I medfør af retsplejelovens § 760, stk. 4, kan retten træffe beslutning om, at den sigtede foreløbigt skal forblive under anholdelse. Det fremgår af bestemmelsen, at dette kan ske, når den anholdte ikke findes at kunne løslades straks, og når retten på grund af de foreliggende oplysningers utilstrækkelighed eller af anden grund ikke finder straks at kunne tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling.
Anholdelsen kan i medfør af retsplejelovens § 760, stk. 5, opretholdes i 3 x 24 timer, og den anholdte, skal på ny fremstilles for en dommer, såfremt den pågældende ikke forinden er løsladt.
Opretholdelse af anholdelse træffes som udgangspunkt ved beslutning og ikke kendelse, jf. retsplejelovens § 760, stk. 4. Der er dog intet til hinder for, at retten i en kendelse indledningsvis konstaterer, at der på det foreliggende grundlag ikke kan træffes afgørelse om varetægtsfængsling og derefter træffer beslutning om opretholdelse af anholdelse.
I praksis er det typisk retten, der af egen drift træffer beslutning om opretholdelse af anholdelsen med henblik på, at der tilvejebringes yderligere oplysninger til brug for vurderingen af, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldte. Det kan f.eks. være, når der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for mistankens styrke, eller om en eller flere fængslingsgrunde foreligger. Bestemmelsen anvendes dog også, når flere sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør, og det ikke er muligt at tage stilling til varetægtsfængsling for alle anholdte inden 24 timer, jf. herved pkt. 4.1.1.
