Herved bekendtgøres lov nr. 2061 af 21. december 2020 om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven) med de ændringer, der følger af § 18 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 11 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 14 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 og § 26 i lov nr. 1795 af 28. december 2023.
Der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i bilag 1, med indhold af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater).
Stk. 2. Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6. Afgiften betales på grundlag af en reduceret sats, jf. bilag 2, hvis den afgiftspligtige virksomhed over for told- og skatteforvaltningen kan godtgøre, at den afgiftspligtige vare ikke indeholder ftalater.
Stk. 3. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed over for told- og skatteforvaltningen kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Kan den afgiftspligtige virksomhed over for told- og skatteforvaltningen ikke godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2, betales afgift af varens nettovægt.
Stk. 4. For varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af varer.
Stk. 5. For varer nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens overfladeareal.
Stk. 6. For gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger og korkfliser og for tagrender og nedløbsrør som nævnt i bilag 1, nr. 10, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt.
For varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
Den, der fremstiller varer, som er nævnt i bilag 1, skal anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer, som er nævnt i bilag 1, fra udlandet med henblik på videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 6, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4. Der udstedes af told- og skatteforvaltningen et bevis for registrering til oplagshaverne.
Oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give offentligheden adgang til oplysninger om virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Kapitel 3
Fællesbestemmelser
Afgiftsperioden og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra virksomheden.
Stk. 2. Oplagshaveres forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige varer, der indgår i fremstillingen af en anden afgiftspligtig vare, som er omfattet af §§ 1 eller 2, med henblik på videresalg.
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 2. Der er afgiftsfrihed for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v., der er omfattet af toldlovens § 4, og hertil knyttede personer.
Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2. Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, jf. 1. pkt. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode vælge at angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, og varer, der er omfattet af stk. 2, jf. § 13, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, frem for at søge godtgørelse, jf. 2. pkt.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår i andre varer, som ikke er omfattet af afgiftspligten, og den samlede vare eksporteres.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele montagevirksomheder godtgørelse af den betalte afgift på montagespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. og montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-3.
Fremstillingsvirksomheder, jf. § 3, stk. 1, skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal regnskabsmæssigt holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2. Andre oplagshavere, jf. § 3, stk. 2, skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering og forbrug af de afgiftspligtige varer.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse.
Oplagshavere og registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven.
Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29, finder reglerne i § 13 tilsvarende anvendelse.
I andre tilfælde end de i § 12 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. En virksomhed skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen som registreret varemodtager.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. § 11.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer undlade at lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge registrerede varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge varemodtageren at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for varemodtageres regnskabsførelse.
Opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos virksomheder, der omfattes af § 3 eller § 13, stk. 1, 2. pkt., eller som har købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer, at efterse varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondancer m.v., der er relevante for kontrollen af lovens overholdelse.
Stk. 2. Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Materiale nævnt i stk. 1 skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4. Virksomheder skal på anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 5. Leverandører af afgiftspligtige varer skal på anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer til virksomheder.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan foretage eftersyn af afgiftspligtige varer under transport, når disse erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.
Stk. 7. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
I forbindelse med kontrol efter § 15 er told- og skatteforvaltningen berettiget til at foretage enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af varerne, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Varemodtageren eller -fremstilleren er berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er medgået ved undersøgelsen. Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der påhviler de angivne varer i afgift, kan den del af varerne, der er udtaget som prøver af told- og skatteforvaltningen, ikke fradrages i den angivne mængde eller værdi.
Stk. 2. Har told- og skatteforvaltningen besluttet kun at undersøge en del af de angivne varer, anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle varer, der er anført under den pågældende varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Varemodtageren eller -fremstilleren kan anmode om en supplerende undersøgelse af varerne, såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne varer.
Stk. 3. Det påhviler varemodtageren eller -fremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller -fremstillerens vegne, at udføre det arbejde, der er nødvendigt for undersøgelsen af varerne. Omkostningerne i forbindelse hermed afholdes af varemodtageren eller -fremstilleren.
Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 15, stk. 1 og 6. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2, og hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos told- og skatteforvaltningen for betaling af afgiften. Dog finder § 3, stk. 3, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg, jf. §§ 1 og 2.
Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.
Stk. 2. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Told- og skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov.
Den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter stk. 1.
Den pågældende virksomhed har forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholdt påbuddene i en gældende notifikation.
Stk. 3. Har en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 4. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke rettidigt, finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Foruden den personkreds, der er nævnt i opkrævningslovens § 10, hæfter de i § 13, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
undlader at efterkomme et meddelt pålæg efter § 13, stk. 4, 1. pkt.,
fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller gør forsøg herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Begås en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Stk. 3. Registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering til told- og skatteforvaltningen senest den 15. januar 2021.
Stk. 4. Registreringspligtige virksomheder skal opgøre en eventuel lagerbeholdning af afgiftspligtige varer den 1. januar 2021. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 5. Virksomheder, som er omfattet af stk. 4, skal give told- og skatteforvaltningen adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes ejere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
Der svares afgift til statskassen af følgende varer indeholdende polyvinylklorid (pvc) og eventuelt estere af o-ftalsyre (ftalater):
Bløde rør og slanger samt fittings dertil bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly og slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket.
Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser, samt korkfliser.
Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler bortset fra halvfabrikata.
Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer bortset fra halvfabrikata.
Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, chartekker og plastlommer.
Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj.
Presenninger.
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper.
Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.
Tagrender, nedløbsrør og stålplader og -profiler.
Bilag 2
Afgiftssatser og beregningsgrundlag
Afgiften betales på grundlag af de satser, der er nævnt i dette bilag. Som udgangspunkt er beregningsgrundlaget vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. § 1, stk. 2. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, er beregningsgrundlaget varens nettovægt, jf. § 1, stk. 3. For visse varegrupper vil varens nettovægt, antal varer eller varens overfladeareal dog altid være beregningsgrundlaget, jf. § 1, stk. 4-6.
Varer indeholdende blød pvc (pvc)
Afgift ved indhold af ftalater i en vare
Reduceret afgift ved indhold af anden blødgører end ftalater i en vare
Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning fremstillet af støttemateriale imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr. /kg
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning
3,00 kr./kg
1,60 kr./kg
Korkfliser (efter varens nettovægt)
0,30 kr./kg
0,16 kr./kg
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tape, ikkeblødgjort
2,00 kr./kg
Tagfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Membranfolier, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Tagplader, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte
3,50 kr./kg
1,40 kr./kg
Chartekker og plastlommer (efter antal varer)
0,05 kr./stk.
0,02 kr./stk.
Tidsskriftskassetter (efter antal varer)
0,33 kr./stk.
0,13 kr./stk.
Ringbind og brevordnere (efter antal varer)
0,28 kr./stk.
0,11 kr./stk.
Handsker
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Forklæder
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Beskyttelsesdragter
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Regntøj
3,60 kr./kg
1,08 kr./kg
Presenninger (efter varens overfladeareal)
1,70 kr./m2
0,42 kr./m2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper
0,60 kr./kg
0,32 kr./kg
Kabler og ledninger
2,48 kr./kg
0,91 kr./kg
Tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør (efter varens nettovægt)
Aktuelt er produkter som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater ikke afgiftspålagt.
Det foreslås i stk. 1, at der svares afgift til statskassen af varer, som er nævnt i lovens bilag 1, med indhold af polyvinylklorid (pvc) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalater (ftalater).
