Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven (Adgang til indkomstregisteret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven (Adgang til indkomstregisteret i forbindelse med dedikeret vejledning om repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt for hjælp til repatriering, høring af politiet i alle repatrieringssager, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsendelse, ændring af reglerne om behandling af sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret og fastsættelse af indrejseforbud ved overskridelse af en udrejsefrist m.v.) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter loven, herunder om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer efter lovens § 9 c, stk. 2, træffes af Udlændingestyrelsen.

Det foreslås, at der som § 3 a, stk. 1, indsættes i hjemrejseloven, at Hjemrejsestyrelsen efter 18 måneder fra udløbet af udrejsefristen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Med den foreslåede ændring får Hjemrejsestyrelsen kompetence til at vurdere, om betingelserne for at anse en udlænding som udsendelseshindret efter kriterierne i § 9 c, stk. 2, er opfyldt.

Hjemrejsestyrelsen vil have pligt til af egen drift at vurdere, om betingelserne for opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer er opfyldt, snarest efter at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af udrejsefristen.

Det foreslås derudover, at der som § 3 a, stk. 2, indsættes, at træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, sender Hjemrejsestyrelsen afgørelsen til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse af, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse.

I de sager, hvor Hjemrejsestyrelsen vurderer, at betingelserne for opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer ikke er opfyldt, sender Hjemrejsestyrelsen ikke sagen til Udlændingestyrelsen, men træffer i stedet afgørelse om, at vedkommende ikke er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen herefter hver 18. måned vil skulle vurdere, om udlændingen nu er udsendelseshindret.

Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det indebærer, at forvaltningslovens regler følgelig vil skulle iagttages i forbindelse med både den forudgående sagsbehandling og ved selve afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i hjemrejselovens § 20, stk. 1, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke videregiver alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgning herom, jf. dog udlændingelovens § 45 b.

Det foreslås, at § 20, stk. 1, ændres således, at », der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« indsættes efter »en udlænding«, og at »når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom,« udgår.

Alle udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1, vil dermed blive omfattet af bestemmelsen. Herved vil blandt andre udlændinge, som er udvist eller skal overføres til et andet medlemsland i medfør af Dublinforordningen, også blive omfattet af bestemmelsen. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet og Flygtningenævnet vil således også i blandt andet sådanne sager uden udlændingens samtykke skulle videregive alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af udlændingen.

Den nuværende bestemmelse omfatter alene udlændinge, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har frafaldet ansøgningen herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.1 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af hjemrejselovens § 20, stk. 2, at indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgning herom.

Det foreslås, at der i § 20, stk. 2, indsættes efter »en udlænding«: », der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« og at »når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom« udgår. Herved vil blandt andre udlændinge, som er udvist eller skal overføres til et andet medlemsland i medfør af Dublinforordningen, også blive omfattet af bestemmelsen. Indkvarteringsoperatøren, for det indkvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, vil således også i blandt andet sådanne sager uden udlændingens samtykke skulle videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af udlændingen.

Den nuværende bestemmelse omfatter alene udlændinge, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har frafaldet deres ansøgning herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.1 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås at tilføje et nyt stk. 3 i hjemrejselovens § 20, hvorefter myndigheder, institutioner og sundhedspersoner efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen vil skulle videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. vedrørende udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om en udlændings helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at myndigheder, institutioner og sundhedspersoner vil skulle videregive de i bestemmelsen nævnte oplysninger, som må antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Med patientjournaler m.v. menes de patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter.

De helbredsoplysninger, der er nødvendige for Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse eller et eventuelt behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen vil være enhver oplysning om patientens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder en persons kontakt med sundhedsvæsenet, som kan have indflydelse på den pågældendes tilstand under udsendelsen, fra afgang til ankomst i destinationslandet. Der kan være tale om oplysninger om resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specificering af eventuelt behov for medicin, som kan have indvirkning på, om en udsendelse kan gennemføres, herunder eventuelt under anvendelse af den nødvendige tvang og magt, eller om der eventuelt skal tages særlige forholdsregler eller lægelige foranstaltninger i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen. Der kan være tale om helbredsoplysninger om, at den pågældende lider af sindssygdom eller en tilstand, der kan sidestilles hermed, eller har kognitive funktionsnedsættelser, i det omfang det har betydning for gennemførelsen af en udsendelse og nødvendige forholdsregler i den forbindelse, herunder også i tilfælde af tvang og magtanvendelse. Der kan også være tale om oplysninger om, at en udlænding skal have lægeordineret medicin udleveret i doser under udsendelsen eller have udleveret tilstrækkeligt med medicin, så den pågældende har medicin til det første stykke tid i hjemlandet. I disse tilfælde vil Hjemrejsestyrelsen, ud over oplysning om medicinen, tillige kunne have behov for at modtage oplysninger om og vejledning i dosering af den pågældende medicin.

Der vil således kunne videregives oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategorier af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Det er en forudsætning, at der ikke anmodes om videregivelse af oplysninger i et videre omfang, end det der er påkrævet efter formålet. Hjemrejsestyrelsen skal i sin anmodning derfor i videst muligt omfang konkretisere, hvilke oplysninger der er behov for at modtage, samt til hvilket formål oplysningerne skal bruges.

