Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven)

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal 1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, 2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og 3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Tilsvarende bestemmelser følger af lov om finansiel virksomheds § 79 a og en række andre finansielle love.

Bestemmelserne har til formål at understøtte en ligelig kønssammensætning i ledelsen i private virksomheder og fremme en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og på de øvrige ledelsesniveauer, herunder at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne. Formålet er derudover at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Det foreslås i § 1, at denne lov har til formål at opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber.

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (kønsbalancedirektivet).

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det klart, at loven har til formål, at visse store børsnoterede aktieselskaber opnår en ligelig kønsbalance blandt ledelsesmedlemmer i det øverste ledelsesorgan og på øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at lovforslaget alene opererer med to køn, hvilket er mand og kvinde. Det vil derfor alene være muligt at have en underrepræsentation eller ligelig fordeling af henholdsvis kvinder eller mænd. Det skyldes bl.a., at disse to køn er de dominerende køn, og at Det Centrale Personregister (CPR-registeret), der er det system, som reglerne for selskabernes indberetning af måltal baserer sig på, ligeledes alene indeholder to køn.

Den foreslåede formålsbestemmelse vil ikke have en selvstændig retlig funktion og vil derfor ikke kunne have betydning for fortolkningen af lovens øvrige bestemmelser.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal 1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, 2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og 3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Tilsvarende bestemmelser følger af lov om finansiel virksomheds § 79 a og en række andre finansielle love.

Årsregnskabslovens § 7 fastsætter regler om regnskabsklasser og definerer bl.a., hvornår en virksomhed skal anses for en stor virksomhed iht. årsregnskabsloven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

De gældende danske regler omfatter således alle statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, samt de store danske virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C. Det omfatter ca. 2.400 store virksomheder.

Det følger af den foreslåede § 2, at loven finder anvendelse for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, bortset fra selskaber med færre end 250 medarbejdere, og som i et regnskabsår ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på 43 mio. euro.

Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse store børsnoterede aktieselskaber bliver omfattet af lovforslaget, mens mindre børsnoterede aktieselskaber ikke bliver omfattet.

Beregningen af årlig omsætning og årlig samlet balance sker på tilsvarende vis som beregning af nettoomsætning og balancesum i henhold til årsregnskabslovens § 7. Selskaber skal medtage finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, hvis summen heraf mindst svarer til nettoomsætningen, jf. årsregnskabslovens i § 7, stk. 4.

Beregningen af antal medarbejdere skal ske ud fra gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere i seneste regnskabsår. Et selskab anses for at have beskæftiget 250 medarbejdere, når det i regnskabsårets fire kvartaler til Arbejdsmarkedets Tillægspension har indbetalt et beløb svarende til mindst 250 gange 45½ ugebidrag efter fradrag af ugebidrag for personer, der er registreret eller anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af direktionen, samt personer, der har permanent arbejdssted udenfor EU/EØS. Beregningen af antal medarbejdere sker efter samme beregningsmetode som i § 12 i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.

Beregningen af årlig omsætning og årlig samlet balance sker på tilsvarende vis som beregning af nettoomsætning og balancesum i henhold til årsregnskabslovens § 7. Selskaber skal medtage finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, hvis summen heraf mindst svarer til nettoomsætningen, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 4.

Det opgøres årligt i forbindelse med aflægning af årsrapport, hvorvidt aktieselskabet efterfølgende vil være omfattet. Idet selskaberne alene skal være over tærskelværdierne i et enkelt år for at være omfattet, kan det betyde, at selskaber, der ligger tæt på tærskelværdierne, skiftevis kan være indenfor eller udenfor lovforslagets anvendelsesområde. Aktieselskabet kan således det ene år være omfattet af lovforslagets regler, og derefter det følgende år være omfattet af selskabslovens § 139 c, og året efter igen være omfattet af lovforslaget.

Ud fra de foreslåede størrelsesgrænser, forventes det, at ca. 50-60 store børsnoterede aktieselskaber vil blive omfattet.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 2 og 3, nr. 8.

Efter § 5, nr. 4, i selskabsloven, er det centrale ledelsesorgan a) bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og c) direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

Efter § 5, nr. 5, i selskabsloven, er det øverste ledelsesorgan a) bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og c) tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

Efter § 111, stk. 1, i selskabsloven, kan et kapitalselskab vælge mellem to ledelsesstrukturer. Efter nr. 1, kan vælges en ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen. I begge tilfælde betegnes personer, som forestår den daglige ledelse, direktører, og de udgør samlet kapitalselskabets direktion. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber være personer, som ikke er direktører i selskabet. En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet. Efter nr. 2 kan vælges en ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet.

