Af værker, der udgives i Danmark, skal der afleveres to eksemplarer til en pligtafleveringsinstitution.
Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. Som udgivelse anses også det forhold, at der med ophavsmandens samtykke tilgår almenheden meddelelse om, at eksemplarer af værket fremstilles og distribueres på bestilling.
Stk. 3. Udgivelse i Danmark finder sted, når
de udgivne eksemplarer er fremstillet i Danmark, eller
de udgivne eksemplarer er fremstillet i udlandet med særligt henblik på spredning i Danmark.
Stk. 4. Edb-programmer skal ikke afleveres, medmindre programmet udgør en del af et værk af en anden art og udgives sammen med dette.
Værkerne skal afleveres i den form, hvori de udgives, medmindre andet er bestemt i medfør af § 20, stk. 1.
Stk. 2. Kan et værk kun anvendes ved brug af teknisk udstyr, skal de afleverede værker efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen ledsages af adgangskoder og andre oplysninger m.v., der er nødvendige for at få adgang til værket, fremstille eksemplarer af værket og gøre værket tilgængeligt for almenheden. Den afleveringspligtige kan kræve, at adgangskoder og lign. ikke meddeles udenforstående.
Stk. 3. Nye udgaver af et værk er tillige afleveringspligtige.
Afleveringspligten påhviler den, der fremstiller færdige eksemplarer til udgivelse.
Stk. 2. Kan fremstilleren ikke entydigt identificeres, påhviler afleveringspligten efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen udgiveren.
Stk. 3. Ved udgivelser, hvor eksemplarfremstillingen er sket i udlandet, påhviler afleveringspligten udgiveren eller, hvis denne ikke er bosiddende i Danmark, den importør, som repræsenterer udgiveren i Danmark. Såfremt udgiveren er bosiddende i udlandet, og der ikke findes en importør i Danmark, påhviler afleveringspligten udgiveren.
Udgiveren er forpligtet til efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen at give sådanne oplysninger, som er nødvendige for korrekt registrering af værket i Nationalbibliografien.
Udgifterne til eksemplarfremstilling af de pligtafleverede eksemplarer afholdes af udgiveren. Når det gælder eksemplarer, der er fremstillet i udlandet, afholdes de tilsvarende udgifter af den afleveringspligtige efter § 4, stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilfælde, hvor pligtafleveringsinstitutionen kan give hel eller delvis godtgørelse for produktionsomkostningerne.
Kapitel 3
Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet
Dansk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, er afleveringspligtigt. Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at rekvirere eller fremstille eksemplarer af materialet.
Stk. 2. Materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, anses som dansk, når
det offentliggøres fra internetdomæner og lign., der særligt er tildelt Danmark, eller
det offentliggøres fra andre internetdomæner og lign. og er rettet mod et publikum i Danmark.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af afleveringspligten efter stk. 1 og 2.
For så vidt angår materiale, der offentliggøres fra internetdomæner og lign., der særligt er tildelt Danmark, er den afleveringspligtige registranten af det domænenavn, hvorunder materialet offentliggøres. For så vidt angår materiale, der offentliggøres fra andre internetdomæner og lign., er den afleveringspligtige udgiveren af materialet.
Den afleveringspligtige skal efter påkrav give pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om de adgangskoder og andre oplysninger m.v., der er nødvendige for at få adgang til materialet, fremstille eksemplarer af materialet og gøre materialet tilgængeligt for almenheden. Den afleveringspligtige kan kræve, at adgangskoder og lignende ikke meddeles udenforstående.
Den, der administrerer internetdomæner og lign., der særligt er tildelt Danmark, skal efter påkrav aflevere kopi i elektronisk form af listen over disse domæner samt oplysninger om registranterne til pligtafleveringsinstitutionen.
Danske radio- og fjernsynsprogrammer er afleveringspligtige. Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at optage programmerne.
Stk. 2. Et radio- eller fjernsynsprogram er dansk, når
det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller
det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende hjemmehørende uden for Danmark og programmet er rettet mod et publikum i Danmark.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af afleveringspligten efter stk. 1 og 2.
De afleveringspligtige radio- og fjernsynsforetagender skal efter påkrav give pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om adgangskoder m.v., der er nødvendige for at få adgang til programmet, fremstille eksemplarer af programmet og gøre programmet tilgængeligt for almenheden. Den afleveringspligtige kan kræve, at adgangskoder og lign. ikke meddeles udenforstående.
Af enhver dansk film, der er produceret med henblik på offentlig forevisning, skal producenten til en pligtafleveringsinstitution aflevere to eksemplarer med tilhørende reklamemateriale. En dansk film er en film, der behandles som dansk i henhold til filmloven.
Stk. 2. Negativer til danske film, jf. stk. 1, må ikke tilintetgøres, før de vederlagsfrit har været tilbudt pligtafleveringsinstitutionen og denne har erklæret ikke at ville overtage dem.
Stk. 3. Udgifterne til fremstilling af de pligtafleverede eksemplarer afholdes af producenten. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilfælde, hvor pligtafleveringsinstitutionen kan give hel eller delvis godtgørelse for produktionsomkostningerne.
