Vandsektorloven

Bestemmelsen skal klargøre, hvilke aspekter der skal lægges vægt på ved administration af loven, herunder at forsyningssikkerhed, forbrugernes sundhed, miljøet og naturen har høj prioritet.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vedrører lovens anvendelsesområde og begrebsanvendelse.

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at alle vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er ejet af en kommune, og som betjener mindst 10 ejendomme, omfattes af lovforslaget. Enkelte kommunale vandforsyningsvirksomheder ligger under den bagatelgrænsen på 200.000 m3 pr. år, der foreslås for privatejede vandselskaber, jf. stk. 1, nr. 2. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at lade andre regler gælde for disse få vandforsyningsvirksomheder end for de øvrige kommunale vandforsyningsvirksomheder. Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, vil blive omfattet af lovforslaget uden krav om selskabsgørelse, jf. § 32.

Den foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at vandselskaber under grænsen på 200.000 m3 pr. år, der hverken helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune, ikke omfattes af lovforslaget.

Stillingtagen til, om et vandselskab omfattes med virkning fra 1. januar for et kalenderår, sker på baggrund vandmængden opgjort for kalenderåret to år før. Det er således vandmængden opgjort for kalenderåret 2008, der er afgørende for, om et vandselskab omfattes af prisloftsreguleringen gældende fra 1. januar 2010.

Omkring 250 vandforsyninger indvinder over 200.000 m3 vand om året og står for ca. 80 pct. af den samlede vandmængde. Disse vandforsyninger er således omfattet af lovens regler. Grænsen vedrører behandlet vandmængde i bred forstand. Behandlingen kan bestå i både indvinding, transport og teknisk behandling. Forsyninger, der alene transporterer vand eller spildevand, vil således også være omfattet af loven, hvis den behandlede vandmængde overstiger 200.000 m3.

Afgrænsningen på 10 ejendomme i såvel stk. 1, nr. 1, som stk. 1, nr. 2, sammenholdt med betingelsen om at en forsyningsaktivitet skal varetages mod betaling, sikrer, at ikke-almene vandforsyninger, enkelt-udledere og mindre, private spildevandslaug ikke er omfattet af lovens regler om obligatorisk benchmarking og prisloftregulering.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den behandlede vandmængde for vandforsyning henholdsvis spildevandsforsyning skal opgøres på koncernniveau. Omfatter en koncern eksempelvis to vandselskaber, der hver behandler 150.000 m3 vand pr. år, er begge omfattet af loven, da koncernen i alt behandler over 200.000 m3 vand pr. år. Denne regel forhindrer, at der blot for at undgå at være omfattet af lovforslagets regler gennemføres en opdeling.

Som hovedregel falder vandselskaber, der ligger under grænsen på 200.000 m3 årligt, uden for lovens anvendelsesområde, jf. dog ovenfor vedrørende kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. Denne bagatelgrænse skal sikre, at de ca. 2.400 mindre vandforsyningsselskaber ikke pålægges urimeligt store administrative byrder til benchmarking. Disse mindre vandforsyningsselskaber drives ofte af frivillig arbejdskraft, der ikke generelt kan forventes at have kapacitet til at håndtere de administrative byrder. Idet disse mindre vandforsyningsselskaber samtidig kun står for ca. 20 pct. af den samlede indvundne vandmængde, er potentialet for effektivisering af mindre størrelse. I det omfang et vandselskab, der ikke er omfattet af lovens regler, har interesse i at være omfattet af reglerne om benchmarking, er dette muligt i henhold til det foreslåede § 4, stk. 2.

Den foreslåede bagatelgrænse på 10 ejendomme svarer til afgrænsningen af »almene vandforsyningsanlæg« i vandforsyningsloven. Et alment vandforsyningsanlæg kan være såvel privat som offentligt ejet og skal forsyne eller have til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand.

Alle kommunalt ejede almene vandforsyningsanlæg vil således samtidig være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, da det afgørende i begge henseender er, om vandforsyningsvirksomheden eller vandselskabet forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand.

Privatejede almene vandforsyningsanlæg vil alene være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2, såfremt vandforsyningsanlægget udover at forsyne eller have til formål at forsyne mindst 10 ejendomme leverer mindst 200.000 m3 vand årligt.

Til stk. 2

Hovedparten af lovforslagets bestemmelser regulerer vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber. Imidlertid er der i § 19 foreslået regler om serviceselskaber. Dette afspejles i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, hvorefter loven finder anvendelse for serviceselskaber.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 opregner de bestemmelser i lovforslaget, der tillige finder anvendelse for de mindre vandselskaber. Det drejer sig om § 4, stk. 3 og 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6, og kapitel 8. Betydningen heraf er, at de mindre vandselskaber frivilligt kan tilmelde sig den resultatorienterede benchmarking, ligesom ministerens vejledningsindsats efter kapitel 8 også vil rette sig mod dem. Dog følger det af henvisningen til § 2, stk. 1, i § 23, stk. 2, at bestemmelsen ikke omfatter de mindre vandselskaber. Det indebærer, at ministeren ikke med hjemmel i § 23, stk. 2, kan pålægge de mindre vandselskaber at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram.

Til stk. 4 og 5

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., at de vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed og vandselskaber, der opfylder betingelserne for at være omfattet af stk. 1, skal anmelde dette til Forsyningssekretariatet. Der skal ske anmeldelse, hvis vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed og vandselskaber på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er omfattet af stk. 1, men også hvis et vandselskab på et senere tidspunkt opnår en størrelse, der medfører, at det omfattes af stk. 1. Miljøministeren fastsætter efter stk. 5 nærmere regler om anmeldelsespligten herunder regler om fristen for, hvornår en vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed eller et vandselskab senest skal have foretaget anmeldelse.

Miljøministeren fastsætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5 regler om Forsyningssekretariatets registrering af anmeldte vand- eller spildevandsforsyningsselskaber.

Ministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 30 fastsætte regler om, at tilsidesættelse af anmeldelsespligten er strafbart.

Vandselskabet kan klage til Konkurrenceankenævnet over Forsyningssekretariatets afgørelser efter regler udstedt i medfør af stk. 5, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26.

Til stk. 6

Bestemmelsen i stk. 6 indeholder definitioner på nogle af de centrale begreber, der anvendes i lovforslaget.

Nr. 1 og nr. 2 vedrører henholdsvis vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed. Begreberne dækker over vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, der udøves inden for den kommunale forvaltning. Når kravet om selskabsudskillelse i § 15, stk. 1, er trådt i kraft 1. januar 2010, vil kommunen alene kunne deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, når aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, se bemærkningerne til § 15. Begreberne vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed benyttes i lovforslaget til at beskrive retstilstanden i dag bl.a. i overgangsbestemmelserne.

Nr. 3 indeholder definitionen på et vandselskab. Betegnelsen »vandselskaber« anvendes om alle vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Endvidere anvendes denne betegnelse også om de mindre vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der ikke er omfattet § 2, stk. 1, uanset at sektorlovgivningen i øvrigt anvender andre betegnelser for disse. Det kan medføre, at betegnelsen »vandselskab« anvendes om en mindre forsyning, der i selskabsretlig sammenhæng ikke kan betegnes som et selskab f.eks. et spildevandslaug.

Et vandselskab, der helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune eller af en privat, kan f.eks. organiseres som beskrevet nedenfor:

– Som et enkelt selskab,

– Som et selskab i en koncern, f.eks. et vandselskab der indgår i en koncern med flere vandselskaber, der alle forsyner forskellige kunder.

Et vandselskab kan således være flere forskellige typer: Det kan indeholde begge forsyningsarter, dvs. både vandforsyning og spildevandsforsyning. Det kan indeholde én forsyningsart enten vandforsyning eller spildvandsforsyning. Et vandselskab, der både indeholder vand- og spildevandsforsyning, skal, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, holde de to forsyningsarter regnskabsmæssigt adskilt. Et vandselskab med vandforsyning eller spildevandsforsyning kan, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, ikke indeholde andre forsyningsarter end disse.

Det bemærkes, at det ovenfor beskrevne alene er eksempler på organiseringsformer. Der er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse.

Nr. 4 afgrænser de forsyningsarter, lovforslaget vedrører, nemlig vandforsyning og spildevandsforsyning. Vandforsyning og spildevandsforsyninger er således de forsyningsydelser, som et vandselskab leverer, når det udøver vandforsynings- og spildevandsforsyningsaktiviteter.

Betegnelsen »kloakforsyning« anvendes ofte synonymt med »spildevandsforsyning«, men for at undgå misforståelse anvendes fremover i dette lovforslag betegnelsen »spildevandsforsyning«. Samtidig foreslås det i det samtidig fremsatte lovforslag om forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse m.v., at betegnelsen »kloakforsyning« erstattes med betegnelsen »spildevandsforsyningsselskab«.

I nr. 5 og 6 er vandforsynings- henholdsvis spildevandsforsyningsaktiviteter definerede. Det fremgår af definitionerne, at aktiviteterne skal udøves mod betaling. Dette er medtaget i definitionen for at holde selskaber ude fra lovforslaget, som udøver helt andre aktiviteter end vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, men som samtidig for sig selv eller for interesseforbundne selskaber som en del af sin virksomhed udøver vandforsynings- eller spildevandsaktiviteter f.eks. forrensning af spildevand.

Med den foreslåede § 3 åbnes der mulighed for, at en forsyning, der i en længere periode har ligget under lovens bagatelgrænse på 200.000 m3, jf. forslaget til § 2, stk. 1, nr. 2, kan søge om at blive undtaget fra »én gang med, altid med«-princippet og dermed fra lovens regler om benchmarking og prisloft. Forsyningen skal i hvert af de tre forudgående år have ligget under grænsen, idet der ikke er tale om en gennemsnitlig vandmængde. Perioden på tre år er fastsat for at sikre, at nedgangen i indvinding m.v. er af mere varig karakter og ikke blot er udtryk for tilfældige udsving. Da det alene er § 2, stk. 1, nr. 2, der angiver en størrelsesafgrænsning, vil det kun være private forsyninger, der har mulighed for at opnå fritagelse i henhold til denne bestemmelse. Når kommunalt ejede forsyninger ikke har denne mulighed, skyldes det, at vandmængden ikke er afgørende for, om loven finder anvendelse for kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger. Afgørende for, om kommunalt ejede forsyninger er omfattet af lovens anvendelsesområde, er alene, om forsyningen forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at et vandselskab, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fordi vandselskabet på tidspunktet for lovens ikrafttræden var helt eller delvist, direkte eller indirekte ejet af en kommune, kan søge om at blive undtaget fra bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og § 10 om benchmarking og prisloft, såfremt kommunens ejerskab ophører, eksempelvis ved at vandforsyningsvirksomheden overdrages til forbrugerne. I denne situation skal vandselskabet opfylde betingelserne om i mindst tre år at have ligget under bagatelgrænsen på 200.000 m3 for at kunne undtages fra § 2, stk. 1, nr. 2.

Forsyningssekretariatet træffer i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 afgørelse om undtagelse efter stk. 1 og 2 efter modtagelsen af den fornødne dokumentation for kravets opfyldelse. Undtagelsen har virkning fra førstkommende hele kalenderår.

Vandselskabet har krav på at blive undtaget, såfremt det opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2. Forsyningssekretariatets afgørelser efter stk. 1 og 2 og regler udstedt i medfør af stk. 4 kan af vedkommende vandselskab påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. forslaget til § 26.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver miljøministeren adgang til at fastsætte regler om kravene til dokumentation for opfyldelse af kravet om undtagelse efter stk. 1 og 2.

Et væsentligt element i den foreslåede lovgivning er indførelsen af benchmarking. Formålet med den resultatorienterede benchmarking er at måle, sammenligne og offentliggøre vandselskabernes kvalitet og effektivitet for så vidt angår de vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1. Endvidere skal benchmarkingen anvendes som grundlag for de løbende justeringer af de prislofter, der er fastsat af Forsyningssekretariatet, jf. § 6. Bestemmelsens anvendelsesområde er på denne baggrund de vandselskaber, der, jf. kapitel 3, skal omfattes af prisloftsreguleringen.

De foreslåede regler indebærer, at de omfattede vandselskaber skal registrere og indberette oplysninger med henblik på benchmarking. Pligten til at indberette oplysningerne påhviler det enkelte vandselskab, uanset om indberetning f.eks. sker fælles for flere vandselskaber gennem en brancheorganisation eller lignende.

Det foreslåede stk. 3 regulerer tilmelding til lovens benchmarkingordning, herunder at Forsyningssekretariatet koordinerer ordningen.

Vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, er ikke omfattet af obligatorisk benchmarking, men kan, jf. det foreslåede stk. 3, tilmelde sig for mindst ét kalenderår. Baggrunden herfor er dels, at vandselskaber, der ligger på grænsen til at være omfattet af obligatorisk benchmarking, kan »forberede« sig til det tidspunkt, hvor benchmarking måtte blive obligatorisk, f.eks. som følge af øget vandindvinding, dels at mindre vandselskaber kan have en interesse i at sammenligne deres effektivitet med de større, der er omfattet af obligatorisk benchmarking.

Benchmarkingen skal anvendes til at vurdere både miljø- og energieffektivitet, serviceniveau og økonomisk effektivitet.

