Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 2601 af 28/12/2021

Justitsministeriet

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) § 15

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og § 2 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 136 a, stk. 3, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) § 15

Til nr. 1

Det fremgår af § 136 a, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., at kapitalforeningen efter anmodning skal udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder om foreningens forsøg på at identificere foreningens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 etableres en ny national enhed, hvori dele af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, herunder Hvidvasksekretariatet, indgår.

Med lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det derfor at ændre i § 136 a, stk. 3 , således at kapitalforeningen efter anmodning skal udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder om foreningens forsøg på at identificere kapitalforeningens reelle ejere, til Hvidvasksekretariatet.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af etableringen af National enhed for Særlig Kriminalitet, jf. den foreslåede § 110 a, og en præcisering som følge af, at de nævnte bestemmelser er rettet mod Hvidvasksekretariatet og ikke National enhed for Særlig Kriminalitet, hvor Hvidvasksekretariatet organisatorisk kommer til at høre under.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.