Eksemplarer, der afleveres i henhold til kapitel 2, opbevares på to forskellige geografiske lokaliteter efter kulturministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Ved opbevaring af materiale, der afleveres i henhold til kapitel 3-5, skal der efter kulturministerens nærmere bestemmelse tages hensyn til materialets sikkerhed.
Stk. 3. Pligtafleveret materiale indgår i de modtagende institutioners samlinger. Institutionerne må fremstille eksemplarer af materialet med henblik på indsamling og bevaring. For så vidt adgangen til det pligtafleverede materiale ikke er begrænset i medfør af anden lovgivning, må institutionerne gøre det tilgængeligt for almenheden inden for rammerne af ophavsretsloven.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilgængeliggørelse af pligtafleveret materiale.
Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, til hvilken institution aflevering skal ske, og om afleveringsformen, herunder hvilke oplysninger der skal ledsage det afleverede og terminer for afleveringen.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra afleveringspligten, herunder at visse typer af materiale eller materiale, der fremstilles i et begrænset antal eksemplarer, ikke skal afleveres.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om kassation af afleveret materiale, som ikke skønnes bevaringsværdigt af kulturelle eller forskningsmæssige grunde.
Stk. 4. Udgifterne til porto, fragt og lign. afholdes af pligtafleveringsinstitutionen efter kulturministerens nærmere bestemmelse.
Overtrædelser af § 2, stk. 1, §§ 3, 5, 6, 10, 11 og 14 og § 16, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 8, stk. 3, § 13, stk. 3, § 19, stk. 4 og § 20, stk. 1, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret ved § 11, stk. 3, i lov nr. 423 af 10. juni 1997 og § 4 i lov nr. 1156 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:
1. §§ 12 og 14-16 ophæves.
2. I § 25, stk. 1, udgår »§ 12, § 13,«, og i stk. 2 udgår »§ 15 og«.
Den gældende pligtafleveringslov omfatter kun udgivne værker, herunder statiske værker, der udgives på internettet. Pligtaflevering af film sker i medfør af filmloven. Radio- og fjernsynsprogrammer og dynamisk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, er i dag ikke omfattet af pligtaflevering.
Det foreslås, at alle bestemmelser om pligtaflevering samles i én lov. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til kapitel 2
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer, når det gælder pligtaflevering af udgivne værker i eksemplarform. Der henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår værksbegrebet bemærkes, at den gældende lovs definition i § 1, stk. 2, udgår. Denne definition havde især betydning for afgrænsningen af statiske overfor dynamiske internetmaterialer. Med den foreslåede lovændring, jf. forslagets kapitel 3, bortfalder dette behov. Afgrænsningen af værksbegrebet antages ikke at give anledning til problemer i forhold til produkter i fastform, som fx bøger og videoudgivelser.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer.
Det er i den gældende lov præciseret, at afleveringspligten gælder, uanset hvilket medium der anvendes ved eksemplarfremstillingen. Denne præcisering skønnes at være unødvendig og udgår.
Til stk. 2
Bestemmelsen sammenfatter den gældende lovs § 1, stk. 3 og 4, men begrænses i sit indhold til værker, der udgives i eksemplarform. Den nye formulering indebærer, at materiale, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, i det hele vil være omfattet af lovforslagets kapitel 3 (§§ 8-12).
Stk. 2, 2. pkt., om meddelelser til offentligheden om fremstilling og distribution af eksemplarer på bestilling, har betydning for såkaldt print-on-demand, publish-on-demand og lignende. Kopiering fra databaser på internettet omfattes af lovforslagets § 8. Udtrykket »udgiveren« er defineret i forslagets § 17.
Til stk. 3
Bestemmelsen er sprogligt nyformuleret, men svarer i sit indhold til den gældende lovs § 1, stk. 6. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer.
Til stk. 4
Bestemmelsen er sprogligt forenklet. Den svarer i sit indhold til den gældende lovs § 1, stk. 7. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer. For så vidt angår computerspil bemærkes, at disse er omfattet af afleveringspligt, idet disse betragtes som selvstændige kunstneriske frembringelser, uagtet at computerspil i ophavsretlig henseende teknisk set defineres som edb-programmer.
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til den gældende lovs § 2, stk. 1.
Til stk. 2
Bestemmelsen er sprogligt forenklet. Den svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2, 1. pkt.; bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., udgår som overflødig på grund af den nye formulering. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer, idet det dog præciseres, at adgangskoder m.v. skal afleveres efter påkrav fra pligtafleveringsinstitutionen.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2 stk. 4.
Bestemmelsen er sprogligt forenklet. Den svarer til den gældende lovs § 3, stk. 2. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer. Udtrykket »Udgiveren« er defineret i forslagets § 17.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3, stk. 3.
Bestemmelsen er sprogligt nyformuleret og svarer til bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk. 1 og 3. Bestemmelsen vedrører byrdefordelingen i forbindelse med administrationen af pligtaflevering af værker i eksemplarform. Der tilsigtes ingen ændringer i byrdefordelingen.
Pligtafleveringsinstitutionen på dette område er Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.
