Personelloven

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås, at i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om forsvarets personel udgår »af linjen og reserven«.

Derudover foreslås det at ændre § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om forsvarets personel, således at »konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår« ændres til »konstabelgruppen, konstabelelever og værnepligtige menige«.

Den foreslåede ændring § 2, stk. 2, vil indebære, at udtrykket »af linjen og reserven« udgår af bestemmelsen. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.

Desuden vil den foreslåede ændring indebære, at udtrykket »værnepligtige« ændres til »værnepligtige menige«, således at der gives mulighed for, at værnepligtige, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, enten kan være befalingsmænd eller menige.

Dette skyldes, at en del af de værnepligtige, der aftjener værnepligtstjeneste, uddannes til løjtnant eller sergent, hvormed disse vil være befalingsmænd. Det er derfor nødvendigt at ændre definitionen, således at værnepligtige ikke altid vil være menige, men også kan omfattes af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., om befalingsmænd, såfremt de uddannes til løjtnant eller sergent.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at udtrykket »kvinder på værnepligtlignende vilkår« udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel om militært personel. Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste som løjtnant eller sergent, vil således også omfattes af § 2, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 3, i lov om forsvarets personel, hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel, herunder inddeling af personel af linjen og reserven. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvem der betragtes som værende af linjen, og hvem der indgår i reserven. Herudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om, hvorledes værnepligtige befalingsmænd skal indgå i den militære inddeling, og om de skal anses for at være af linjen eller af reserven.

Det forudsættes, at personelgrupper, der ikke har et egentligt ansættelsesforhold som tjenestemand, overenskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighedskontrakt med Forsvaret med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom, som hidtil vil være at betragte som personel af reserven.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af den foreslåede § 2, stk. 3, i lov om forsvarets personel om inddeling af militært personel.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 4, stk. 1, i personelloven fastsætter forsvarsministeren antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan dog ikke overstige i alt 12 måneder.

Det foreslås, at den maksimale tjenestetid for værnepligtige udvides fra i alt 12 måneder til i alt 24 måneder.

Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids maksimale længde skal ses i lyset af forslaget om at udpege værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at indgå i mobiliseringskompagnier, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det forventes, at denne nye gruppe af værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår vil blive indkaldt til en første samlet tjeneste på 8 måneder, hvor de vil modtage en særlig uddannelse med henblik på at kunne indgå i mobiliseringskompagnierne. Hvis de efterfølgende i forbindelse med krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle kunne udnyttes meningsfuldt ved mobilisering, er det nødvendigt, at de får genopfrisket den tidligere modtagne uddannelse, gives en yderligere uddannelse, som bygger ovenpå den allerede modtagne uddannelse, samt at de får mulighed for at træne sammen med deres enhed, inden de indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt indenfor den gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12 måneder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel efter »24 måneder« indsættes »for værnepligtige menige og 36 måneder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at forsvarsministeren får mulighed for at fastsætte den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder. Den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter vil omfatte både den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste.

Den første samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter og sergenter forventes i udgangspunktet at være 24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i op til 12 måneder efterfulgt af op til 12 måneders tjeneste. Med forøgelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder sikres det, at værnepligtige løjtnanter og sergenter, der indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets personel, som hidtil vil kunne indkaldes i op til seks måneder. For værnepligtige løjtnanter og sergenter, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier efter lovens § 8, vil der som hidtil ikke gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste, dog således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste ikke kan overstige den samlede maksimale tjenestetid på 36 måneder. Disse værnepligtige vil således kunne indkaldes til efterfølgende tjeneste ved mobiliseringskompagnier i op til 12 måneder, forudsat at deres første samlede tjeneste vil udgøre 24 måneder.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer for værnepligtige menige.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel om tjenestetidens længde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter regler om uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

