Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 56 af 15/01/2026

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Overgangsloven § 160

Delingsrådet behandler efter reglerne i kapitel 12 og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf, sager om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

Detaljer

Forarbejder til Overgangsloven § 160

Bestemmelsen omhandler Delingsrådets kompetence. Der er ingen regulering i gældende ret af dette spørgsmål.

Det foreslås i § 160, at Delingsrådet efter reglerne i kapitel 12 og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf, behandler sager om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

Bestemmelsen vil indebære, at Delingsrådets behandling af sager vil skulle ske efter den fremgangsmåde, der følger af reglerne i lovens kapitel 12 og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf, om fremgangsmåden for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

Bestemmelsen vil blandt andet indebære, at Delingsrådets behandling af sager om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte vil skulle ske efter reglerne om overførsel heraf, der er fastsat i § 152, stk. 1. Delingsrådet træffer efter § 152, stk. 1, beslutning om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte efter § 141, stk. 1, 5-7 og 9-11, § 142, stk. 1 og 3-6, og §§ 143, 144, 147 og 148 og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, mellem på den ene side den kommune, hvorfra der overføres opgaver, og på den anden side den region, hvortil kommunens opgaver overføres. For kommuner, der ligger inden for Region Sjællands og Region Hovedstadens område, træffer Delingsrådet beslutning efter 1. pkt. om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra disse kommuner til Region Østdanmark.

Delingsrådet træffer dog efter § 152, stk. 3, jf. § 149, stk. 2, ikke beslutning i det tilfælde, hvor det ved forskrift udstedt i medfør af kapitel 10 eller 11 fastsat, at bestemte aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte overtages af en bestemt region. Delingsrådet vil dog kunne tage stilling til konkrete tvivlsspørgsmål om anvendelse af disse bestemmelser.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 152, stk. 1 og 3.