Der skal i benchmarkingen tages hensyn til de forhold, der driver omkostningerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om indhold og udformning af den resultatorienterede benchmarking.

Det foreslås, at de vandselskaber, der er omfattet af § 4, stk. 1, også forpligtes til at foretage procesorienteret benchmarking, under hensyn til den sammenhæng, der er mellem de to typer benchmarking. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Det enkelte vandselskab kan frit vælge udbyder med hensyn til udarbejdelsen af den procesorienterede benchmarking. Dog er vandselskabets valg af udbyder omfattet af udbudsregler i anden lovgivning.

Stk. 2 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om den procesorienterede benchmarking.

For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed skal resultaterne af den procesorienterede benchmarking offentliggøres af det enkelte vandselskab, eksempelvis på vandselskabets hjemmeside. Det er hensigten, at offentliggørelsen af den procesorienterede benchmarking alene skal ske på overordnet niveau således, at vandselskabet ikke tvinges til at offentliggøre oplysninger, der kan betragtes som særligt følsomme oplysninger. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, jf. stk. 3.

Resultaterne af den resultatorienterede benchmarking offentliggøres af Forsyningssekretariatet, jf. § 11, stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom i medfør af § 11, stk. 4.

Bestemmelsen foreslår i stk. 1, at der for hvert vandselskab omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, skal fastsættes et prisloft for hver forsyningsart, dvs. et for vandforsyning og et for spildevandsforsyning. Hvis vandselskabet kun indeholder en af forsyningsarterne, skal vandselskabet således alene have fastsat ét prisloft.

Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, er også vandselskaber og dermed også omfattet af prisloftreguleringen.

Bestemmelsen medfører, at hvis der i en koncern er et eller flere vandselskaber, der leverer vand- eller spildevandsforsyning, vil disse selskaber alle få fastsat et prisloft.

Det foreslåede stk. 2 beskriver overordnet og ikke udtømmende, hvilke parametre der indgår i fastsættelsen af et prisloft. For det enkelte vandselskab fastlægges prisloftet med udgangspunkt i de historiske priser for det pågældende vandselskab og korrigeres med et indeks for den generelle omkostningsudvikling og et generelt effektiviseringskrav på en nærmere fastsat procentsats. Prisloftet kan herudover indeholde yderligere effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor der er særligt store effektiviseringsbehov. Miljøministeren kan fastsætte yderligere regler om prisloftet og regler om de nærmere detaljer i fastsættelsen, herunder hvilket indeks der skal anvendes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8.

Da prisloftet er centralt for den foreslåede regulering, og idet indberetninger fra vandselskaberne er nødvendige for fastsættelsen af prisloftet, skal det sikres, at Forsyningssekretariatet har et grundlag for sit arbejde. Det foreslås derfor i stk. 3, at vandselskaber ikke kan undgå at få fastsat et prisloft ved at undlade at indberette de oplysninger, der er pligt til. Sker det imidlertid, at et vandselskab ikke indberetter de pligtige oplysninger, foreslås det, at Forsyningssekretariatet kan fastsætte de nødvendige oplysninger. I de tilfælde, hvor Forsyningssekretariatet er nødt til at fastsætte værdier for et vandselskab, sker fastsættelsen efter et skøn, hvor Forsyningssekretariatet kan inddrage vandselskabets tidligere indberetninger, Forsyningssekretariatets erfaring, forholdene og udviklingen i sammenlignelige vandselskaber m.v. Dermed sikres det, at der altid kan fastsættes et prisloft, og at vandselskaberne ikke har et incitament til at undlade indberetninger.

Forsyningssekretariatet kan i visse tilfælde have brug for andre data eller oplysninger end de indberetningspligtige. Det foreslås således med stk. 4, at Forsyningssekretariatet kan anmode vandselskaberne om sådanne oplysninger, som Forsyningssekretariatet finder relevante for fastsættelsen af prisloftet. Hermed sikres det, at Forsyningssekretariatet har det mest retvisende reguleringsgrundlag,

Vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven foreslås i det samtidig fremsatte samlelovforslag ændret således, at prisloftet skal overholdes af de respektive vandselskaber og kommunalbestyrelser i forbindelse med fastsættelse og godkendelse af takster.

Der foreslås i stk. 1, at Forsyningssekretariatet efter ansøgning kan meddele dispensation fra prisloftet for et vandselskab. I praksis vil dispensationen bestå i et midlertidigt tillæg til det udmeldte prisloft. Dispensationen vil være midlertidig og skal indeholde oplysning om dens gyldighedsperiode. Det forudsættes, at dispensationer sjældent skal udstedes og kun, hvis der er tale om særlige forhold, som er af væsentlig økonomisk betydning, og som vandselskabet ikke med rimelighed havde kunnet forudse.

Miljøministeren fastsætter efter stk. 2 nærmere regler i bekendtgørelsesform for meddelelse af dispensation, herunder hvilke forhold der kan begrunde en dispensation. Eksempler på sådanne særlige forhold kan være pludseligt opståede brud, kollaps m.v. som følge af utilstrækkelige konstruktioner, brand, uheld, terror m.v.

Særligt for vandforsyningsselskaber endvidere uforudsete og pludseligt opståede forureninger, f.eks. på grund af uheld, jordforurening eller terror.

Det forudsættes, at kontaktudvalget, jf. pkt. 1.2.1. i de almindelige bemærkninger, som nedsættes af miljøministeren i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen, rådgiver om administrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra prisloftet.

Fastsættelse af prisloftet vil kræve vurdering af en række oplysninger om både det enkelte vandselskab og om sammenlignelige forsyninger. Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, beskriver overordnet og ikke udtømmende, hvilke parametre der indgår i fastsættelsen af et prisloft. Yderligere og nærmere regler om, hvordan prisloftet skal fastsættes, foreslås i bestemmelsen i § 8 fastsat af miljøministeren i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i dialog med branchen og KL.

Indregning af over- eller underdækning i de historiske priser skal sikre, at vandselskaberne stilles ens. De historiske priser, der opgøres i m3, skal derfor korrigeres med et tillæg/fradrag for over- eller underdækning opgjort pr. m3. Hvis der har været underdækning, vil det betyde, at prisloftet hæves, og omvendt sænkes prisloftet, hvis der har været overdækning i den relevante historiske periode.

Prisloftet må ikke være til hinder for, at vandselskaberne kan foretage de nødvendige renoveringer af vandselskabernes anlæg. De historiske priser skal derfor tillægges et beløb opgjort pr. m3, der gør det muligt for vandselskaberne at foretage de nødvendige reinvesteringer.

Vandselskabernes fremtidige reinvesteringsbehov fastsættes ved, at der for alle vandselskaber skal opstilles en reguleringsmæssig åbningsbalance. Regler herom udarbejdes med hjemmel i lovforslagets § 15, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ved fastsættelse af prisloftet korrigeres endvidere for relevante faktorer, som f.eks. omkostningsudviklingen, drift- og vedligeholdelsesomkostninger samt afskrivninger fra investeringer tilknyttet nyanlæg samt nye lovbundne (statslige) miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- eller servicemål samt et generelt krav til effektivisering. Da der i vandsektoren er tale om meget langsigtede investeringer, rettes kravet til effektivisering mod den del af omkostningerne, der kan relateres til drift og vedligehold. Det vil i reguleringsregnskabet sige alle øvrige omkostninger end afskrivninger.

Der vil blive fastsat prislofter med virkning fra 1. januar 2010. Prisloftet for 2010 fastsættes individuelt for hvert enkelt vandselskab efter en simpel model, idet der ikke i 2009 vil foreligge det nødvendige grundlag til at kunne tage højde for alle de nedenfor nævnte forhold. Prisloftet fastsættes med udgangspunkt i de historiske priser fremskrevet til 2009-niveau. Dette sikrer, at der tages hensyn til de lokale forhold. Forsyningssekretariatet etableres i løbet af andet halvår 2009. Forsyningssekretariatet vil således ikke kunne nå at udmelde prislofter for 2010. Prisloftet for 2010 fastsættes derfor af vandselskaberne selv i henhold til regler fastsat af miljøministeren, jf. lovforslagets § 8.

Prisloftet for 2011 fastsættes af Forsyningssekretariatet og vil ligeledes skulle fastsættes individuelt for hvert enkelt vandselskab med udgangspunkt i de historiske priser.

Det fastlægges i bekendtgørelsen, hvilke års historiske priser der skal lægges til grund ved fastsættelse af prisloftet for 2010 og 2011.

Ved fastsættelse af prisloft for 2011 skal der tages hensyn til, at vandselskaberne i varierende grad har indregnet over- eller underdækning, dvs. at vandselskabernes indtægter har været større henholdsvis mindre end udgifterne. Desuden har vandselskaberne kun i varierende grad indeholdt en passende vedligeholdelse i taksterne.

Hvis vandselskaberne som følge af implementering af lovforslagets initiativer påføres meromkostninger af væsentlig betydning, vil dette kunne afspejles ved fastsættelsen af de første års generelle effektiviseringskrav.

De første resultater af benchmarking forventes at foreligge i 2011. Derfor forventes benchmarkingens resultater at indgå i fastsættelsen af prisloftet fra og med 2012.

Prisloftet kan endvidere indeholde et konkret effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor benchmarking dokumenterer særligt store effektiviseringsbehov. Vandselskabernes omkostninger forbundet med opfyldelse af miljømål, som fastsættes i 2010 eller 2011, indregnes i prisloftet for 2012.

De individuelle prislofter for vandselskaberne vil kunne rumme mulighed for konsolidering gennem effektivisering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Konsolideringen skal medvirke til at realværdisikre vandselskabernes anlæg på langt sigt og bidrager dermed til at sikre en økonomisk soliditet i vandselskaberne, som eksempelvis vil kunne anvendes til at tilvejebringe en kreditvurdering, der kan bruges til at finansiere nyinvesteringer i fremtiden.

Ved fastsættelsen af prisloftet tages hensyn til omkostninger, som vandselskabet ikke kan påvirke (kaldet 1:1 omkostninger). Et vandselskabs omkostninger i forbindelse med betaling til et ydende vandselskab i en anden koncern indgår som 1:1 omkostninger for det betalende vandselskab, forudsat at det ydende vandselskab er omfattet af prisloftsreguleringen.

Reguleringen af prisloftet skal rettes mod de omkostninger, som vandselskaberne kan påvirke. Nedenfor er angivet en ikke udtømmende liste over omkostninger, der derfor kan friholdes fra reguleringen i § 8.

Eksempler (ikke udtømmende) på omkostninger, der kan friholdes fra reguleringen i § 8.

Moms

Ejendomsskatter

Afgifter til drikkevandsbeskyttelse

Spildevandsafgifter

Afgift af ledningsført vand

Betaling til forsyningssekretariatet

Afskrivninger på reinvesteringer og nyinvesteringer i anlæg

Tjenestemandspensioner

Vandsamarbejder etableret i medfør af vandforsyningslovens § 48

Køb af ydelser og produkter hos et andet vandselskab, der er omfattet af prisloftreguleringen

Forsyningssekretariatet skal ved fastsættelse af et vandselskabs prisloft, som ovenfor nævnt, tage hensyn til omkostninger relateret til statslige og kommunale miljømål samt kommunale og lokale servicemål, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. Forsyningssekretariatet skal ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål, men prisloftet fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op til de fastsatte miljø- eller servicemål på en effektiv måde. Ved mål fastsat af staten sker det med udgangspunkt i vandplanernes omkostningsberegninger. Fastsatte enhedstal kan lægges til grund ved opgørelse af omkostningerne ved de enkelte projekter. Ved lokalt fastsatte mål vurderer Forsyningssekretariatet på basis af sagkyndiges omkostningsberegninger og – hvis dette er muligt – benchmarkingresultater for andre vandselskaber med lignende mål, hvor store ekstraomkostninger sådanne mål vil medføre, og fastsætter her ud fra prisloftet. Er dette ikke umiddelbart muligt, fastsættes prisloftet ud fra andre sammenligninger og erfaring.

Vandselskaberne skal gennem revision dokumentere, at investeringerne med henblik på at opfylde statslige og kommunale miljømål samt kommunale og lokale servicemål er afholdt. Miljøministeren vil med hjemmel i § 20 fastsætte regler herom.

Indførelse af prisloftsreguleringen ændrer ikke ved omkostningsfordelingen mellem det takstfinansierede område og det skattefinansierede område. For foranstaltninger, der tjener flere formål, skal der således som hidtil foretages en forholdsmæssig fordeling af omkostningerne. Det kan f.eks. være tilfældet med foranstaltninger til klimatilpasning eller med henblik på at opfylde miljømål fastsat i vandplaner eller kommunale handleplaner.

Prisloftet vil være den samlede pris omregnet til en m3-pris, dvs. samtlige indtægter, både variable og faste (f.eks. tilslutningsbidrag), fordelt på samtlige m3 debiteret vandforbrug. Da en meget stor del af vandselskabernes omkostninger er faste, vil udsving i vandforbruget kun i beskedent omfang påvirke vandselskabernes omkostninger. Et faldende vandforbrug vil således ikke føre til en tilsvarende reduktion af vandselskabernes omkostninger. Ved at fastsætte prisloftet ud fra debiteret vandmængde og derved tage højde for ændringer i vandforbruget bevares vandselskabernes incitament til at gennemføre kampagner for vandbesparelse m.v. over for forbrugerne.