Lov om forsvarets personel indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at beordre værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det foreslås at indsætte et nyt § 4, stk. 3, i lov om forsvarets personel, hvorefter Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvarskommandoens underliggende myndigheder vil kunne beordre en værnepligtig menig, der er i gang med at aftjene sin værnepligtstjeneste, til at skulle uddannes til og gøre tjeneste som sergent. Muligheden herfor vil også gælde i forhold til værnepligtige, der er i gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste på baggrund af en aftale herom.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den afgørelse, som Forsvarskommandoens underliggende myndigheder vil skulle træffe, basere sig på et konkret skøn i forhold til de kvalifikationer, som den værnepligtige menige har udvist de første par måneder af værnepligtstjenesten, deres helbredsmæssige forhold samt hvorvidt de kan sikkerhedsgodkendes til det relevante niveau. I afgørelsen vil der desuden skulle lægges vægt på, om der er grunde af særlig betydning for den værnepligtige menige, der taler imod, at den pågældende beordres til at skulle aftjene værnepligtstjeneste som sergent. Sådanne grunde vil eksempelvis kunne foreligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre, at vedkommende har fået tildelt en studieplads på en videregående uddannelse eller har fået endeligt tilsagn om en læreplads, og hvor en udskydelse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne opnå en tilsvarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære familie, vil også kunne indgå som et element i afgørelsen.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige, som bl.a. har de fornødne kvalifikationer til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det vil være Forsvarets behov for værnepligtige sergenter, der vil være styrende for antallet af værnepligtige sergenter.

Derudover foreslås det at indsætte et nyt § 4, stk. 4 , i lov om forsvarets personel, hvorefter afgørelser efter stk. 3 kan påklages til Personelkommandoen. Klager over afgørelser skal være indgivet skriftligt senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt. Personelkommandoens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en afgørelse være meddelt, når den er kommet frem til den klageberettigede værnepligtige. Sendes afgørelsen eksempelvis med digital post, vil den være kommet frem til den værnepligtige, når den er tilgængelig i vedkommendes e-Boks. Den fastsatte klagefrist på to uger skal ses i lyset af Forsvarets behov for at kunne planlægge opstarten af sergentuddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at den ulovbestemte administrative rekursadgang afskæres, for så vidt angår de afgørelser, som Personelkommandoen som rekursinstans træffer i medfør af bestemmelsen. Med bestemmelsen afskæres adgangen til at påklage såvel afgørelsens materielle indhold som spørgsmål om sagsbehandlingsfejl, der måtte knytte sig til afgørelsen, som eksempelvis manglende begrundelse. Afskæringen af rekursadgangen for Personelkommandoens afgørelser er en afvejning mellem på den ene side hensynet til, at den værnepligtige bør have mulighed for at få prøvet afgørelsen om beordring af aftjening af værnepligtstjeneste som sergent ved to forskellige instanser, mens Forsvaret på den anden side bør kunne sikre en rettidig opstart af sergentuddannelsen.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af den foreslåede § 4, stk. 2 og 3, i lov om forsvarets personel om beordring til at gøre værnepligtstjeneste som sergent.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 3-årige periode. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen, at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det har tidligere været forudsat, at pligten til at indgå i totalforsvaret ikke omfatter værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, se hertil bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966.

Efter bemyndigelsen i § 7, 4. pkt., er der udstedt bekendtgørelse nr. 1370 af 9. december 2007 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan værnepligtige, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9 måneders tjeneste ved Kongeskibet Dannebrog, ikke indkaldes til efterfølgende tjeneste.

Som et led i opbygningen af totalforsvarsstyrken foreslås pligten for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår til at stå til rådighed herfor forlænget til 5 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 5-årige periode.

Det forudsættes, at forsvarsministeren i en bekendtgørelse fastsætter, at den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst må udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løsning af totalforsvarsopgaver, dog således, at hvis aktiveringsperioden for den enkelte afbrydes efter udløbet af 5 års-perioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste.

Med henblik på opbygningen af totalforsvarsstyrken er det desuden fremadrettet relevant også at kunne forpligte de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det bemærkes, at forsvarsministeren vil kunne fastsætte en sådan forpligtelse i de administrative regler udstedt i medfør af personellovens § 7, 4. pkt., samt fortsat vil kunne fastsætte regler om fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret.

Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret omfatter efter bestemmelsens ordlyd således som udgangspunkt alle hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2, som fastslår, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter § 7 ikke gælder for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, og som har pligt til at forrette tjeneste heri. Derved sikres det, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, som vil have pligt til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne, ikke også vil have pligt til at forrette tjeneste i totalforsvarsstyrken.

Der findes en række bestemmelser i lov om forsvarets personel, hvor »kvinder« omtales som »hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger således af § 7, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8 i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås, at der i personelloven indsættes en ny § 8, hvorefter de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, vil have pligt til at forrette tjeneste heri. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i mobiliseringskompagniet ved udløbet af 5-års-perioden. De værnepligtige eller kvinder på værnepligtslignende vilkår anses for aktiveret fra den dato, de pågældende skal møde for at forrette efterfølgende tjeneste. Den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompagnier kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov, dog således, at hvis aktiveringsperioden afbrydes efter udløbet af 5 års-perioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste.

Det foreslås endvidere, at forsvarsministerens mulighed for at indkalde de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er udpeget til at indgå i mobiliseringskompagnierne, sker efter samme regler som gælder for indkaldelse til totalforsvarsstyrken, jf. personellovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkaldelse vil dermed kunne ske under krig og andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Det forudsættes herefter, at forsvarsministeren indenfor rammerne af personelloven bl.a. vil fastsætte regler om proceduren for indkaldelse til denne tjeneste, fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret og omfanget af forpligtigelsen, herunder om længden af den efterfølgende tjeneste mv.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der findes en række bestemmelser i lov om forsvarets personel, hvor »kvinder« omtales som »hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger således af § 7, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8 i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Det følger af personellovens § 9, stk. 1, at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er omfattet af forpligtelsen i personellovens § 7, til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Som en konsekvens af den foreslåede § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som indfører en forpligtigelse for visse værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier, foreslås det, at henvisningen i personellovens § 9, stk. 1, ændres, således at der henvises til både § 7 og § 8.

Efter personellovens § 9, stk. 3, har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til tjeneste.

Det foreslås derfor, at der i personellovens § 9 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter tidligere militært personel, der har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde har pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 29. maj 2018. Denne efterfølgende tjeneste kan ikke overstige i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten vil dog ikke gælde for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret.

Ved ansættelse i Forsvaret forstås alene militær ansættelse. En civil ansættelse vil dermed ikke indgå i opgørelsen af, om en tidligere ansat har været ansat i den krævede periode på 1 år. Ved opgørelsen indgår militær ansættelse i alle myndigheder under Forsvarsministeriet, og hvis der har været tale om flere ansættelsesperioder, vil varigheden af disse perioder skulle lægges sammen. Værnepligt og tjeneste i reserven anses ikke for ansættelse i bestemmelsens forstand.

Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I det omfang situationens alvor og presserende karakter tillader det, vil der blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer der indkaldes efter bestemmelsen. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på helbredsmæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af pågældendes kompetencer i den givne situation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret i de nævnte situationer, ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette vil f.eks. gælde reservepersonel samt tidligere ansatte, som er frivillige i Hjemmeværnet, og derved på anden vis er pålagt en pligt til at forrette tjeneste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter personellovens § 9, stk. 4, ydes ansatte, der forretter tjeneste under forhold nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Bestemmelsen er alene forudsat anvendt i situationer, hvor de nationaløkonomiske forhold på grund af krig eller andre ekstraordinære forhold gør det påkrævet, at de ansatte ikke ydes løn m.v. i henhold til de aftalte overenskomster m.v. Se herved forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4976.

Som konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter militært personel efter afsluttet ansættelse i Forsvaret pålægges en pligt til at forrette tjeneste, foreslås den gældende § 9, stk. 4, der vil blive stk. 5, udvidet til også at omfatte tidligere ansatte. Dermed vil tidligere militært personel, som indkaldes efter det nye stk. 4, være omfattet af bestemmelsen.

Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig eller krise efter bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i medfør af den tidligere gældende § 9, stk. 1, i personelloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås tilvejebragt en hjemmel til at indkalde tidligere militært ansatte, og med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås gennemført en forøgelse af den periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste.

Efter den foreslåede § 9, stk. 6, forventes forsvarsministeren at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for Forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempelvis være drift af kritisk infrastruktur, akutmodtagelser på hospitaler, ansættelse i politi, i brandvæsen, i ambulancetjeneste m.v.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse både fastsættes regler om fritagelse af personer, som allerede varetager samfundsvigtige funktioner, og personer, som i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle varetage sådanne funktioner. Der vil endvidere efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om administration af ordningen m.v.

Der findes en række bestemmelser i lov om forsvarets personel, hvor »kvinder« omtales som »hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger således af § 7, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8 i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Det følger af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er hjemsendt, og for hvem militær tjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for militær tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter efter bestemmelsen nærmere regler herom.

Det foreslås, at § 9 a i lov om forsvarets personel ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. § 9 a i lov om forsvarets personel vil dermed fremover blive overflødig, da kvinder ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste i Forsvaret, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af ordningen i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvittighed at gøre militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Forsvarsministeren fastsætter efter personellovens § 11 b, stk. 1, regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade, og at der sker afskedigelse eller kontraktophævelse som følge af tilskadekomsten. Hvis den tilskadekomnes kontrakt var tidsbegrænset og allerede er udløbet, når sagen behandles, foretages en hypotetisk vurdering af, om pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten. Ordningen har alene virkning for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere.

Det foreslås, at der i personellovens § 11 b indsættes et nyt stk. 4 , der udvider ordningen til at gælde for personel, der er påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før den 14. august 1996. Det foreslås med stk. 4, 1. pkt., at for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra 14. august 1996. Desuden foreslås det med stk. 4, 2. pkt., at for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra 1. januar 2018.

Med udvidelsen af den eksisterende ordning vil personel, der er påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse inden 14. august 1996, kunne få udbetalt den supplerende skattepligtige løbende ydelse på samme vilkår som personel, der er påført men under eller som følge af tjeneste under udsendelse 14. august 1996 eller senere. Efterladte til omkomne vil ligeledes være berettigede til ydelsen på samme vilkår. Ydelsen vil dog tidligst kunne udbetales med virkning fra og med 1. januar 2018.

Den forslåede bestemmelse vil således ikke ændre de gældende betingelser for opnåelse af ydelsen eller de beregningsmæssige regler. Betingelsen om, at personellet skal være påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse svarer således til betingelserne i personellovens § 11 b, stk. 1, og skal fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelses forarbejder og relevante praksis.

Forsvarsministeriet vil af egen drift genoptage de sager, hvor der tidligere er blevet givet afslag på ydelsen, men hvor den pågældende ved lovændringen er blevet omfattet af ordningen. Forsvarsministeriet vil endvidere iværksætte en orienteringskampagne om den nye mulighed for at få udbetalt den løbende supplerende skattepligtige ydelse.

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 1, at forsvarsministeren fastsætter regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i de i personellovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade.

Det følger af personellovens § 11 a, stk. 1, at de nævnte opgaver omfatter udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Det følger endvidere af personellovens § 11 b, stk. 2, at ydelsen ved dødsfald udbetales til den efterladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved varigt mén udbetales ydelsen til den skadelidte.

Det følger herudover af personellovens § 11 b, stk. 3, at udbetaling af ydelsen ved varigt mén forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.

Med lovforslaget ophæves de gældende bestemmelser i § 11 b, stk. 1-3, og i stedet indsættes de foreslåede § 11 b, stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås, at § 11 b, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes, således at det fremgår af bestemmelsen, at personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer til skade eller omkommer under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydelse.

Bestemmelsen har til formål at sikre den overenskomstansatte en supplerende ydelse, hvorved den overenskomstansatte samlet set får udbetalt ydelser, der så vidt muligt er svarende til det, en tjenestemand i en tilsvarende situation ville få.

