Pvc-afgiftsloven § 15

Bestemmelserne i § 15 har til formål til at sikre, at Skatteforvaltningen kan foretage kontrol med lovens overholdelse, idet Skatteforvaltningen i henhold til bestemmelserne bl.a. vil kunne kontrollere oplysninger om, hvilke mængder af afgiftspligtige varer, der er købt, solgt og overført fra udlandet, danske virksomheder imellem og fra virksomheder til ikkeregistrerede virksomheder.

Det foreslås i stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af § 3 eller 13, stk. 1, 2. pkt., eller har købt, leveret eller transporteret afgiftspligtige varer. Skatteforvaltningen har adgang til at efterse virksomhedernes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v., der er relevante for kontrollen af lovens overholdelse.

Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen kunne foretage kontrol hos de af bestemmelsen omfattede virksomheder, såfremt det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens overholdelse, f.eks. fordi virksomhederne ikke har imødekommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at indsende oplysninger i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3-5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 1 og 2, skal lade sig registrere som oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Andre virksomheder, som modtager varer fra udlandet med henblik på videresalg, kan lade sig registrere som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., at virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal, før varernes afsendelse, lade sig registrere hos Skatteforvaltningen som varemodtagere.

Virksomheder, der har købt, leveret eller transporteret varer, vil være virksomheder, der som køber eller leverandør har handlet med afgiftspligtige varer, eller virksomheder, herunder virksomheder, der driver erhverv med transport af varer, der har transporteret varer, der er afgiftspligtige i henhold til § 1 og 2.

Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller § 13, stk. 1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 15. Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for i henhold til den øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed, og som køber, leverer eller transporterer afgiftspligtige varer, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.

Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virksomhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed. Skatteforvaltningen vil alene have adgang til lokaler, som alene anvendes til privat bolig, såfremt der foreligger udtrykkelig tilladelse fra den eller de personer, der har bopæl på adressen.

Skatteforvaltningen vil skulle foretage en vurdering af, om adgangen er nødvendig for kontrollen med lovens overholdelse. Det følger heraf, at der som udgangspunkt vil skulle foretages kontrol hos den eller de afgiftspligtige virksomheder, som kontrollen vedrører, før der sker en eventuel kontrol hos tredjemand. Det er mindre indgribende at rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag. Der er således skærpede krav til væsentlighed og proportionalitet, når tredjemand skal afgive oplysninger.

Desuden indebærer nødvendighedskravet, at bestemmelsen i § 15, stk. 1, vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5, om indsendelse af oplysninger efter anmodning, eller såfremt det ikke har været muligt at modtage de pågældende oplysninger efter en anmodning i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 3, 4 eller 5.

Hvis et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, vil det skulle tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer virksomheden i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således alene kunne foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. I normalsituationen vil kontrollen skulle varsles og foretages efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også vil gøre det lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af regnskabsmateriale m.v. eller ved besøg i virksomheden.

Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil det skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne repræsenterer Skatteforvaltningen.

Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen have adgang til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Afgørende for, om Skatteforvaltningen har adgang til materialet vil være, om materialet har betydning for kontrollen med lovens overholdelse.

Bogføringslovens § 3 definerer, hvad der anses som regnskabsmateriale, og Erhvervsstyrelsens bogføringsvejledning uddyber og eksemplificerer, hvad regnskabsmateriale omfatter. Som regnskabsmateriale anses registreringer, herunder transaktionssporet, eventuelle beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, eventuelle beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og eventuelle revisionsprotokoller. Medmindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.

Skatteforvaltningen vil have adgang til materialet, uanset hvilken form materialet ligger i, og der foreslås også at skulle være adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 7, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Der vil kunne være personoplysninger – f.eks. om en person, der er ansat i virksomheden – i det materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få efter skattekontrolloven. Indsamling af personoplysninger af relevans for skattekontrollen vil kunne indsamles, såfremt man opfylder databeskyttelsesforordningens regler.

Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Derudover følger det af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.

Det foreslås i stk. 2, at virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangspunkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved kontrollen.

Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod selvinkriminering. Hvis der under et kontrolbesøg i virksomheden foretaget efter den foreslåede bestemmelse opstår en konkret mistanke om, at virksomheden har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil virksomhedens indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke have pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, at forbuddet mod selvinkriminering omfatter den juridiske person som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til den juridiske person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i enkeltmandsvirksomheder sker der derimod ikke identifikation med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplysningspligten, men vil have pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at det i stk. 1 nævnte materiale på Skatteforvaltningens anmodning skal udleveres eller indsendes til denne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i 15, stk. 1, efter anmodning fra Skatteforvaltningen vil skulle indsende materiale som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, til Skatteforvaltningen. Vedrørende virksomheder og materiale, som nævnes i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, henvises til bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.

Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.

Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrerede efter de foreslåede bestemmelser i § 3 eller § 13, stk. 1, 2. pkt., men der foreligger en formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også være omfattet. Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har en formodning for i henhold til den øvrige skatte- og afgiftslovgivning driver uregistreret virksomhed, og som køber, leverer eller transporterer afgiftspligtige varer eller medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed, være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget og Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der giver en formodning for, at virksomheden er fortsat eller genoptaget efter registreringen inddragelse.

En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.

Der vil som udgangspunkt skulle rettes henvendelse til den afgiftspligtige, som kontrollen vedrører, om de ønskede oplysninger, før der rettes henvendelse til tredjemand. Det er mindre indgribende at rette henvendelse til den afgiftspligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den afgiftspligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag.

Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.

Det foreslås i stk. 4, at virksomheder på anmodning skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden, vil skulle indsende oplysninger herom til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom.

Pligten vil gælde alle virksomheder, der har indkøbt afgiftspligtige varer til virksomheden. Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, vil disse virksomheder også være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.

Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører virksomhedens indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden. Der kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag vedrørende indkøb af varerne, men også materiale, der vedrører transport af de pågældende varer.

Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.

En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.

Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.

Det foreslås i stk. 5, at leverandører af afgiftspligtige varer på anmodning skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer til virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der leverer afgiftspligtige varer, vil skulle indsende oplysninger om deres leverancer til virksomheder, såfremt Skatteforvaltningen anmoder herom.

Pligten vil gælde alle virksomheder, der har leveret afgiftspligtige varer til virksomheder. Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, vil disse virksomheder også være omfattet. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed vil f.eks. kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.

Med oplysninger menes alle oplysninger, der vedrører virksomhedens leverancer af varer til virksomheder. Der kan således være tale om regnskabsmateriale, herunder bilag vedrørende salg af varerne, men også materiale, der vedrører transport af de pågældende varer.

Virksomhederne vil være pligtige til at indsende materialet, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.

En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen vil kunne forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.

Skatteforvaltningens kontrol efter den nye bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed, hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksomheden har begået en lovovertrædelse. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.

Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af afgiftspligtige varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.

Det kan f.eks. være kontroller, der gennemføres sammen med Toldstyrelsen ved grænsepassage eller vejkontroller, der gennemføres sammen med politi og Motorstyrelsen.

Det foreslås i stk. 7, at i det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 1, er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Skatteforvaltningen vil således have adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form og til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition. Reglen i bogføringslovens § 15, stk. 1, vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen under en kontrol i virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal have adgang til det af bestemmelsen omfattede materiale.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 33, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat til myndigheden. Tidligere kunne myndigheden kun forlange at få regnskabsmaterialet udleveret i klarskrift, det vil sige på papir.

Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring af bogføringsloven (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) er reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale endvidere ændret, så regnskabsmateriale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet, og at virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.

Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er kendt.

Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret regnskabsmateriale vil ikke give hjemmel til at foretage dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. Skatteforvaltningen kunne herved få adgang til og medtage en række oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen.

Skatteforvaltningen vil kunne benytte såkaldt dataanalyse ved kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale. Ved dataanalyse foretages en analyse af indholdet af virksomhedens datamedier i virksomhedens lokaler. Dataanalyse vil kunne foregå på virksomhedens datamedier eller på it-udstyr, som Skatteforvaltningen medbringer, og kun elektroniske dokumenter, der vurderes at være relevante for kontrolsagen, medtages fra virksomheden. Elektroniske dokumenter vil kunne være korrespondance (f.eks. e-mails), kontrakter, fakturaer, udgiftsbilag og andre dokumenter, som ikke indgår i en virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som vurderes at være relevante for kontrollen. Disse dokumenter vil heller ikke kunne håndteres i almindelige it-revisionsværktøjer, som f.eks. ACL, Idea og Excel. Hvis der ved dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen, vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter vil også kunne ske efter virksomhedens anvisning. Der vil således udelukkende være tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af virksomhedens datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade virksomheden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af det kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kontrollen afsluttes. Virksomheden eller dennes repræsentanter har under hele forløbet mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter. Brug af specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer på virksomhedens datamedier, f.eks. sletning af dokumenter, og giver samtidig virksomheden en garanti for, at autenticiteten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være muligt at ændre dokumenternes indhold, metadata m.v. It-værktøjerne sikrer den sammenhæng virksomheden, at det materiale, der indgår i Skatteforvaltningens kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale dokument.

Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at stille alt, hvad der er nødvendigt til at fremfinde og læse regnskabsmateriale, til rådighed. Det betyder, at virksomheden under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, vil skulle stille samtlige hjælpemidler, der er nødvendige, til rådighed, herunder oplysning om brugeridentifikation eller password, der er en betingelse for anvendelsen af hjælpemidlerne og systemerne.

Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, kunne koble sit eget it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må i så fald nøjes med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil ikke uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fysisk materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæggelse, der skal ske efter retsplejelovens regler og fordrer politiets og domstolenes mellemkomst.