Efter § 139 c, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven, skal det øverste ledelsesorgan i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 117 som fremsat side 32, at der ifølge lovbemærkningerne til den dagældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven i praksis ikke længere er tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct.. Det fremgår videre, at denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres, og at det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Tilsvarende bestemmelser følger af lov om finansiel virksomheds § 79 a og en række andre finansielle love.

Det følger af § 99 b, stk. 3, i årsregnskabsloven, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Det fremgår af bemærkningerne til § 99 b, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 117 som fremsat side 38, at ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd, eller det antal, som ligger tættest på 40 pct., og at denne forståelse af begrebet »det underrepræsenterede køn« følger af forståelsen af begrebet i selskabslovens § 139 c.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 1, at i denne lov forstås ved det centrale ledelsesorgan, at definitionen af det centrale ledelsesorgan i § 5, nr. 4, i selskabsloven finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af begrebet »det centrale ledelsesorgan« i selskabsloven finder anvendelse.

Eftersom aktieselskaber i henhold til selskabsloven skal være organiseret med enten bestyrelse og direktion eller et tilsynsråd og direktion, vil det betyde, at begrebet »det centrale ledelsesorgan« skal forstås således, at det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse. For aktieselskaber, der har organiseret sig med et tilsynsråd, er det centrale ledelsesorgan direktionen.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 2, at i denne lov forstås ved det øverste ledelsesorgan, at definitionen af det øverste ledelsesorgan i § 5, nr. 5, i selskabsloven finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af begrebet »det øverste ledelsesorgan« i selskabsloven finder anvendelse.

Eftersom aktieselskaber i henhold til selskabsloven skal være organiseret med enten bestyrelse og direktion eller et tilsynsråd og direktion, vil det betyde, at begrebet »det øverste ledelsesorgan« skal forstås således, at det øverste ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse. For aktieselskaber, der har organiseret sig med et tilsynsråd, er det øverste ledelsesorgan tilsynsrådet.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 3, at i denne lov forstås direktionen som personer der registreres som medlem af aktieselskabets direktion efter selskabslovens § 10, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at begrebet direktionen skal forstås således, at direktionen er de medlemmer af et kapitalselskabs direktion, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Direktionen står for den daglige drift og ledelse.

Har et aktieselskab personer, der har titel som direktører, på samme ledelsesniveau som direktionen, men som ikke er registreret som medlem af direktionen, anses disse som omfattet af begrebet »øvrige ledelsesniveauer«, jf. den foreslåede definition i bestemmelsens nr. 1.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 4, at i denne lov forstås ved en ligelig kønsfordeling, at andelen af det af underrepræsenterede køn udgør mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet. Antallet af poster som ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om ligelig kønsfordeling, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som ikke overstiger 49 pct., jf. bilag 1 til denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en bestyrelse vil skulle bestå af det antal bestyrelsesmedlemmer af det underrepræsenterede køn, som fremgår af bilag 1, for at måltallet på mindst 40 pct. vil kunne anses for opfyldt.

Bilag 1 angiver således det samlede antal poster i det øverste ledelsesorgan eller på øvrige ledelsesniveauer. For en bestyrelse, der f.eks. samlet består af 8 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer er valgt af generalforsamlingen og 3 medlemmer er valgt iht. selskabets medarbejderrepræsentationsordning, vil oversigten finde anvendelse særskilt for henholdsvis de generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer. Dette betyder, at for så vidt angår de generalforsamlingsvalgte medlemmer vil det indebære, at 2 af medlemmerne skal være af det underrepræsenterede køn for at opnå en ligelig kønsfordeling. For de 3 medarbejdervalgte vil 1 medlem skulle være af det underrepræsenterede køn for at opnå en ligelig kønsfordeling.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 3, og direktivets bilag for så vidt angår måltallet på 40 pct.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 5, at i denne lov forstås ved øvrige ledelsesniveauer, at definitionen af øvrige ledelsesniveauer i § 139 c, stk. 4, i selskabsloven finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af begrebet »øvrige ledelsesniveauer« i selskabsloven finder anvendelse.

Det betyder, at begrebet »øvrige ledelsesniveauer« skal forstås som to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. I selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven, og i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, i selskabsloven, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, i selskabsloven, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer.

