Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af ægteskabslovens § 12, 1. pkt., at det skal godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelse af ægteskabsbetingelserne), før ægteskab indgås. Børne- og socialministeren fastsætter regler herom, jf. lovens § 12, 2. pkt. Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til i § 2 i bekendtgørelse nr. 1857 af 23. december 2015 at fastsætte regler om, at en ansøgning om prøvelse skal indgives på en bestemt blanket – ægteskabserklæringen. Blanketten skal som udgangspunkt indgives digitalt, men kan i visse situationer indgives i papirform. I blanketten skal parterne give forskellige oplysninger om deres personlige forhold, herunder om de tidligere har været gift.

Efter lovens § 13, stk. 1, foretages prøvelse af ægteskabsbetingelserne af kommunen.

Det foreslås, at der i ægteskabslovens § 12 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter børne- og socialministeren fastsætter regler om, at parterne ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold.

Denne bemyndigelse vil blive udmøntet ved, at der fastsættes regler om, at parterne ved digital indsendelse af ægteskabserklæringen modtager denne vejledning i form af en digital pjece, der indeholder orientering om loven om ægtefællers økonomiske forhold.

Parterne vil således inden indgåelse af ægteskabet få vejledning om loven om ægtefællers økonomiske forhold, herunder om formuedelingen ved separation, skilsmisse og død. samt om mulighederne for at skræddersy en formueordning, der passer til netop deres situation, f.eks. ved aftale om særeje m.v.

I vejledningen vil parterne blive opfordret til at overveje, om de har behov for at aftale en anden formueordning, og de vil blive informeret om, at de bør overveje at søge juridisk rådgivning om formueordningen, navnlig hvis de påtænker at indgå aftale om at fravige ligedelingsordningen.

Vejledningen udarbejdes af Børne- og Socialministeriet med inddragelse af de relevante myndigheder, organisationer m.v. Vejledningen vil løbende blive opdateret.

Ægtefæller, der ikke udfylder anmodningen digitalt, får pjecen fra kommunen, når de bestiller ægteskabserklæringen.

Oplysningerne i pjecen suppleres med mere fyldige oplysninger om loven om ægtefællers økonomiske forhold på en relevant hjemmeside.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af ægteskabslovens § 6, at ægteskab ikke må indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende. Efter lovens § 9 må den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består (bigami).

Et ægteskab, der er indgået i strid med lovens §§ 6 eller 9, omstødes ved dom, jf. lovens § 23. Sag herom kan anlægges af Ankestyrelsen eller af en af ægtefællerne. Hvis der er tale om bigami, kan ægtefællen i det tidligere ægteskab tillige anlægge sag.

Det fremgår af ægteskabslovens § 24, stk. 1, at et ægteskab endvidere omstødes ved dom efter påstand af den ene ægtefælle, 1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt, 2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab, 3) hvis han ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå ægteskab, eller 4) hvis han blev forledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt. Lovens § 24, stk. 2, indeholder frister for, hvornår sag om omstødelse senest skal anlægges (op til 3 år).

Efter ægteskabslovens § 25, stk. 1, medfører omstødelse af et ægteskab samme retsvirkninger som skilsmisse. I bestemmelsens stk. 2 henvises der til reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 i relation til formuedelingen.

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 60, at hver ægtefælle ved skifte i anledning af omstødelse af ægteskab forlods udtager så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave eller har overført til fællesboet fra eget særeje. Rækker den fælles formue ikke, sker der forholdsvis afkortning.

Bestemmelsen må forstås sådan, at formue, som ægtefællerne ikke udtager forlods, deles lige mellem ægtefællerne, jf. retsvirkningslovens § 16, stk. 2, hvorefter hver ægtefælle eller ægtefællens arvinger ved ægteskabets ophør udtager halvdelen af delingsformuen, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel.

Efter ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, ophører formuefællesskabet (ophørsdagen) ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse. Efter lovens § 51, stk. 4, kan ægtefællerne under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 3. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren bestemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 3, jf. lovens § 51, stk. 5.