De midler, der tilvejebringes ved effektivisering i et vandselskab, skal geninvesteres inden for vandselskabet og f.eks. anvendes til teknologiudvikling, konsolidering i form af forbedringer af infrastruktur (f.eks. kloakrenovering), miljøforbedringer eller tilfalde forbrugerne i form af lavere priser.

Indberetning af oplysninger til Forsyningssekretariatet, Forsyningssekretariatets behandling af oplysningerne og udmelding af det kommende års individuelle prislofter, selskabernes budgetprocedurer m.v. kræver, at der fastlægges en detaljeret årskalender for aktiviteterne. Årskalenderen vil fremgå af en bekendtgørelse og udarbejdes i dialog med branchen og KL.

Det foreslås, at miljøministeren efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren opretter et forsyningssekretariatet, der får ansvaret for, at der gennemføres benchmarking efter reglerne i lovforslagets kapitel 2, samt for bl.a. gennem benchmarking at tilvejebringe de nødvendige data til brug for prisloftsreguleringen. Forsyningssekretariatet skal administrere prisloftsreguleringen, herunder fastsætte prisloft for de enkelte vandselskaber. Forsyningssekretariatet skal kunne udstede konkret begrundede dispensationer i forhold til prisloftet, jf. § 7 og bemærkningerne hertil. Forsyningssekretariatet varetager øvrige opgaver efter denne lov og regler udstedt med hjemmel i loven efter ministerens nærmere bestemmelse. Videre varetager Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

De nærmere regler for Forsyningssekretariatet og dets arbejde, herunder bl.a. retningslinjer for sekretariatets sagsbehandling, vil blive fastlagt i bekendtgørelse, som udarbejdes i tæt dialog med branchen og KL.

Forsyningssekretariatets etablering og drift finansieres af de vandselskaber, der omfattes af prisloftsreguleringen samt de vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens benchmark-ordning.

Varetagelse af Forsyningssekretariatets opgaver kræver økonomisk indsigt og øvrige kompetencer, der besiddes af Konkurrencestyrelsen. Opgaverne har visse lighedspunkter med Energitilsynets opgaver i henhold til elforsynings-, varmeforsynings- og naturgasforsyningslovene.

Af disse grunde forventes Forsyningssekretariatet i lighed med Energitilsynets sekretariat organisatorisk placeret i Konkurrencestyrelsen med klageadgang til Konkurrenceankenævnet.

Forsyningssekretariatets etablering, drift og opgavevaretagelse finansieres af de vandselskaber, der omfattes af prisloftreguleringen samt af de vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens benchmark-ordning.

Forsyningssekretariatets opgaver finansieres således af de vandselskaber, som er omfattet af de pågældende opgaver.

Der vil være tale om udgifter i forbindelse med

1. Forsyningssekretariatets etablering,

2. Forsyningssekretariatets drift,

3. administration i forbindelse med dataindsamling og -behandling angående benchmarking,

4. offentliggørelse af benchmarkingresultater,

5. administration i forbindelse med fastsættelse af prisloft,

6. kontrolfunktionen m.v. vedrørende vandselskabernes interne overvågningsordning og

7. varetagelse af indberetninger i medfør af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Der vil i 2009 være en række omkostninger til etablering af Forsyningssekretariatet, herunder anskaffelse af lokaler, IT samt løbende ansættelse af medarbejdere. Udgifterne til Forsyningssekretariatet i 2009 vil udgøre 3,9 mio. kr. Heraf er 1 mio. kr. engangsomkostninger, 1,5 mio. kr. er administrationsomkostninger, mens 1,4 mio. kr. er lønsum.

Hertil kommer, at der i 2009 vil være etableringsomkostninger til et opkrævningssystem på 1 mio. kr.

I de efterfølgende år, dvs. fra og med 2010, vil udgifterne udgøre 10,8 mio. kr., hvoraf 6,9 mio. kr. er lønsum, og 3,9 mio. kr. er administrationsomkostninger. Hertil kommer løbende udgifter på 50.000 kr. til opkrævning af de nævnte beløb.

Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter reglerne i kapitel 3, betaler for udgifter, der vedrører ovennævnte punkter 1-7. I alt ca. 350 vandselskaber, ca. 250 vandforsyningsselskaber og ca. 100 spildevandsforsyningsselskaber, forventes at blive omfattet af bestemmelsen. Det indebærer, at et vandselskab, der skal have fastsat et prisloft, jf. § 6, skal betale 31.000 kr. årligt til dækning af udgifter, der vedrører pkt. 2-6. Til dækning af etableringsudgifterne (pkt. 1), der afholdes af Forsyningssekretariatet i 2009, opkræves endvidere i 2010 yderligere 14.000 kr. pr. vandselskab, der skal have fastsat et prisloft efter reglerne i kapitel 3. Vandselskaber, der frivilligt har tilmeldt sig lovens benchmarkingordning, betaler for udgifter, der vedrører ovennævnte punkt 2-4. Disse vandselskaber betaler 11.357 kr. årligt.

Med stk. 4 foreslås det, at beløbene reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering foretages første gang med virkning for 2011. Beløbet til dækning af etableringsudgifterne indeksreguleres ikke.

Stk. 5. foreslår, at bestemmelserne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., som også finder anvendelse på opkrævning af en række punktafgifter på miljøområdet skal finde anvendelse. Opkrævningslovens § 6 hjemler et rykkergebyr på 65 kr. § 7 indeholder en udregningsmetode for fastsættelsen af rente ved for sen betaling, som indebærer, at rentens udsving vil følge markedsrentens bevægelser, mens rentesatsen dog vil ligge noget højere. Rentesatsen offentliggøres i Statstidende og Tidsskrift for Skatter. § 8 indeholder hjemmel til fritagelse for betaling af rykkergebyr efter § 6 og renter efter § 7.

Efter stk. 6, fastsættes der nærmere regler om den praktiske gennemførelse af opkrævningen, herunder om hvem der forestår opkrævningen, antallet af betalingsrater og betalingstidspunkt.

Efter bestemmelsen i stk. 1 aflægger Forsyningssekretariatet en årlig beretning til miljøministeren.

Det foreslåede stk. 2 sikrer, at offentligheden får let adgang til oplysningerne om resultaterne af den resultatorienterede benchmarking af de enkelte vandselskaber og vandselskabernes priser. Forsyningssekretariatet kan enten selv forestå opgaverne med oprettelse og drift af registeret samt årlig offentliggørelse eller på aftalebasis lade andre, herunder branchens organisationer, udføre disse opgaver. Offentliggørelse af resultaterne af den procesorienterede benchmarking sker efter reglerne fastsat i medfør af § 5, stk. 3.

Det foreslåede stk. 3 har til formål at sikre, at offentligheden får adgang til oplysningerne om de enkelte vandselskabers prislofter og dispensationer fra disse. Herved får forbruger og organisationer nævnt i § 27 adgang til oplysningerne uden at skulle søge om aktindsigt.

De nærmere regler om benchmarkingens gennemførelse vil være af teknisk karakter og kræve nærmere drøftelser mellem branchen, KL og myndighederne. Det forudsættes endvidere, at kontaktudvalget, jf. afsnit 1.2.1. i de almindelige bemærkninger, som nedsættes af ministeren, rådgiver om retningslinjerne for benchmarking.

Krav til, hvilke data der skal indgå i benchmarkingen, kvaliteten af data, og hvorledes disse data skal tilvejebringes, indberettes og offentliggøres, fastlægges i en bekendtgørelse. Udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil ske i tæt dialog med branchen og KL, således at de hidtil indvundne erfaringer i branchen kan indgå, og tilrettelæggelsen kan ske således, at datagrundlaget kan tilpasses til de konkrete behov.

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler lægges vægt på, at der anvendes en simpel model for benchmarkingen, der baseres på erfaringerne fra branchen og samtidig indeholder den relevante information om forsyningerne.

De første resultater af benchmarkingen vil foreligge i 2011. Derfor indgår resultaterne af den resultatorienterede benchmarking først i fastsættelsen af prislofter fra og med 2012. Prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet på baggrund af resultaterne fra benchmarking og under udøvelse af et fagligt skøn blandt andet baseret på de erfaringsmæssige værdier.

Miljøministeren foreslås i stk. 4 bemyndiget til at fastsætte regler om registeret. Reglerne vil regulere detaljeringsniveauet for de offentliggjorte oplysninger, eksempelvis om der blot offentliggøres vandselskabets samlede resultat, om der offentliggøres delresultater f.eks. for energiforbrug og miljøforhold særskilt. Registerets nærmere indhold, herunder detaljeringsniveau, skal i det omfang, registeret indeholder oplysninger, der er personhenførbare, fastlægges under hensyn til persondatalovens regler.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om forbrugerrettigheder. Der kan eksempelvis være tale om regler om varsling af prisforhøjelser, fakturering og specificering af omkostninger.

Reglerne vil også kunne indeholde krav om forbrugerindflydelse. I givet fald vil reglerne blive udformet i lighed med elforsyningslovens regler, således at mindst to medlemmer af en bestyrelse skal vælges af vandselskabets forbrugere enten direkte eller ved et repræsentantskab. Det er ikke hensigten, at forbrugerne skal opnå en bestemmende indflydelse i vandselskaberne.

Ved forbruger forstås i denne lov en fysisk eller juridisk person, som aftager vand- eller spildevandsforsyningsydelser fra et vandselskab med henblik på eget forbrug. Derved er en virksomhed, der aftager ydelser fra et vandselskab med henblik på eget forbrug, i denne sammenhæng også en forbruger.

Den foreslåede bestemmelse regulerer forholdet mellem vandselskabet og forbrugeren. Bestemmelsen medfører, at et vandselskabs opkrævning af højere priser end fastsat i prisloftet ikke er tilladt, medmindre vandselskabet konkret har opnået en dispensation fra prisloftet.

Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde, jf. § 30.

Bestemmelsen retter sig alene mod opkrævninger i strid med prisloftet og regulerer ikke opkrævninger, som er i strid med godkendte takster uden at være i strid med prisloftet. Forbrugerne kan efter omstændighederne have et krav ved beløb opkrævet i strid med prisloftet.

Bestemmelsen i stk. 1 angår alene vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, dvs. vandselskaber, der helt eller delvist, direkte eller indirekte er kommunalt ejede. Vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, der er en del af den kommunale forvaltning, er omfattet af offentlighedslovens regler. I forbindelse med, at disse forsyningsvirksomheder udskilles af forvaltningen, skal det med den foreslåede bestemmelse sikres, at borgerne fortsat har samme rettigheder efter offentlighedsloven, som de havde, da vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden var en del af den kommunale forvaltning. Udskillelsen af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden sker af formelle organisatoriske grunde, men ikke for at privatisere. Der er derfor ikke grundlag for at ændre på forbrugernes og andres rettigheder over for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden: Det nye vandselskab. Bestemmelsen i stk. 1 angår således alene vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at miljøoplysningsloven skal gælde for vandselskaber omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Den gældende miljøoplysningslov omfatter vandselskaber, der er underlagt offentlig kontrol, jf. miljøoplysningsloven § 1. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 udvides miljøoplysningslovens anvendelsesområde til også at omfatte vandselskaber, der ikke er underlagt offentlig kontrol.

For så vidt angår klage over vandselskabers afgørelser efter § 14 henvises der til §§ 26 og 27 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal sikre adskillelse mellem myndigheds- og driftsansvar. For de kommunalt ejede forsyninger har der hidtil i en række tilfælde været sammenfald mellem disse roller, idet kommunen har været såvel myndighed som driftsherre.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunale forsyninger skal udskilles fra kommunens forvaltning enten gennem etablering af et aktie- eller anpartsselskab, hvis kommunen fortsat ønsker at eje forsyningen, eller ved at forsyningen overdrages til andre – eksempelvis forbrugerne. Eksisterende kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov er ikke omfattet af kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 32.

Idet lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt. foreslås at træde i kraft 1. januar 2010, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 31, stk. 2, skal selskabsgørelsen og dermed stiftelsen af aktie- eller anpartsselskaber foretages med virkning fra denne dato. Selskabsgørelsen betyder, at alle aktiver og passiver vedrørende aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning regnskabsteknisk skal være udskilt fra kommunens forvaltning, og at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning sker i selvstændige aktie- eller anpartsselskaber med virkning fra den 1. januar 2010. Det medfører, at udskillelsen regnskabsteknisk skal ske pr. 1. januar 2010. I en periode indtil det er praktisk muligt i forbindelse med stiftelse eller overdragelse af aktiviteterne til det nye selskab kan kommunen fortsat varetage aktiviteterne i kommunen. Fra dette tidspunkt overgår aktiviteterne til vandselskabet med virkning fra 1. januar 2010. Kommunen skal påse, at overdragelsen af aktiviteterne til vandselskabet sker snarest muligt efter 1. januar 2010. Bestemmelsen i § 33, hvorefter salg af fast ejendom i forbindelse med salg af en kommunal vand- eller spildevandsforsyning med henblik på videreførelse af den kommunale virksomhed i selskabsform kan ske uden forudgående offentligt udbud, gælder til og med den 30. juni 2010. Kommunerne kan således i en overgangsperiode fra lovens ikrafttrædelse til ikrafttrædelsen af § 15, stk. 1, foretage salg af fast ejendom i forbindelse med overdragelse af virksomheden uden forudgående offentligt udbud. Fra den 1. juli 2010 gælder de almindelige regler om offentligt udbud.