Bestemmelsen i gældende lovs § 6, stk. 2, vedrørende udgifter til porto og fragt er af ordensmæssige grunde flyttet til en fællesbestemmelse i lovforslagets § 20, stk. 4.
Til kapitel 3
Kapitel 3 indeholder bestemmelser om pligtaflevering af materiale på internettet og andre elektroniske kommunikationsnet; der er tale om væsentlige udvidelser i forhold til de gældende regler. Der henvises nærmere til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen indebærer, at alt offentliggjort dansk internetmateriale m.v. som udgangspunkt fremover omfattes af pligtafleveringsordningen.
Afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at rekvirere eller fremstille eksemplarer af materialet. Der gælder efter forslaget ingen pligt til at give pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om hjemmesider m.v., men efter forslaget til § 10 skal registranten af et domænenavn efter påkrav give meddelelse om adgangskoder og lignende.
Indsamlingen vil foregå på den måde, at pligtafleveringsinstitutionen med visse mellemrum og ved anvendelse af bestemte kriterier afsøger internettet og andre elektroniske kommunikationsnet for materiale og kopierer det til arkivet. Indsamling af værkerne vil kunne foregå såvel manuelt som ved anvendelse af automatiserede procedurer, såkaldte høstere. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
Nærmere bestemmelser om indsamlingen vil blive fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af forslaget til § 8, stk. 3.
Pligtafleveringsinstitutionen på dette område vil være et netarkiv, der etableres i samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen indebærer, at pligtafleveringsordningen omfatter »dansk materiale«, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet.
Det er ikke tilstrækkeligt at afgrænse afleveringspligten til materiale, som offentliggøres i Danmark, når alt materiale, der er beregnet for den danske offentlighed, skal være omfattet. Bestemmelsen er derfor formuleret sådan, at dansk materiale er omfattet af afleveringspligten, uanset fra hvilket land offentliggørelsen har fundet sted.
Til afgrænsning af, hvad der anses som dansk materiale, er anført følgende kriterier i forslaget til § 8, stk. 2:
Materiale, der offentliggøres fra et domæne, der særligt er tildelt Danmark.
Materiale, der offentliggøres fra et andet domæne og er rettet mod et publikum i Danmark.
Det er med denne afgrænsning af, hvad der er omfattet af afleveringspligten, tilsigtet at anvende samme principper, som gælder for pligtaflevering af værker i eksemplarform (jf. § 2, stk. 3) og for pligtaflevering af radio- og fjernsynsprogrammer (jf. § 13, stk. 2). Variationer i formuleringerne beror på mediernes forskellighed.
I første række anlægges et geografisk kriterium, nemlig at materialet offentliggøres fra et domæne, der særligt er tildelt Danmark. For internettets vedkommende drejer det sig om .dk-domæner.
Er der tale om andre domæner, omfatter pligtafleveringsordningen alene materiale, som er rettet mod et publikum i Danmark.
Ved bedømmelsen af, om materialet er rettet mod et publikum i Danmark, vil man først og fremmest lægge vægt på sproget, dvs. om materialet er formuleret på dansk. Men også andre forhold vil kunne indgå i vurderingen af, om materialet er beregnet for et dansk publikum, herunder navnlig om registranten af et domænenavn har fast bopæl i Danmark (fx danske virksomheders internethjemmesider på .com-adresser), om materialet vedrører danske forhold, om ophavsmanden er dansk statsborger, eller om de udøvende kunstnere er danske. Ved fastlæggelsen af, om materialet er rettet mod et publikum i Danmark, skal der anlægges en samlet vurdering af de ovennævnte kriterier.
Til stk. 3
Bestemmelsen er ny.
I en bekendtgørelse vil der blive fastsat bestemmelser om afgrænsning af afleveringspligten efter stk. 1 og 2. Der henvises nærmere til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger om indsamlingsstrategier m.v.
Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at det som hovedregel er registranten af domænenavnet – typisk indehaveren af den pågældende internethjemmeside – der skal anses som afleveringspligtig og derfor er ansvarlig for at give meddelelser om adgangskoder m.v. efter forslaget til § 10.
For så vidt angår spørgsmål om adgang til domæner bemærkes, at et domæne er et adresseområde, som via computer er koblet til det elektroniske netværk, og som giver adgang til netsteder på det givne adresseområde. Netsteder er steder hvor hjemmesider og andre værker offentliggøres, således at der er adgang til dem ved hjælp af elektroniske netværk.
Udtrykket »udgiveren« i 2. pkt. er defineret i forslagets § 17.
Den forpligtelse, som bestemmelsen omfatter, svarer til den forpligtelse, som efter gældende lov § 2, stk. 3, vedrører udgivere af såkaldt statiske netpublikationer.
Registranten af et domænenavn, dvs. den registrerede bruger af det adresseområde, som via en computer er koblet til det elektroniske netværk, og som giver adgang til netsteder på det givne adresseområde, er efter forslaget forpligtet til at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at pligtafleveringsinstitutionen kan foretage en høstning af domænet. Registranten eller udgiveren skal ligeledes efter påkrav give pligtafleveringsinstitutionen de adgangskoder og andre oplysninger, der måtte være nødvendige, for at institutionen kan få adgang til værkerne. Den afleveringspligtige kan kræve, at adgangskoder og lignende ikke meddeles til udenforstående.
