigheder

En principiel afgørelse omhandler værdiansættelsen af en fri feriebolig, som en person havde fået stillet til rådighed af en erhvervsdrivende fond. Rettigheden til at benytte boligen udsprang direkte af fondens fundats, ikke af et ansættelsesforhold. Spørger argumenterede for, at værdien kunne fastsættes efter de skematiske og ofte gunstige regler i ligningslovens § 16, stk. 5, der gælder for sommerboliger stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Skatterådet afviste pure denne tilgang. Rådet var enig i, at der var tale om en uddeling fra fonden, men netop fordi retten ikke var "som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt", kunne de skematiske regler ikke anvendes. Skatterådet fastslog, at ydelsen skulle betragtes som en skattepligtig gave efter statsskattelovens § 4, og værdien skulle derfor fastsættes til den objektive udlejningsværdi, altså markedslejen. I sin begrundelse udtalte Skattestyrelsen, som Skatterådet tiltrådte:

"Retten til at benytte ejendommen er således ikke omfattet af afgrænsningen i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorfor de særlige, skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke kan finde anvendelse."

Afgørelsen understreger en afgørende skillelinje: De lempelige, skematiske værdiansættelsesregler er forbeholdt personalegoder. Rettigheder, der stammer fra andre kilder som en fondsvedtægt, skal værdiansættes til deres fulde markedsværdi. For modtageren betød det, at den skattepligtige værdi blev fastsat markant højere end foreslået, selvom kun 80 % af værdien skulle medregnes i den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2. For fonde og deres beneficenter er afgørelsen en vigtig påmindelse om at foretage en konkret og markedskonform vurdering af værdien af uddelinger i naturalier. Læs resumé af afgørelsen om værdiansættelse af fri feriebolig

Aktivers skattemæssige kvalifikation: Når helheden er mere end summen af delene

To andre afgørelser belyser, hvordan et aktivs oprindelse og sammenhæng definerer dets skattemæssige behandling. Den ene sag omhandler fysiske aktiver og immaterielle rettigheder, mens den anden omhandler kryptovaluta modtaget som betaling.

Biogasmotorer og støttetilsagn: Ét samlet driftsmiddel

I en sag, der involverede en omstrukturering i energisektoren, skulle Skatterådet tage stilling til, om biogasmotorer og de dertilhørende statslige støttetilsagn skulle behandles som ét eller flere aktiver. H1, et andelsselskab, ejede motorerne og de tilknyttede støttetilsagn og planlagde at sælge dem samlet til H2.

Skatterådet konkluderede, at motorerne og tilsagnene udgjorde ét samlet driftsmiddel. Begrundelsen var, at støttetilsagnene var juridisk og uløseligt forbundet med de specifikke motorer og ikke kunne overdrages separat. Rådet henviste til Højesteretspraksis (SKM2012.239.HR) om fiskefartøjers kapacitet og fandt, at tilsagnene ikke kunne anses for et selvstændigt immaterielt aktiv. Skattestyrelsen anførte i sin indstilling:

"Henset til at støttetilsagnene knytter sig den enkelte motor og ikke kan overdrages særskilt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af et støttetilsagn må anses for en del af en biogasmotors værdi, således at støttetilsagn (...) i afskrivningslovens forstand udgør en helhed."

Konsekvensen er, at hele salgssummen skal fratrækkes sælgers driftsmiddelsaldo. En eventuel negativ saldo, der afspejler en fortjeneste, kan udlignes ved anskaffelse af nye driftsmidler, som f.eks. den planlagte varmepumpe, hvilket giver mulighed for at udskyde beskatningen. Afgørelsen bekræftede også, at et kompensationsbeløb for at ophæve en leveringsaftale var en fradragsberettiget driftsomkostning. Sagen er et vigtigt eksempel på, at den skattemæssige behandling afhænger af en konkret analyse af, hvor tæt et immaterielt aktiv er knyttet til et fysisk driftsmiddel. Se resumé af afgørelsen om biogasmotorer

Bitcoin som betaling: Fra vederlag til skattepligtig gevinst

I en sag af stor relevans for selvstændige og virksomheder, der eksperimenterer med nye betalingsformer, fastslog Skatterådet, at en gevinst på salg af bitcoins var skattepligtig som virksomhedsindkomst. En selvstændigt erhvervsdrivende havde i 2015 og 2016 modtaget bitcoins som betaling for ydelser. Næsten 10 år senere, i 2025, blev disse bitcoins solgt med en betydelig fortjeneste.

Spørger argumenterede for, at gevinsten var skattefri, da bitcoins ikke var erhvervet i spekulationsøjemed. Modtagelsen var en tilfældighed for at hjælpe en kunde, og den lange besiddelsestid samt virksomhedens senere ophør talte imod spekulation. Skatterådet var uenig og fulgte Skattestyrelsens indstilling. Afgørelsens kerne er, at fordi bitcoins blev modtaget som vederlag for ydelser i virksomheden, blev de fra starten kvalificeret som et "vederlagsaktiv", der er en form for omsætningsaktiv. Deres værdi på modtagelsestidspunktet blev korrekt indtægtsført, og enhver senere værdistigning ved salg er derfor også en del af virksomhedens indkomst. Skattestyrelsen udtalte:

"De pågældende bitcoins udgør således et vederlagsaktiv i Spørgerens virksomhed, dvs. et omsætningsaktiv, som kan og nu er blevet afstået mod officiel valuta. Når der sker afståelse af et vederlagsaktiv, og hvis der herved fremkommer et tab eller en fortjeneste i forhold til den beskattede værdi på modtagelsestidspunktet, da skal et sådant beløb indgå i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst."

Dermed er spekulationsvurderingen i statsskattelovens § 5 irrelevant. Aktivets oprindelse som betaling i næring trumfer alt andet. Hverken den lange ejertid eller det faktum, at virksomheden var ophørt, kunne ændre på aktivets grundlæggende karakter. Afgørelsen er en klar advarsel til enhver erhvervsdrivende: Modtager du betaling i andet end penge, bliver det modtagne aktiv en del af din virksomheds omsætning, og fremtidige gevinster vil blive beskattet som almindelig virksomhedsindkomst. Find resumé af afgørelsen om bitcoin-fortjeneste

Konklusion og fremadrettede perspektiver

De tre afgørelser tegner et billede af en skattepraksis, der lægger afgørende vægt på substans over form. For det første er skematiske værdiansættelsesregler snævert afgrænset til goder ydet i ansættelsesforhold. For det andet afgøres et aktivs enhedskarakter af den reelle og juridiske sammenhæng mellem dets komponenter. Og for det tredje definerer et aktivs oprindelse – om det er modtaget som betaling eller erhvervet som en investering – dets skattemæssige skæbne uafhængigt af ejerens hensigt eller besiddelsestid.

For rådgivere og virksomhedsejere understreger sagerne behovet for omhyggelig analyse. Man skal ikke lade sig forlede af bekvemme, skematiske regler, hvor de ikke gælder. Man må vurdere den reelle sammenhæng mellem rettigheder og fysiske aktiver. Og vigtigst af alt, i en tid med nye betalingsformer, må man forstå, at modtagelse af vederlag i naturalier eller kryptoaktiver skaber en direkte og uudslettelig forbindelse til virksomhedens indkomstopgørelse.