Hvis forsyningsaktiviteten overdrages til andre end et kommunalt ejet selskab, herunder forbrugerne, fastsætter lovforslaget ingen begrænsninger i organiseringsformen. Forbrugere, der overtager en forsyning, kan således organisere forsyningen som f.eks. a.m.b.a. eller I/S.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 1, 1.pkt. regulerer kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med vand–eller spildevandsforsyning, hvorved forstås både direkte ejerskab af en forsyning og indirekte ejerskab, f.eks. gennem et holdingselskab. Ejerskab af vandselskaber eller holdingselskaber, der ejer vandselskaber, kan deles mellem flere kommuner, ligesom der kan – men ikke skal – være privat medejerskab.

Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, for så vidt angår vandselskaber omfattet af § 15.

Den foreslåede bestemmelse udelukker således ikke, at kommunen er eneejer af et selskab, der driver forsyningsvirksomhed, og dermed fortsat har kontrol over driften gennem udøvelsen af sædvanlige ejerbeføjelser på generalforsamling m.v.

Når kommunalbestyrelsen udøver ejerbeføjelser, indebærer det bl.a., at kommunalbestyrelsen fastsætter vedtægterne for selskabet, og at kommunalbestyrelsen udpeger selskabets bestyrelse. Det vil i almindelighed ikke være relevant at foretage udlodning af vandselskabets midler, da målet er, at disse forbliver i sektoren. De almindelige regler om forholdet mellem kommunalbestyrelsen og selskabsbestyrelsen fraviges ikke i lovforslaget.

Som medlemmer af bestyrelsen i et vandselskab kan vælges såvel medlemmer af kommunalbestyrelsen som personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Det følger af § 25, stk. 1, i den kommunale styrelseslov, at kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Forholdstalsvalgmetoden er beskrevet i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Metoden sikrer kommunalbestyrelsens mindretal en forholdsmæssig indflydelse på udpegningen af bestyrelsesmedlemmer. Forholdstalsvalgmetoden kan kun fraviges, hvis der er enighed herom i kommunalbestyrelsen.

I aktieselskabslovens § 65 er det fastsat, at aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. På dette punkt afviger kommunalbestyrelsens rolle som aktionær ikke fra andre aktionærers. Det er selskabsbestyrelsen og ikke kommunalbestyrelsen, der varetager den egentlige ledelse af selskabet. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65 indebærer, at et medlem af en selskabsbestyrelse i sit bestyrelseshverv ikke kan bindes af instruktioner fra en aktionær. Tilsvarende gælder for anpartsselskaber.

Almindelige selskabsretlige grundsætninger udelukker, at selskabsbestyrelsen varetager andre interesser end selskabets. Et bestyrelsesmedlem i et helt eller delvist kommunalt ejet selskab kan således ikke som led i dette hverv varetage kommunens interesser.

Uanset et eventuelt personsammenfald mellem kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabet medfører selskabsudskillelsen af den kommunale forsyning således en adskillelse mellem kommunalbestyrelsens myndighedsansvar og forsyningens driftsansvar. Der henvises i øvrigt til »Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber« (udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet december 2006).

I det omfang kommunen vælger at udskille forsyningen i et aktieselskab, gælder aktieselskabslovens § 11, der giver bestyrelsen en frist på 6 måneder til at anmelde selskabet til registrering. Den tilsvarende frist for registrering af et anpartsselskab er 8 uger, jf. anpartsselskabslovens § 11. Reglen i § 15, stk. 1, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010. I perioden fra stiftelse af selskabet og til registrering har fundet sted, gælder aktieselskabslovens § 12, stk. 4, henholdsvis anpartsselskabslovens § 12, stk. 4, hvorefter vandselskabet skal benytte betegnelsen »under stiftelse« i forbindelse med selskabsnavnet.

De kommunale forsyninger, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er organiserede som kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov, foreslås undtaget fra kravet om etablering af aktie- eller anpartsselskaber, jf. lovforslagets § 32.

Det bemærkes, at selskaberne ikke er omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006.

Det fremgår af § 15, stk. 1, 2. punktum, at vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, udelukkende må bestå i aktier eller anparter i det nystiftede selskab. Baggrunden herfor er, at der ikke skal være tvivl om, at vandselskabers betaling af renter og afdrag på stiftertilgodehavender i form af gældsbreve ikke kan indregnes i priserne som værende nødvendige udgifter i henhold til vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven. Overdragelse af en kommunal forsyningsvirksomhed til et af kommunen ejet aktie- eller anpartsselskab efter de hidtidige regler kunne ske både mod vederlag i aktier eller anparter (apportindskud) eller mod vederlag i form at et gældsbrev. I sidstnævnte tilfælde vil der være opstået et mellemværende, som hverken direkte eller indirekte må belaste vandpriserne. Miljøministeren bemyndiges derfor, jf. stk. 4, til at bestemme, at sådanne mellemværender skal afvikles ved at konvertere gælden til aktie- eller anpartskapital.

For så vidt angår eksisterende gældsforhold mellem kommunen og dens vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, som er driftsmæssigt begrundede, f.eks. en kommunes lån til forsyningsvirksomheden til køb af et anlæg, vil disse kunne indskydes i eller overdrages til et selskab omfattet af § 15, stk. 1. Sådanne gældsforhold vil vandselskabet fortsat kunne betale renter og afdrag på og indregne i priserne som nødvendige udgifter.

Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at miljøministeren, når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan bestemme, at mindre vandforsyningsanlæg eller mindre omfattende vandforsyningsaktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, helt eller delvis skal undtages fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform. At aktiviteterne ikke skal organiseres i aktie- eller anpartsselskabsform, indebærer samtidig, at lovforslagets krav til vandselskaber, herunder om benchmarking og prisloftsregulering, ikke finder anvendelse på aktiviteterne.

Ganske særlige omstændigheder tænkes navnlig at foreligge for så vidt angår mindre kommunale vandforsyninger, der har en atypisk karakter. Som eksempel kan nævnes en kommunal skole, der leverer vand til 10 omkringliggende ejendomme. Efter definitionen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, skal forsyningsaktiviteterne omfattes af lovforslaget. Da de samme hensyn taler for at holde disse aktiviteter uden for lovforslagets krav om benchmarking og prisloftsregulering som for mindre privatejede vandforsyninger, foreslås ministeren tillagt beføjelse til efter en konkret vurdering at undtage sådanne aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 3, har baggrund i, at det til brug for benchmarkingen er nødvendigt at kunne inddrage afskrivningerne for at få et retvisende billede af selskabernes effektivitet. Det er derfor vigtigt, at afskrivningerne sker på et ensartet grundlag, og at principper for opgørelse af værdier og aktivernes levetider fastsættes ensartet. Det er nødvendigt, at aktivernes værdier, investeringsbehov m.v. bliver identificeret og synliggjort ud fra ensartede kriterier. Et ensartet grundlag vil endvidere gøre det muligt år for år at overvåge, om vandselskaberne gennemfører en tilstrækkelig forbedring og fornyelse af infrastrukturen. I samarbejde med branchen og KL udarbejdes et bilag til en bekendtgørelse, der skal omfatte de relevante komponenter med fastsættelse af enhedspris og levetid for hver komponent til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance. Miljøministeren fastsætter derfor regler om opgørelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance og om fastlæggelse af levetider for individuelle typer af aktiver. De nævnte opgørelser fastlægges i samarbejde med branchen.

Den pensionsbyrde/-forpligtigelse, som kommunen har oparbejdet før selskabsdannelsen, skal fremgå af åbningsbalancen som et mellemværende. Mellemværendet kan opgøres på samme måde som overførselsbeløb jævnfør cirkulære nr. 41 af 15.februar 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v., - fratrukket værdien af eventuel genforsikring af kommunens pensionsforpligtigelse.

I kommunerne består der mellemregninger mellem kommunen og forsyningen. Bestemmelsen i stk. 4 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om afviklingen af mellemværender mellem kommuner og deres vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder.

Da et af målene med lovforslaget er at sikre en fuldstændig adskillelse mellem kommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens takstfinansierede forsyningsselskaber, er det således ikke hensigtsmæssigt, at der vedvarende består mellemværender mellem kommunerne og deres vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder eller vandselskaber, som ikke vedrører den løbende drift eller forsyningsleverancer til kommunen. Disse mellemværender er en følge af gældende regler, og det vil derfor være i overensstemmelse med forsyningsvirksomhedernes overgang til selvstændige selskaber, at mellemværenderne afvikles. Miljøministeren bemyndiges derfor i bestemmelsen til at fastsætte nærmere bestemmelser om afvikling af disse mellemværender. Afvikling vil skulle gennemføres over en 10-årig periode fra lovens ikrafttræden. Den foreslåede bestemmelse omfatter alle mellemværender, uanset hvornår de er opstået. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af mellemværende er også en bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af mellemværender, som er stiftertilgodehavender i form af gældsbreve. Sådanne mellemværender skal afvikles ved at konvertere gælden til aktie- eller anpartskapital. Der henvises i øvrigt til § 15, stk. 1, 2. pkt. og bemærkninger til denne, hvorefter vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, udelukkende må bestå i aktier eller anparter i det nystiftede selskab.

Mellemværender mellem en kommune og dens forsyningsvirksomheder er reguleret i bekendtgørelse nr. 918 af 30. september 2005, der er udstedt i medfør af kommunestyrelseslovens § 58, stk. 2. Bekendtgørelsen fastslår, at mellemværenderne skal forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Denne bekendtgørelse ændres pr. 1. januar 2010, således at vand- og spildevandsforsyninger ikke længere er omfattet af bekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en kommune kan meddele garanti for lån, der optages af vandselskaber uanset vandselskabets ejerforhold. Bestemmelsen indebærer, at kommunen kan meddele garanti for lån optaget til finansiering af investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at vandselskaberne alt andet lige har adgang til at opnå billigere lån, som følge af kommunens garantimeddelelse, og dermed sikres det, at de renteomkostninger, der skal indregnes i vandpriserne, belaster vandprisen mindst muligt.

Det er dog en betingelse for kommunens meddelelse af garanti, at der er tale om fremmedfinansiering, der kan indregnes i vandpriserne.

Reglerne om kommunernes låntagning er med hjemmel i den kommunale styrelseslov fastsat i bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (bekendtgørelse nr. 1097 af 19. november 2008). Efter reglerne i bekendtgørelsen har kommunerne en såkaldt automatisk låneadgang, hvori indgår kommunens investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg. Kommunerne kan endvidere stille garanti for lån, hvis der er tale om formål, der er automatisk låneadgang til.

I forlængelse af lovforslaget er det hensigten at tilpasse de kommunale låneregler. I konsekvens af, at vand- og spildevandsforsyninger, som i dag er en del af den kommunale forvaltning, skal udskilles fra kommunen, vil investeringsudgifter på området fremover ikke indgå ved opgørelsen af kommunernes automatiske låneadgang, idet investeringer i vand- og spildevandsforsyning vil blive afholdt af selskaberne og ikke kommunerne selv.

Garanti for lån efter lovforslagets § 16 vil på den ene side være at betragte som en disposition, der er omfattet af de kommunale låneregler, idet garantistillelsen vedrører et kommunalt formål. På den anden side vil lånereglerne skulle tilpasses, således at vandselskabernes lånoptagelse og kommunale garantier herfor fortsat ikke vil belaste kommunens låneramme.

Når garanti for de pågældende lån er omfattet af de kommunale låneregler, indebærer det, at kommunen kun kan stille garanti for lån, som opfylder betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider, jf. bestemmelserne i lånebekendtgørelsens, jf. § 12, stk. 1, jf. § 10, stk. 1 og 2.

Efter lov om Kreditforeningen af kommunerne og regioner i Danmark er det KommuneKredits formål at yde lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber inden for rammerne af de regler, som velfærdsministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Foreningen kan endvidere yde lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale formål på betingelse af, at én eller flere kommuner eller regioner yder garanti for beløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v. ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori én eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Det er forudsat, at KommuneKredit inden for afgrænsningen af foreningens forretningsområde i henhold til lov om Kreditforeningen af kommunerne og regioner i Danmark kan yde lån til de udskilte forsyningsvirksomheder, hvortil kommuner yder garanti efter bestemmelsen i dette lovforslags § 16.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at alle vandselskaber, der stiftes efter lovens ikrafttræden, virker for lovens formål.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter således både de kommunale forsyninger, som kommunen har udskilt i et selvstændigt selskab og bevaret ejerskabet over, og de forsyninger, som kommunen har overdraget til andre f.eks. forbrugerne, såfremt overdragelsen til det kommunale eller forbrugerejede selskab er sket efter lovforslagets fremsættelse. Desuden omfatter bestemmelsen vandselskaber, der aldrig har været en del af den kommunale forvaltning, som stiftes efter lovens ikrafttræden.

De vandselskaber, der er stiftet før loven ikrafttræden, har ikke pligt til allerede på dette tidspunkt at have en vedtægtsbestemmelse, hvorefter vandselskabets formål er at virke for de hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1. Først ved en efterfølgende vedtægtsændring vil vandselskaber, der allerede er stiftet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, blive mødt med samme krav til en formålsbestemmelse som vandselskaber, der stiftes efter lovens ikrafttræden, jf. bestemmelsen i stk. 2.

