Pligtafleveringsloven § 16

Til stk. 1

Bestemmelsen er en omskrivning af den gældende filmlovs bestemmelser om afleveringspligten for danske film med tilhørende materialer.

Efter lovforslaget gælder afleveringspligten for danske film. Dette udtryk skal ifølge stk. 1, 2. pkt., forstås i overensstemmelse med filmloven. Herefter omfattes alle film, der har dansk producent, og som enten er indspillet på dansk eller rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.

Ved en dansk producent forstås efter filmloven en person med dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark; danske selskaber eller filialer af udenlandske selskaber, der er registreret i Danmark; en statslig eller kommunal institution samt fonde og foreninger, hvor direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark.

Endvidere er internationale koproduktioner med dansk deltagelse omfattet af filmloven i det omfang, der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske økonomiske indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende.

Kriteriet om, at filmen skal behandles som dansk efter filmlovens bestemmelser, betyder endvidere, at udenlandske film, der er tekstet eller på anden måde versioneret til offentlig forevisning i Danmark, ikke er omfattet af afleveringspligten.

Indsamling og bevaring af de øvrige udenlandske film, der kan have dansk deltagelse, men som ikke behandles som danske film efter filmloven, må som udgangspunkt forudsættes at ske i oprindelseslandet. Der vil typisk være tale om udenlandske film med deltagelse af fx danske skuespillere, instruktører eller filmarbejdere, men som ikke har finansiel eller anden produktionsmæssig deltagelse fra dansk side.

Afleveringspligten vil omfatte såvel foreviste film som film, der ikke har været forevist, men som blev produceret med henblik herpå. Ved offentlig forevisning forstås i denne sammenhæng, at filmen er tiltænkt forevisning for en forsamling på i størrelsesordenen 50 personer på én gang.

Film, der alene er produceret med henblik på spredning i eksemplarform til salg og udleje eller til udlån på bibliotekerne, er omfattet af lovforslagets kapitel 2 om værker, som offentliggøres ved udgivelse i eksemplarform. Såfremt filmen har opnået støtte fra Filminstituttet, uanset støttens karakter, vil filmen ifølge støttevilkårene skulle afleveres efter de samme retningslinjer, som gælder for film, der er produceret med henblik på offentlig forevisning.

Efter lovforslaget omfatter afleveringspligten to eksemplarer med tilhørende reklamemateriale. I henhold til lovforslagets § 20 vil det i bekendtgørelsesform blive fastsat som hovedregel, at afleveringspligten lige som i den gældende ordning omfatter filmens sikringsmateriale samt en brugt kopi senest to år efter første offentlige forevisning i Danmark. Der henvises til pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Under hensyn til at minimere omkostningerne ved afleveringen af reklamefilm samt andre film, der ikke har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut, vil afleveringsformen kunne afvige fra hovedreglen. Der vil endvidere være afvigelser for internationale koproduktioner m.v. og for film i digitalt format. Regler herom fastsættes i bekendtgørelse, der udstedes i henhold til § 20, stk. 1.

Filmens reklamemateriale omfatter fx stillbilleder, trailers og plakater.

Til stk. 2

Lovforslagets § 16, stk. 2, viderefører filmlovens bestemmelse om, at negativer til danske film ikke må destrueres, før de vederlagsfrit har været tilbudt en pligtafleveringsinstitution (Filminstituttet). Selv om der med bestemmelsen ikke etableres en egentlig pligtaflevering, foreslås den flyttet til den ny pligtafleveringslov, der hermed regulerer alle forhold vedrørende statens indsamling af filmarven.

Til stk. 3

Lovforslagets § 16, stk. 3, er ny. Det præciseres, at udgifter til fremstilling af de pligtafleverede eksemplarer afholdes af producenten. Der vil blive fastsat regler om tilfælde, hvor der kan ydes hel eller delvis godtgørelse for produktionsomkostningerne. En eventuel godtgørelse vil ske med udgangspunkt i de faktiske omkostninger, der er forbundet med fremstilling af eksemplarer af materialer, der særskilt er fremstillet med henblik på aflevering – og vil derfor afhænge af den detaljerede regelfastsættelse om afleveringsformen og begrænsninger i afleveringspligten efter lovforslagets § 20.

Som udgangspunkt sker der ikke ændringer i forhold til den gældende ordning. Den gældende filmlov bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde Filminstituttet kan yde hel eller delvis godtgørelse af udgifter forbundet med afleveringen. Denne bemyndigelse har ikke været udnyttet. Det har således været praksis, at der ikke ydes godtgørelse for afleveringen.

En overvejende del af danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm får en eller anden form for støtte fra Filminstituttet. Det vil være et vilkår for Filminstituttets støtte til danske film, at producenten uanset støttens karakter afleverer filmen uden godtgørelse til Filminstituttet efter den nævnte hovedregel for afleveringsformen.

Udgifter til fremstilling af eksemplarer til pligtaflevering af film, der ikke har fået støtte, forventes at være minimale. Med hensyn til reklamefilm forventer Filminstituttet at etablere en ny digitalt baseret afleveringsform for afleveringen med henblik på, at afleveringsforpligtelsen bliver så lidt byrdefuld som muligt for reklamefilmsproducenterne. For så vidt angår det relativt lille antal spillefilm og kort- og dokumentarfilm, der ikke har fået støtte fra Filminstituttet, er det instituttets vurdering, at det vil være forsvarligt, at pligtafleveringen omfatter filmkopier, der kan have været anvendt til offentlig forevisning.

Til kapitel 6

Lovforslagets kapitel 6 indeholder en række fælles bestemmelser for de pligtafleveringsmaterialer, der omfattes af henholdsvis kapitel 2, 3, 4 og 5. Der er i hovedsagen tale om bestemmelser, som også findes i den gældende pligtafleveringslov.