Herefter vil det vil være den sundhedsperson, som er i besiddelse af helbredsoplysningerne, der på baggrund af anmodningen fra Hjemrejsestyrelsen vil skulle fortage vurderingen af, hvilke oplysninger der må antages at have væsentlig betydning for styrelsens vurdering af muligheden for udsendelse af udlændingen, af om der er behov for særlige forholdsregler, eller af om der er behov for lægeordineret medicin, og dermed om videregivelsen er berettiget, jf. sundhedslovens § 43, stk. 3, hvorefter den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter sundhedslovens § 43, stk. 2 er berettiget.

Oplysninger, som ikke skønnes at være af væsentlig betydning for denne vurdering, vil ikke kunne videregives efter bestemmelsen. Det indebærer, at såfremt en patientjournal m.v. indeholder oplysninger, der ikke kan antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens sagsbehandling, må disse oplysninger ikke videregives. Det kan f.eks. være oplysninger om ægteskabelige forhold, forholdet til ens pårørende eller oplysninger om resultatet af undersøgelser, diagnoser eller lignende, der ikke har betydning for gennemførelse af en udsendelse, herunder eventuelt under anvendelse af tvang og magt, og som derfor ikke kan have betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, af om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelse, eller af om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Den pågældende sundhedsperson vil inden videregivelse skulle frasortere de irrelevante oplysninger, enten ved overdækning i forbindelse med kopiering eller ved at tilbageholde dele af journalen. I nogle tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en erklæring, redegørelse el. lign. til den pågældende myndighed.

Det vil endvidere være en betingelse for vurderingen af, om helbredsoplysningen er af væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering, at udsendelsesbestræbelserne er påbegyndt, således at der er konkrete planlægningstiltag. Hjemrejsestyrelsen vil således ikke på ethvert givent tidspunkt under behandlingen af en udsendelsessag kunne anmode om at få videregivet oplysninger efter bestemmelsen, hvis planlægningen af udsendelsen endnu ikke er påbegyndt. Det kan ikke fastsættes entydigt, hvornår udsendelsesbestræbelserne er påbegyndt med konkrete planlægningstiltage, men det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen som udgangspunkt bør afholde sig fra at anmode om at få udleveret oplysninger, indtil et tidspunkt, hvor oplysningerne vil skulle anvendes i planlægningen af et relativt konkretiseret påtænkt udsendelsesscenarie.

Videregivelsen vil kunne ske uden udlændingens samtykke. Det forudsættes i overensstemmelse med udgangspunktet i sundhedslovens § 43, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen, forinden der anmodes om oplysninger, har forsøgt at indhente udlændingens samtykke. Særligt i relation til udsendelse gælder dog, at oplysning om Hjemrejsestyrelsens indhentning af helbredsoplysninger vil kunne afsløre, at en udsendelse er nært forestående, og at der i særlige situationer kan være grund til ikke at oplyse den pågældende om Hjemrejsestyrelsens anmodning, hvis der er risiko for, at den pågældende vil unddrage sig udsendelse. Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen i sådanne tilfælde i forbindelse med anmodningens fremsættelse oplyser, hvis der er konkret grund til, at udlændingen ikke skal oplyses om styrelsens anmodning. Det forudsættes, at denne fremgangsmåde alene vil blive anvendt helt undtagelsesvist og alene i de situationer, hvor det vurderes at være afgørende for udsendelsens gennemførelse, at udlændingen ikke får oplysning om Hjemrejsestyrelsens anmodning.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i alle sager, hvor Hjemrejsestyrelsen bistår en udlænding med udrejsen, herunder ledsaget udsendelse. Det er forventningen, at bestemmelsen hovedsageligt vil være relevant i tilfælde, hvor en udlænding ikke medvirker til sin udrejse, og heller ikke vil samtykke til, at styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplysninger. Det kan ikke udelukkes, at bestemmelsen også kan blive relevant i sager, hvor udlændingen medvirker ved udsendelsesbestræbelserne i øvrigt, men ikke ønsker at samtykke til at styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplysninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at styrelsen forinden forsøger at få den pågældendes samtykke i overensstemmelse med sundhedslovens § 43, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.2 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8.

Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 7, at politidirektørens afgørelser efter lovens § 18 kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, indsættes henvisning til § 22, stk. 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås indsat i hjemrejselovens § 22, stk. 7, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, i hjemrejseloven om, at en udlænding ikke kan anses for udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, også skal kunne påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Til nr. 6

Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter §§ 3 og 4, § 5, stk. 3, § 7, § 7 a, § 8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2 og 4, kan ikke påklages.

Det foreslås, at der i opregningen i § 22, stk. 3, indsættes henvisning til Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding kan anses for udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding kan anses for udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, ikke kan påklages.

Udlændingestyrelsens efterfølgende afgørelse i sagen vil fortsat kunne påklages til udlændinge- og integrationsministeren, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 7, at politidirektørens afgørelser efter § 18 kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 7, indsættes en henvisning til Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding ikke er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding ikke er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil kunne påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, overføres fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan efter udlændingelovens § 46 a, stk. 4, påklages til udlændinge- og integrationsministeren. Den foreslåede ændring skal således videreføre klageadgangen til udlændinge- og integrationsministeren i de sager, hvor myndighederne vurderer, at en udlændingen ikke er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.