Baggrunden for denne forskelsbehandling mellem vandselskaber stiftet før henholdsvis efter lovens ikrafttræden er, at det er forbundet med visse omkostninger for et vandselskab at ændre vedtægter. Det er derfor fundet bedst stemmende med proportionalitetsprincippet først at stille krav til indholdet af eksisterende vandselskabers formålsbestemmelse, når vandselskaberne alligevel af andre årsager skal igennem en procedure med ændring af vedtægterne.

Et vedtægtsformål, der opfylder lovforslagets krav, kan eksempelvis være: »Selskabets formål er at drive en effektiv spildevandsforsyning under hensyntagen til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.« Andre formuleringer vil imidlertid også kunne opfylde lovens krav.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 omhandler, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve udover selve forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i sektoren, idet bestemmelsen begrænser et vandselskabs mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed muligheden for, at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder.

Reglerne kan umiddelbart minde om reglerne på elforsynings- og naturgasforsyningsområdet, men reglernes forudsætninger er meget forskellige. Derfor skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og bemærkningerne til nærværende forslag ikke kan bruges til fortolkning af reglerne på elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse regulerer alle vandselskaber uanset ejerskab. Kommunernes deltagelse i vandselskaber er omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger og af de særlige regler, der gælder for kommuners opgavevaretagelse. Til sidst i bemærkningerne vil der blive redegjort for, hvorledes bestemmelsen forholder sig til den særlige regulering, som kommunalt ejede selskaber, herunder de kommunale fællesskaber, der i medfør af overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 32 ikke er omfattet af kravet om selskabsudskillelse, er omfattet af.

Til stk. 1, 1.og 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter enhver deltagelse, herunder finansiel og ledelsesmæssig deltagelse. Aktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår, og tilknyttede aktiviteter med et omfang, der overskrider grænsen i 2. pkt., kan ikke udøves i samme selskab som et vandselskab.

Vandselskabers adgang til at udøve anden virksomhed er betinget af to krav.

Det første krav er, at den anden virksomhed skal have »nær tilknytning« til enten vand- eller spildevandsforsyning. Ved »nær tilknytning« forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet omfattet af vand- eller spildevandsforsyning.

Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en »hovedvirksomhed« i forhold til den nært tilknyttede aktivitet. Hovedvirksomheden skal være en virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.

Forslaget i 2. pkt. fastsætter, at den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Det betyder ikke alene, at der kan være forskel i de ejerandele, ejerkredsen har i den tilknyttede virksomhed henholdsvis hovedvirksomheden, men også at ejerkredsen kan være forskellig. Dog vil en kommune ikke have hjemmel til at eje andele i den tilknyttede virksomhed, hvis kommunen ikke samtidig helt eller delvist er ejer af hovedvirksomheden, jf. nærmere nedenfor vedrørende de særlige forhold for kommunalt ejede selskaber.

Elforsyningslovens regler om tilknyttede aktiviteter regulerer kun kommunernes aktiviteter. I elforsyningsloven forstås kravet om nær tilknytning således, at hvis en kommune kun ejer en andel af den virksomhed, der udøver tilknyttede aktiviteter omfattet af loven, vil virksomheden alene kunne udgøre en hovedvirksomhed for den tilknyttede aktivitet, hvis den tilknyttede aktivitet udøves i et selskab med samme ejerskabsforhold som hovedvirksomheden. Som det fremgår, foreslås der en anden forståelse af begrebet »nær tilknytning« i dette lovforslag. Det bemærkes, at det ikke er hensigten med nærværende lovforslag at ændre forståelsen af begrebet »nær tilknytning« i elforsyningsloven. Generelt skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og bemærkninger i dette lovforslag ikke kan bruges til støtte for en udvidende fortolkning af elforsyningslovens regler.

Det bemærkes, at den tilknyttede virksomhed ikke er omfattet af prisloftsreguleringen. Tilknyttet virksomhed skal, som det fremgår af den foreslåede § 18, stk. 1, udøves på kommercielle vilkår.

Vandselskaberne skal være opmærksomme på, at der kan være andre krav efter anden lovgivning, som skal overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede aktiviteter. Dette gælder f.eks. EU’s regler om statsstøtte.

Vandselskaber er monopolvirksomhed i den forstand, at forbrugerne ikke frit kan vælge leverandør. Takstopkrævningen i vandselskaberne er reguleret af bestemmelserne om, hvilke udgifter der kan indregnes i taksterne, og de foreslåede bestemmelser om et prisloft over taksterne. Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter udøves i modsætning til vandselskabets hovedvirksomhed på et konkurrenceudsat marked med private aktører.

Som nævnt er det et krav, at de tilknyttede aktiviteter udøves på kommercielle vilkår. Vurderingen af, om aktiviteterne udøves på kommercielle vilkår, sker på baggrund af det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Det markedsøkonomiske investorprincip betyder, at vandselskabet ved sit engagement i tilknyttede aktiviteter handler som en normal markedsinvestor, der søger et normalt udbytte.

En måde at afklare, om vandselskabet har handlet eller handler som en privat markedsinvestor, er, om private virksomheder også har investeret i tilsvarende virksomhed på lignende vilkår. Det kan også påvises ved, at vandselskabet beregner sig et normalt udbytte eller en rente, der svarer til markedsrenten. Den faktiske rente må i så fald udregnes i hvert enkelt tilfælde og sammenlignes med den aktuelle markedsrente for en lignende finansiering. Man skal imidlertid være opmærksom på, at alle forhold i den konkrete sag indgår i vurderingen af, om vandselskabet har handlet som en normal markedsinvestor.

Det markedsøkonomiske investorprincip anvendes også til at afgrænse krydssubsidiering over for almindelige økonomiske dispositioner. Krydssubsidiering kan ske i form af overførsel af økonomiske midler eller i form af ydelser, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget. Som eksempel herpå kan nævnes udveksling af personel, finansiel eller teknisk bistand mellem de involverede aktiviteter samt ved køb og salg af ydelser eller aktiver på gunstige vilkår. Følges det markedsøkonomiske investorprincip, vil der ikke være tale om krydssubsidiering.

Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 udstede regler, der har til formål at sikre, at vandselskaberne ved udøvelse af tilknyttede aktiviteter handler som en privat markedsinvestor. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 1, 3. og 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt. er en undtagelse fra kravet i stk. 1, 1. pkt. om udskillelse af anden virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Vandselskabet kan inden for selve vandselskabet udøve anden virksomhed med nær tilknytning til hovedvirksomheden, såfremt de samlede indtægter herfra udgør mindre end kr. 2 mio. årligt. Beløbet pristalsreguleres, jf. stk. 2. Kravet om, at anden virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår, gælder også for den del af virksomheden, der med hjemmel i stk. 1, 3. pkt. udøves inden for vandselskabet. For denne virksomhed gælder der desuden et krav om regnskabsmæssig adskillelse fra vandselskabets forsyningsaktiviteter, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 4. pkt.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en bestemmelse om pristalsregulering af beløbsgrænsen på kr. 2 mio. årligt i stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen foreskriver, hvordan pristalsreguleringen skal foretages, og at reguleringen foretages første gang med virkning for 2011.

Til stk. 3

Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om anden virksomhed efter stk. 1. Ministeren vil med hjemmel i denne bestemmelse præcisere betingelserne for, at vandselskaber kan investere i anden virksomhed. For det første skal vandselskabets investering ud fra almindeligt kendskab til forholdene på det pågældende marked på investeringstidspunktet forventes at give en normal forrentning efter sædvanlige forretningsmæssige principper. For det andet må vandselskaberne ikke ved fakturering af ydelser mellem hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed påføre andre virksomheder urimelig konkurrence eller påføre hovedvirksomheden en urimelig økonomisk risiko. Fordelingen af fællesomkostninger mellem hovedvirksomheden og de tilknyttede aktiviteter skal ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil endvidere blive udnyttet til i bekendtgørelsesform udtømmende at opregne de aktiviteter, der opfylder kravene for lovligt at kunne udøves af vandselskaber.

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive foretaget en konkret vurdering af den anden aktivitet og dens sammenhæng med vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært indgå en række parametre som aktivitetens karakter, hensynet til at undgå værdispild, særlig ekspertise, lovgivningskrav m.v. Enkelte vandselskaber udøver i dag anden virksomhed i nær tilknytning til hovedvirksomheden. I det omfang et vandselskab allerede udøver en sådan anden virksomhed med nær tilknytning til hovedvirksomheden i overensstemmelse med gældende ret, kan denne anden virksomhed fortsætte. Disse vandselskaber vil således alene blive mødt med et krav om selskabsudskillelse, såfremt omsætningen i den anden virksomhed overstiger 2 mio. kr. årligt.

Der vil blive foretaget en samlet vurdering af parametrene, og udgangspunktet vil være, at flere parametre skal være opfyldt for, at en aktivitet kan anses for nært tilknyttet. Særlig ekspertise kan således ikke i sig selv begrunde en nær tilknytning. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes udleje af overskydende kapacitet eller salg af bi- eller overskudsprodukter skabt i forbindelse med vand- eller spildevandsaktiviteter.

Udnyttelse af overskuds- eller biprodukter, som udspringer af et vandselskab, kan være tilknyttet virksomhed. Hvis der skal ske en væsentlig forarbejdning af overskuds- eller biprodukter, for at produkterne bliver anvendelige eller salgbare, vil udnyttelsen miste sin karakter af at være en tilknyttet aktivitet.

Hvis der gennemføres foranstaltninger, der tjener flere formål, skal der som hidtil fortages en forholdsmæssig fordeling af såvel investerings- som driftsomkostningerne. Hvis der f.eks. gennemføres et kombineret spildevands- og naturbeskyttelsesprojekt, skal omkostningerne således fordeles forholdsmæssigt mellem det takstfinansierede (vandselskabets) og det skattefinansierede (kommunalbestyrelsens) område. I denne situation varetager spildevandsforsyningsselskabet således sin del af opgaven som en del af sin hovedvirksomhed.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 52 a, at der i vandpriserne kan indregnes udgifter til rådgivning af vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Denne type aktiviteter er en del af hovedvirksomheden og falder således udenfor bestemmelsen om tilknyttet aktivitet.

Kommunen kan med hjemmel i den foreslåede ændring til vandforsyningslovens § 67 henholdsvis miljøbeskyttelseslovens § 32, jf. det samtidig fremsatte samlelovforslag, indhente oplysninger fra vandselskaberne bl.a. til brug for kommunens planlægning.

En fælles, obligatorisk tømningsordning for samletanke eller bundfældningstanke er ikke en tilknyttet aktivitet, men en aktivitet, som vandselskabet har pligt til at udføre, hvis kommunalbestyrelsen har indført den pågældende ordning. En tømningsordning er reguleret efter hvile i sig selv-princippet og finansieres via bidrag fra de tilsluttede brugere. Ordningen udøves således ikke på kommercielle vilkår.

Stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at indtægter fra visse aktiviteter i relation til kravet om udskillelse ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede indtægter fra anden virksomhed. Som en konsekvens heraf vil vandselskabets indtægter fra sådanne aktiviteter ikke skulle indgå i beregningen af, om vandselskabets samlede indtægter fra anden virksomhed, der udføres inden for vandselskabet, udgør mere end 2 mio. kr. årligt og dermed omfattes af kravet om selskabsudskillelse. Med andre ord vil aktiviteten således kunne udføres inden for vandselskabet uden at influere på vandselskabets muligheder for i øvrigt at udføre tilknyttede aktiviteter inden for vandselskabet.

Ministeren kan endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb. Bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at ministeren fastsætter regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et absolut beløb afhængig af omsætningen i vandselskabet på grundlag af en såkaldt trappemodel. Ved udstedelsen af bekendtgørelsen vil følgende beløbsgrænser blive lagt til grund i trappemodellen: Omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 2,5 mio. kr. årligt, hvis vandselskabets årlige omsætning er under 250 mio. kr., omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 6 mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning er mellem 250 til 750 mio. kr. og omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 10 mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning udgør mere end 750 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at beløbsgrænsen, jf. ovenfor, kan være større for tilknyttede virksomheder, hvor en af ministeren fastsat andel af selskabet ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Formålet med bemyndigelsen er at give ministeren mulighed for at udstede regler, der tilskynder vandselskaberne til at arbejde sammen med private investorer.

Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at udstede regler, hvorefter den maksimalt tilladte omsætning i de tilknyttede virksomheder differentieres afhængig af, hvor stor en del af selskabet der ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Omsætningsgrænserne kan fastsættes både som en absolut grænse for omsætningens størrelse i de tilknyttede virksomheder, eller de kan fastsættes relativt i forhold til størrelsen af omsætningen i det vandselskab, som er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede virksomhed. Herudover kan ministeren eksempelvis udstede regler om, at den tilknyttede virksomhed ikke nødvendigvis skal holdes under omsætningsgrænsen hvert enkelt år, men at aktiviteterne over en periode af f.eks. 3 års varighed samlet set skal holde sig under omsætningsgrænsen.