Ved at anvende selskabslovens definition af øvrige ledelsesniveauer vil det forbedre sammenligningsgrundlaget for de omfattede selskaber, og de virksomheder, der er omfattet af regler om det underrepræsenterede køn, om end opgørelsesmetoden ikke er helt identisk.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal 1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, 2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og 3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7.

Selskabslovens § 139 c, stk. 2, fastsætter, at store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Selskabslovens § 139 c, stk. 3, fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen af store kapitalselskaber efter stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 4, at ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 5, nr. 5. I selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, og i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer.

Efter selskabslovens § 139 c, stk. 5 skal henholdsvis det øverste og det centrale ledelsesorgan opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger desuden af selskabslovens § 139 c, stk. 6, at ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er statslige aktieselskaber omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Ydermere fastsætter selskabslovens § 139 c, stk. 7, at kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen finder alene anvendelse for generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan og omfatter ikke medarbejdervalgte medlemmer.

Det følger af det foreslåede § 4, stk. 1, at aktieselskaber skal have et mål om at opnå en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at aktieselskaber skal have et mål om at opnå, at have det antal personer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, der opfylder måltallet på 40 pct.

Begrebet ligelig kønsfordeling er defineret i det foreslåede § 3, nr. 4. Opfyldelsen af måltallet afhænger af antallet af poster, der besiddes i det øverste ledelsesorgan af generalforsamlingsvalgte henholdsvis, medarbejdervalgte medlemmer, og på øvrige ledelsesniveauer, jf. bilag 1 til denne lov.

For definition af begrebet øverste ledelsesorgan henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Eftersom aktieselskaber i henhold til selskabsloven skal være organiseret med enten bestyrelse og direktion eller et tilsynsråd og direktion, vil det betyde, at begrebet »det øverste ledelsesorgan« skal forstås således, at det øverste ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse. For aktieselskaber, der har organiseret sig med et tilsynsråd, er det øverste ledelsesorgan tilsynsrådet.

Evt. medlemmer af det øverste ledelsesorgan, der er udpegede i henhold til vedtægterne efter selskabslovens § 120, stk. 2, vil skulle medregnes ved opgørelsen af de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan.

Hvis der er færre end tre generalforsamlingsvalgte eller medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, vil der grundet opgørelsen altid være en ligelig kønsfordeling uagtet disses køn, jf. bilag 1 til denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 1, litra a.

Det følger af det foreslåede § 4, stk. 2, at hvis aktieselskabet har etableret en ordning med medarbejderrepræsentation, finder stk. 1 særskilt anvendelse for medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at aktieselskaber som mål skal have en ligelig kønsfordeling blandt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, hvis selskabet har etableret en ordning med medarbejderrepræsentation. Dvs. selskabet som mål vil skulle have at det antal personer af det underrepræsenterede køn, der opfylder måltallet på 40 pct.

Kønsfordelingen blandt de medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan opgøres selvstændigt.

For definition af begrebet øverste ledelsesorgan henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 1, litra a.

Det følger af det foreslåede § 4, stk. 3, at det centrale ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at visse store børsnoterede aktieselskaber vil blive forpligtet til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Ved det centrale ledelsesorgan i aktieselskaber forstås bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse og direktion, og direktionen i selskaber, der har et tilsynsråd og en direktion.

For definition af begrebet det centrale ledelsesorgan henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

For definition af begrebet direktion henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse er udformet identisk med kravet om måltal for det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer som følger af særlovgivningen, dog vil opfyldelsen af en ligelig kønsfordeling skulle følge det foreslåede bilag 1.

I lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 1, foreslås det at straffe den, der undlader at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. § 4, stk. 3. For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Manglende opnåelse af måltallet i det øverste ledelsesorgan, jf. lovforslagets § 6, er ikke strafbelagt i lovforslaget.

Derudover foreslås det i lovforslagets § 17, nr. 4, at ændre § 159 b i årsregnskabsloven, således at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en efterfølgende kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen, med henblik på at kontrollere overholdelse af dette lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af det foreslåede § 4, stk. 4, at det centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 3, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det centrale ledelsesorgan forpligtes til løbende at fastsætte et nyt måltal, indtil der er opnået en ligelig kønsbalance.

Ved det centrale ledelsesorgan i aktieselskaber forstås bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse og direktion, og direktion i selskaber, der har et tilsynsråd og en direktion.

