Lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) § 16

Det foreslås i § 16, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2 , at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 20, 22, 23 og 37.

Baggrunden for forslaget er, at bestemmelserne i § 1, nr. 5-8 og nr. 18 i lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, jf. lov nr. 1191 af 8. juni 2021, foreslås ophævet og nyaffattet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 22, 23 og 37 og § 15.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de foreslåede nyaffattede bestemmelser i § 1, nr. 20, 22, 23 og 37, bør sættes i kraft samtidig med, at udlændinge- og integrationsministeren sætter lov nr. 1191 af 8. juni 2021 i kraft, således at den samlede vedtagne ordning om overførsel til et tredjeland og mulighed for frihedsberøvelse i forbindelse hermed igangsættes samtidig.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at § 1, nr. 1-3 og 9, ikke finder anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovforslagets fremsættelse den 27. januar 2022. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

De hidtil gældende regler vil også finde anvendelse for ansøgninger, der indgives den 27. januar 2022 eller senere, og som – under forudsætning af at loven vedtages – måtte blive færdigbehandlet inden lovens ikrafttræden.

Det betyder, at de foreslåede skærpelser af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, om ægtefællesammenføring, § 9, stk. 23, om familiesammenføring med børn, og § 11, stk. 3, nr. 3, om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil gælde for ansøgninger, der indgives den 27. januar 2022 eller senere, og som ikke er færdigbehandlet inden lovens ikrafttræden.

Forslaget vil også betyde, at der i ansøgninger om familiesammenføring med børn, der er indgivet før lovforslagets fremsættelse, ikke vil kunne meddeles afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 23, med henvisning til, at den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 215 a. Ansøgningen vil dog skulle vurderes efter udlændingelovens § 9, stk. 22, hvorefter der ikke kan gives opholdstilladelse til et barn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv.

Udlændinge, der har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse før lovforslagets fremsættelse, og som er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 215, 215 a, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a, vil ikke være udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, men ville kunne være udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i et nærmere bestemt tidsrum, jf. § 11 a, jf. § 11, stk. 9.

Endvidere vil herboende udlændinge, der inden lovforslagets fremsættelse har ansøgt om at få ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke skulle opfylde kravet om ikke at være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 215, 215 a, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Udlændingestyrelsen har orienteret om de nye, forventede regler på hjemmesiden www.nyidanmark.dk under høringen af myndigheder og organisationer forud for fremsættelsen af lovforslaget og igen samtidig med fremsættelsen af lovforslaget. Der er i den forbindelse orienteret om, at ansøgninger indgivet den 27. januar 2022 eller senere, og som ikke er færdigbehandlede på ikrafttrædelsestidspunktet, vil blive behandlet efter de nye regler, og at et gebyr ikke vil blive tilbagebetalt.

Det foreslås i § 16, stk. 4, at § 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 ikke finder anvendelse for domme efter straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. En person, der efter lovens ikrafttræden dømmes for vold efter straffelovens § 244, stk. 2, begået mod en person under 18 år i nære relationer inden lovens ikrafttræden, vil med bestemmelsen ikke være omfattet af den foreslåede 3-årige karantæne i ydelsessystemet.

Det foreslås i § 16, stk. 5 , at § 12, nr. 1, og § 13, nr. 9, finder anvendelse for alle ansøgninger om hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7 a, og hjemrejsestøtte, jf. hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2-4, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden eller senere er under behandling.

Bestemmelsen medfører, at alle ansøgninger om hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7 a, og hjemrejsestøtte, jf. hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2-4, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden eller senere er indgivet til hhv. kommunalbestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, vil være omfattet af lovforslaget. Det vil omfatte ansøgninger, hvor kommunalbestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen har modtaget ansøgninger om hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte, men hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan bevilliges støtte. Sager, hvor der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er truffet endelig afgørelse om bevilling af hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte, vil ikke være omfattet af loven.

Det foreslås i § 16, stk. 6, at lovens § 14 har virkning fra og med den 1. juni 2021, dvs. fra hjemrejselovens ikrafttræden.

Ved indførelsen af hjemrejseloven ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 var det forudsat, at udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1, fortsat skulle kunne modtage hjælp til dækning af udgifter, som det hidtil var muligt for personkredsen efter repatrieringsloven.

Det har ikke været tiltænkt, at ydelser efter hjemrejseloven skal være skattepligtige. Ændringen har alene begunstigende virkning for ydelsesmodtagerne og foreslås derfor gennemført med tilbagevirkende kraft.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i § 16, stk. 7, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 42 e, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 42 e, stk. 7, jf. denne lovs § 1, nr. 30.

Det foreslås i § 16, stk. 8 , at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 1, nr. 20, 22, 23 og 37, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft.

Baggrunden for forslaget er, at bestemmelserne i § 1, nr. 5-8, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, foreslås nyaffattet med lovforslagets § 1, nr. 20, 22, 23 og 37.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven, hvis loven ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der bør gælde en revisionsbestemmelse for forslagets § 1, nr. 20, 22, 23 og 37, som svarer til den revisionsbestemmelse, der er fastsat i § 2, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, således at der vil ske en eventuel revision af den samlede vedtagne ordning om overførsel til et tredjeland og muligheden for frihedsberøvelse i forbindelse hermed.