Dermed skal der svares en afgift af varer, der er oplistet i bilag 1, som indeholder blød pvc eller blød pvc og ftalater. Det foreslås således, at en række bestemte varekategorier bliver afgiftspligtige, såfremt disse varer indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Det vil således ikke umiddelbart være til at se på varen kunne konstatere, om den er afgiftspligtig. Afgiftspligt vil dog kunne udelukkes, hvis varen er lavet af andet materiale end plast, herunder eksempelvis metal.
Det foreslås, at følgende varegrupper angivet i bilag 1 skal være omfattet af afgiftspligten i § 1:
Bløde rør og slanger, samt fittings dertil bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly og slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket
Denne kategori foreslås at omfatte bløde rør og slanger samt fittings dertil, herunder eksempelvis levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger, muffer, rørknæ, forbindelsesstykker og industrislanger, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Ved bløde rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund, oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Det foreslås, at profiler ikke skal være omfattet af afgiften.
Det foreslås, at denne kategori ikke skal omfatte rør og slanger til anvendelse i civile fly eller slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket. Dette gælder for slanger, som er omfattet af Rådets direktiv 90/385 af 20. juni 1990 om aktive, implantable medicinske anordninger (med senere ændringer) og gennemført ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1264 af 25. december 2008 om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (med senere ændringer) og gennemført ved bekendtgørelse nr. 139 af 15. februar 2016 om medicinsk udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (med senere ændringer) som gennemført ved bekendtgørelse nr. 1269 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
Det er teknisk muligt at anvende alternative blødgørere til fremstilling af flere typer slanger under forudsat opfyldelse af produktkrav fastsat i EU-regulering f.eks. produktkrav til levnedsmiddelslanger, der er omfattet af regler om fødevarekontaktmaterialer. For enkelte typer slanger er det muligt at anvende andre materialer end blød pvc.
Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser, samt korkfliser.
Denne kategori omfatter gulvbelægningsmaterialer af plast, også selvklæbende, i ruller eller som fliser, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Derudover foreslås det, at væg- og loftbeklædning af plast både til tørre og våde rum, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater omfattes af den foreslåede afgift. Kategorien omfatter også gulv- og vægbelægningsmaterialer, som er fremstillet af støttematerialer, der er imprægneret, overtrukket eller lamineret med blød pvc og eventuelt ftalater. Endvidere foreslås det, at korkfliser belagt med blød pvc og eventuelt ftalater omfattes, herunder eksempelvis preskork (med eller uden bindemiddel) og varer deraf, blokke, tavler, plader, folier og bånd, fliser af enhver form, massive cylindre og rondeller.
Ved væg- eller loftbeklædning af plast forstås varer i ruller, som er egnet til væg- eller loftsdekoration, og som består af plast, der er permanent fastgjort til et underlag af andet materiale end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er kornet, mønsterpresset, -trykt eller -præget, farvet eller på anden måde dekoreret.
Formålet med en afgift på disse varer er at reducere anvendelsen af ftalater og blød pvc, da der sker en emission og udvaskning af ftalater fra disse varegrupper. Det er i de fleste tilfælde teknisk muligt at anvende andre blødgørere samt andre materialer end blød pvc. På nuværende tidspunkt er der et meget begrænset udvalg af teknisk tilfredsstillende alternativer til lette vådrum.
Selvklæbende folier og tape i ruller eller strimler bortset fra halvfabrikata
Denne kategori foreslås at omfatte selvklæbende folier og tape i ruller eller i strimler, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis film, folier, bånd, tape, strimler og andre flade former af plast, der er selvklæbende, også i ruller. Dette kan eksempelvis være varer som selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og dekorationsformål og afmærkningstape. Kategorien omfatter således alle størrelser af de selvklæbende folier og tape.
Det foreslås, at halvfabrikata ikke omfattes af afgiften, da en sådan afgift ville medføre dobbeltafgiftsbelægning af visse varer.
Formålet med en afgift af disse varer er at reducere anvendelsen af ftalater og blød pvc. Det er teknisk muligt at anvende andre blødgørere samt andre materialer end blød pvc.
Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer bortset fra halvfabrikata
Denne kategori foreslås at omfatte tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer med ramme, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Ved tag- og membranfolier forstås folier, der anvendes indvendig som af- og inddækning mod vand. Ved membranfolier forstås også folier til fundamenter, bassiner og lignende. Det foreslås også, at tagplader og ovenlysvinduer med eller uden ramme omfattes af afgiften.
Det foreslås, at halvfabrikata ikke omfattes af afgiften, da en sådan afgift vil medføre dobbelt afgiftsbelægning af visse varer.
Formålet med en afgift af disse varer er at reducere anvendelsen af pvc og ftalater. Der eksisterer alternative blødgørere samt andre materialer end blød pvc.
Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer
Denne kategori foreslås at omfatte tidsskriftkassetter, brevordnere, ringbind og charteks, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis giroordnere (mindre brevordnere), combi-ringbind, plastlommer, fotolommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlommer, kataloglommer og signallommer m.v. Kategorien omfatter således ikke kontor- og skoleartikler generelt, men alene de udvalgte varer, da disse varer vurderes at være homogene og indeholdende en vis mængde blød pvc og ftalater. Varerne vil dermed blive pålagt afgift, i det omfang de indeholder blød pvc og eventuelt ftalater.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anvendelsen af andre blødgørere end ftalater og andre materialer end pvc.
Der vil muligvis kunne anvendes andre blødgørere, eller det er muligt at anvende andre plasttyper eller pap.
Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj
Denne kategori foreslås at omfatte handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis beklædningsgenstande som handsker, vanter og luffer m.v. Kategorien omfatter udvalgte varer, da disse varer vurderes at være homogene og indeholdende en vis mængde blød pvc og ftalater.
Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af en vandtæt metervare. Derudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det har ikke betydning, om der er for i regntøjet eller ej.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament til anvendelse af andre blødgørere end ftalater og andre materialer end blød pvc. Dette skyldes særligt, at varerne ofte er i kontakt med vand og sæbe, hvorved der sker en udvaskning af ftalater.
Det vurderes, at der med stor sandsynlighed kan anvendes andre blødgørere end ftalater, her kan enkelte egenskaber dog forringes. I nogle tilfælde kan der anvendes andre materialer end blød pvc.
Presenninger
Denne kategori foreslås at omfatte presenninger, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater, herunder eksempelvis presenninger til afdækning i f.eks. byggesektoren samt lagertelte.
Presenninger, som er beregnet til brug til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler, foreslås ikke omfattet af afgiften. Grillbetræk foreslås heller ikke at blive omfattet af afgiften, jf. SKM2016·504. HR.
Det foreslås endvidere, at afgiftsgrundlaget for denne kategori af varer vil blive presenningernes overfladeareal.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament til anvendelse af andre blødgørere end ftalater og andre materialer end pvc. Dette skyldes, at varerne ofte er i kontakt med vand, hvorved der sker en udvaskning af ftalater.
Presenningerne genanvendes ikke og skal derfor bortskaffes ved alternative behandlingsmetoder. Der kan muligvis anvendes andre blødgørere end ftalater og andre materialer end pvc, som dog kan medføre enkelte forringende egenskaber.
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper
Denne kategori foreslås at omfatte dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anvendelsen af andre blødgørere end ftalater og andre materialer end blød pvc, da det sandsynligvis er teknisk muligt at anvende andre blødgørere end ftalater og andre materialer end blød pvc.
Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele, optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele
Denne kategori foreslås at omfatte isolerede (lakerede eller anodiserede) elektriske ledninger, kabler (koaksialkabler) og andre isolerede elektriske ledere, også fornyet med forbindelsesdele, optiske fiberkabler fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater.
Det foreslås, at afgiften udformes som kilo-afgift på plastindholdet i kablerne, dvs. kablet fraregnet metaldele. Kan vægten af plastindholdet i et kabel ikke godtgøres, skal der svares afgift af kablets samlede vægt inklusiv metaldele.