Måltallet for øvrige ledelsesniveauer består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større, end den andel det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte selskab.

Når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, eller når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, opstilles et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, indtil der er opnået en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer i selskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil for medlemmer af direktionen gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 2, 1. pkt.

I lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 2, foreslås det at straffe den, der undlader at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. § 4, stk. 4. For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Selskabslovens § 139 c, stk. 1, nr. 3, fastsætter, at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7.

Det følger af § 139 c, stk. 7, at kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Det følger af den foreslåede § 5, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det centrale ledelsesorgan forpligtes til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, ved at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, ved at oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre selskabet attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer, og rekruttering, der bidrager til at synliggøre ledertalenter fra begge køn, så der både er kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det skal præciseres, at det står det enkelte selskab frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende selskab til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at selskabet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. Selskaberne kan således vælge de procedurer/metoder, de finder egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den generelle ledelse af selskabet. Der er selskaber, der gennem flere år har haft stor fokus på emnet. Disse selskaber kan evt. være til inspiration for andre, når der skal udvikles politikker.

Det bemærkes, at selskaberne vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret.

Der er i dag ingen krav til, at de omfattede selskaber fastsætter en proces eller justerer selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, hvis der ikke er opnået en ligelige kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan inden for den fastsatte tidshorisont.

Det følger af anbefaling 3.1.3. i Anbefalingerne for god Selskabsledelse, at Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler, at rekruttering af kandidater til bestyrelsen følger en grundig proces, der er godkendt af bestyrelsen. Herudover anbefales det, at der i vurderingen af bestyrelseskandidater – udover individuelle kompetencer og kvalifikationer – også indgår behovet for kontinuitet, fornyelse og mangfoldighed.

Det følger af det foreslåede § 6, stk. 1, at aktieselskaber, der ikke har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, jf. § 4, stk. 1 og 2, senest den 30. juni 2026 eller efter valg til det øverste ledelsesorgan, skal fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for det centrale ledelsesorgan til at sikre, at der er retningslinjer for valg af kandidater til det øverste ledelsesorgan, der sikrer, at kønsbalance iagttages, hvis selskabet ikke har en ligelig kønsbalance den 30. juni 2026 eller efter senere valg til det øverste ledelsesorgan.

Det betyder, at det første tidspunkt, hvor de omfattede aktieselskaber skal forholde sig til, hvorvidt de har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan er den 30. juni 2026. Hvis de har det, så vil de først efter næste valg til det øverste ledelsesorgan skulle forholde sig hertil igen.

Det bemærkes, at de omfattede aktieselskaber skal forholde sig separat til, hvorvidt der er en ligelig fordeling blandt henholdsvis medarbejderrepræsentanter i det øverste ledelsesorgan og øvrige medlemmer i henhold til lovforslagets § 4, stk. 1 og 2. Det er således alene være relevant at vurdere, hvorvidt der er en ligelig kønsfordeling blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer efter en generalforsamling og blandt medarbejderrepræsentanterne efter valg til medarbejderrepræsentation.

Ved opgørelsen af ligelig kønsfordeling medregnes evt. medlemmer af det øverste ledelsesorgan, der er udpeget i henhold til vedtægterne efter selskabslovens § 120, stk. 2, som del af de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det medfører også, at selskabet efter hver udpegning i henhold til vedtægterne skal opgøre, hvorvidt der er en ligelig kønsfordeling.

Det vil give selskaberne en fleksibilitet i forhold til, at det ikke løbende skal monitorere, hvorvidt der er en ligelige kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, men alene efter hvert valg til det øverste ledelsesorgan.

Det vil også medføre, at selskaber, der f.eks. har en ligelig kønsfordeling efter et valg til det øverste ledelsesorgan, men inden næste valg mister den ligelige kønsfordeling, f.eks. på grund af et medlems utidige udtræden, ikke forpligtes til at fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling valg til det øverste ledelsesorgan, før der igen er sket valg til det øverste ledelsesorgan. Det er så alene, hvis der fortsat herefter ikke er en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, at selskabet forpligtes til at fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Hvis selskabet har opnået en ligelig kønsfordeling, men denne mistes pga. hændelser uden for selskabets kontrol, så har selskabet mulighed for at rette op på dette inden, at midlerne i lovforslaget finder anvendelse.