Vedrørende den praktiske gennemførelse heraf har Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket oplyst følgende:
»I forbindelse med håndtering af adgangskoder forventes det, at der etableres en sikker netside, hvor man kan angive de nødvendige oplysninger - typisk et brugernavn, et password samt en URL til en login-side. Visse former for adgangskontrol (HTML-form-baseret) kræver yderlige informationer (parameternavne); disse vil pligtafleveringsinstitutionen typisk kunne finde på den angivne login-side, således at der normalt ikke vil være behov for yderlige oplysninger fra den afleveringspligtige. Den afleveringspligtige har mulighed for på eget initiativ at registrere sit netsted på denne side. Hvis der i forbindelse med en indsamling opdages netsteder med adgangsbeskyttelse, som endnu ikke er registrerede, vil pligtafleveringsinstitutionen, i det omfang det er praktisk muligt, kontakte den afleveringspligtige for at få de nødvendige adgangsoplysninger.
I øjeblikket er det ikke almindeligt at kræve, at brugere på internettet skifter adgangskoder med regelmæssige mellemrum. Skulle dette ændre sig, vil pligtafleveringsinstitutionen tilpasse håndteringen af adgangskoder, således at denne regelmæssige ændring foretages automatisk af pligtafleveringsinstitutionen.
Nogle netsteder benytter brugernavne og passwords til at personalisere netsiderne for den enkelte bruger. Såfremt man kan få adgang til det samme materiale uden angivelse af password og brugernavn, er det ikke nødvendigt for netstedet at aflevere disse oplysninger.
Det forventes ikke, at der i forbindelse med tværsnitshøstninger generelt bliver behov for yderligere informationer fra de enkelte netsteder.
Nogle netsteder anvender forskellige metoder til kopibeskyttelse af dele af materialet. Såfremt det vurderes, at det vil være væsentligt at indsamle dette materiale, vil pligtafleveringsinstitutionen i et samarbejde med den afleveringspligtige aftale, hvorledes man med mindst mulig gene for den afleveringspligtige indsamler sådant materiale. Dette kunne fx foregå ved, at dele af materialet afleveres særskilt uden kopibeskyttelse. Såfremt den afleveringspligtige ikke er i besiddelse af de nødvendige tekniske kompetencer, vil pligtafleveringsinstitutionen stille disse til rådighed.
I forbindelse med den selektive høstning er det væsentligt, at de udvalgte netsteder arkiveres så komplet som muligt. Pligtafleveringsinstitutionen vil efter en gennemgang af de udvalgte netsteder kontakte de producenter, hvis netsteder indeholder hindringer for indsamlingen. Det skal i samarbejde med producenterne aftales, hvorledes denne adgang kan etableres mest hensigtsmæssigt for både producent og arkiv. For hovedparten af de udvalgte netsteder forventes samme metode som til tværsnitshøstningen at kunne anvendes.
I nogle tilfælde kan implementering af fx en IP-baseret adgang måske være at foretrække både for producent og arkiv. For materiale, der umiddelbart er beskyttet på anden måde end login-adgangsbegrænsning (fx streamet lyd / video), kan der blive tale om at arkivere materialet via andre protokoller (fx ftp).«
Ministeriet finder, at de her beskrevne procedurer som udgangspunkt bør lægges til grund for pligtafleveringsinstitutionernes videre arbejde. Ministeriet forventer i øvrigt, at procedurerne tilpasses i takt med den teknologiske udvikling, således at opgaven bliver så lidt byrdefuld for de afleveringspligtige, som det til enhver tid er muligt.
I forbindelse med høring har Videnskabsministeriet henledt opmærksomheden på, at man kan udnytte det offentlige net som et intranet, dvs. som et internt netværk, ved ikke at offentliggøre adressen (domænenavnet). Fx kan det ske i forbindelse med et større forskningsprojekt, at en forsker eller en forskergruppe opretter en hjemmeside, hvor forskeren inden endelig publicering af sit forskningsresultat - og med henblik på faglig sparring - kan fremlægge fx resuméer for en begrænset kreds af forskere. Mere traditionelt kunne en sådan foreløbig præsentation af resuméer foregå for andre forskere på en lukket konference.
For så vidt man benytter i princippet offentligt tilgængelige netsteder til formålet vil sådanne netsteder blive omfattet af tværsnitshøstningen og arkiveret. Der vil i så fald også efterfølgende kunne gives adgang til dem efter de herom gældende regler. I sådanne tilfælde, hvor materialet ikke ønskes spredt blandt almenheden - og altså ikke kan betragtes som offentliggjort - må registranten derfor beskytte netstedet med adgangskoder, hvis man vil undgå høstning og udelukke muligheden for offentlig adgang.
Ministeriet finder det vigtigt, at det sikres, at materiale, som ikke kan betragtes som offentliggjort, så vidt muligt heller ikke indsamles. Der vil derfor i bekendtgørelsen, jf. § 8, stk. 3, og § 20, blive fastsat retningslinjer for indsamlingen, således at det bliver muligt at angive, om materiale, der er beskyttet med adgangskoder, er offentliggjort eller ej. Såfremt materialet angives ikke at være offentliggjort, fritages registranten for at oplyse adgangskoder til materialet.