Formålet med en afgift af disse varer er at fremme anvendelsen af andre blødgørere end ftalater og andre materialer end blød pvc, da det sandsynligvis er teknisk muligt at anvende andre blødgørere end ftalater og andre materialer end pvc.
Kabler og ledninger genanvendes i begrænset omfang og skal derfor bortskaffes ved alternative behandlingsmetoder. Der kan til enkelte anvendelsesområder anvendes andre blødgørere end ftalater. Til mange kabler er det teknisk muligt at anvende andre produkter end blød pvc, dog er prisen for de alternative kabler væsentligt højere.
Tagrender, nedløbsrør, stålplader og -profiler
Denne kategori foreslås at omfatte tagrender, nedløbsrør, som indeholder blød pvc og eventuelt ftalater. Stålplader og -profiler med en blød pvc-coating foreslås også at blive omfattet af afgiften.
Formålet med en afgift af disse varer er at give incitament til anvendelse af andre blødgørere end ftalater og andre materialet end pvc, da det er muligt at fremstille tagrender og nedløbsrør i andre materialer end pvc.
Stålplader, som er overfladebehandlet med plastisol, giver anledning til miljøproblemer ved genanvendelse af stålet. Ved genanvendelse udsættes stålet for termisk behandling i temperaturintervaller, der øger risikoen for dannelse af dioxiner.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgiften skal betales på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. dog stk. 3-6.
Dette vil medføre, at der vil skulle svares afgift af de nævnte varegrupper i bilag 1, når en vare indeholder pvc og eventuelt ftalater. Afgiftssatserne fremgår af bilag 2.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at afgiften betales på grundlag af en reduceret sats, jf. bilag 2, hvis den afgiftspligtige virksomhed overfor told- og skatteforvaltningen kan godtgøre, at den afgiftspligtige vare ikke indeholder ftalater.
Dette vil medføre, at i tilfælde, hvor en vare er lavet af blød pvc, men der er anvendt en anden blødgører end ftalater, vil virksomhederne kunne svare afgift til en reduceret sats oplistet i bilag 2, som er beregnet ud fra forventningerne til det gennemsnitlige pvc-indhold. I det tilfælde den afgiftspligtige virksomhed ikke vil kunne godtgøre, at en vare ikke indeholder ftalater, vil der skulle svares afgift efter reglerne om, at varen er blødgjort med ftalater.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. at det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed overfor Skatteforvaltningen kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2. Dette vil medføre, at en virksomhed kan betale afgift på baggrund af vægten af pvc og eventuelle ftalater i en vare, når virksomhed kan godtgøre denne overfor Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at kan den afgiftspligtige virksomhed overfor Skatteforvaltningen ikke godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, jf. stk. 2, betales afgift af varens nettovægt.
Dette vil medføre, at en virksomhed vil skulle betale afgift af en afgiftspligtig vares nettovægt, når virksomheden ikke kan godtgøre vægten af blød pvc og eventuelle ftalater i varen overfor Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være valgfrit for den afgiftspligtige virksomhed, hvorvidt afgiftsgrundlaget vil være vægten af blød pvc og eventuelle ftalater eller varens nettovægt. Det vil være en fordel at svare efter varens nettovægt, hvis der ikke umiddelbart er kendskab til vægten af blød pvc og eventuelle ftalater, og vægten ikke umiddelbart kan bestemmes, og omkostningerne til opgørelse overstiger den øgede afgiftsbetaling. Afgiftsgrundlaget kan i stedet svares af vægten af de dele af en vare, som indeholder pvc og eventuelt ftalater. Det kan f.eks. være, at foret i en regnfrakke ikke vil skulle medregnes, eller at limen på klæbende folier ikke vil skulle medregnes. Vægten af blød pvc og eventuelle ftalater vil skulle dokumenteres gennem en leverandørerklæring eller fabrikanterklæring. Leverandørerklæringer vil normalt kunne accepteres som dokumentation ved administrationen af loven, men hvis en analyse konkret viser, at leverandørerklæringen ikke er korrekt, vil der ske afgiftsbetaling i overensstemmelse med de faktiske forhold og eventuelt efteropkrævning af afgiften.
Det bliver således op til den afgiftspligtige virksomhed at anvende den mest fordelagtige opgørelsesmetode.
Det foreslås i stk. 4, at for varer nævnt i bilag 1, nr. 5, betales afgiften på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af varer.
Dette vil medføre, at der for tidsskriftkassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer, betales afgift på grundlag af de satser, som er nævnt i bilag 2, og antallet af varer. Dermed foreslås der at skulle betales afgift af tidsskriftkassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer i form af en stykafgift. Det foreslås, at afgiften udformes som en stykafgift for at lette administrationen for virksomheder og myndigheder. Afgiftssatsen fastsættes på grundlag af et gennemsnitligt indhold af blød pvc og eventuelt ftalater. Ringbind indeholder i snit 70-80 g pvc, tidsskriftkassetter indeholder 85-95 g, og charteks indeholder 10-15 g. Stykafgiften beregnet efter den øverste margen, altså henholdsvis 80, 95 og 15 samt et skønnet indhold af ftalater på 30 pct.
Det foreslås i stk. 5, at for varer nævnt i bilag 1, nr. 7, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens overfladeareal.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for presenninger, betales afgift på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og presenningens overfladeareal.
Det foreslås i stk. 6, at for gulvbelægninger, væg- og loftsbeklædninger samt korkfliser og for tagrender og nedløbsrør som nævnt i bilag 1, nr. 10, betales afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt.
Det foreslåede vil medføre, at der for gulvbelægning, væg- og loftbeklædninger, korkfliser samt for tagrender og nedløbsrør, betales afgift på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2 og varens nettovægt. For visse gulvbelægning, væg- og loftbeklædninger, korkfliser samt tagrender og nedløbsrør er der ved beregning af afgiftssatsen taget højde for, at den afgiftspligtige vare kan indeholde dele, som ikke er af lavet af blød pvc. For disse varer vil den afgiftspligtige vægt fortsat være varens nettovægt.
Det foreslås i § 2, at for varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter bilag 1, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for sammensatte varer, der ikke direkte er omfattet af den forslåede bestemmelse i § 1, hvor afgiftspligtige varer udgør mindst 10 pct. af varens samlede vægt, vil skulle svares dækningsafgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare efter det foreslåede bilag 2. Det kan f.eks. ske ved import af et brusehoved påsat en slange, hvor slangen vil være omfattet af den foreslåede pvc-afgift. Der skal i dette tilfælde betales afgift af slangen efter bilag 2.
Det vil være op til virksomhederne at kunne godtgøre, hvorvidt en vare ikke indeholder mere end 10 pct. afgiftspligtige varer. Indeholder en vare mere end 10 pct. afgiftspligtige varer, skal virksomheden kunne godtgøre mængden af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i stk. 1, at den, som fremstiller varer, som er nævnt i bilag 1, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, der fremstiller varer omfattet af den foreslåede § 1, vil skulle lade sig registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 2, at den, der modtager afgiftspligtige varer som er nævnt i bilag 1 fra udlandet med henblik på videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Dette vil medføre, at andre virksomheder, end dem som vil blive omfattet af den foreslåede stk. 1, vil kunne anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltningen, når virksomheden modtager varer som nævnt i bilag 1 fra udlandet med henblik på videresalg. Herved gives der mulighed for, at grossister og mellemhandlere kan lade sig registrere som oplagshavere. Hvis en virksomhed ikke udnytter denne mulighed, vil virksomheden skulle lade sig registrere som varemodtager, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder omfattet af stk. 1 kan undlade at lade sig registrere som oplagshavere og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 6, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den årlige periode skal være virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Dette vil medføre, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, vil kunne undlade at lade sig registrere som oplagshaver og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Bestemmelsen vil således omfatte virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller afgiftspligtige varer. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode som 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Det foreslås i stk. 4, at der af Skatteforvaltningen udstedes et bevis for registrering til oplagshaverne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen udsteder bevis for registrering til de registrerede virksomheder. Beviset dannes digitalt og kan rekvireres af virksomheden via Skatteforvaltningens hjemmeside.