Det fremgår af ægteskabslovens § 26, at omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved omstødelsesdommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de øvrige omstændigheder.

Hvis en ægtefælle, dør før omstødelse er sket, skal ægtefællernes formue som nævnt ovenfor efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, deles lige mellem den længstlevende ægtefælle og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, inden den afdøde ægtefælles formue kan deles mellem afdødes arvinger eller kreditorer. Ved formuedelingen fastlægges det, hvilken formue der falder i arv efter den afdøde ægtefælle, og hvilken formue den længstlevende ægtefælle beholder. Der foretages ingen deling af ægtefællernes formue, hvis den længstlevende ægtefælle overtager delingsformuen til uskiftet bo.

Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 1, at hvis en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter lovens § 23, dør inden omstødelse er sket, kan den længstlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter ægteskabslovens § 26.

Samme ret har efter lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., den ægtefælle, der kan rejse sag efter lovens § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i lovens § 24, stk. 2, for anlæggelse af omstødelsessag er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne efter lovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kræve reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse.

Efter § 27, stk. 3, skal krav efter lovens § 27, stk. 1 og 2, fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Det foreslås, at ægteskabslovens § 25, stk. 2, der indeholder en henvisning til ægtefælleskifteloven § 60, ophæves, og at ægtefælleskiftelovens § 60 videreføres som § 25, stk. 2 , i ægteskabsloven. Bestemmelsen nyaffattes dog, så den passer med sprogbrugen i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, navnlig afsnit 3 om formuedeling ved separation og skilsmisse.

Efter den foreslåede bestemmelse udtager hver ægtefælle ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab så meget af delingsformuen, som svarer til ægtefællens delingsformue ved indgåelsen af ægteskabet samt senere forøgelser af delingsformuen ved arv eller gave eller ved overførsel fra eget særeje.

Samtidig foreslås det som efter den gældende ordning, at hvis delingsformuen er mindre end den formue, som ægtefællerne kan udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning.

Efter forslaget fastslås det, at formue, der ikke udtages forlods, deles efter reglerne i afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Efter disse bestemmelser ligedeles ægtefællernes formuer som udgangspunkt. Der henvises til bemærkningerne til afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom.

Det foreslås videre, at de gældende bestemmelser om ophørsdagen ved formuedeling ved omstødelse af ægteskaber i ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, jf. stk. 4 og 5, med redaktionelle ændringer overføres til ægteskabsloven som § 25, stk. 3 .

Efter denne bestemmelse indgår ved formuedelingen de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse. Denne dag betegnes ophørsdagen.

Endelig foreslås det, at der i ægteskabslovens § 25 indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter den i det samtidigt fremsatte lovforslag om ægtefællers økonomiske forhold foreslåede samlede regulering i afsnit IV af formuedelingen ved en ægtefælles død finder anvendelse i situationer, hvor en af ægtefællerne dør, inden omstødelse er sket, dog således, at § 27 i ægteskabsloven vil kunne finde anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 7 og 12, foreslås ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, og § 60 ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.

Til nr. 3

Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 1, at hvis en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23 (der vedrører omstødelse af ægteskab pga. bigami og ægteskab mellem nærtstående), dør inden omstødelse er sket, kan den længstlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter ægteskabslovens § 26 (der vedrører muligheden for at tilkende en godtgørelse til en ægtefælle, der var i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden).

Det følger af ægteskabslovens § 27, stk. 2, at samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24 (der vedrører omstødelse bl.a. pga. tvang, vildledning og evnen til at handle fornuftsmæssigt), når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2 (der vedrører forskellige frister for sagsanlæg), er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse.

Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 3, at krav efter lovens § 27, stk. 1 og 2, må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved det bl.a. foreslås, at den gældende bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 60 om formuedeling ved omstødelse af ægteskab flyttes til ægteskabsloven som et nyt stk. 2 i lovens § 25, er det nødvendigt at ændre henvisningen til ægtefælleskiftelovens § 60 i ægteskabslovens § 27, stk. 1 og 2, således at der i stedet henvises til den foreslåede nye § 25, stk. 2, i ægteskabsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2., og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.