Bestemmelsen er i det væsentligste en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet kravet, om at udbetaling af den supplerende ydelse forudsætter varigt mén, dog foreslås ophævet. Det indebærer, at der fremover efter stk. 1, 1. pkt. – som noget nyt – i forhold til tilskadekomst alene vil være et krav, at den pågældende er kommet til skade under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet. De nærmere kriterier for, hvornår en tilskadekomst er omfattet af ordningen, vil blive fastsat i de regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 11 b, stk. 2, jf. nedenfor.

Udsendelse til udlandet vil – som efter de gældende regler – skulle forstås i overensstemmelse med personellovens § 11 a, stk. 1.

Det foreslås endvidere med § 11 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., at ved tilskadekomst udbetales ydelsen til den skadelidte, og en skattepligtig løbende tillægsydelse udbetales til den skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald udbetales en supplerende skattepligtig løbende ydelse til den efterladte ægtefælle og efterladte børn under 21 år.

Bestemmelsen fastlægger modtagerkredsen for ydelsen. Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende § 11 b, stk. 2. Bestemmelsen indebærer imidlertid – som noget nyt – at der skabes hjemmel til at udbetale en tillægsydelse til børn under 21 år, samtidig med at den skadelidte forælder fortsat modtager den supplerende ydelse.

Ved »ægtefælle« forstås ægtefællen på dødstidspunktet. Der kan således efter bestemmelsen ikke ske udbetaling til tidligere ægtefæller eller til samlevere. Begrebet skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i tjenestemandspensionsloven.

Ved »børn« forstås egne biologiske børn, adoptivbørn og stedbørn, hvis den berettigede til den supplerende ydelse er gift med stedbarnets forælder, og stedbarnet er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem. Begrebet skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i tjenestemandspensionsloven.

Ved »skadelidte« forstås den, der under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet er kommet til skade, og som i øvrigt opfylder de nærmere kriterier for at modtage en supplerende skattepligtig løbende ydelse, jf. den foreslåede § 11 b, stk. 1, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2.

Det foreslås med § 11 b, stk. 2, at forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om ydelsen efter stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte kriterier for beregning af ydelsen samt nærmere kriterier for tildeling af ydelsen, herunder krav om, at der skal være en anerkendt arbejdsskade, krav til erhvervsevnetab, krav om, at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse, og regler om vurderingen i sager, hvor der foreligger konkurrerende afskedigelsesårsager.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om blandt andet kriterier for beregningen af den supplerende ydelse til skadelidte og til deres efterladte ægtefælle og efterladte børn samt tillægsydelsen til børn af skadelidte. Ydelsen til overenskomstansatte, der er kommet til skade, vil blive søgt beregnet således, at der i videst muligt omfang skabes økonomisk ligestilling med tjenestemænd i en tilsvarende situation. Tilsvarende vil beregningerne i størst muligt omfang skulle sikre, at en eventuel efterladt ægtefælle og eventuelle efterladte børn kan modtage en supplerende ydelse, hvor den samlede udbetaling i størst muligt omfang svarer til det, der ville blive udbetalt til en efterlevende ægtefælle og efterlevende børn efter en tjenestemand. Endeligt vil beregningerne så vidt muligt skulle sikre, at den tillægsydelse, som børn af skadelidte kan modtage, beløbsmæssigt svarer til det børnepensionstillæg, som en tjenestemands børn bliver berettigede til, når tjenestemanden som følge af en arbejdsskade bliver utjenstdygtig og dermed pensioneres.

Den supplerende ydelse til den skadelidte vil skulle udgøre differencen mellem de ydelser, den overenskomstansatte vil få udbetalt, og de ydelser, den pågældende ville have fået, hvis vedkommende havde været ansat som tjenestemand. Tilsvarende vil en supplerende ydelse til en efterladt ægtefælle eller til efterladte børn skulle udgøre differencen mellem de ydelser, som de efterladte vil få, og de ydelser, som en efterlevende ægtefælle eller efterlevende børn af en tjenestemand vil få. Det vil skulle fremgå af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, hvilke konkrete ydelser, der skal indgå i beregningerne.