Det foreslås i § 4, at oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomheds registrering som oplagshaver vil bevirke, at virksomheden vil kunne have varer liggende på virksomhedens lager i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre oplagshavere og fra udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen. Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv forbruger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2. En oplagshavers forbrug af egne varer vil blive sidestillet med udlevering, og det vil betyde, at virksomheden skal betale afgift af varerne.
Der vil først skulle svares afgift ved udlevering fra oplagshaveren til en virksomhed, der ikke vil være registreret som oplagshaver, dvs. når afgiftspligtige varer overgår til forbrug. Med overgang til forbrug forstås, at varen udleveres fra oplaget til en kunde, ved forbrug hos oplagshaveren eller eventuelt overgår til et detailudsalg fra oplagshaveren.
Det foreslås i stk. 1, at oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en oplagshaver vil skulle betale afgift af den mængde varer, som oplagshaveren udleverer i løbet af måneden. Afgiften vil blive beregnet på grundlag af de i bilag 2 nævnte satser og mængden af de i § 1 nævnte varer indeholdende blød pvc og eventuelt ftalater.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en oplagshavers forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Dette vil medføre, at en oplagshaver skal betale afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter også, at en virksomhed udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, som ikke er omfattet af § 2. Dette kan f.eks. være eget forbrug af tape til emballage eller en ledning, som sættes i et elektronisk færdigprodukt, som ikke vil være omfattet af § 2. Indkøber virksomheden ledninger til installation i virksomheden, vil dette falde under eget forbrug, og der skal svares afgift af ledningerne ved forbruget.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige varer, der indgår i fremstillingen af anden afgiftspligtig vare, som er omfattet af §§ 1 eller 2, med henblik på videresalg.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at eget forbrug ikke vil omfatte afgiftspligtige produkter monteret med anden afgiftspligtig vare med henblik på videresalg. Hvis en afgiftspligtig vare f.eks. består af to dele, som er særskilt afgiftspligtige, og hvor virksomheden producerer den ene del, men køber den anden del fra en anden producent, vil den indkøbte del i dette tilfælde ikke være omfattet af eget forbrug, og der vil ikke skulle svares afgift, før det samlede produkt udleveres fra virksomheden. En oplagshaver vil ikke skulle svare afgift, før de afgiftspligtige varer udleveres fra virksomheden. En oplagshaver, der f.eks. monterer en slange i forbindelse med et bruserhoved, og slangen udgør mere end 10 pct. af den samlede vægt, skal ikke svare afgift af slangen, før den samlede vare udleveres fra virksomheden.
Det foreslås i § 7, at der kan ske fradrag i en oplagshavers opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en oplagshaver vil have mulighed for at foretage visse fradrag i den mængde af afgiftspligtige varer, som skal opgøres i henhold til den foreslåede bestemmelse § 6.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der kan ske fradrag for varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4.
Dette vil medføre, at en oplagshaver vil have mulighed for at foretage fradrag for varer, der er afgiftspligtige i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, når disse varer leveres til en anden oplagshaver, som modtager varerne med henblik på videresalg.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der kan ske fradrag for varer, der leveres til udlandet samt til forbrug om bord i skibe i udenrigsfart.
Dette vil medføre, at en oplagshaver vil kunne foretage fradrag i opgørelse af den afgiftspligtige mængde af varer, når der er tale om varer, som leveres til udlandet eller varer, som leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at der kan ske fradrag for varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand, forlis eller lignende.
Dette vil medføre, at det vil skulle være muligt for en oplagshaver at foretage fradrag i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, når der er tale om force majeure-tilfælde, eller hvis der f.eks. kunne være tale om brækagevarer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at der kan ske fradrag for varer, der returneres til virksomheden, såfremt køber dokumenterer varens pris inklusiv afgiften.
Dette vil medføre, at en oplagshavers vil kunne få fradrag for varer, som bliver returneret til oplagshaveren. Fradraget vil være betinget af, at køberen af varerne i forbindelse med returneringen får tilbagebetalt beløbet, som køberen havde betalt for varerne. Dette tilbagebetalingsbeløb skal inkludere afgiften.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at der kan ske fradrag for varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er svaret afgift af.
Dette vil medføre, at en oplagshaver vil kunne få fradrag i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, når der er tale om varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er svaret afgift af.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til fradrag efter stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil kræve en tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden en oplagshaver kan foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde for varer, der hos virksomheden eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand, forlis eller lignende.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde, f.eks. krav om, at der af kontrolmæssige grunde skal føres et specifikt afgiftsregnskab over de forskellige afgiftspligtige varegrupper, krav til dokumentation for, at varen er gået tabt ved indbrud, formkrav til en anmodning om godtgørelse.
Det foreslås i stk. 1, at der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Momslovens § 36 giver i visse tilfælde fritagelse for moms ved indførsel og modtagelse fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU's regler om afgiftsfrihed ved indførsel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er afgiftsfrihed for varer, som er omfattet af den foreslåede pvc-afgift, når der er tale om varer, der indføres eller modtages fra udlandet, og varerne opfylder betingelserne fra fritagelse for moms i henhold til momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 2, at der er afgiftsfrihed for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v., der er omfattet af toldlovens § 4, samt hertil knyttede personer, vil være fritaget for afgift.
Toldlovens § 4 giver skatteministeren valgfrihed med hensyn til at indrømme toldfritagelse for diplomater m.v. i overensstemmelse med internationale traktater.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er afgift på varer, som leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og dertil knyttede personer, der er omfattet af toldlovens § 4.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, vil kunne få godtgørelse af den betalte afgift af varer, som virksomheden eksporterer, når virksomheden anmoder Skatteforvaltningen herom. Det er dog en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode søge Skatteforvaltningen om godtgørelse af den betalte afgift af eksporterede varer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en registreret varemodtager efter udløbet af hver afgiftsperiode kan søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af den betalte afgift af varer, som virksomheden har eksporteret i en afgiftsperiode.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode kan uden bevilling vælge at angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, og varer, der er omfattet af stk. 2, jf. § 13, stk. 2, på afgiftsangivelsen, så den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret frem for at søge godtgørelse, jf. 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en registreret varemodtager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på afgiftsangivelsen frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse via en blanket. Med henvisningen til den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, tydeliggøres det, at afregning og indberetning foretages efter reglerne i opkrævningsloven. Det betyder, at den registrerede varemodtager kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelsesberettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobeløbet oplyses til Skatteforvaltningen. En efterfølgende opkrævning eller udbetaling fra Skatteforvaltningen vil ske gennem den registrerede varemodtagers skattekonto. Det årlige minimumsbeløb på 500 kr. til den samlede årlige godtgørelse gælder ikke ved angivelse af det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der ikke ved angivelsen er samme ressourcemæssige hensyn som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår i andre varer, som ikke er omfattet af afgiftspligten, og den samlede vare eksporteres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed kan meddeles godtgørelse for den betalte afgift ved eksport af varer, der ikke er afgiftspligtige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, men som indeholder afgiftspligtige varer. Et eksempel kan være godtgørelse af afgiften for en ledning, som er monteret på en lampe, hvor lampen eksporteres. Det er en betingelse for godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen kan meddele montagevirksomheder godtgørelse af den betalte afgift på montagespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. og montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen vil dermed kunne godtgøre en montagevirksomheds betalte afgift for montagesplid. Ved montagevirksomheder forstås virksomheder, som monterer afgiftspligtige varer i ikkeafgiftspligtige varer, f.eks. montering af en ledning på en lampe. Ved montagespild forstås fraklip o. lign. fra montagen.
