Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder samt regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder samt regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet) § 2

Til nr. 1

Det følger af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter § 23 a i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen føre kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til denne lov. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling. Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af kapitalselskabers gennemførte registreringer. Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital. Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol. Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem ikke må være registreret som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber m.v.

Det følger af artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Efter digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på anmodningen.

Det følger desuden af artikel 13 i, stk. 4, at med henblik på at besvare en anmodning som omhandlet i denne artikels stk. 3 træffer medlemsstaterne som minimum de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de er i stand til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at give oplysninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem eller er registreret i ethvert af deres registre, som indeholder oplysninger, som er af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger såsom perioden for og begrundelsen for frakendelsen. En sådan udveksling reguleres i national ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i selskabslovens § 23 b, som fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land mhp. at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til det pågældende lands lovgivning.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven, indberettes af medarbejdere hos henholdsvis skifteretterne, statsadvokaturerne og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Erhvervsstyrelsen mhp., at den pågældende ikke kan blive registreret som ledelsesmedlem eller skal afregistreres som ledelsesmedlem.

Bestemmelsen er også møntet på at kunne indhente oplysninger om personer, hvor Erhvervsstyrelsen bliver opmærksom på, at en navngiven person kan være frakendt retten til at være ledelsesmedlem iht. et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i det andet EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Det foreslås endvidere i selskabslovens § 23 b at indsætte et nyt stk. 4, der i 1. pkt. fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at hvis et andet EU-/EØS-land retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen mhp. at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter dansk lovgivning, dvs. straffeloven eller konkursloven, mhp. registrering af den pågældende person, kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om den pågældende person til brug for besvarelse af anmodningen.

Erhvervsstyrelsen vil kunne videregive oplysninger om en navngiven persons aktuelle frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven.

Udvekslingen af oplysningerne med andre EU-/EØS-lande, jf. de foreslåede stk. 3 og 4, vil ske gennem registersammenkoblingssystemet BRIS. Dermed vil digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4, blive gennemført.

Det foreslås som stk. 4, 2. pkt., at oplysninger indhentet efter 1. pkt. kun må videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen alene kan videregive oplysninger om personer i frakendelsesregisteret til brug for en kompetent myndigheds frakendelsessager, der relaterer sig til en selskabsform svarende til kapitalselskaber, dvs. anparts- og aktieselskaber samt partnerselskaber.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder efter stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de konkrete oplysninger, der kan udleveres ved anmodning fra en myndighed her i landet eller andet EU-/EØS-land kan fastsættes i en bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at det vil fremgå klart, hvilke oplysninger, der kan udleveres om en navngiven person, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i en ny bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

De oplysninger, der forventes at kunne udleveres, vil være den pågældendes navn, fødselsdato og adresse – i det omfang personen ikke har beskyttet adresse. Derudover forventes der at være oplysninger, der knytter sig til selve frakendelsen, f.eks. afgørelsesdato, udløbsdato mv.

Til nr. 2

Det gældende § 10, stk. 1, i selskabsloven fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af den gældende § 23 f i selskabsloven, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Efter det gældende § 112, stk. 2, skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen kan afvise at registrere eller afregistrere en person, hvis den pågældende person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger desuden af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Det følger af de gældende regler i konkursloven, at konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 2, 2. afsnit, fastslår, at medlemsstaterne kan afvise udnævnelsen af en person som ledelsesmedlem af et selskab, hvis vedkommende på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 23 f, som fastslår, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. afsnit.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land eller i et andet EU-/EØS-land, vil styrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende person.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i det pågældende EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, er frakendt retten hertil, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1, og meddele dette til personen.

Det bemærkes desuden, at et kapitalselskab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv. afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

Styrelsen vil desuden meddele kapitalselskabet, i hvis ledelse, personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret. Har kapitalselskabet efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. selskabslovens § 225, stk. 2. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet tvangsopløst, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 2. Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

Til nr. 3

Det følger af § 10 i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 112, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. selskabslovens kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning, ikke må registreres som medlemmer af et kapitalselskabs ledelse.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det fremgår af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Det følger af de gældende regler i konkursloven, at konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 112, som fastslår, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Bestemmelsen vil medføre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret ved henvendelse til den relevante myndighed.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende, og forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

Til nr. 4

Overskriften før § 325 beskriver indholdet i selskabslovens § 325. Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset ansvars muligheder for omdannelse til et aktieselskab.

Det foreslås, at overskriften før den gældende § 325 nyaffattes, således titlen bliver: »Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.

Der er tale om ændring af overskriften som følge af, at det i §§ 325-327 foreslås, at anparts- og aktieselskaber kan omdannes til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. lovforslagets § 2, nr. 5

Til nr. 5

Det følger af § 319 i selskabsloven, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, inden der træffes beslutning om omdannelsen, gøres bekendte med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter §§ 36 og 37. Bestemmelsen fastsætter desuden, at §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen. Endvidere kan omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke. § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et anpartsselskab til aktieselskab. Efter stk. 2 sendes meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Efter § 320 i selskabsloven anses et anpartsselskabs omdannelse til aktieselskab for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Selskabslovens § 321 i selskabsloven fastsætter, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at omdanne et aktieselskab til et anpartsselskab. Omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter § 322 i selskabsloven anses et aktieselskabs omdannelse til anpartsselskab som sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for anpartsselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

De gældende bestemmelser i §§ 325-337 i selskabsloven fastsætter kravene til omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Det følger af § 325 i selskabsloven, at det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, kan vedtage at omdanne virksomheden til et aktieselskab, jf. §§ 326-337. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Selskabslovens § 326 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 327 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en omdannelsesredegørelse og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 328 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en mellembalance og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 329 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en vurderingsberetning om apportindskud i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 330 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 331 fastsætter bestemmelse om udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Det fremgår af § 332 i selskabsloven, at kreditorerne kan anmelde deres krav, hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 333 fastsætter bestemmelse om indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 334 fastsætter bestemmelse om beslutning om at gennemføre en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 335 fastsætter bestemmelse om, hvem der kan træffe beslutning om en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab og kravene til vedtagelsen.

