Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) § 10

Forarbejder til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) § 10

Til nr. 1

Efter lejelovens § 72, 1. pkt., må en lejer ikke uden sin ægtefælles samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Det fremgår af 2. pkt., at hvis den anden ægtefælle er umyndig, meddeler værgen samtykket. Det følger af 3. pkt., at bestemmelserne i retsvirkningslovens § 18, stk. 2, og i § 20 finder tilsvarende anvendelse.

Er en lejeaftale ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren efter lejelovens § 81, stk. 1, opsige lejeaftalen. Efter stk. 2, må lejeren dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at lovens § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Efter retsvirkningslovens § 18, stk. 1, må en ægtefælle ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig. Det samme gælder fast ejendom, som ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til.

Hvis den anden ægtefælle nægter at give samtykke til sådanne dispositioner, kan statsforvaltningen efter retsvirkningslovens § 20 give tilladelse til dispositionen, hvis "der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen". Statsforvaltningen foretager i sådanne sager en konkret vurdering af ægtefællernes interesser, og tilladelse gives efter praksis, når ægtefællens nægtelse må anses som urimelig.

Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. retsvirkningslovens § 52 a, stk. 1.

Har ejerægtefællen foretaget dispositioner over fast ejendom, der er omfattet af retsvirkningslovens § 18, uden enten samtykke fra den anden ægtefælle eller tilladelse fra statsforvaltningen, kan den anden ægtefælle efter bestemmelsens stk. 2 anlægge en retssag med henblik på omstødelse af dispositionen.

Omstødelse sker ved dom. Retssag om omstødelse skal anlægges inden 3 måneder efter, at ægtefællens har fået kundskab til retshandlen, og senest inden 1 år efter, at dispositionen er blevet tinglyst.

Efter retsvirkningslovens § 18, stk. 2, er det en betingelse for omstødelse af en disposition vedrørende fast ejendom, at køberen "indså eller burde indse", at ejerægtefællen var uberettiget til at foretage dispositionen. Det er den ikke-handlende ægtefælle, der har bevisbyrden for, at medkontrahenten indså eller burde have indset, at ejerægtefællen ikke var berettiget til at foretage dispositionen.

Om retsvirkningslovens §§ 18 og 20 henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.1., i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.3. og 3.7.4., i det nævnte lovforslag foreslår Børne- og Socialministeriet, at bestemmelserne i retsvirkningslovens § 18, stk. 1, § 18, stk. 2, og § 20 videreføres i de foreslåede bestemmelser i henholdsvis §§ 6 og 8 og § 7, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Det foreslås dog i § 8, stk. 1, i lovforslaget til lov om ægtefællers økonomiske at bevisbyrden i forhold til den gældende § 18, stk. 2, i retsvirkningsloven vendes om, således at det er medkontrahenten, der skal bevise, at vedkommende var i god tro med hensyn til ejerægtefællens ret til at råde over boligen. Det foreslås endvidere, at også den anden part i en aftale om fremleje (medkontrahenten) kan anmode statsforvaltningen om at tillade aftalen.

På den baggrund foreslås det, at henvisningen i lejelovens § 72 til retsvirkningslovens § 18, stk. 2, og § 20 ændres, således at der i stedet henvises til de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Det bemærkes, at det i § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold foreslås, at den gældende beskyttelse i retsvirkningslovens § 18 mod afhændelse og pantsætning af fast ejendom, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er tilknyttet, afskaffes. Dette begrundes med, at den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til en ejendom, der ejes af den anden ægtefælle, i vidt omfang vil være beskyttet af lejelovens regler, og at denne ægtefælle kan og bør sikre sig og sin erhvervsvirksomhed ved at skrive lejekontrakt med ejerægtefællen.

Denne begrundelse kan ikke anvendes i relation til lejeboliger. Hvis lejerens ægtefælle indgår en lejeaftale med lejeren, vil der være tale om fremleje, og ægtefællen bliver fremlejetager. En fremlejetager nyder ikke den samme beskyttelse efter lejelovgivningen, som en traditionel lejer, der har et kontraktforhold til ejendommens ejer. Den traditionelle lejers rettigheder er beskyttet mod enhver uden tinglysning. Lejeren beholder således sin brugsret, hvis ejendommens ejer f.eks. sælger ejendommen eller går konkurs. Den beskyttelse har fremlejetageren ikke, da fremlejetageren alene har et kontraktforhold med lejeren. Hvis hovedlejeforholdet ophører, ophører fremlejeforholdet også.

Den gældende beskyttelse i lejelovens § 72, 1. pkt., mod fremleje af et lejemål, som medfører, at det lejede ikke længere kan tjene som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed, foreslås således ikke ændret.

Ovennævnte forslag om ændring af henvisningerne i lejelovens § 72, 3. pkt., vil indebære, at statsforvaltningen ligesom i dag efter anmodning fra den ægtefælle, der er lejer af det pågældende lejemål, kan tillade fremleje af lejemålet, hvis der ikke en rimelig grund til at nægte at gennemføre aftalen herom. Som noget nyt kan en sådan anmodning også indgives af den anden part i aftalen.

Har den ægtefælle, der er lejer af det pågældende lejemål, indgået en aftale om fremleje, der er omfattet af lejelovens § 72, 1. pkt., uden samtykke fra den anden ægtefælle eller uden statsforvaltningens tilladelse, kan aftalen efter den foreslåede § 8, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold efter anmodning fra den anden ægtefælle omstødes ved dom. Aftalen kan dog ikke omstødes, hvis den anden part i aftalen godtgør, at parten ikke vidste eller burde have vidst, at lejeren ikke var berettiget til at indgå aftalen.

Omstødelsessag efter den foreslåede § 8, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold skal efter bestemmelsens stk. 2 anlægges inden 3 måneder efter, at den anden ægtefælle fik kendskab til aftalen. Uanset hvornår den anden ægtefælle fik kendskab til aftalen, skal sagen dog anlægges senest 1 år efter, at aftalen blev gennemført. Hvis aftalen blev tinglyst, inden aftalen blev gennemført, regnes 1 års fristen fra tinglysningen.

Er en lejeaftale ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren efter lejelovens § 81, stk. 1, opsige lejeaftalen. Efter stk. 2 må lejeren dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at lovens § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Med henvisningen i lejelovens § 81, stk. 1, til lovens § 72, 2. og 3. pkt., vil bestemmelserne i de foreslåede § 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske forhold finde tilsvarende anvendelse på opsigelse af lejemål.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7., i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.