I den nye eller opdaterede proces vil det øverste ledelsesorgan skulle fastsætte kriterier for udvælgelse af kandidater, jf. det foreslåede § 7. Desuden vil det øverste ledelsesorgan skulle iagttage kravene til valg af kandidater, jf. det foreslåede § 8.

Processen vil skulle udarbejdes i så god tid, at den kan finde anvendelse ved valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan på den følgende generalforsamling, jf. det foreslåede stk. 2.

Hertil kommer, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse, hvis der blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ikke er nået en ligelig kønsbalance efter den 30. juni 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af det foreslåede § 6, stk. 2, at har aktieselskabet medarbejdervalgte medlemmer, skal opgørelsen af, hvorvidt der er en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, jf. stk. 1, foretages særskilt for medarbejdervalgte medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en pligt for valgudvalget til at sikre, at der er retningslinjer for valg af medarbejderkandidater til det øverste ledelsesorgan, der sikrer, at kønsbalance iagttages, hvis selskabet ikke har en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026.

I den nye eller opdaterede proces vil valgudvalget skulle fastsætte kriterier for udvælgelse af kandidater, jf. det foreslåede § 7. Desuden vil det øverste ledelsesorgan skulle iagttage kravene til valg af kandidater, jf. den foreslåede § 8.

Processen vil skulle udarbejdes i så god tid, at den kan finde anvendelse ved valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan på den følgende generalforsamling, jf. det foreslåede stk. 2.

Hertil kommer, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse, hvis der blandt de medarbejdervalgte medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ikke er nået en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, 1. pkt.

Der er i dag ingen krav i selskabsloven til, at aktieselskaber fastsætter kriterier for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Det følger af selskabslovens § 143, stk. 1, nr. 1, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvem der anses som medarbejder i relation til medarbejderrepræsentation.

Efter § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber er enhver medarbejder valgbar ved valg til selskabsrepræsentation, hvis den pågældende er myndig og gennem de sidste 12 måneder før valget har været ansat i selskabet.

Det følger af anbefaling 3.1.4. i Anbefalingerne for god Selskabsledelse, at Komitéen anbefaler, at indkaldelsen til generalforsamlinger, hvor valg til bestyrelsen er på dagsordenen, udover de i lovgivningen fastlagte oplysninger også beskriver de opstillede kandidaters kompetencer, øvrige ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, inklusive ledelsesudvalg, krævende organisationsopgaver og uafhængighed.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 1, at fastlæggelse eller justering af aktieselskabets processer for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, jf. § 6, skal der fastsættes klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte kriterier, der kan anvendes ved udvælgelsen af kandidater på baggrund af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer, jf. det foreslåede § 8.

Det er en betingelse, at kriterierne er klare, neutralt formulerede og utvetydige, som kan danne grundlag for en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer.

Disse kriterier vil f.eks. kunne være erhvervserfaring fra ledelses- eller tilsynsopgaver, international erfaring, tværfaglighed, ledelses- og kommunikationsfærdigheder, evner til at etablere netværk og viden om bestemte relevante områder, såsom økonomi, finansielt tilsyn eller personaleledelse.

Hvis der er flere ledige poster i det øverste ledelsesorgan, kan der sættes forskellige kriterier til hver post.

Bestemmelsen vil kun gælde for udvælgelsen af kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan og gælder således ikke for evt. udvælgelsen af suppleanter til valg til det øverste ledelsesorgan.

Hertil kommer, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse, hvis der blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ikke er nået en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk.1, pkt. 2.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 2, 1. pkt., at pligten til at fastlægge eller justere aktieselskabets processer efter stk. 1 påhviler det øverste ledelsesorgan ved valg af kandidater på generalforsamlingen og valgudvalget ved valg af medarbejderrepræsentation.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre klarhed over, at pligten til at fastlægge eller justere selskabets processer påhviler det øverste ledelsesorgan ved valg af kandidater på generalforsamlingen, da det er det øverste ledelsesorgan, der sædvanligvis indstiller kandidater til det øverste ledelsesorgan til valg på generalforsamlingen.

Mens det ved valg af kandidater til medarbejderrepræsentation påhviler valgudvalget.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., at pligten i tilfælde af en vedtægtsbestemt udpegningsret påhviler den udpegningsberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at det fremgår klart, at evt. udpegningsberettigede i henhold til vedtægterne også er forpligtede til at varetage lovforslagets krav omring at fastlægge eller justere processerne for udvælgelse af kandidater til udpegning til det øverste ledelsesorgan.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 3, at for medarbejderrepræsentanter skal kriterierne omfatte myndighed og ansættelse, og valgudvalget kan ved enstemmighed opstille flere kriterier.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kandidater skal være myndige og ansatte i selskaber, og at disse kriterier altid vil skulle tages i betragtning i forbindelse med den sammenlignende vurdering efter lovforslagets § 8.