Bemyndigelsen kan ikke bruges til at udstede regler, der fraviger bestemmelsen i stk. 1 om, at en tilknyttet virksomhed skal udskilles fra vandselskabet i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvis de samlede indtægter fra den tilknyttede virksomhed, der udøves indenfor vandselskabet, udgør mere end 2 mio.kr. årligt.

Endelig indeholder stk. 3 en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om revision for de vandselskaber, der udøver sideordnede aktiviteter. Bestemmelsen svarer til den enslydende bestemmelse i § 20, 3. pkt., der omfatter vandselskaberne. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Særligt vedrørende kommunalt ejede selskaber

I § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er der en bestemmelse om, at forsyningsvirksomheder ikke må påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har samme karakter, som den aktivitet forsyningsvirksomheden allerede udfører. Bestemmelsen omfatter kun kommunalt ejede forsyninger og vedrører primært modregning i kommunale bloktilskud. Ved det samtidig fremsatte samlelovforslag foreslås § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven) ændret således, at forsyningsvirksomheden må deltage i anden virksomhed som reguleret af § 18 i denne lov. Midler anvendt i strid med § 18 betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3, i stoploven. Endvidere foreslås det, at miljøministeren kan træffe afgørelse om, at forsyningsvirksomheder skal afstå eller afvikle deltagelse i anden virksomhed, der ikke er omfattet af § 18 i denne lov.

Det vil også efter den foreslåede ændring af stoploven være sådan, at kommunerne skal registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, jf. stoplovens § 2.

Det er almindeligt antaget, at kommuner uden særlig hjemmel er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. § 18, stk. 1, giver kommunerne hjemmel til at deltage i selskaber, der udøver anden virksomhed med nær tilknytning til vandselskabet, der er hovedvirksomheden. Hjemlen for kommunen til at udøve aktiviteter med nær tilknytning til vand- eller spildevandsforsyning er således betinget af, at kommunen deltager i et vandselskab, og at vandselskabet er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede aktivitet. Kravet om hovedvirksomhed indebærer, at vand- eller spildevandsforsyningen skal være reel og ikke en aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den tilknyttede aktivitet.

Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selskab. Dette udgangspunkt fraviges for så vidt angår selskaber med tilknyttede aktiviteter omfattet af § 18. Disse selskaber er heller ikke omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.

Den foreslåede bestemmelse foreslår et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning efter denne lov, lov om vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse og på den anden side aktiviteter forbundet med affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.

Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at et vandselskab med flere vand- eller spildevandsforsyninger skal holde de enkelte forsyningsarter regnskabsmæssigt adskilt.

I nogle dele af landet er der ikke sammenfald mellem vandforsyningens og spildevandsforsyningens kundegrundlag, idet nogle vandforbrugere har nedsivningsanlæg eller lignende og dermed ikke benytter spildevandsforsyningens ydelser.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for en ydelse, de ikke modtager. Dette svarer til gældende ret.

Stk. 3 er en kodificering af gældende ret. Det fastslås i den foreslåede bestemmelse, at servicefunktioner for vandselskaber som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen. Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.

Serviceselskaber betragtes ikke som en del af vandselskabet, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret.

Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid for så vidt angår serviceselskaber i henhold til § 19, stk. 3. Disse selskaber er heller ikke omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.

Serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Såfremt der i serviceselskabet varetages servicefunktioner for flere vand- eller spildevandsforsyninger, følger det af bestemmelsen i stk. 4, at disse regnskabsmæssigt skal holdes adskilt. Den foreslåede bestemmelse har ligesom stk. 1 til formål at sikre gennemsigtighed i grundlaget for, hvordan de vandpriser, som forbrugerne betaler, fastsættes. Videre skal bestemmelsen sikre, at forsyningsarterne betaler for deres ressourcetræk på servicefunktionerne, således at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for ydelser, som de ikke modtager.

Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår. Bestemmelsen er udtryk for det grundlæggende princip, at alle aftaler skal være indgået alene til varetagelse af vandselskabets interesser og således, at hverken kunder eller leverandører diskrimineres. Et vandselskab må således navnlig ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt overføre midler til interesseforbundne virksomheder, men skal også i øvrigt drives omkostningseffektivt, herunder ved at foretage indkøb billigst muligt. Dermed sikres det, at den pris, som vandselskabets kunder betaler, ikke belastes af selskabet uvedkommende eller unødvendige omkostninger.

I praksis betyder dette, at vandselskabet er forpligtet til at sikre sig, at selskabet ved køb af ydelser på det frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt og anvendt effektive indkøbsprocedurer, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 7. Tilsvarende må selskabet ved køb af ydelser, der ikke indkøbes på det frie marked, sikre sig, at selskabet ikke betaler mere end, hvad sammenlignelige ydelser ville kunne indkøbes til på markedsvilkår eller produceres for internt i selskabet.

Det er forudsat i lovforslaget, at der kan etableres et serviceselskab, herunder som en del af en koncernstruktur, der omfatter vand-, spildevand-, el- og varmeforsyning. Formålet med at etablere et fælles serviceselskab vil være at opnå rationaliseringsgevinster og således levere serviceydelser billigere end, hvad forsyningsvirksomhederne ville kunne opnå på det frie marked, eller hvad virksomhedernes omkostninger ville være ved at producere ydelserne selv.

Et serviceselskab i en kommunal koncernstruktur kan alene kræve kostprisen for de serviceydelser, der leveres til forsyningsvirksomhederne i koncernen, jf. herved, at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 at give serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur hjemmel til at kunne opkræve mere end kostprisen. Kravet om, at vandselskabets aftaler, herunder vedrørende servicefunktioner, skal indgås på markedsvilkår, vedrører således aftaler, der indgås med private serviceselskaber.

Vandselskabets køb af ydelser kan være omfattet af udbudsregler i anden lovgivning.

Det bemærkes, at det efter en konkret vurdering kan betragtes som en uddeling efter § 2 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, hvis et kommunalt ejet vandselskab indgår aftaler i strid med den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

For vandselskaber i ikke-kommunale koncernstrukturer indebærer bestemmelsen i stk. 5, at der ikke i fælles serviceselskaber kan indkøbes ydelser til priser, der er højere, end hvad vandselskaberne kunne opnå på markedet, eller hvad vandselskabets omkostninger ville være ved selv at producere ydelserne.

De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 gælder alle vandselskaber uanset ejerforhold. Som konsekvens heraf foreslås den tilsvarende bestemmelse i § 8 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger vedrørende kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger ophævet, jf. § 5, nr. 3, i det samtidig fremsatte samlelovforslag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 skal sikre, at vandselskaberne skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at sikre, at vandselskabet ikke ved at købe for dyrt eller sælge for billigt overfører midler til interesseforbundne virksomheder eller i øvrigt påfører forbrugerne merudgifter ved at indkøbe ydelser til selskabet uden først at afsøge markedet tilstrækkeligt. Programmet for intern overvågning skal beskrive de foranstaltninger, vandselskabet har truffet for at sikre effektiv ikke-diskriminerende adfærd. Vandselskaberne skal sikre, at overholdelsen af programmet kontrolleres på en passende måde. De skal udarbejde og offentliggøre en årsberetning med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger. Den person eller det organ i selskabet, som har ansvaret for kontrollen med programmet for intern overvågning, skal anmelde årsberetningen til Forsyningssekretariatet.

Bestemmelsen i stk. 8 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.

For at sikre ensartethed og sammenlignelighed til brug for benchmarking og fastsættelse af prisloftet fastsætter miljøministeren nærmere regler om vandselskabernes indlevering af data til forsyningssekretariatet.

Endvidere kan miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse fastsætte nærmere regler om vandselskabernes regnskabsføring, herunder om at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt om den regnskabsmæssige adskillelse efter § 19.

Det følger af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, at selskaber omfattet af disse love aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. For de kommunale forsyninger, der selskabsudskilles, jf. § 15, stk. 1, har bestemmelsen om, at ministeren kan fastsætte regler om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven således ingen selvstændig betydning.

Bestemmelsen har derimod en selvstændig betydning i forhold til de eksisterende kommunale fællesskaber, der i medfør af overgangsbestemmelsen i § 32 ikke er omfattet af pligten til selskabsudskillelse i § 15, stk. 1. Kommunale fællesskaber er omfattet af den kommunale styrelseslovs regler om budget- og regnskabsaflæggelse og revision. Udmøntningen af bemyndigelsen medfører, at kommunale fællesskaber med aktiviteter indenfor vand- eller spildevandsforsyning vil skulle aflægge regnskab både efter den kommunale styrelseslov og efter årsregnskabsloven.

Endelig vil udmøntningen af bemyndigelsen også have betydning i forhold til de privatejede forsyninger, der ikke er organiserede i en form, der medfører, at forsyningerne automatisk er omfattet af pligten til at aflægge regnskab i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Bestemmelsen giver herudover ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler vedrørende den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19. Sådanne regler kan være nødvendige vedrørende fordelingen af udgifter til administration, der er fælles for aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning i samme vandselskab eller koncern.

Den foreslåede bemyndigelse gør det muligt at fastsætte nærmere regler om regnskabsførelsen med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed og ensartethed vedrørende vandselskabernes virke, herunder tilvejebringelse af oplysninger til brug for fastlæggelsen af prislofter.

Endelig skabes der hjemmel til, at det nærmere kan fastlægges, hvordan revisionen af vandselskabernes regnskaber skal foregå, således at der kan stilles krav til metode og detaljeringsgrad for hele eller dele af vandselskabernes regnskaber. Hjemlen kan endvidere benyttes til at fastsætte regler om, at der skal indhentes erklæringer fra selskabets revisor eller en statsautoriseret revisor. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at vandselskaberne gennem revision skal dokumentere, at investeringer med henblik på at opfylde statslige og kommunal miljømål samt kommunale og lokale servicemål er afholdt.

Efter forslaget opretter miljøministeren en teknologiudviklingsfond – Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Fonden vil være et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse. Det giver mulighed for at tilrettelægge etableringen og driften efter forholdene.

Fonden vil som en del af den statslige forvaltning være omfattet af de almindelige regler for den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om behandling af personoplysninger og lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Fonden vil også være omfattet af Budgetvejledningens regler og de af finansministeren fastsatte regler om særskilt vederlæggelse, jf. Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Fondens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål. Da fonden vil være et organ inden for den statslige forvaltning, fører miljøministeren tilsyn med fonden.

Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet, herunder også energieffektivitet.

Støtte kan gives til demonstrationsprojekter til test af teknologier, metoder m.v., pilotprojekter til afprøvning af konkrete løsninger, dataindsamling, der er en forudsætning for udvikling eller evaluering af projekter, vidensformidling og etablering af partnerskaber mellem forsyninger, virksomheder og forskning.

Teknologiudviklingsfonden skal endvidere indsamle, formidle og udvikle viden og erfaringer om emner, der falder inden for fondens formål, såvel nationalt som internationalt. Fonden kan i forbindelse hermed drive ikke-kommerciel indtægtsdækket virksomhed.

Fondens fokus skal være på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner m.v.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.

Fonden skal bidrage til en bedre kobling mellem forskningsverdenen, forsyningerne og industrien med henblik på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. I udviklingskæden fra forskning til færdigt produkt skal teknologifonden finansiere aktiviteter, som ligger mellem egentlig forskning og decideret produktudvikling. Fonden kan i den forbindelse bl.a. støtte projekter, der drives af et vandselskab. Markedsrettede aktiviteter (markedsanalyser, eksportstøtte m.v.) ligger uden for fondens støtteområde.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 7, indeholder en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om de formål som fonden kan støtte. Ministeren kan efter stk. 7 fastsætte nærmere regler om støtteområder for fonden og om typer af projekter, der kan modtage støtte fra fonden.

De støttede projekter forventes at kunne afsluttes og formidles inden for 3 år fra opstart. Fondens tilskud til projekterne skal supplere egenfinansiering og eksisterende finansieringskilder og netværk.

Da Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er en del af den statslige forvaltning, er støtte fra fonden statsstøtte. Det er vurderet, at støtten er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47. Kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene orienteres om, at forordningen anvendes. Det er fondens ansvar ved tildeling af tilskud at påse, at EU’s regler om statsstøtte, herunder bestemmelserne i gruppefritagelsesforordningen, overholdes.

Det vurderes, at der årligt bør indbetales 20 mio. kr. til fonden.

Teknologiudviklingsfonden skal baseres på frivillige indbetalinger fra branchen. For at give branchen et incitament til at indbetale vil staten bidrage med et beløb svarende til branchens frivillige indbetalinger til fonden i en 3-årig periode, dog højst med 10 mio. kr. pr. år, jf. forslaget til § 21, stk. 4. Statens bidrag finansieres via Virksomhedsordningen. Statens bidrag nedsættes ikke, selv om branchen indbetaler mere end 10 mio. kr. pr. år.

Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede i 2009 vil være begyndende projektaktivitet i fonden, hvorfor en beskeden andel af indbetalingerne til fonden kan forekomme i 2009. Fonden evalueres i forbindelse med den samlede evaluering af aftalen om vandsektoren i 2013.

Efter § 21, stk. 5, kan fonden modtage arv og gaver m.v. fra private og fra offentlige myndigheder, herunder kommuner. Bestyrelsen skal forinden modtagelsen af arv og gaver sikre sig overblik over eventuelle medfølgende udgifter eller særlige tilknyttede vilkår, der pålægger fonden forpligtigelser i relation til disponering af fondsmidlerne.