Der er på internettet en de facto standard for, hvordan et netsted kan bede høstere om at overspringe dele af dets materialer. Denne standard, der kaldes »robots.txt«, benyttes sædvanligvis til at sikre, at søgemaskinernes høstere ikke overbelaster netstedet ved at gennemløbe materiale, der alligevel ikke vil være af interesse for dem. Den almindelige etikette er derfor også at følge anvisningerne i robots.txt. Når det gælder materiale, der er omfattet af afleveringspligten, findes det ikke acceptabelt, at høsteren overspringer dette, og den benyttede høster må derfor ikke følge eventuelle anvisninger. Pligtafleveringsinstitutionen vil i overensstemmelse hermed ignorere gældende normer for undladelse af høstning, som fx robots.txt.
Hvis udgiveren af et givet netsted er uvillig til at tillade pligtafleveringsinstitutionen at indsamle, er det teknisk muligt at modificere netstedet således, at pligtafleveringsinstitutionens høster formenes adgang dertil. En sådan modifikation ændrer ikke nødvendigvis ved den almindelige tilgængelighed af netstedet. Det er også muligt at stille den maskinelle høstning særlige, tekniske hindringer i vejen. Problemet med eventuelle afvisninger eller forhindringer skærpes af, at det i praksis er særdeles vanskeligt og ressourcekrævende at konstatere, om et netsted har iværksat sådanne foranstaltninger.
Afvisninger af og forhindringer for høsteren eller undladelse af at give nødvendige oplysninger, falder ind under lovens strafbestemmelser, jf. forslaget til § 21.
For så vidt angår domæner, der særligt er tildelt Danmark, er situationen i dag den, at det er selskabet DK-Hostmaster A/S , der på vegne af Dansk Internet Forum (DIFO) administrerer .dk. Mange danske virksomheder benytter ikke .dk, men forskellige udenlandske nettjenester. Disse virksomheder kan identificeres ved hjælp af Det Centrale Virksomhedsregister. Ifølge bekendtgørelse nr. 811 af 17. august 2000 om Det Centrale Virksomhedsregister kan registret meddele oplysninger om enkelte enheder, om grupper af enheder og om samtlige enheder optaget i registret. Oplysninger fra registret kan leveres eksempelvis på lister, etiketter, disketter, cd-rom og magnetbånd samt via internet og e-post.
Forslaget til § 11 forpligter administratorer af domæner, der særligt tildeles Danmark, til efter påkrav fra en pligtafleveringsinstitution at aflevere dels en liste over de domæner, som administratoren administrerer, og oplysninger om registranter under de pågældende domæner (i dag findes oplysninger om registranterne i den såkaldte whois-database).
Listen med oplysninger om registranter under fx .dk i den såkaldte whois-database kan indeholde oplysninger, som i henhold til anden lovgivning kan fritages fra offentliggørelse. DIFO/DK Hostmaster har oplyst, at oplysninger, der kan fritages fra offentliggørelse, er særligt mærket, hvorfor det kan sikres, at de ikke udleveres til pligtafleveringsinstitutionen.
Den forskning, det indsamlede internetmateriale vil kunne være genstand for, kan imidlertid nødvendiggøre, at det bliver muligt at identificere registranten af et givet domænenavn.
På den baggrund finder ministeriet det rigtigst, at den del af listen over registranter, som i henhold til anden lovgivning kan fritages fra offentliggørelse, afleveres til pligtafleveringsinstitutionen, men at oplysningerne holdes utilgængelige, og at der i bekendtgørelsen, jf. § 19, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet udarbejdes retningslinjer for adgangen til oplysningerne i henhold til lovforslagets § 19, stk. 3. 3.pkt.
Bestemmelsen er ny. I lighed med, hvad der foreslås med hensyn til optagelse af radio- og tv-programmer (forslagets § 15), går forslaget ud på, at udgifterne i forbindelse med høstning m.v. af internetmateriale afholdes af pligtafleveringsinstitutionen.
Til kapitel 4
Lovforslagets kapitel indeholder nye bestemmelser om pligtaflevering af radio- og fjernsynsprogrammer. Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af forslagets § 13, stk. 1, at danske radio- og fjernsynsprogrammer er afleveringspligtige, og at afleveringspligten opfyldes ved, at pligtafleveringsinstitutionen har adgang til at optage programmerne. Der vil således som hovedregel ikke være tale om, at radio- og fjernsynsforetagenderne skal aflevere optagelser af de af afleveringspligten omfattede radio- og fjernsynsprogrammer.
For så vidt angår optagelser af lokale radio- og fjernsynsstationers programmer kan det imidlertid af geografiske grunde være umuligt for Statens Mediesamling at optage programmerne direkte. For disse programmers vedkommende foreslås der en selektiv indsamling (1 uge om året), hvorfor en optagelse på Mediesamlingens vegne og aflevering af optagelser på et fysisk medie kan blive påkrævet af økonomiske grunde. Omkostningerne ved etablering af faciliteter til direkte optagelse ved Statens Mediesamling vil ikke kunne stå i et rimeligt forhold til antallet af optagne programmer.