Godtgørelsen vil være betinget af, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og at montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi. Det er også en betingelse for godtgørelsen, at montagevirksomheden udsorterer montagespildet. Et godkendt oparbejdningsanlæg kan eksempelvis være et shredderanlæg med en miljøgodkendelse. Denne mulighed for godtgørelse er indført for at begrænse konkurrenceforvridningen for danske montagevirksomheder, så der kun er svaret afgift, af den vare, som er monteret i andre varer.
Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter ved afgiftsgodtgørelse. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i form af regler for dokumentation af mængder m.v.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer samt udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. En registreret oplagshaver, som er en fremstillingsvirksomhed, vil skulle føre regnskab med dens tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Det foreslås også, at virksomhederne vil skulle føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige svarer. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at virksomhederne skal regnskabsmæssigt holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer. Det vil dermed ikke være nødvendigt for virksomhederne fysisk at holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer, så længe en virksomhed regnskabsmæssigt kan holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Det foreslås i stk. 2, at andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af de afgiftspligtige varer. Registrerede oplagshavere vil skulle føre regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3, løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den årlige periode skal være virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Dette vil medføre, at Virksomheder, der vil blive omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., vil skulle føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Regnskabet skal kunne fremvises for Skatteforvaltningen efter anmodning. Hensynet bag dette er at gøre det muligt for Skatteforvaltningen at føre kontrol med, om virksomheder er omfattet af bagatelgrænsen, eller om virksomhederne i stedet skulle have været registreret og have afregnet afgift.
Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse. Herved bemyndiges Skatteforvaltningen til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse af varer, der er eksporteret. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i krav til dokumentation for mængden af eksporterede varer og størrelsen af den betalte afgift m.v.
For registrerede virksomheder og virksomheder, som ikke er registreret, selvom de er pligtige hertil, gælder reglerne i opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.
Det indebærer bl.a., at afgiftsperioden/afregningsperioden er måneden, og at angivelsen skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., om angivelserne vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love.
Opkrævningsloven gælder også ved manglende angivelse eller regnskab, hvilket bl.a. betyder, at Skatteforvaltningen i medhør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar, og at virksomheden skal betale et gebyr herfor. Ind- og udbetalinger fra og til virksomheder vedrørende afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1, skal efter § 16, nr. 1, ske til skattekontoen. Ved for sen betaling af afgiften skal endvidere betales renter af den debetsaldo, som den manglende rettidige betaling måtte resultere i, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.
Det foreslås i stk.1, 1. pkt., at oplagshavere og registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registreringspligtige virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive opgørelsen af den afgiftspligtige mængde af varer til Skatteforvaltningen. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er fritaget for afgiftspligt i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 7. Nogle fradrag vil en virksomhed kunne foretage umiddelbart, mens virksomheden i andre tilfælde, f.eks. fradrag efter lovens § 7, stk. 1, nr. 3, vil skulle søge om tilladelse hos Skatteforvaltningen til at foretage fradraget.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at angivelse og betaling sker efter reglerne i opkrævningsloven.
Med den forslåede bestemmelse præciseres det, at angivelse og betaling af den foreslåede pvc-afgift vil ske efter reglerne i opkrævningsloven, hvilket for registreringspligtige virksomheder m.v. allerede følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, hvorefter opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke i anden lovgivning er fastsat særlige bestemmelser. Det betyder bl.a., at angivelses- og betalingsfristerne i opkrævningslovens § 2 vil skulle finde anvendelse, og at der vil kunne foretages en foreløbig fastsættelse af afgiften, jf. opkrævningslovens § 4, ligesom der efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil kunne foretages en efteropkrævning, hvis en urigtig angivelse har ført til betaling af for lavt et beløb, mens der efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, vil kunne foretages en skønsmæssig fastsættelse af tilsvaret, hvis det ud fra virksomhedens regnskaber ikke er muligt for Skatteforvaltningen at opgøre det korrekte tilsvar. Betalinger vil desuden skulle ske til skattekontoen i medfør af reglerne i kapitel 5.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde, skal svares afgift ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiften skal afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at angivelse og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Dette vil medføre, at der vil skulle betales afgift af afgiftspligtige varer på tidspunktet for indførsel af varen her i landet, hvis varen bliver indført fra steder uden for EU og fra områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde. Afregningen vil ske i henhold til toldlovens kapitel 4. Den forslåede bestemmelse medfører endvidere, at angivelse og betaling sker efter reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4. Det vil sige, at afgiften vil skulle angives og indbetales senest ved modtagelsen af varerne, og at angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Det foreslås i stk. 2, at for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 13 tilsvarende anvendelse.
Dette vil medføre, at virksomheder, der importerer varer fra tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, vil skulle afregne afgift på samme måde som ikkeregistrerede varemodtagere.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der i andre tilfælde end de i § 12 nævnte tilfælde skal svares afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet skal en virksomhed anmelde sig hos Skatteforvaltningen som registreret varemodtager.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed, der modtager varer fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse vil skulle anmelde sig som registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen. Ikke-registrerede modtagere af varer fra EU-lande vil skulle angive afgiften ved modtagelsen af varerne.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere efter udløb af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at angivelse og betaling sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11.
Dette medfører bl.a., at angivelses- og betalingsfristerne i opkrævningslovens § 2 skal finde anvendelse. Registrerede varemodtagere skal således angive mængden af alle de varer, de har modtaget i en måned, senest den 15. i den følgende kalendermåned, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt., om angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love, der foreslås udvidet med pvc-afgiftsloven. Det er datoen for en vares fysiske modtagelse i virksomheden, der vil afgøre, i hvilken måned beløbet skal medregnes. Der kan foretages en foreløbig fastsættelse af afgiften, jf. opkrævningslovens § 4, ligesom der efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, kan foretages en efteropkrævning, hvis en urigtig angivelse har ført til betaling af for lavt et beløb, mens der efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan foretages en skønsmæssig fastsættelse af tilsvaret, hvis det ud fra virksomhedens regnskaber ikke er muligt for Skatteforvaltningen at opgøre det korrekte tilsvar. Betalinger vil desuden skulle ske til skattekontoen i medfør af reglerne i kapitel 5.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en virksomhed omfattet af stk. 1, 2. pkt., ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer kan undlade at lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Det foreslås i 3, 3. pkt., at hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Der indføres således en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder vil skulle lade sig registrere som varemodtagere og indbetale afgift. Hvis en virksomhed inden for en 12 måneders periode har indført eller modtaget afgiftspligtige varer, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt i afgift, skal virksomheden ikke lade sig registrere som varemodtager og ikke betale afgift heraf. Forslaget omfatter således virksomheder, der kun i begrænset omfang modtager afgiftspligtige varer. Virksomheden vil dog fortsat skulle føre regnskab over mængden af afgiftspligtige indførte og modtagne varer, så virksomheden overfor Skatteforvaltningen kan godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan f.eks. være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, beregnes den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan pålægge registrerede varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.
Dette vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have mulighed for at pålægge en registreret varemodtager at angive afgiftstilsvar ved varens modtagelse frem for senest den 15. i kalendermåneden efter udløbet af afregningsperioden i det tilfælde, hvor en varemodtager gentagne gange ikke har betalt afgift rettidigt.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan endvidere pålægge varemodtageren at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Dette vil medføre, at Skatteforvaltningen også vil have mulighed for at pålægge den registrerede varemodtager at betale afgiftstilsvar ved varers modtagelse frem for senest ved udløbet af afgiftsperioden.