Fonden har herudover mulighed for at søge om tilskud eller medfinansiering af drifts- og udviklingsopgaver fra andre private eller offentlige fonde eller EU-finansiering.

Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets § 21, stk. 3, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, og lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, og regler udstedt i henhold hertil, jf. forslagets § 21, stk. 6.

Fonden kan bl.a. yde støtte efter udbud, jf. forslaget til § 21, stk. 2. Forslaget til § 21, stk. 8, fastsætter, at fondens udbud af projekter skal ske efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter.

Bestemmelsen i forslaget til stk. 8 indeholder endvidere en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om betingelser for udbud. Ministeren kan efter stk. 8 fastsætte nærmere regler om udformningen og gennemførelsen af udbud. Der vil endvidere kunne fastsættes retningslinjer om udbudsformen og tildelingskriterium, f.eks. at det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages.

Fonden skal efter forslagets § 21, stk. 1 og 2, ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges af miljøministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Miljøteknologi. Formanden vælges af bestyrelsen blandt sine medlemmer.

Miljøministeren fastsætter en vedtægt for fonden med nærmere bestemmelser, herunder bl.a. om nedsættelse af et fondsudvalg bestående af 7 medlemmer, hvoraf Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af Vandværker i Danmark i forening indstiller 5 medlemmer og Dansk Miljøteknologi og det relevante forskningsråd hver 1 medlem, og om et rådgivende panel, hvis medlemmer skal repræsentere hele vandbranchen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget opretter miljøministeren en teknologiudviklingsfond – Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Fonden vil være et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse. Det giver mulighed for at tilrettelægge etableringen og driften efter forholdene.

Fonden vil som en del af den statslige forvaltning være omfattet af de almindelige regler for den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om behandling af personoplysninger og lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Fonden vil også være omfattet af Budgetvejledningens regler og de af finansministeren fastsatte regler om særskilt vederlæggelse, jf. Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Fondens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål. Da fonden vil være et organ inden for den statslige forvaltning, fører miljøministeren tilsyn med fonden.

Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet, herunder også energieffektivitet.

Støtte kan gives til demonstrationsprojekter til test af teknologier, metoder m.v., pilotprojekter til afprøvning af konkrete løsninger, dataindsamling, der er en forudsætning for udvikling eller evaluering af projekter, vidensformidling og etablering af partnerskaber mellem forsyninger, virksomheder og forskning.

Teknologiudviklingsfonden skal endvidere indsamle, formidle og udvikle viden og erfaringer om emner, der falder inden for fondens formål, såvel nationalt som internationalt. Fonden kan i forbindelse hermed drive ikke-kommerciel indtægtsdækket virksomhed.

Fondens fokus skal være på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner m.v.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.

Fonden skal bidrage til en bedre kobling mellem forskningsverdenen, forsyningerne og industrien med henblik på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. I udviklingskæden fra forskning til færdigt produkt skal teknologifonden finansiere aktiviteter, som ligger mellem egentlig forskning og decideret produktudvikling. Fonden kan i den forbindelse bl.a. støtte projekter, der drives af et vandselskab. Markedsrettede aktiviteter (markedsanalyser, eksportstøtte m.v.) ligger uden for fondens støtteområde.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 7, indeholder en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om de formål som fonden kan støtte. Ministeren kan efter stk. 7 fastsætte nærmere regler om støtteområder for fonden og om typer af projekter, der kan modtage støtte fra fonden.

De støttede projekter forventes at kunne afsluttes og formidles inden for 3 år fra opstart. Fondens tilskud til projekterne skal supplere egenfinansiering og eksisterende finansieringskilder og netværk.

Da Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er en del af den statslige forvaltning, er støtte fra fonden statsstøtte. Det er vurderet, at støtten er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47. Kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene orienteres om, at forordningen anvendes. Det er fondens ansvar ved tildeling af tilskud at påse, at EU’s regler om statsstøtte, herunder bestemmelserne i gruppefritagelsesforordningen, overholdes.

Det vurderes, at der årligt bør indbetales 20 mio. kr. til fonden.

Teknologiudviklingsfonden skal baseres på frivillige indbetalinger fra branchen. For at give branchen et incitament til at indbetale vil staten bidrage med et beløb svarende til branchens frivillige indbetalinger til fonden i en 3-årig periode, dog højst med 10 mio. kr. pr. år, jf. forslaget til § 21, stk. 4. Statens bidrag finansieres via Virksomhedsordningen. Statens bidrag nedsættes ikke, selv om branchen indbetaler mere end 10 mio. kr. pr. år.

Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede i 2009 vil være begyndende projektaktivitet i fonden, hvorfor en beskeden andel af indbetalingerne til fonden kan forekomme i 2009. Fonden evalueres i forbindelse med den samlede evaluering af aftalen om vandsektoren i 2013.

Efter § 21, stk. 5, kan fonden modtage arv og gaver m.v. fra private og fra offentlige myndigheder, herunder kommuner. Bestyrelsen skal forinden modtagelsen af arv og gaver sikre sig overblik over eventuelle medfølgende udgifter eller særlige tilknyttede vilkår, der pålægger fonden forpligtigelser i relation til disponering af fondsmidlerne.

Fonden har herudover mulighed for at søge om tilskud eller medfinansiering af drifts- og udviklingsopgaver fra andre private eller offentlige fonde eller EU-finansiering.

Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets § 21, stk. 3, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, og lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, og regler udstedt i henhold hertil, jf. forslagets § 21, stk. 6.

Fonden kan bl.a. yde støtte efter udbud, jf. forslaget til § 21, stk. 2. Forslaget til § 21, stk. 8, fastsætter, at fondens udbud af projekter skal ske efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter.

Bestemmelsen i forslaget til stk. 8 indeholder endvidere en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om betingelser for udbud. Ministeren kan efter stk. 8 fastsætte nærmere regler om udformningen og gennemførelsen af udbud. Der vil endvidere kunne fastsættes retningslinjer om udbudsformen og tildelingskriterium, f.eks. at det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages.

Fonden skal efter forslagets § 21, stk. 1 og 2, ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges af miljøministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Miljøteknologi. Formanden vælges af bestyrelsen blandt sine medlemmer.

Miljøministeren fastsætter en vedtægt for fonden med nærmere bestemmelser, herunder bl.a. om nedsættelse af et fondsudvalg bestående af 7 medlemmer, hvoraf Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af Vandværker i Danmark i forening indstiller 5 medlemmer og Dansk Miljøteknologi og det relevante forskningsråd hver 1 medlem, og om et rådgivende panel, hvis medlemmer skal repræsentere hele vandbranchen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 pålægger miljøministeren at vejlede vandselskaberne om indførelse og anvendelse af energi- og miljøledelsesprogrammer, eksempelvis EMAS (Eco Management and Audit Scheme). Målet med vejledningsindsatsen er, at energi- og miljøledelse anvendes i størst mulig udstrækning for derved at forbedre energieffektiviteten i sektoren og mindske miljøbelastningen.

Vejledningsindsatsen vil blive iværksat under tæt inddragelse af branchen og KL.

Idet der alene er tale om en vejledningsindsats, vil vandselskaberne ikke være forpligtet til at gennemføre energi- og miljøledelsesprogrammer.

I stk. 2 foreslås miljøministeren bemyndiget til at gøre energi- og miljøledelse pligtmæssig for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1. Ministeren kan samtidig fastsætte regler om indholdet af den pligtmæssige energi- og miljøledelse.

Det er hensigten, at der indledningsvis alene iværksættes en vejledningsindsats, jf. stk. 1. Bemyndigelsen i stk. 2 forudsættes alene udnyttet, hvis den vejledende indsats ikke viser sig tilstrækkelig effektiv.

Der nedsættes et kontaktudvalg med deltagelse af vand- og spildevandsbranchen, KL, de involverede ministerier, uafhængige eksperter samt repræsentanter for forbruger- og miljøinteresser.

Udvalget skal i forbindelse med regelfastsættelsen rådgive miljøministeren om administrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra prisloftet samt om retningslinjerne for benchmarking.

Udvalget skal følge udviklingen i vandsektorens effektivitet og kan på baggrund af blandt andet offentliggjorte benchmarkingresultater udtale sig og rådgive om udviklingen i effektivitet, teknologi, natur- og miljøforhold og kvalitetsmål.

I regler udstedt i medfør af den foreslåede stk. 2 forudsættes bestemt, at kontaktudvalget ledes af Miljøministeriet. Endvidere vil der blive fastsat regler om, at Udvalget holder mindst et årligt møde og afgiver i forbindelse med evalueringen af den politiske aftale i 2013 en redegørelse til ministeren. Forsyningssekretariatet bistår efter anmodning kontaktudvalget med opgørelser vedrørende sektorens effektivitet, prisforhold, miljøforhold, produktkvalitet m.v.

Miljøministeren foreslås tillagt sædvanlig adgang til at delegere sine beføjelser. Bestemmelsen er identisk med delegationsbeføjelserne i størstedelen af Miljøministeriets lovgivning.

Bestemmelsen fastsætter, hvilke afgørelser efter loven der kan påklages, og hvilket organ der er klageorgan.

Efter stk. 2 kan der klages over Forsyningssekretariatets afgørelser efter loven og efter regler udstedt med hjemmel i loven. De afgørelser, som Forsyningssekretariatet træffer efter loven, og som vandselskabet kan påklage til Konkurrenceankenævnet, er følgende:

– Afgørelser om undtagelse fra lovens krav efter § 3.

– Forsyningssekretariatets fastsættelse af et prisloft for vandselskabet efter § 6.

– Forsyningssekretariatets pålæg til vandselskaber om at stille data eller oplysninger til rådighed, jf. § 6, stk. 4.

– Afgørelser om dispensation fra prisloftet efter § 7, stk. 1.

Konkurrenceankenævnet kan som en del af prøvelsen tage stilling til, om Forsyningssekretariatets afgørelser, er i strid med regler udstedt i medfør af loven.

Baggrunden for, at Konkurrenceankenævnet er klageorgan i henhold til Forsyningssekretariatets afgørelser er, at behandling af sagerne kræver økonomisk indsigt. Der henvises til bemærkningerne til § 9 om Forsyningssekretariatets placering i Konkurrencestyrelsen.

I medfør af stk. 3 kan afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven og aktindsigt efter lov om miljøoplysninger truffet af et vandselskab omfattet af § 2, stk. 1, påklages til Miljøklagenævnet. Bestemmelsen indebærer, at Miljøklagenævnet er klageorgan, uanset om en begæring aktindsigt i miljøoplysninger fremsættes i medfør af offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

Stk. 4 fastsætter, at andre afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bestemmelsen indebærer bl.a., at afgørelser truffet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5 og 6 fastsætter formelle regler for klage til Konkurrenceankenævnet henholdsvis Miljøklagenævnet. Det foreslås, at bekendtgørelsen om Konkurrenceankenævnet i øvrigt finder anvendelse. Klagefristen er 4 uger for alle afgørelser, jf. stk. 7. Stk. 8 indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om nævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager efter stk. 3. En tilsvarende bemyndigelse findes i den øvrige lovgivning, hvor der er klageadgang til Miljøklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det berørte vandselskab kan klage over Forsyningssekretariatets fastsættelse af prisloft samt afgørelser om dispensation fra prisloftet. Forbrugere kan, når der bortses fra den situation, hvor forbrugerne optræder som ejere af vandselskabet, ikke klage over Forsyningssekretariatets afgørelser.

En forbruger, der har søgt om aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 14, kan klage over vandselskabets afgørelser vedrørende aktindsigten.

Endvidere er der i overensstemmelse med Århuskonventionen fastsat klageadgang vedrørende spørgsmål om miljø og natur for offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Da det kan være vanskeligt entydigt at afgrænse de foreninger og organisationer, der må antages at være klageberettigede, er der mulighed for, at underretning kan finde sted ved offentlig annoncering, f.eks. i den lokale presse. Sagens parter underrettes direkte i overensstemmelse med forvaltningslovens almindelige regler om individuel underretning af parter. Endvidere foreslås det, at foreninger og organisationer, som er klageberettigede, har krav på at blive skriftligt underrettet af Forsyningssekretariatet om relevante afgørelser, hvis de anmoder herom.

Der foreslås i stk. 1 en bestemmelse om, at søgsmål til prøvelser af afgørelser efter loven skal være anlagt indenfor en bestemt frist. Søgsmålsfristen forekommer berettiget af hensyn til at sikre, at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at klageadgangen til Konkurrenceankenævnet skal være udnyttet, før Forsyningssekretariatets afgørelser om fastsættelse af et prisloft efter § 6 og dispensation fra prisloftet efter § 7, eller afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk. 2, kan indbringes for domstolene.

Med bestemmelsen sanktioneres overtrædelse af lovforslagets centrale bestemmelser med bødestraf. Endvidere foreslås der mulighed for, at bekendtgørelser udstedt i medfør af loven kan indeholde strafbestemmelser. Muligheden for at fastsætte strafbestemmelser i bekendtgørelser forventes bl.a. udnyttet til at strafbelægge vandselskabers udøvelse af andre aktiviteter end vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter eller tilknyttede aktiviteter omfattet af regler udstedt i medfør af § 18 og også et vandselskabs manglende overholdelse af pligten til at opstille et program for intern overvågning i medfør af § 19, stk. 7.