Til stk. 2
Forslagets § 13, stk. 2, indeholder en afgrænsning af, hvornår et radio- eller fjernsynsprogram anses for at være dansk, nemlig når det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller det udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende hjemmehørende uden for Danmark, og hvor programvirksomheden er rettet til publikum i Danmark.
Ved den foreslåede afgrænsning sikres, at ikke kun radio- og fjernsynsprogrammer fra programforetagender, som er hjemmehørende i Danmark, omfattes af pligtafleveringsordningen, men at ordningen principielt omfatter alle danske programmer.
Til stk. 3
Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 3, at kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af afleveringspligten efter stk. 1 og 2.
Det er hensigten at fastsatte disse regler i bekendtgørelsesform. Det vil blive fastsat, at den i § 13 nævnte pligtafleveringsinstitution for så vidt angår radio- og tv-udsendelser er Statens Mediesamling på Statsbiblioteket.
Med hensyn til omfanget af aflevering er det hensigten at fastsætte regler med udgangspunkt i følgende betragtninger:
For så vidt angår landsdækkende radio- og fjernsynsprogrammer bør afleveringspligten kun gøres gældende i fuldt omfang, når der er tale om landsdækkende radio- og fjernsynsstationer med en væsentlig egenproduktion. Med landsdækkende radio- og fjernsynsstationer menes radio- og fjernsynsstationer, hvis målgruppe er befolkningen i hele landet, uanset om man i enkelte områder eller regioner af tekniske grunde ikke er i stand til at modtage programmerne.
Herved vil radio- og fjernsynsstationer, der stort set udelukkende udsender allerede udgivet musik og programindhold af udenlandsk oprindelse, fx udenlandske biograffilm og tv-serier, ikke blive omfattet af den fulde indsamling. Kulturministeriet finder, at disse stationers programmer kun bør indsamles selektivt med henblik på etablering af et repræsentativt udvalg af programmer til forskningsformål. Det er derfor hensigten at fastsætte, at der for disse stationers programmer skal indsamles én uges programmer om året.
Angående regionale radio- og fjernsynsprogrammer er det hensigten at fastsætte, at disse skal indsamles selektivt og således, at der kun fuldt ud indsamles 3 regionale radio- og fjernsynskanaler – fra henholdsvis hovedstadsområdet, en større provinsby og en landregion.
Vedrørende de lokale radio- og fjernsynsstationers programmer er det hensigten at fastsætte, at der blandt disse stationer skal indsamles repræsentative eksempelsamlinger én uge om året.
Endelig er det hensigten at fastsætte, at betalingsfjernsyn (pay per view), biografkanaler og musikkanalers programmer skal indsamles efter påkrav.
Efter drøftelse med Statens Mediesamling er det tanken, at følgende danske radio- og tv-udsendelser skal optages af Mediesamlingen:
Fuld dækning
Selektiv dækning (1 uge pr. år)
TV:
TV:
DR1
TV3
DR2
TV3+
TV 2 / Danmark
Kanal 5
TV 2 Zulu
TVDanmark
TV 2 Charlie
Øvrige regionale TV 2-virksomheder
DK4
Alle lokal-tv-stationer
Regionale TV 2-virksomheder:
TV 2 Lorry (hovedstad)
TV 2 Østjylland (provinsby)
TV 2 Syd (landregion)
Radio:
Radio:
P1
Voice of Scandinavia
P2
Voice Pop
P3
Radio 100 FM (Talpa)
P4
Øvrige DR-regionalradioer
DR Klassisk
Alle lokalradiostationer
Radio 2
Sky Radio
Nyhedsradioen 24-7
Regionalradioer – DR:
Københavns Radio (hovedstad)
Østjyllands Radio (større provinsby)
Radio Syd (landområde)
Det bemærkes endvidere, at der – i lyset af udviklingen i radio- og fjernsynsforbruget i Danmark – kan ske ændringer i oversigten over, hvilke radio- og tv-udsendelser der skal optages, herunder om der skal ske fuld eller delvis optagelsesdækning. Sådanne ændringer som følge af tilkomst af nye stationer og lukning af eksisterende bør ikke kræve løbende tilpasning af bekendtgørelsen. Statens Mediesamling vil således kunne optage programmer fra nye radio- og fjernsynsstationer på grundlag af principperne i bekendtgørelsen efter drøftelse med ministeriet.
Det fremgår af lovforslagets § 14, at de afleveringspligtige radio- og fjernsynsforetagender skal efter påkrav give pligtafleveringsinstitutionen meddelelse om adgangskoder m.v., der er nødvendige for at få adgang til programmet, fremstille eksemplarer af programmet og gøre programmet tilgængeligt for almenheden.
På tv-området vil dette i praksis betyde, at Statens Mediesamling skal have adgang til de nødvendige dekoderkort for at kunne modtage og optage programmer, som udsendes i krypteret form, og som mediesamlingen skal optage i henhold til de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3.
Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 10 vedrørende værker, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det fremgår af lovforslagets § 15, at udgifter i forbindelse med optagelse af de af ordningen omfattede radio- og fjernsynsprogrammer afholdes af pligtafleveringsinstitutionen. Hermed videreføres princippet i de gældende aftaler med DR og TV 2/DANMARK A/S om aflevering af bånd til Statens Mediesamling.
Til kapitel 5
Lovforslagets kapitel 5 indeholder nye bestemmelser om pligtaflevering af film. Der henvises til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er en omskrivning af den gældende filmlovs bestemmelser om afleveringspligten for danske film med tilhørende materialer.
Efter lovforslaget gælder afleveringspligten for danske film. Dette udtryk skal ifølge stk. 1, 2. pkt., forstås i overensstemmelse med filmloven. Herefter omfattes alle film, der har dansk producent, og som enten er indspillet på dansk eller rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.
Ved en dansk producent forstås efter filmloven en person med dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark; danske selskaber eller filialer af udenlandske selskaber, der er registreret i Danmark; en statslig eller kommunal institution samt fonde og foreninger, hvor direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark.
Endvidere er internationale koproduktioner med dansk deltagelse omfattet af filmloven i det omfang, der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske økonomiske indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende.
Kriteriet om, at filmen skal behandles som dansk efter filmlovens bestemmelser, betyder endvidere, at udenlandske film, der er tekstet eller på anden måde versioneret til offentlig forevisning i Danmark, ikke er omfattet af afleveringspligten.
Indsamling og bevaring af de øvrige udenlandske film, der kan have dansk deltagelse, men som ikke behandles som danske film efter filmloven, må som udgangspunkt forudsættes at ske i oprindelseslandet. Der vil typisk være tale om udenlandske film med deltagelse af fx danske skuespillere, instruktører eller filmarbejdere, men som ikke har finansiel eller anden produktionsmæssig deltagelse fra dansk side.
Afleveringspligten vil omfatte såvel foreviste film som film, der ikke har været forevist, men som blev produceret med henblik herpå. Ved offentlig forevisning forstås i denne sammenhæng, at filmen er tiltænkt forevisning for en forsamling på i størrelsesordenen 50 personer på én gang.
Film, der alene er produceret med henblik på spredning i eksemplarform til salg og udleje eller til udlån på bibliotekerne, er omfattet af lovforslagets kapitel 2 om værker, som offentliggøres ved udgivelse i eksemplarform. Såfremt filmen har opnået støtte fra Filminstituttet, uanset støttens karakter, vil filmen ifølge støttevilkårene skulle afleveres efter de samme retningslinjer, som gælder for film, der er produceret med henblik på offentlig forevisning.
Efter lovforslaget omfatter afleveringspligten to eksemplarer med tilhørende reklamemateriale. I henhold til lovforslagets § 20 vil det i bekendtgørelsesform blive fastsat som hovedregel, at afleveringspligten lige som i den gældende ordning omfatter filmens sikringsmateriale samt en brugt kopi senest to år efter første offentlige forevisning i Danmark. Der henvises til pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Under hensyn til at minimere omkostningerne ved afleveringen af reklamefilm samt andre film, der ikke har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut, vil afleveringsformen kunne afvige fra hovedreglen. Der vil endvidere være afvigelser for internationale koproduktioner m.v. og for film i digitalt format. Regler herom fastsættes i bekendtgørelse, der udstedes i henhold til § 20, stk. 1.
Filmens reklamemateriale omfatter fx stillbilleder, trailers og plakater.
Til stk. 2
Lovforslagets § 16, stk. 2, viderefører filmlovens bestemmelse om, at negativer til danske film ikke må destrueres, før de vederlagsfrit har været tilbudt en pligtafleveringsinstitution (Filminstituttet). Selv om der med bestemmelsen ikke etableres en egentlig pligtaflevering, foreslås den flyttet til den ny pligtafleveringslov, der hermed regulerer alle forhold vedrørende statens indsamling af filmarven.
Til stk. 3
Lovforslagets § 16, stk. 3, er ny. Det præciseres, at udgifter til fremstilling af de pligtafleverede eksemplarer afholdes af producenten. Der vil blive fastsat regler om tilfælde, hvor der kan ydes hel eller delvis godtgørelse for produktionsomkostningerne. En eventuel godtgørelse vil ske med udgangspunkt i de faktiske omkostninger, der er forbundet med fremstilling af eksemplarer af materialer, der særskilt er fremstillet med henblik på aflevering – og vil derfor afhænge af den detaljerede regelfastsættelse om afleveringsformen og begrænsninger i afleveringspligten efter lovforslagets § 20.
Som udgangspunkt sker der ikke ændringer i forhold til den gældende ordning. Den gældende filmlov bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde Filminstituttet kan yde hel eller delvis godtgørelse af udgifter forbundet med afleveringen. Denne bemyndigelse har ikke været udnyttet. Det har således været praksis, at der ikke ydes godtgørelse for afleveringen.
En overvejende del af danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm får en eller anden form for støtte fra Filminstituttet. Det vil være et vilkår for Filminstituttets støtte til danske film, at producenten uanset støttens karakter afleverer filmen uden godtgørelse til Filminstituttet efter den nævnte hovedregel for afleveringsformen.