Kriterierne om myndighed og ansættelse er identiske med de krav, der stilles efter selskabsloven, jf. § 16 i bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at valgudvalget ved enstemmighed kan fastsætte flere kriterier for udvælgelse af kandidater, hvis dette ønskes.

Den foreslåede bestemmelse medfører ikke, at der skal sættes yderligere kriterier. Valgudvalget vil herved få fleksibiliteten til at fastsætte yderligere kriterier i det enkelte selskab, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Hvis der er flere ledige poster i det øverste ledelsesorgan, kan der sættes forskellige kriterier til hver post.

Såfremt valgudvalget vælger at fastsætte yderligere kriterier, vil disse kriterier være supplement til kriterierne om myndighed og ansættelse, der altid skal iagttages.

Disse yderligere kriterier kunne f.eks. være kendskab til medarbejdernes og selskabets forhold – herunder produktionsforhold, selskabets økonomi og personaleforhold, et ønske om at dygtiggøre sig i bestyrelsesledelse og lignende, eller et ønske om at dygtiggøre sig i selskabets erhvervssprog.

Bestemmelsen vil kun gælde for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan og gælder således ikke for evt. udvælgelse af suppleanter til indstilling til valg i det øverste ledelsesorgan.

Hertil kommer, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse, hvis der blandt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan ikke er nået en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, pkt. 2.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 4, at kriterierne fastlægges forud for udvælgelsesprocessen og skal anvendes under hele udvælgelsesprocessen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kriterierne, som fastsættes efter § 7, stk. 1 og 2, vil skulle fastlægges forud for den næste udvælgelsesproces, så de kan anvendes til udvalg af kandidaterne, og at kriterierne dermed ikke fastsættes på baggrund af ønsket om en eller flere bestemte kandidater.

Er der blandt generalforsamlingsvalgte eller medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan ikke nået en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026, vil det øverste ledelsesorgan henholdsvis valgudvalget således være forpligtet til at sikre, at den næste udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan foretages på grundlag af den nye eller opdaterede proces. Det er desuden en betingelse, at kriterierne anvendes under hele udvælgelsesprocessen, herunder ved forberedelsen af stillingsopslag, i forhåndsudvælgelsesfasen, fasen med udarbejdelsen af en liste over kandidater og oprettelsen af udvælgelsespuljer af kandidater.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, 3. og 4. pkt.

I lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 2, foreslås det at straffe den, der ved fastlæggelsen eller justeringen af aktieselskabets processer til udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, jf. lovforslagets § 6, undlader at sikre, at der fastsættes klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier på en ikkediskriminerende måde til brug for en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer.

Manglende opnåelse af måltallet i det øverste ledelsesorgan, jf. lovforslagets § 6, er ikke strafbelagt i lovforslaget.

For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Der er i dag ingen krav i selskabsloven til, at udvælgelsen af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan skal ske på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af fastsatte kriterier.

Det følger af selskabslovens § 143, stk. 1, nr. 1, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvem der anses som medarbejder i relation til medarbejderrepræsentation.

Efter § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber er enhver medarbejder valgbar ved valg til selskabsrepræsentation, hvis den pågældende er myndig og gennem de sidste 12 måneder før valget har været ansat i selskabet.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 1, 1. pkt., at øverste ledelsesorgan skal sikre, at kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan udvælges på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier efter § 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til at foretages en objektiv sammenlignende vurdering af kandidaternes kvalifikationer med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer for at opnå en ligelig kønsfordeling. Hver kandidats kvalifikationer er genstand for en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle de udvælgelseskriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at kandidaternes kvalifikationer vil skulle vurderes ud fra de fastsatte kriterier i henhold til den foreslåede § 7.

I lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 4, foreslås det at straffe den, der undlader at sikre, at kandidater udvælges på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier. For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Hertil kommer, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse, hvis der blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ikke er nået en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., at ved vurderingen skal kriterierne anvendes på en ikkediskriminerende måde.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kriterierne skulle anvendes på en ikkediskriminerende måde, f.eks. ved at kriterierne vægtes i forhold til køn.