Det foreslås i stk. 5, at § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Dette vil betyde, at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, om, at andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer samt udlevering og forbrug af de afgiftspligtige varer, tilsvarende finder anvendelse for registrerede varemodtagere. Dermed vil registrerede varemodtagere efter den foreslåede bestemmelse skulle føre regnskab over deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for varemodtageres regnskabsførelse. Herved bemyndiges Skatteforvaltningen til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse varemodtageres regnskabsførelse.
Det foreslås i § 14, at opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse på virksomheder, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.
Det vil medføre, at virksomheden, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed, vil skulle angive og indbetale afgift senest ved indførelsen af varerne, og at angivelsen skal være underskrevet af virksomheden.
Bestemmelserne i § 15 har til formål til at sikre, at Skatteforvaltningen kan foretage kontrol med lovens overholdelse, idet Skatteforvaltningen i henhold til bestemmelserne bl.a. vil kunne kontrollere oplysninger om, hvilke mængder af afgiftspligtige varer, der er købt, solgt og overført fra udlandet, danske virksomheder imellem og fra virksomheder til ikkeregistrerede virksomheder.
Det foreslås i stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af § 3 eller 13, stk. 1, 2. pkt., eller har købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer. Skatteforvaltningen har adgang til at efterse virksomhedernes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v., der er relevante for kontrollen af lovens overholdelse.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen kunne foretage kontrol hos de af bestemmelsen omfattede virksomheder, såfremt det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens overholdelse, f.eks. fordi virksomhederne ikke har imødekommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at indsende oplysninger i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3-5.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, skal lade sig registrere som oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Andre virksomheder, som modtager varer fra udlandet med henblik på videresalg, kan lade sig registrere som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal, før varernes afsendelse, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som varemodtagere.
Virksomheder, der har købt, leveret eller transporteret varer, vil være virksomheder, der som køber eller leverandør har handlet med afgiftspligtige varer, eller virksomheder, herunder virksomheder, der driver erhverv med transport af varer, der har transporteret varer, der er afgiftspligtige i henhold til § 1 og 2.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller § 13, stk. 1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 15. Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for i henhold til den øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed, og som køber, leverer eller transporterer afgiftspligtige varer, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virksomhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed. Skatteforvaltningen vil alene have adgang til lokaler, som alene anvendes til privat bolig, såfremt der foreligger udtrykkelig tilladelse fra den eller de personer, der har bopæl på adressen.
Skatteforvaltningen vil skulle foretage en vurdering af, om adgangen er nødvendig for kontrollen med lovens overholdelse. Det følger heraf, at der som udgangspunkt vil skulle foretages kontrol hos den eller de afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen vedrører, før der sker en eventuel kontrol hos tredjemand. Det er mindre indgribende at rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag. Der er således skærpede krav til væsentlighed og proportionalitet, når tredjemand skal afgive oplysninger.
Desuden indebærer nødvendighedskravet, at bestemmelsen i § 15, stk. 1, vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5, om indsendelse af oplysninger efter anmodning, eller såfremt det ikke har været muligt at modtage de pågældende oplysninger efter en anmodning i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5.
Hvis et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, vil det skulle tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomheden i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således alene kunne foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. I normalsituationen vil kontrollen skulle varsles og foretages efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også vil gøre det lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af regnskabsmateriale m.v. eller ved besøg i virksomheden.
Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil det skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne repræsenterer Skatteforvaltningen.
Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen have adgang til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Afgørende for, om Skatteforvaltningen har adgang til materialet vil være, om materialet har betydning for kontrollen med lovens overholdelse.
Bogføringslovens § 3 definerer, hvad der anses som regnskabsmateriale, og Erhvervsstyrelsens bogføringsvejledning uddyber og eksemplificerer, hvad regnskabsmateriale omfatter. Som regnskabsmateriale anses registreringer, herunder transaktionssporet, eventuelle beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, eventuelle beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og eventuelle revisionsprotokoller. Medmindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.
Skatteforvaltningen vil have adgang til materialet, uanset hvilken form materialet ligger i, og der foreslås også at skulle være adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 7, og bemærkningerne hertil nedenfor.
Der vil kunne være personoplysninger – f.eks. om en person, der er ansat i virksomheden – i det materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få efter skattekontrolloven. Indsamling af personoplysninger af relevans for skattekontrollen vil kunne indsamles, såfremt man opfylder databeskyttelsesforordningens regler.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Derudover følger det af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 2, at virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen.
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod selvinkriminering. Hvis der under et kontrolbesøg i virksomheden foretaget efter den foreslåede bestemmelse opstår en konkret mistanke om, at virksomheden har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil virksomhedens indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke have pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, at forbuddet mod selvinkriminering omfatter den juridiske person som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til den juridiske person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i enkeltmandsvirksomheder sker der derimod ikke identifikation med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplysningspligten, men vil have pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at det i stk. 1 nævnte materiale på Skatteforvaltningens anmodning skal udleveres eller indsendes til denne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i 15, stk. 1, efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende materiale som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, til Skatteforvaltningen. Vedrørende virksomheder og materiale, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, henvises til bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrerede efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller § 13, stk. 1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet. Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for i henhold til den øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed, og som køber, leverer eller transporterer afgiftspligtige varer eller medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget og Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der giver en formodning for, at virksomheden er fortsat eller genoptaget efter registreringen inddragelse.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Der vil som udgangspunkt skulle rettes henvendelse til den afgiftspligtige, som kontrollen vedrører, om de ønskede oplysninger, før der rettes henvendelse til tredjemand. Det er mindre indgribende at rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 4, at virksomheder på anmodning skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden, vil skulle indsende oplysninger herom til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom.
Pligten vil gælde alle virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden. Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, vil disse virksomheder også være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.
Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører virksomhedens indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden. Der kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag vedrørende indkøb af varerne, men også materiale, der vedrører transport af de pågældende varer.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 5, at leverandører af afgiftspligtige varer på anmodning skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer til virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil skulle indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt Skatteforvaltningen anmoder herom.
Pligten vil gælde alle virksomheder, der har leveret afgiftspligtige varer til virksomheder. Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, vil disse virksomheder også være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.
Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører virksomhedens leverancer af varer til virksomheder. Der kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag vedrørende salg af varerne, men også materiale, der vedrører transport af de pågældende varer.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.
Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.
Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af afgiftspligtige varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.
Det kan f.eks. være kontroller, der gennemføres sammen med Toldstyrelsen ved grænsepassage eller vejkontroller, der gennemføres sammen med politi og Motorstyrelsen.
Det foreslås i stk. 7, at i det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 1, er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Skatteforvaltningen vil således have adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form og til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition. Reglen i bogføringslovens § 15, stk. 1, vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen under en kontrol i virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal have adgang til det af bestemmelsen omfattede materiale.
Efter bogføringslovens § 15, stk. 33, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat til myndigheden. Tidligere kunne myndigheden kun forlange at få regnskabsmaterialet udleveret i klarskrift, det vil sige på papir.
Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring af bogføringsloven (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) er reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale endvidere ændret, så regnskabsmateriale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet, og at virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er kendt.
Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret regnskabsmateriale vil ikke give hjemmel til at foretage dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. Skatteforvaltningen kunne herved få adgang til og medtage en række oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen.
