Pvc-afgiftsloven § 22

Det foreslås i § 22, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne oplistet i nr. 1-5, straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde.

Hvis der er tale om urigtige eller vildledende oplysninger, vil det strafbare forhold være realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Skatteforvaltningen, f.eks. i forbindelse med angivelse af afgiftstilsvar, men forholdet vil også kunne være realiseret, hvis der i andre sammenhænge afgives urigtige oplysninger til Skatteforvaltningen, som har betydning for afgiftsberetningen. Hvis der er tale om fortielse af oplysninger, vil det strafbare forhold f.eks. være realiseret, hvis en afgiftspligtig undlader at angive sit afgiftstilsvar, eller hvis forhold bevirker, at en tidligere indberetning af afgift ikke længere er korrekt, og den afgiftspligtige ikke reagerer herpå.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 3, stk. 1 § 10, stk. 1, 2 og 3, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk. 3, eller § 18, 1. pkt., straffes med bøde. En virksomhed vil dermed kunne blive straffet med bøde, hvis en virksomhed f.eks. undlader at lade sig registrere som oplagshaver eller varemodtager eller ikke opfylder betingelser for at opnå afgiftsgodtgørelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at den virksomhed, der fremstiller de i lovforslagets § 1 nævnte varer, skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, at en oplagshaver, som er en fremstillingsvirksomhed, skal føre regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, at andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af de afgiftspligtige varer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3, løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at en virksomhed skal lade sig registrere som varemodtager hos Skatteforvaltningen, inden denne modtager varer fra udlandet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, at virksomheder efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende materiale som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, f.eks. forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til Skatteforvaltningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, at virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden, vil skulle indsende oplysninger herom til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 5, at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil skulle indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt Skatteforvaltningen anmoder herom.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, at i forbindelse med Skatteforvaltningens udtagelse af stikprøver til kontrol påhviler det varemodtageren eller varefremstilleren eller den, som handler på varemodtagerens eller varefremstillerens vegne, at udføre det for undersøgelsen af varerne nødvendige arbejde (op- og indpakning, opvejning, opmåling m.v.).

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 18, 1. pkt., at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, vil medføre, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de foreslåede bestemmelser nævnt ovenfor, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 13, stk. 5, 1. pkt., straffes med bøde.

Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, 1. pkt., kunne pålægge registrerede varemodtagere at foretage angivelse ved varernes modtagelse, hvis den registrerede varemodtager gentagne gange ikke har betalt afgift rettidigt. Såfremt dette påbud ikke efterkommes, vil den registrerede virksomhed kunne straffes med bøde.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 13, stk. 4, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, straffes med bøde.

Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, vil Skatteforvaltningen efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, kunne inddrage registreringen af virksomheden, indtil virksomheden stiller sikkerheden. Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige punktafgiftslove.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, vil medføre, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, vil kunne straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, straffes med bøde.

Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, som der skulle have været betalt afgift af efter denne lov, skal betale afgift af varerne. Der skal således ske efterbetaling af afgiften for varerne.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, vil medføre, at den der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, vil kunne straffes med bøde.

Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af pvc-afgift i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 1, nr. 1-5, henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, 2 og 3. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse.

Bestemmelsen i stk. 2, vil medføre, at der i forskrifter, der er udstedt med hjemmel i § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Hvad angår det foreslåede bødeniveau for unddragelse af pvc-afgift i henhold til bestemmelsen, henvises til beskrivelsen i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Bestemmelsen betyder, at straf for overtrædelse af pvc-afgiftsloven, hvor der er har været forsæt til unddragelse af pvc-afgift, er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Henvisning til straffelovens § 289 medfører, at de kvalificerede overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, kan straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 8 år.

Bødeniveauet for overtrædelser af de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 1-3, hvor der er tale om unddragelse af pvc-afgift, foreslås fastsat som anført i bemærkningerne til lov nr. 1126 af 19. november 2019, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 24, om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet).

I bemærkningerne til L 24 har Folketinget tilkendegivet et ønske om, at bødeniveauet ved unddragelse i forbindelse med overtrædelse af en række punktafgiftslove skærpes således, at det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven. Det foreslås således, at bødeniveauet ved unddragelse af pvc-afgift tillige skal svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven.

En sådan bødepraksis vil medføre, at i unddragelsessager, der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., vil normalbøden skulle beregnes som én gang det unddragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af pvc-afgift over 100.000 kr., der vil kunne afgøres med frihedsstraf, vil der – foruden påstanden om frihedsstraf – skulle nedlægges påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af de unddragne afgifter.

I overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse er det ved lovforslaget tillige forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation, dvs. at der vil skulle foretages en selvstændig vurdering af bøden for hvert enkelt forhold, hvorefter bøderne for de enkelte forhold vil skulle lægges sammen.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er muligt for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for bødeudmålingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis igennem de sager, der skal indbringes for retten. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen har taget kontakt til Rigsadvokaten med henblik på, at anklagemyndigheden fører et antal prøvesager om overtrædelse af de punktafgiftslove, som omfattes af lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel vedrørende strafansvar for juridiske personer.

Det fremgår af straffelovens § 26, at en juridisk person er alle former for selskaber, herunder interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. I straffelovens § 26, stk. 2, indbefattes også en enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation kan sidestilles med en selskabskonstruktion, hvilket antages at betyde, at enkeltmandsvirksomheden skal have mindst 20 ansatte.

Det fremgår af straffelovens § 306, at en juridisk person kan straffes for en forsætlig overtrædelse, selv om der ikke kan blive tale om fængselsstraf.

For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks. manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes virksomheden.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager inden for Skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.

Da en enkeltmandsvirksomhed i den strafferetlige definition kan sidestilles med en juridisk person, skal der i disse situationer tages stilling til, om virksomheden (den juridiske person, jf. straffelovens § 26, stk. 2) eller virksomhedens ejer (den fysiske person) skal strafforfølges. Valget af ansvarssubjekt har stor betydning for sanktionen, fordi en juridiske person alene kan idømmes bødestraf og ikke får udmålt forvandlingsstraf i tilknytning til bøden, mens den fysiske person kan idømmes fængselsstraf.