Den foreslåede bestemmelse vil delvist gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 2, at viser vurderingen, jf. stk. 1, at kandidaten er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer, gives fortrinsstilling til kandidaten af det underrepræsenterede køn.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til at sikre, at kandidater af det underrepræsenterede køn har forrang, når der skal vælges mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer. Kriterierne, der sættes efter lovforslagets § 7, stk. 1, skal sikre, at det kan vurderes, hvorvidt, der vælges mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer, når der ses på det enkelte selskabs behov.

Bestemmelsen forudsætter, at den mest kvalificerede kandidat vælges uanset køn, men såfremt to eller flere kandidater er lige kvalificerede, så skal kandidater af det underrepræsenterede køn have fortrinsstilling.

Hvis der sættes få eller meget brede kriterier i henhold til § 7, må det forventes, at der er en større chance for, at en eller flere kandidater vil være lige kvalificerede. Idet kriterier i henhold til § 7, stk. 3, skal fastsættes forud for udvælgelsesprocessen, kan der ikke senere i udvælgelsesprocessen sættes flere kriterier eller lægges vægt på yderligere kriterier, der ikke var opsat forud for udvælgelsesprocessen. Dette udelukker ikke bestemte kandidater fra poster i det øverste ledelsesorgan, og det pålægger heller ikke de børsnoterede selskaber, aktionærer eller medarbejdere at vælge nogle bestemte medlemmer til det øverste ledelsesorgan. Afgørelsen om udpegning eller valg af de rette medlemmer til det øverste ledelsesorgan, vil derfor fortsat være op til det øverste ledelsesorgan i børsnoterede selskaber, aktionærerne og medarbejderne.

Den foreslåede bestemmelse vil medvirke til, at personer af det underrepræsenterede køn ikke bliver forfordelt ved valg eller udpegning af medlemmer til det øverste ledelsesorgan, men at disse vælges på baggrund af deres kvalifikationer og ikke deres køn.

I lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 5, foreslås det at straffe den, der undlader at sikre, at der ved indstilling til valg gives fortrinsstilling til kandidater af det underrepræsenterede køn, når der skal vælges mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer. For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 3, at det øverste ledelsesorgan kan se bort fra stk. 2, hvis mere tungtvejende retlige grunde end kønsbalance gøres gældende ud fra en objektiv vurdering baseret på ikkediskriminerende kriterier, og denne vurdering taler til fordel for en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, baseret på kandidatens specifikke situation.

Den foreslåede bestemmelse vil give det øverste ledelsesorgan en legitim grund til at tilsidesætte kravet om fortrinsstilling i henhold til det foreslåede stk. 2.

Der kan være tilfælde, som følge af andre politikker for diversitet, hvor en objektiv vurdering af den specifikke situation for en lige så kvalificeret kandidat af det det ikke underrepræsenterede køn kan tilsidesætte den præference, der ellers bør gives til kandidaten af det underrepræsenterede køn. En sådan tilsidesættelse af præference kan f.eks. finde sted, hvis der anvendes bredere politikker for diversitet, f.eks. i forhold til handicap eller etnicitet. Tilsidesættelsen af anvendelsen af positiv særbehandling bør ikke desto mindre fortsat være en undtagelse, være baseret på en vurdering fra sag til sag og være behørigt begrundet ud fra objektive kriterier, som under ingen omstændigheder bør diskriminere det underrepræsenterede køn.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 4, 1. pkt., at ved medarbejderrepræsentation finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at valgudvalget på samme måde som det øverste ledelsesorgan forpligtes til at foretages en objektiv sammenlignende vurdering af kandidaternes kvalifikationer baseret på de opsatte kriterier efter lovforslagets § 7 med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer for at opnå en ligelig kønsfordeling.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 4, 2. pkt., at pligten påhviler i så fald valgudvalget.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at valgudvalget på tilsvarende vis som for generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vil skulle foretage en udvælgelse af de kandidater, der opstilles til valg som medarbejderrepræsentant, således at der gives fortrinsstilling til kandidater af det underrepræsenterede køn, hvis de er lige så kvalificerede som en kandidat af det overrepræsenterede køn, medmindre mere tungtvejende retlige grunde gør sig gældende.

Det følger af det foreslåede § 8, stk. 4, 3. pkt., at pligten i tilfælde af vedtægtsbestemt udpegningsret påhviler den udpegningsberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at evt. udpegningsberettigede i henhold til vedtægterne pålægges samme forpligtigelser, som det øverste ledelsesorgan og valgudvalg i henhold til lovforslagets § 8 i øvrigt.