Selskabslovens § 336 fastsætter bestemmelse om muligheden for, at deltagerne i den virksomhed, der omdannes til et aktieselskab, kan kræve godtgørelse, hvis vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Selskabslovens § 337 fastsætter bestemmelse om registrering af gennemførelsen af en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab, herunder hvornår omdannelsen anses for sket.

Selskabsloven fastsætter i dag ikke bestemmelser om omdannelse af anparts- og aktieselskaber til en virksomhed med begrænset ansvar.

Det foreslås at §§ 325-337 ophæves og i stedet indsætte nye bestemmelser som §§ 325-327 under overskriften » omdannelse af anpartsselskaber eller aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.

Samtidig foreslås det at indføre bestemmelserne §§ 21 e-21 q om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab i erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorfor bestemmelserne herom ophæves i selskabsloven.

(Til § 325)

Det foreslås i § 325, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, kan vedtage at omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktie- og anpartsselskaber får mulighed for at omdanne sig til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Beslutningen om at omdanne anpartsselskabet eller aktieselskabet til en virksomhed med begrænset ansvar skal træffes på en generalforsamling med samme tilslutning, som der efter virksomhedens vedtægter kræves til vedtægtsændringer.

Det foreslås i § 325, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kræves samtykke fra selskabets kreditorer forud for beslutningen om at gennemføre omdannelsen.

Det foreslås i § 325, stk. 2, i selskabsloven, at meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen sendes til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle kapitalejere, der ikke har deltaget i beslutningen om omdannelsen, skal gøres bekendte hermed ved meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen, som skal sendes til alle kapitalejere senest 2 uger efter vedtagelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 23 i selskabsloven.

Det foreslås i § 325, stk. 3, i selskabsloven, at der ikke kan dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en omdannelse.

Bestemmelsen vil indebære at, der ikke kan ske omdannelse af et aktieselskab eller et anpartsselskab til et selskab med begrænset ansvar (S.M.B.A.). Det skyldes, at det siden 1. januar 2014 ikke har været muligt at stifte og registrere nye S.M.B.A.’er, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3.

(Til § 326)

Det foreslås i § 326, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at kapitelejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at anpartsselskabet eller aktieselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kapitalejer, der på generalforsamlingen har modsat sig selskabets omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar, har en indløsningsret. Kapitalejeren, der ønsker at gøre brug af indløsningsretten, skal fremsætte kravet senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

I forhold til fristberegning henvises til de gældende bestemmelser i § 23 i selskabsloven.

Det foreslås i § 326, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at § 110, stk. 2 og 3, i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Det vil indebære, at kapitalejere for at kunne udnytte indløsningsretten skal have tilkendegivet dette ønske, såfremt kapitalejeren før afstemningen om en omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar bliver anmodet om at afgive en udtalelse herom, jf. § 110, stk. 2.

Det vil desuden indebære, at kapitalselskabet ved indløsningen køber de pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelens værdi, og som i mangel af enighed herom fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Omkostningerne til skønsmændene bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra den af selskabet foreslåede pris og enten helt eller overvejende lægges til grund. Begge parter kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring, jf. § 110, stk. 3.

I forhold til fristberegning henvises til § 23 i selskabsloven.

(Til § 327)

Det foreslås i § 327 i selskabsloven, at et anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsvirkningen af et anpartsselskab eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar træder i kraft, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til virksomheder med begrænset ansvar. Virksomheder med begrænset ansvar skal opfylde betingelserne om erhvervsdrift og fremme af deltagernes økonomiske interesser, jf. § 1, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven. Efter det foreslåede § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal virksomheder med begrænset ansvar have mulighed for vekslende deltagerantal, økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder må ikke være baseret på deltagernes andel af kapitalen og virksomheden skal have mindst to ordinære deltagere. Desuden skal det i virksomhedens navn i vedtægten angives, at der er tale om en virksomhed med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 6. Det er desuden en betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Til nr. 6

Det følger af § 333, stk. 6, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt medfølgende dokumenter.

Det følger af § 367, stk. 4, i selskabsloven, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af bl.a. § 333, stk. 6, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Det foreslås, at henvisningen til § 333, stk. 6 , udgår af selskabslovens § 367, stk. 4.

Der er tale om en konsekvens af, at bestemmelserne i §§ 325–337 om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskab flyttes fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at selskabslovens §§ 328-337 som følge heraf foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Selskabslovens § 333, stk. 6, foreslås videreført i erhvervsvirksomhedslovens § 21 m, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der indføres ikke en henvisning til det foreslåede § 21 m, stk. 6, i erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2, da bestemmelsen i sin gældende udformning tager højde for alle forskrifter, der udstedes i medfør af erhvervsvirksomhedsloven.

I forhold til omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab vil en manglende overholdelse af kravene til indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse kunne medføre, at der ikke kan træffes beslutning om omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, stk. 1. Straffebestemmelsen vil således som udgangspunkt ikke finde anvendelse ved omdannelser.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.