Skatteforvaltningen vil kunne benytte såkaldt dataanalyse ved kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale. Ved dataanalyse foretages en analyse af indholdet af virksomhedens datamedier i virksomhedens lokaler. Dataanalyse vil kunne foregå på virksomhedens datamedier eller på it-udstyr, som Skatteforvaltningen medbringer, og kun elektroniske dokumenter, der vurderes at være relevante for kontrolsagen, medtages fra virksomheden. Elektroniske dokumenter vil kunne være korrespondance (f.eks. e-mails), kontrakter, fakturaer, udgiftsbilag og andre dokumenter, som ikke indgår i en virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som vurderes at være relevante for kontrollen. Disse dokumenter vil heller ikke kunne håndteres i almindelige it-revisionsværktøjer, som f.eks. ACL, Idea og Excel. Hvis der ved dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen, vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter vil også kunne ske efter virksomhedens anvisning. Der vil således udelukkende være tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af virksomhedens datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade virksomheden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af det kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kontrollen afsluttes. Virksomheden eller dennes repræsentanter har under hele forløbet mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter. Brug af specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer på virksomhedens datamedier, f.eks. sletning af dokumenter, og giver samtidig virksomheden en garanti for, at autenticiteten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være muligt at ændre dokumenternes indhold, metadata m.v. It-værktøjerne sikrer den sammenhæng virksomheden, at det materiale, der indgår i Skatteforvaltningens kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale dokument.
Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at stille alt, hvad der er nødvendigt til at fremfinde og læse regnskabsmateriale, til rådighed. Det betyder, at virksomheden under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, vil skulle stille samtlige hjælpemidler, der er nødvendige, til rådighed, herunder oplysning om brugeridentifikation eller password, der er en betingelse for anvendelsen af hjælpemidlerne og systemerne.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, kunne koble sit eget it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må i så fald nøjes med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil ikke uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fysisk materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæggelse, der skal ske efter retsplejelovens regler og fordrer politiets og domstolenes mellemkomst.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med kontrol efter § 15 er Skatteforvaltningen berettiget til at foretage enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for udøvelse af kontrol, og til uden erstatning at udtage prøver af varerne, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen vil blive bemyndiget til i forbindelse med en kontrol i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15 at udtage stikprøver til kontrol. Den foreslåede afgifts specielle udformning nødvendiggør bestemmelser om udtagelse af stikprøver. Inden for de enkelte varegrupper, som er omfattet af afgiften, vil der både være varer, som er omfattet af afgiften og varer, som ikke er omfattet af afgiften. For nogle varer kan det umiddelbart ses, om den er omfattet af afgiften, for andre kan det være vanskeligt, og en analyse af varens sammensætning kan være en nødvendighed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at varemodtageren eller varefremstilleren er berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring at få de udtagne prøver tilbageleveret, i det omfang de ikke er medgået ved undersøgelsen.
Det vil medføre, at varemodtageren eller varefremstilleren kan anmode Skatteforvaltningen om at få tilbageleveret de varer, der er blevet udtaget til stikprøver, i det omfang de ikke er modtaget ved undersøgelsen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der påhviler de angivne varer i afgift, kan den del af varerne, der er udtaget som prøver af Skatteforvaltningen, ikke fradrages i den angivne mængde eller værdi.
Skatteforvaltningen vil skulle dække analyseomkostninger, men ikke et eventuelt tab, hvis varen beskadiges eller går tabt. Bestemmelserne vedrørende udtagelse af stikprøver følger af § 44 i bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om toldbehandling. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil der blive indført hjemmel til analyse af varer, hvor det ikke umiddelbart kan afgøres, om en vare er omfattet af afgiften, samt kontrol af afgiftsgrundlaget.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at har Skatteforvaltningen besluttet kun at undersøge en del af de angivne varer, anvendes resultaterne af den delvise undersøgelse på alle varer, der er anført under den pågældende varepost i den afgiftspligtiges regnskab. Det foreslås i stk. 2. 2. pkt., at varemodtageren eller varefremstilleren dog kan anmode om en supplerende undersøgelse af varerne, såfremt det kan sandsynliggøres, at resultatet af den delvise undersøgelse ikke kan anvendes på resten af de angivne varer.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det påhviler varemodtageren eller varefremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller varefremstillerens vegne, at udføre det arbejde, der er nødvendigt for undersøgelsen af varerne. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at omkostningerne i forbindelse hermed vil skulle afholdes af varemodtageren eller varefremstilleren.
Dette vil medføre, at varemodtageren eller varefremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller varefremstillerens vegne, forpligtes til at udføre det arbejde, der er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan foretage stikprøvekontrol, herunder op- og indpakning af varer, opvejning, opmåling m.v.
Det foreslås i 1. pkt., at politiet om fornødent yder Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 15, stk. 1 og 6. Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Bestemmelsen medfører, at politiet om fornødent vil skulle yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter de forslåede bestemmelser i § 15, stk. 1 og 6, hvis virksomheden vægrer sig mod at give Skatteforvaltningen adgang til virksomhedens lokaler m.v.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere fra Skatteforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opgaver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er – eller i forbindelse hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i straffesager, som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.
Det foreslås i 1. pkt., at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved fjernsalg sælger varer, der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos Skatteforvaltningen. Udenlandske virksomheder forpligtes til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, såfremt de sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, og såfremt de samtidig er registreret efter momslovens § 47, stk. 1. Fjernsalg vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel. Dermed vil udenlandske virksomheder have pligt til at lade sig registrere, såfremt deres samlede årlige leverancer overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3. Det foreslås i 2. pkt., at virksomheder omfattet af 1. pkt., skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg, jf. §§ 1 og 2. Bestemmelsen foreslås formuleret på samme måde som i andre afgiftslove, f.eks. lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser.
Det foreslås i stk. 1, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.
Dette vil medføre, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, der vil være afgiftspligtige henhold til denne lov, skal svare afgift. Der tænkes her på uregistreret virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig import af varer, hvor der ikke er betalt afgift.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis afgiften ikke betales rettidigt, finder bestemmelserne i opkrævningslovens §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Dette vil medføre, at der ved ikke rettidig betaling af afgift efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, vil skulle betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 (0,0 pct. for 2020) med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Der skal ligeledes efter opkrævningslovens § 6 betales et gebyr på 65 kr. ved erindringsskrivelser. Skatteforvaltningen kan dog efter opkrævningslovens § 8 fritage for betaling af renter og gebyr for erindringsskrivelser, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Der er tale om de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som den pågældende ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, f.eks. pludseligt opstået sygdom. Det er også en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig.
Det foreslås i § 20, at foruden den personkreds, der er nævnt i opkrævningslovens § 10, hæfter de i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov. Efter opkrævningslovens § 10 hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, for betaling af afgift. Hæftelsesforhold efter denne lov omfatter også varemodtagere omfattet af § 13, stk. 1, og den, den, der er i besiddelse af varen.
Det foreslås i § 21, at Københavns frihavn sidestilles med steder uden for EU i forhold til bestemmelserne i denne lov. Tilsvarende bestemmelser findes i de øvrige punktafgiftslove.
Københavns frihavn er et afgrænset område i Københavns Havn og er en del af EU's toldområde, men betragtes med hensyn til betaling af told, moms og afgifter som værende uden for EU's toldområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Københavns frihavn sidestilles med steder uden for EU’s toldområde hvad angår den foreslåede pvc-afgift.
Det foreslås i § 22, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne oplistet i nr. 1-5, straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde.
Hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger, vil det strafbare forhold være realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Skatteforvaltningen, f.eks. i forbindelse med angivelse af afgiftstilsvar, men forholdet vil også kunne være realiseret, hvis der i andre sammenhænge afgives urigtige oplysninger til Skatteforvaltningen, som har betydning for afgiftsberetningen. Hvis der er tale om fortielse af oplysninger, vil det strafbare forhold f.eks. være realiseret, hvis en afgiftspligtig undlader at angive sit afgiftstilsvar, eller hvis forhold bevirker, at en tidligere indberetning af afgift ikke længere er korrekt, og den afgiftspligtige ikke reagerer herpå.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 3, stk. 1 § 10, stk. 1, 2 og 3, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller § 18, 1. pkt., straffes med bøde. En virksomhed vil dermed kunne blive straffet med bøde, hvis en virksomhed f.eks. undlader at lade sig registrere som oplagshaver eller varemodtager eller ikke opfylder betingelser for at opnå afgiftsgodtgørelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at den virksomhed, der fremstiller de i lovforslagets § 1 nævnte varer, skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, at en oplagshaver, som er en fremstillingsvirksomhed, skal føre regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, at andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af de afgiftspligtige varer.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3, løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at en virksomhed skal lade sig registrere som varemodtager hos Skatteforvaltningen, inden denne modtager varer fra udlandet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, at virksomheder efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende materiale som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, f.eks. forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, at virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden, vil skulle indsende oplysninger herom til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 5, at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil skulle indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt Skatteforvaltningen anmoder herom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, at i forbindelse med Skatteforvaltningens udtagelse af stikprøver til kontrol påhviler det varemodtageren eller varefremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller varefremstillerens vegne, at udføre det for undersøgelsen af varerne nødvendige arbejde (op- og indpakning, opvejning, opmåling m.v.).
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 18, 1. pkt., at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, vil medføre, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de foreslåede bestemmelser nævnt ovenfor, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 13, stk. 5, 1. pkt., straffes med bøde.
Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, 1. pkt., kunne pålægge registrerede varemodtagere at foretage angivelse ved varernes modtagelse, hvis den registrerede varemodtager gentagne gange ikke har betalt afgift rettidigt. Såfremt dette påbud ikke efterkommes, vil den registrerede virksomhed kunne straffes med bøde.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 13, stk. 4, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, straffes med bøde.
Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, vil Skatteforvaltningen efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, kunne inddrage registreringen af virksomheden, indtil virksomheden stiller sikkerheden. Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige punktafgiftslove.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, straffes med bøde.
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, som der skulle have været betalt afgift af efter denne lov, skal betale afgift af varerne. Der skal således ske efterbetaling af afgiften for varerne.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, vil medføre, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, vil kunne straffes med bøde.
Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af pvc-afgift i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 1, nr. 1-5, henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, 2 og 3. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse.
Bestemmelsen i stk. 2, vil medføre, at der i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af pvc-afgift i henhold til bestemmelsen, henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Bestemmelsen betyder, at straf for overtrædelse af pvc-afgiftsloven, hvor der er har været forsæt til unddragelse af pvc-afgift, er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Henvisning til straffelovens § 289 medfører, at de kvalificerede overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, kan straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 8 år.
Bødeniveauet for overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 1-3, hvor der er tale om unddragelse af pvc-afgift, foreslås fastsat som anført i bemærkningerne til lov nr. 1126 af 19. november 2019, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 24, om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet).
I bemærkningerne til L 24 har Folketinget tilkendegivet et ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse i forbindelse med overtrædelse af en række punktafgiftslove skærpes således, at det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven. Det foreslås således, at bødeniveauet ved unddragelse af pvc-afgift tillige skal svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven.
En sådan bødepraksis vil medføre, at i unddragelsessager, der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normalbøden skulle beregnes som én gang det unddragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af pvc-afgift over 100.000 kr., der vil kunne afgøres med frihedsstraf, vil der – foruden påstanden om frihedsstraf – skulle nedlægges påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af de unddragne afgifter.
I overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse er det ved lovforslaget tillige forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation, dvs. at der vil skulle foretages en selvstændig vurdering af bøden for hvert enkelt forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle lægges sammen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis igennem de sager, der skal indbringes for retten. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen har taget kontakt til Rigsadvokaten med henblik på, at anklagemyndigheden fører et antal prøvesager om overtrædelse af de punktafgiftslove, som omfattes af lov nr. 1126 af 19. november 2019.
Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel vedrørende strafansvar for juridiske personer.
Det fremgår af straffelovens § 26, at en juridisk person er alle former for selskaber, herunder interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. I straffelovens § 26, stk. 2, indbefattes også en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation kan sidestilles med en selskabskonstruktion, hvilket antages at betyde, at enkeltmandsvirksomheden skal have mindst 20 ansatte.
Det fremgår af straffelovens § 306, at en juridisk person kan straffes for en forsætlig overtrædelse, selv om der ikke kan blive tale om fængselsstraf.
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks. manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.
Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager inden for Skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.
Da en enkeltmandsvirksomhed i den strafferetlige definition kan sidestilles med en juridisk person, skal der i disse situationer tages stilling til, om virksomheden (den juridiske person, jf. straffelovens § 26, stk. 2) eller virksomhedens ejer (den fysiske person) skal strafforfølges. Valget af ansvarssubjekt har stor betydning for sanktionen, fordi en juridiske person alene kan idømmes bødestraf og ikke får udmålt forvandlingsstraf i tilknytning til bøden, mens den fysiske person kan idømmes fængselsstraf.
Det foreslås i § 23, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende finder anvendelse på sager om overtrædelse efter denne lov. Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige punktafgiftslove.
Det betyder bl.a., at såfremt en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, vil sagen kunne afsluttes administrativt uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig og betaler den fastsatte bøde. Betales bøden eller bliver den inddrevet eller afsonet, sker der ikke videre forfølgning. Bøder opkræves og inddrives i henhold til Skatteforvaltningens almindelige regler, hvilket vil sige, at der også kan ske lønindeholdelse og udpantning.
Retsplejelovens regler om tiltalerejsning finder anvendelse i sager, der afsluttes administrativt.
Ransagning i sager om overtrædelse af denne lov sker i overensstemmelse med retsplejeloven.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.
Det foreslås i stk. 3, at registreringspligtige virksomheder skal anmelde sig til registrering til Skatteforvaltningen senest den 15. januar 2021.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at registreringspligtige virksomheder skal opgøre en eventuel lagerbeholdning af afgiftspligtige varer den 1. januar 2021.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelsen. Virksomheder, der vil blive registreringspligtige som henholdsvis oplagshavere og varemodtagere efter lovens bestemmelser vil skulle opgøre deres lagerbeholdning pr. den 1. januar 2021. Dette er nødvendigt af hensyn til senere kontrol af virksomhedernes afgiftsbetaling. Ikkeregistrerede virksomheder skal ikke foretage en lageropgørelse og skal således ikke svare afgift af deres lager. Det vurderes, at risikoen for hamstring hos ikkeregistrerede virksomheder er begrænset på grund af afgiftens belastning på de forskellige varegrupper og, at virksomhederne ved hamstring skal have forrentet et øget varelager.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, som er omfattet stk. 4, skal give Skatteforvaltningen adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
I henhold til opkrævningslovens § 9, stk. 2, skal varemodtagere, som ikke er virksomheder, og som fra andre EU-lande modtager varer, angive og betale afgift ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Det foreslås, at stk. 2, 1. pkt., ændres, så varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer, der er afgiftspligtige i henhold til den foreslåede pvc-afgiftslov, skal angive og betale afgift ved modtagelsen.
Til nr. 2
Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og henviser til et bilag til loven (bilag 1, liste A), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer.
Det foreslås, at »Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftsloven)« tilføjes bilag 1, liste A i opkrævningsloven, da opkrævningslovens bestemmelser skal regulere opkrævningen af den forslåede pvc-afgift.