Personelloven § 9

Det følger af personellovens § 9, stk. 1, at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er omfattet af forpligtelsen i personellovens § 7, til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Som en konsekvens af den foreslåede § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som indfører en forpligtigelse for visse værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier, foreslås det, at henvisningen i personellovens § 9, stk. 1, ændres, således at der henvises til både § 7 og § 8.

Efter personellovens § 9, stk. 3, har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til tjeneste.

Det foreslås derfor, at der i personellovens § 9 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter tidligere militært personel, der har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde har pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 29. maj 2018. Denne efterfølgende tjeneste kan ikke overstige i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten vil dog ikke gælde for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret.

Ved ansættelse i Forsvaret forstås alene militær ansættelse. En civil ansættelse vil dermed ikke indgå i opgørelsen af, om en tidligere ansat har været ansat i den krævede periode på 1 år. Ved opgørelsen indgår militær ansættelse i alle myndigheder under Forsvarsministeriet, og hvis der har været tale om flere ansættelsesperioder, vil varigheden af disse perioder skulle lægges sammen. Værnepligt og tjeneste i reserven anses ikke for ansættelse i bestemmelsens forstand.

Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I det omfang situationens alvor og presserende karakter tillader det, vil der blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer der indkaldes efter bestemmelsen. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på helbredsmæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af pågældendes kompetencer i den givne situation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret i de nævnte situationer, ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette vil f.eks. gælde reservepersonel samt tidligere ansatte, som er frivillige i Hjemmeværnet, og derved på anden vis er pålagt en pligt til at forrette tjeneste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter personellovens § 9, stk. 4, ydes ansatte, der forretter tjeneste under forhold nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Bestemmelsen er alene forudsat anvendt i situationer, hvor de nationaløkonomiske forhold på grund af krig eller andre ekstraordinære forhold gør det påkrævet, at de ansatte ikke ydes løn m.v. i henhold til de aftalte overenskomster m.v. Se herved forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4976.

Som konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter militært personel efter afsluttet ansættelse i Forsvaret pålægges en pligt til at forrette tjeneste, foreslås den gældende § 9, stk. 4, der vil blive stk. 5, udvidet til også at omfatte tidligere ansatte. Dermed vil tidligere militært personel, som indkaldes efter det nye stk. 4, være omfattet af bestemmelsen.

Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig eller krise efter bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i medfør af den tidligere gældende § 9, stk. 1, i personelloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås tilvejebragt en hjemmel til at indkalde tidligere militært ansatte, og med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås gennemført en forøgelse af den periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste.

Efter den foreslåede § 9, stk. 6, forventes forsvarsministeren at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for Forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempelvis være drift af kritisk infrastruktur, akutmodtagelser på hospitaler, ansættelse i politi, i brandvæsen, i ambulancetjeneste m.v.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse både fastsættes regler om fritagelse af personer, som allerede varetager samfundsvigtige funktioner, og personer, som i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle varetage sådanne funktioner. Der vil endvidere efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om administration af ordningen m.v.

Der findes en række bestemmelser i lov om forsvarets personel, hvor »kvinder« omtales som »hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger således af § 7, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8 i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.