Det foreslås, at juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2009, jf. stk. 1.

En række bestemmelser foreslås dog først at træde i kraft 1. januar 2010, jf. stk. 2.

Lovforslagets § 4, stk. 1, fastsætter en pligt for vandselskaber omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, til at registrere og indberette oplysninger om vandselskabets miljø-, service-, drifts- og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for den resultatorienterede benchmarking. Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2010, således at registreringen og indberetningen af oplysningerne første gang foretages for 2010. De vandselskaber, der ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, kan således også først med virkning fra 2010 frivilligt tilmelde sig den resultatorienterede benchmarking efter § 4, stk. 1.

Det foreslås, at lovforslagets § 5 vedrørende procesorienteret benchmarking træder i kraft samtidig med lovforslagets § 4, det vil sige 1. januar 2010.

Endvidere foreslås det, at § 15, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform, skal træde i kraft 1. januar 2010. Herved sikres kommunerne tid til at overdrage de vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, der ved lovens ikrafttræden indgår i den kommunale forvaltning, til kommunalt ejede anparts- eller aktieselskaber eller andre, inden kravet om udskillelse af kommunal forsyningsvirksomhed i § 15, stk. 1, træder i kraft.

§ 18, stk. 1, indeholder et krav om, at tilknyttede aktiviteter, hvis indtægter overstiger 2 mio. kr., skal udøves i selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Som konsekvens af ikrafttrædelsestidspunktet af § 15, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at kravet om udskillelse af tilknyttede aktiviteter også først træder i kraft 1. januar 2010.

Med bestemmelsen foreslås, at kommuners deltagelse i eksisterende aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, der er organiserede som kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov, eksempelvis Spildevandscenter Avedøre og Lynettefællesskabet I/S, kan fortsætte i deres eksisterende organisering. Det er alene kravet om organisering i anparts- eller aktieselskabsform, jf. § 15, stk. 1, eksisterende kommunale fællesskaber ikke er omfattet af. De kommunale fællesskaber er omfattet af lovforslagets øvrige bestemmelser, f.eks. om prisloft og benchmarking, på lige fod med de øvrige forsyningsvirksomheder og vandselskaber, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Kommunale fællesskaber vil fortsat være omfattet af den generelle regulering af offentlige myndigheder og af den kommunale styrelseslov, herunder kravet om, at statsforvaltningen skal godkende selskabets vedtægter.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at kommunen under visse betingelser i forbindelse med salg af en kommunal vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan sælge fast ejendom uden forudgående offentligt udbud. Bestemmelsen indebærer en fravigelse af den almindelige regel i den kommunale styrelseslovs § 68, hvorefter salg af en kommunal ejendom som udgangspunkt forudsætter et offentligt udbud.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15, hvorefter kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, kun må drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Bestemmelsen i § 15, stk. 1, indebærer, at aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning ikke må være en del af den kommunale forvaltning, jf. dog § 15, stk. 2 og § 32.

I § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, som er udstedt med hjemmel i § 68 i den kommunale styrelseslov, er det fastsat, at den kommunale tilsynsmyndighed kan meddele samtykke til, at offentligt udbud kan undlades, hvor der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud. Det er en forudsætning for meddelelse af samtykke, at ejendommen sælges til markedsprisen, medmindre den skrevne eller uskrevne lovgivning giver mulighed for, at kommunen ved varetagelsen af en saglig, kommunal interesse kan sælge ejendommen til en pris, der er lavere end markedsprisen. En fritagelse for offentligt udbud forudsætter efter bekendtgørelsen endvidere, at tilbudsgiveren har en sådan særlig tilknytning eller interesse i netop den pågældende ejendom, at det vil være ubetænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere fra at komme i betragtning. Det kan for eksempel være salg i forbindelse med salg af en kommunal virksomhed med henblik på videreførelse af en kommunal virksomhed i selskabsform, hvor den faste ejendom er en integreret del af virksomheden og særligt indrettet til driften af virksomheden. Det omfatter endvidere salg af en ejendom sammen med elforsyningsvirksomhed til et af kommunen ejet selskab som følge af reglerne i lov om elforsyning om, at elforsyningsvirksomheden alene vil kunne udøves i selskaber med begrænset ansvar, jf. afsnit 5.4.4) og 5.4.5) i vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Nærværende lovforslag indebærer dels, at kommuner er forpligtet til at sælge deres vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder eller at organisere aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i anparts- eller aktieselskaber, dels, at salg af omkring 150 kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og de dertil tilknyttede faste ejendomme skal ske senest den 30 juni 2010. På den baggrund og under hensyn til formålet med regler om offentligt udbud findes det såvel hensigtsmæssigt som ubetænkeligt at skabe en generel mulighed for, at salg i den omhandlede situation kan ske uden samtykke til at undlade offentligt udbud. Herved er tillige lagt vægt på, at både kommunerne og tilsynsmyndighederne derved undgår en administrativ merbelastning i forbindelse med udarbejdelse henholdsvis behandling af ansøgninger om samtykke til undladelse af offentligt udbud.

Bestemmelsen omfatter kun salg i forbindelse med videreførelse af den kommunale virksomhed i anparts- eller aktieselskaber, jf. § 15, stk. 1.

I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er det forudsat, at en vand- eller spildevandsforsyning kan overdrages vederlagsfrit til forbrugerne. Ved kommunens overdragelse til forbrugerne gælder derfor § 2, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvorefter offentligt udbud kan undlades ved salg til institutioner m.v., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Det følger således af gældende ret, at en kommune kan undlade offentligt udbud i forbindelse med en vederlagsfri overdragelse af forsyningsvirksomheden til forbrugerne.

Andre former for salg, for eksempel til private selskaber, er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 33 og er heller ikke undtaget fra offentligt udbud efter andre bestemmelser. Sådant salg forudsætter derfor enten forudgående offentligt udbud eller tilsynsmyndighedens samtykke til at undlade offentligt udbud, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Det er alene de ejendomme, der udgør en integreret del af forsyningsvirksomheden, der efter den foreslåede bestemmelse i § 33 kan undtages fra udbud. Omfattet af bestemmelsen er herefter bl.a. en vandværksgrund eller en spildevandsanlægsgrund med tilhørende bygninger og indretninger. Andre ejendomme, f.eks. administrationsbygninger, som ikke er beliggende på en vand- eller spildevandsgrund, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.

Det er endvidere, når der bortses fra overdragelse til forbrugerne, jf. ovenfor, en betingelse, at salg sker til markedspris.

Det er en betingelse for, at reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme ikke gælder, at salget finder sted senest 30. juni 2010. Det betyder bl.a., at hvis kommuner efter denne dato ønsker at sælge et vandselskab, der er organiseret som kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, til et aktie- eller anpartsselskab, gælder de almindelige regler om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Af overgangsbestemmelsen i § 17 i samtidig fremsatte samlelovforslag følger det, at tinglysningsafgiften, ved kommuners overdragelse af fast ejendom til et af kommunen helt eller delvist ejet aktie- eller anpartsselskab, som sker som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, såfremt ejerskiftet er tinglyst senest den 31. december 2010.

I forbindelse med overdragelser til de ved lovforslaget nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af de forskellige dele af den hidtil i kommunen drevne forsyningsvirksomhed, bevarer de i kommunen ved de pågældende forsyningsvirksomheder tjenestegørende tjenestemænd deres ansættelsesforhold til kommunen, idet de samtidig forpligtes til at gøre tjeneste i et eller flere af de vandselskaber, der fortsætter forsyningsaktiviteterne.

Vandselskaberne skal ifølge de foreslåede bestemmelser tilbyde de pågældende tjenestemænd ansættelse. I de tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler kommunen fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de pågældende, dog med refusion fra vandselskaberne efter aftale med mellem kommunen og vandselskaberne. Der er således i disse tilfælde tale om en udlånsordning.

Ordningen svarer i princippet til personalemæssige bestemmelser i tidligere gennemført lovgivning om omdannelse af statsvirksomheder og kommunalt ejede virksomheder til aktieselskaber f.eks. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og elforsyningsloven. Det er herved forudsat, at det ikke indebærer forflyttelse, hvis tjenestemænd tilpligtes til at forrette tjeneste i et privatretligt selskab, der fortsætter den hidtil i offentligt regi drevne forsyning, og som ejes helt eller delvist af den, der hidtil har drevet virksomheden. For kommunale tjenestemænd i overordnede chefstillinger vil en forpligtigelse til at gøre tjeneste i et udskilt selskab kunne rejse spørgsmålet om forflyttelse. I bekræftende fald vil en overgang til tjeneste i selskabet selvsagt kun kunne ske ved kommunens individuelle aftale med vedkommende. Det samme vil være tilfældet, hvis der ved ansættelsesforholdet er etableret en aftale, hvorefter den ansatte vil kunne modsætte sig en gennemførelse af en ændring af den foreslåede art.

Bestemmelsen indebærer derfor, at de pågældende tjenestemænd ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af de nyetablerede selskabers overtagelse af dele af den kommunale forsyning. De pågældende tjenestemænd er forpligtet til at gøre tjeneste i selskaberne.

Accept af det ansættelsestilbud, der forudsættes fremsat, vil indebære, at de pågældende herefter med de for kommunalt ansatte tjenestemænd gældende regler bringer deres ansættelse som tjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til pågældende selskab.

Indtil et ansættelsesforhold måtte være accepteret og tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsesforholdet ikke accepteres, opretholder de pågældende tjenestemænd deres ansættelsesforhold til kommunen, og kommunen betaler i tiden fra vandselskabernes overtagelse af det pågældende personale fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pensioner til de pågældende i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.

Der træffes aftale mellem kommunen og vandselskaberne om vandselskabernes refusion fra overtagelsestidspunktet af udgifter til løn og eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de omhandlede tjenestemænd samt indbetalinger af løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og fremefter.

I tidligere gennemført lovgivning om omdannelse af statsvirksomheder eller kommunalt ejede virksomheder til aktieselskaber har det været forudsat, at en efterfølgende reduktion af statens eller kommunernes ejerandele i pågældende selskaber kan indebære, at der foreligger således ændrede ansættelsesforhold, som tjenestemændene ikke er pligtige at tåle. Disse principper forudsættes også at være gældende i relation til den kommunale selskabsdannelse, der er nødvendiggjort af nærværende lovforslag.

Loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder i øvrigt anvendelse ved de af lovforslaget nødvendiggjorte selskabsdannelser.

Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse, der vedrører kommunens stiftelse af et vandselskab i aktie- eller anpartsselskabsform. Efter lovforslagets § 15, stk. 1, jf. § 32, kan kommuner med virkning fra den 1. januar 2010 kun udøve aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i et selskab, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.

Bestemmelsen vedrører den gæld, som en kommune på tidspunktet for stiftelsen af selskabet måtte have til den vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som indtil da er blevet drevet som en del af den kommunale forvaltning.

Efter de generelle regler i aktie- og anpartsselskabsloven kan en fordring på en stifter ikke indskydes eller overtages. Det fremgår således af aktieselskabslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., at fordringer på stiftere eller aktietegnere ikke kan indskydes eller overdrages, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Tilsvarende fremgår det af anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Disse bestemmelser medfører således bl.a., at hvis kommunen er stifter eller tegner aktier i selskabet, så kan tilgodehavendet på kommunen ikke indskydes i selskabet som led i stiftelsen. Som ved aktionærlån gælder der den modifikation, at kreditforhold opstået i forbindelse med ordinære erhvervsmæssige transaktioner kan overdrages til selskabet.

Den foreslåede bestemmelse i § 35 er en lex specialis bestemmelse, der fraviger de ovenfor nævnte regler i aktie- og anpartsselskabsloven for så vidt angår vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder.

Bestemmelsen i § 35 foreslår, at fordringer, som en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den kommune, som virksomheden er en del af, kan indskydes i eller overdrages til et selskab omfattet af § 15, stk. 1, hvis kommunen med virkning fra den 1. januar 2010 tegner aktier eller anparter i eller stifter et selskab omfattet af § 15, stk. 1. Bestemmelsen sikrer, at kommunerne ikke nødvendigvis skal indfri fordringerne inden den 1. januar 2010, og er således en afvigelse fra selskabslovenes forbud mod indskud af fordringer ved stiftelse af aktie- og anpartsselskaber. Bestemmelsen medfører endvidere en afvigelse fra aktie- og anpartselskabslovenes forbud imod lån til henholdsvis aktionærer og anpartshavere i aktieselskabslovens § 115 samt anpartsselskabslovens § 49.

Bestemmelsen i § 35 er opbygget således, at stk. 1 angår aktieselskaber, mens bestemmelsen i stk. 2 angår anpartsselskaber.

Efter stk. 3 skal fordringerne være fuldstændig afviklet inden den 1. januar 2020. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om afviklingen af disse fordringer jf. § 15, stk. 4.

Fordringer som kommunen har på en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som indtil stiftelsen af et aktie- eller anpartsselskab er en del af den kommunale forvaltning, reguleres ikke af den foreslåede bestemmelse. Ministeren kan med hjemmel i § 15, stk. 4, fastsætte regler om afvikling af sådanne mellemværender. Der henvises til bemærkningerne til § 15, stk. 4.

Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.