Det vil i reglerne kunne fastsættes, at beløb fra Forsvarets særlige erstatningsordning, eventuel erstatning fra FN, gruppelivsforsikring, frivillige bidrag til arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger samt private pensions- og forsikringsordninger ikke indgår i beregningen af den supplerende ydelse.

Forsvarsministeren vil desuden efter bestemmelsen blive bemyndiget til blandt andet at fastsætte regler om nærmere kriterier for tildeling af ydelsen. Der vil i reglerne blive fastsat krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have anerkendt tilskadekomsten eller dødsfaldet som en arbejdsskade, samt krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have vurderet, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct. Tilsvarende krav følger efter gældende ret af § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og § 11 b, stk. 3, der med lovforslaget foreslås ophævet.

Endvidere vil der i regler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, blive fastsat krav om, at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse. Kravet vil indebære, at det vil være en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at den pågældende er blevet afskediget som følge af tilskadekomsten, eller at den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

De nærmere rammer for vurderingerne vil blive fastsat i de regler, der udstedes.

I de tilfælde, hvor den pågældende er afskediget, men hvor tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke er anført som afskedigelsesårsagen, vil det i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den pågældende er blevet afskediget som følge af tilskadekomsten blandt andet blive vurderet, om der er årsagssammenhæng mellem afskedigelsen og tilskadekomsten.

I forbindelse med en vurdering af, om den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten, vil der skulle tages højde for, at der kan gå lang tid fra den skadelidtes fratrædelse til den pågældendes erhvervsevne bliver påvirket grundet skaden. Ved vurderingen vil den skadelidtes erhvervsforløb efter afgangen blive vurderet. Dette vil ske med henblik på at afklare, hvornår tilskadekomsten har gjort den skadelidte uarbejdsdygtig i et omfang, hvor det er sandsynligt, at denne ville være blevet afskediget. Der vil i den forbindelse blandt andet blive lagt vægt på, om der er truffet en afgørelse om førtidspensionering, om den pågældende arbejder på skånevilkår eller lignende, som kan henføres til tilskadekomsten.

Der vil endvidere i reglerne ske en nærmere regulering af, hvilke kriterier der kan indgå ved vurdering af konkurrerende afskedigelsesårsager, hvor tilskadekomsten under eller som følge af tjenesten under udsendelsen ikke er angivet som årsag ved en egentlig afskedigelse, eller hvor en hypotetisk afskedigelse kunne være sket af andre grunde end tilskadekomsten. Såfremt andre forhold, herunder for eksempel en dom for kriminalitet eller helbredsforringelse af andre årsager end tilskadekomsten, har eller kunne have medført afskedigelse, vil der kunne gives afslag.

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 4, at udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, tidligst kan ske med virkning fra den 14. august 1996. For personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før den 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 1. januar 2018.

Det foreslås, at »påført varigt men« i § 11 b, stk. 4 , der fremadrettet bliver stk. 3, ændres til »kommet til skade«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter kravet om, at den skadelidte skal være påført varigt mén, foreslås ophævet.

Det foreslås med § 11 b, stk. 4, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 2 helt eller delvis kan tillægges virkning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen vil forsvarsministeren kunne fastsætte regler om, at den foreslåede § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, helt eller delvis skal have virkning for afgørelser, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse – eller andre myndigheder – har truffet forud for den 1. januar 2022. Forsvarsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i den foreslåede § 11 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal tillægges virkning for afgørelser, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse – eller andre myndigheder – har truffet forud for den 1. januar 2022.

Dermed vil det kunne sikres, at forsvarsministeren også kan fastsætte regler om, at ændringerne har tilbagevirkende kraft, således at de hidtidige afgørelser, hvor de foreslåede ændringer har været anvendt uden hjemmel, står ved magt. Det vil også omfatte afgørelser fra den periode, hvor der ikke er foretaget den hypotetiske vurdering af, om den pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

Den foreslåede ordning vurderes alene at være af begunstigende karakter og vurderes således ikke at kunne være til ugunst for den omfattede personkreds.