Udgifter til fremstilling af eksemplarer til pligtaflevering af film, der ikke har fået støtte, forventes at være minimale. Med hensyn til reklamefilm forventer Filminstituttet at etablere en ny digitalt baseret afleveringsform for afleveringen med henblik på, at afleveringsforpligtelsen bliver så lidt byrdefuld som muligt for reklamefilmsproducenterne. For så vidt angår det relativt lille antal spillefilm og kort- og dokumentarfilm, der ikke har fået støtte fra Filminstituttet, er det instituttets vurdering, at det vil være forsvarligt, at pligtafleveringen omfatter filmkopier, der kan have været anvendt til offentlig forevisning.
Til kapitel 6
Lovforslagets kapitel 6 indeholder en række fælles bestemmelser for de pligtafleveringsmaterialer, der omfattes af henholdsvis kapitel 2, 3, 4 og 5. Der er i hovedsagen tale om bestemmelser, som også findes i den gældende pligtafleveringslov.
I den gældende lovs § 3, stk. 2, 2.pkt., er udgiveren defineret som den, der foranstalter spredningen af værkerne. I den nye formulering er udgiver defineret på samme måde som i medieansvarslovens § 2, stk. 1: den, for hvis regning materiale udgives. I praksis har den ændrede definition kun begrænset betydning. Udgiveren er ofte identisk med forlæggeren, pladeselskabet osv.
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 8, stk. 1. Da forslaget til pligtafleveringslov også omfatter materiale, der ikke udgives i eksemplarform, præciseres det, at bestemmelsen kun vedrører de eksemplarer, der afleveres i henhold til kapitel 2.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny.
Lovforslagets kapitel 3-5 vedrører materialer, der offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, radio- og fjernsynsprogrammer samt film. Bevaringsforholdene for disse materialer vil være forskellige, men hvad angår bevaringssikkerheden er strategien baseret på geografisk og mediemæssig redundans. Det betyder, at der ligesom ved trykt materiale afleveres i to eksemplarer, der opbevares på om muligt to forskellige geografiske lokaliteter, og om muligt på forskellige medier eller i forskellige formater.
Til stk. 3 og stk. 4
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., hvorefter pligtafleveret materiale indgår i institutionernes samlinger, svarer til § 8, stk. 2, i den gældende lov.
Forslaget til stk. 3, 2. pkt., præciserer, at pligtafleveringsinstitutionerne må kopiere materialet som led i indsamling og bevaring. Det kan fx dreje sig om optagelse af radio- og fjernsynsprogrammer. Den ophavsretlige hjemmel til kopieringen findes i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af ophavsretsloven, hvor det i § 16, stk. 5, bestemmes, at ophavsretten ikke er til hinder for kopiering i overensstemmelse med pligtafleveringsloven.
For så vidt adgangen til det pligtafleverede materiale ikke er begrænset i medfør af anden lovgivning – fx straffeloven eller persondataloven (jf. de almindelige bemærkninger til pkt. 5.5.5) – må institutionerne gøre det tilgængeligt for almenheden i henhold til ophavsretsloven, jf. forslaget til stk. 3, 3. pkt., som delvis svarer til § 8, stk. 2, i den gældende pligtafleveringslov. Adgangen vedrører såvel materiale, som er afleveret, som materiale, der er kopieret. Der henvises til forslaget til § 16, stk. 6, og § 16 a, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af ophavsretsloven.
For så vidt angår film, der støttes af Det Danske Filminstitut, kan instituttet fastsætte, at støttede film kan vises for et betalende publikum i instituttets biografer. Denne praksis opretholdes.
Det må forudses, at der i det indsamlede materiale, der er offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, vil kunne forekomme ulovligt materiale. Der vil derfor skulle udarbejdes retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig, når sådant materiale opdages.
Udgangspunktet for ministeriets overvejelser herom er, at materialet ikke slettes, men at adgangen til det blokeres. Der henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår personoplysninger vil der ved den nærmere udformning af den bekendtgørelse, der gives bemyndigelse til i lovforslagets § 19, stk. 4, og som vil blive udformet efter indhentning af udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57, skulle tages stilling til forhold af betydning ved behandling af personoplysninger. Der henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 1-3 svarer i hovedsagen til § 9 i den gældende pligtafleveringslov. Stk. 4 svarer til § 6, stk. 2, i den gældende lov.
Forslaget til § 21 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelser af loven, bl.a. manglende iagttagelse af afleveringspligt og manglende efterkommelse af påkrav. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 10.
Forslaget om at ophæve filmlovens §§ 12 og 14-16 er en konsekvens af, at reglerne om pligtaflevering af film foreslås overflyttet fra filmloven til pligtafleveringsloven. Der henvises til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger.
Forslaget om at ophæve § 89 i radio- og fjernsynsloven er en konsekvens af, at reglerne om pligtaflevering af radio- og fjernsynsprogrammer foreslås udtømmende reguleret i pligtafleveringsloven. Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.
I lighed med den gældende pligtafleveringslov bør den nye lov ikke gælde for Færøerne og Grønland, da pligtaflevering er henholdsvis et særanliggende og et hjemmestyreanliggende.