Personelloven § 4

Efter § 4, stk. 1, i personelloven fastsætter forsvarsministeren antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan dog ikke overstige i alt 12 måneder.

Det foreslås, at den maksimale tjenestetid for værnepligtige udvides fra i alt 12 måneder til i alt 24 måneder.

Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids maksimale længde skal ses i lyset af forslaget om at udpege værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at indgå i mobiliseringskompagnier, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det forventes, at denne nye gruppe af værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår vil blive indkaldt til en første samlet tjeneste på 8 måneder, hvor de vil modtage en særlig uddannelse med henblik på at kunne indgå i mobiliseringskompagnierne. Hvis de efterfølgende i forbindelse med krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle kunne udnyttes meningsfuldt ved mobilisering, er det nødvendigt, at de får genopfrisket den tidligere modtagne uddannelse, gives en yderligere uddannelse, som bygger ovenpå den allerede modtagne uddannelse, samt at de får mulighed for at træne sammen med deres enhed, inden de indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt indenfor den gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12 måneder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel efter »24 måneder« indsættes »for værnepligtige menige og 36 måneder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at forsvarsministeren får mulighed for at fastsætte den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder. Den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter vil omfatte både den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste.

Den første samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter og sergenter forventes i udgangspunktet at være 24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i op til 12 måneder efterfulgt af op til 12 måneders tjeneste. Med forøgelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder sikres det, at værnepligtige løjtnanter og sergenter, der indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets personel, som hidtil vil kunne indkaldes i op til seks måneder. For værnepligtige løjtnanter og sergenter, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier efter lovens § 8, vil der som hidtil ikke gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste, dog således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste ikke kan overstige den samlede maksimale tjenestetid på 36 måneder. Disse værnepligtige vil således kunne indkaldes til efterfølgende tjeneste ved mobiliseringskompagnier i op til 12 måneder, forudsat at deres første samlede tjeneste vil udgøre 24 måneder.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer for værnepligtige menige.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel om tjenestetidens længde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter regler om uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

Lov om forsvarets personel indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at beordre værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det foreslås at indsætte et nyt § 4, stk. 3, i lov om forsvarets personel, hvorefter Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvarskommandoens underliggende myndigheder vil kunne beordre en værnepligtig menig, der er i gang med at aftjene sin værnepligtstjeneste, til at skulle uddannes til og gøre tjeneste som sergent. Muligheden herfor vil også gælde i forhold til værnepligtige, der er i gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste på baggrund af en aftale herom.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den afgørelse, som Forsvarskommandoens underliggende myndigheder vil skulle træffe, basere sig på et konkret skøn i forhold til de kvalifikationer, som den værnepligtige menige har udvist de første par måneder af værnepligtstjenesten, deres helbredsmæssige forhold samt hvorvidt de kan sikkerhedsgodkendes til det relevante niveau. I afgørelsen vil der desuden skulle lægges vægt på, om der er grunde af særlig betydning for den værnepligtige menige, der taler imod, at den pågældende beordres til at skulle aftjene værnepligtstjeneste som sergent. Sådanne grunde vil eksempelvis kunne foreligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre, at vedkommende har fået tildelt en studieplads på en videregående uddannelse eller har fået endeligt tilsagn om en læreplads, og hvor en udskydelse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne opnå en tilsvarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære familie, vil også kunne indgå som et element i afgørelsen.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige, som bl.a. har de fornødne kvalifikationer til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det vil være Forsvarets behov for værnepligtige sergenter, der vil være styrende for antallet af værnepligtige sergenter.

Derudover foreslås det at indsætte et nyt § 4, stk. 4 , i lov om forsvarets personel, hvorefter afgørelser efter stk. 3 kan påklages til Personelkommandoen. Klager over afgørelser skal være indgivet skriftligt senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt. Personelkommandoens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en afgørelse være meddelt, når den er kommet frem til den klageberettigede værnepligtige. Sendes afgørelsen eksempelvis med digital post, vil den være kommet frem til den værnepligtige, når den er tilgængelig i vedkommendes e-Boks. Den fastsatte klagefrist på to uger skal ses i lyset af Forsvarets behov for at kunne planlægge opstarten af sergentuddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at den ulovbestemte administrative rekursadgang afskæres, for så vidt angår de afgørelser, som Personelkommandoen som rekursinstans træffer i medfør af bestemmelsen. Med bestemmelsen afskæres adgangen til at påklage såvel afgørelsens materielle indhold som spørgsmål om sagsbehandlingsfejl, der måtte knytte sig til afgørelsen, som eksempelvis manglende begrundelse. Afskæringen af rekursadgangen for Personelkommandoens afgørelser er en afvejning mellem på den ene side hensynet til, at den værnepligtige bør have mulighed for at få prøvet afgørelsen om beordring af aftjening af værnepligtstjeneste som sergent ved to forskellige instanser, mens Forsvaret på den anden side bør kunne sikre en rettidig opstart af sergentuddannelsen.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af den foreslåede § 4, stk. 2 og 3, i lov om forsvarets personel om beordring til at gøre værnepligtstjeneste som sergent.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.