Såfremt retten ved kendelse træffer beslutning om varetægtsfængsling, skal anklageren udfylde en såkaldt følgeseddel/arrestantseddel til arresten, bl.a. med angivelse af fristen for varetægtsfængslingen samt, om den sigtede i medfør af retsplejelovens §§ 771-772 skal være undergivet brev- og besøgskontrol under varetægtsperioden, jf. nærmere herom under pkt. 4.3.2.
Det er endvidere vigtigt, at anklageren i samarbejde med politiet sikrer sig, at det opdateres i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) samt i Kriminalregistret (KR), hvorvidt den eller de sigtede i forbindelse med grundlovsforhøret er blev løsladt eller fængslet.
I samråd med politiet skal anklageren endvidere vurdere, hvorvidt forsvareren i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, skal gives pålæg om ikke at videregive visse oplysninger.
Når en sigtet er blevet varetægtsfængslet, er det herudover vigtigt, at anklagemyndigheden er med til at sikre, at der i fængslingsperioden er den fornødne fremdrift i efterforskningen, så varetægtsfængslingsperioden bliver så kort som mulig. Anklageren skal derfor løbende vurdere, om fængslingsgrundlaget fortsat er til stede.
Hvis anklageren undervejs i fængslingsperioden vurderer, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke længere er opfyldte, f.eks. fordi der ikke længere vurderes at være det nødvendige mistankegrundlag, fordi fængslingsgrunden ikke længere er til stede, eller fordi fortsat varetægtsfængsling ikke længere vurderes at være proportionel med den forventede straf, skal den sigtede straks løslades. Dette gælder selvsagt også, selvom den af retten fastsatte frist endnu ikke er udløbet. Det er således anklagerens opgave sammen med politiet løbende at påse, at betingelserne for varetægtsfængsling fortsat er til stede. Hvis dette ikke længere er tilfældet, skal anklagemyndigheden tage skridt til at sikre, at politiet foranstalter, at den sigtede løslades.
