En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SDU)1 dokumenterer markante udfordringer, når socialt udsatte borgere møder det etablerede sundhedsvæsen. Undersøgelsen, der er finansieret af Rådet for Socialt Udsatte og Fonden Ensomme Gamles Værn, peger på, at selvom der ikke findes bevis for systematisk og bevidst diskrimination, føler mange patienter sig alligevel stigmatiserede og oversete i systemet.
Kompleks sundhedstilstand og multisygdom
Socialt udsatte borgere lever ofte med en ophobning af både fysiske og psykiske lidelser. Rapporten beskriver et liv, hvor dårligt helbred er et grundvilkår, ofte forstærket af hjemløshed, misbrug og traumatiske opvækstvilkår. Blandt de mest udbredte diagnoser findes KOL, leversygdomme, ADHD, PTSD og svære infektioner som tuberkulose.
Oplevelsen af diskrimination og "social defeat"
Et centralt fund i undersøgelsen er begrebet social defeat, som beskriver den subjektive oplevelse af gentagne svigt og nederlag i sociale interaktioner. Dette medfører, at mange udsatte møder sundhedsvæsenet med en forventning om at blive afvist eller talt ned til.
Sygeplejerske i undersøgelsen udtaler:
"Det er to verdener, der crasher. Hospitalsverdenen kræver, at man kan navigere i faste rutiner og vente tålmodigt, hvilket er næsten umuligt, hvis man er i aktive abstinenser eller har svære hukommelsesproblemer."
Barrierer for behandling
Undersøgelsen identificerer flere faktorer, der spænder ben for den lige adgang til sundhed:
- Økonomi: Udgifter til medicin bliver ofte prioriteret fra til fordel for mad eller husleje, hvilket fører til forværring af kroniske tilstande.
- Digital udelukkelse: Manglende adgang til e-Boks og NemID betyder, at vigtige indkaldelser til hospitalet aldrig når frem.
- Psykiatriens afstandtagen: Sundhedspersonalet i de særlige tilbud oplever, at psykiatrien ofte afviser borgere med et aktivt misbrug med henvisning til, at de skal være stoffrie, før de kan udredes.
Undersøgelsens datagrundlag
Rapporten bygger på et omfattende kvalitativt materiale indsamlet i 2018.
| Deltagertype | Antal | Karakteristika |
|---|---|---|
| Socialt udsatte borgere | 17 | 13 mænd og 4 kvinder i alderen 33-75 år. |
| Sundhedsprofessionelle | 18 | Herunder gade-, social- og herbergssygeplejersker samt ledere. |
| Metoder | 27 | 15 interviews, 5 gruppeinterviews og 7 uformelle samtaler. |
Sygeplejersker som den "organisatoriske lim"
Rapporten konkluderer, at specialiserede funktioner som gadesygeplejersker og socialsygeplejersker er afgørende for, at behandlingen lykkes. De fungerer som en form for "organisatorisk lim", der formidler patientens livshistorie til hospitalspersonalet, hvilket øger empatien og sikrer mere fleksible forløb. Uden disse brobyggere ender mange udsatte med at forlade hospitalet før tid eller helt opgive at søge læge.