Hertil kommer, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse, hvis der blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ikke er nået en ligelig kønsbalance senest den 30. juni 2026.

Efter selskabslovens § 93, stk. 1, indkaldes og tilrettelægges generalforsamlinger af det centrale ledelsesorgan.

Det følger af § 97 i selskabsloven, at indkaldelsen til generalforsamling i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal indeholde en række oplysninger, herudover beskrivelse af aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret, procedurer for at kunne afgive stemme, registreringsdatoen m.v.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1, at i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan skal de stemmeberettigede oplyses om de fastsatte foranstaltninger i henhold til §§ 7 og 8 og, hvis relevant, § 12.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det centrale ledelsesorgan forpligtes til at oplyse om processen for udvælgelsen af kandidater, herunder om, hvilke kriterier der gælder ved udvælgelsen af kandidater til brug for den sammenlignede vurdering, hvorvidt den sammenlignede vurdering er foretaget, og at valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan sker på baggrund heraf.

Oplysningerne vil skulle angives i indkaldelsen til generalforsamling, hvor valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan er på dagsordenen.

Tilsvarende vil valgudvalget være forpligtet til at oplyse processen for valg af medarbejdervalgte medlemmer til det øverste ledelsesorgan, herunder om de kriterier, som valg af medarbejderkandidater baseres på til brug for en sammenlignende vurdering. Oplysningerne vil skulle fremgå af indkaldelsen til valg af medarbejderrepræsentanter.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at aktionærerne og medarbejdere, hvis selskabet har etableret en medarbejderrepræsentationsordning, får indblik i de kriterier, der har ligget til grund for indstillingen til valg, og dermed kan vurdere, hvad der er lagt vægt på i forhold til kandidaten eller kandidaternes egnethed, kompetencer og faglige præstationer. Bestemmelsen vil ikke indebære et krav om at oplyse, hvilke øvrige kandidater der har været i betragtning.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 2, at i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan skal de stemmeberettigede oplyses om de sanktioner, som kan pålægges i henhold til § 15.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan vil skulle oplyses om de sanktioner, som medlemmer af det centrale ledelsesorgan kan pålægges ved manglende overholdelse af loven.

Oplysningerne vil skulle gives til de stemmeberettigede, hvilket sædvanligvis vil være aktionærerne ved valg på generalforsamling og medarbejderne ved valg af medlemsrepræsentanter.

Det følger af det foreslåede § 9, stk. 2, at pligten til at give oplysningerne i henhold til stk. 1 påhviler det øverste ledelsesorgan ved valg af kandidater på generalforsamlingen og valgudvalget ved valg af medarbejderrepræsentation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det centrale ledelsesorgan forpligtes til at oplyse aktionærerne om de sanktioner, som medlemmer af det centrale ledelsesorgan kan pålægges ved manglende overholdelse af loven.

Ved det centrale ledelsesorgan forstås bestyrelsen i aktieselskaber, der har en direktion og en bestyrelse, og direktionen i aktieselskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at valgudvalget på samme måde forpligtes til at oplyse de medarbejdere, der kan stemme til valg af medarbejderrepræsentanter, om de sanktioner, der kan pålægges valgudvalget ved manglende overholdelse af loven.

Valgudvalget vil herudover ved valg af et medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan skulle oplyse om muligheden for annullering af valg af et medarbejdervalgt medlem i henhold til det foreslåede § 12.

I lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 6, foreslås det at straffe den, der undlader i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan at oplyse de stemmeberettigede om kravene i denne bestemmelse. For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 5.

Der er i dag ingen bestemmelser om, at en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan, har krav på at få oplyst, hvilke kvalifikationer der er lagt vægt på ved udvælgelsen, eller hvordan kandidaters kvalifikationer er vurderet i forhold til øvrige kandidater.

Efter selskabslovens § 17, skal kapitalselskabets direktion sørge for, at selskabsdokumenter opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, dokumenterne vedrører. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af de pågældende selskabsdokumenter.

Det følger af det foreslåede § 10, stk. 1, nr. 1, at det øverste ledelsesorgan skal på anmodning fra en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om de kriterier, jf. § 7, som udvælgelsen byggede på.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, har ret til at få oplyst de kvalifikationskriterier, der er fastsat i henhold til § 7, og som vil skulle ligge til grund for den sammenlignende vurdering i henhold til § 8.

For kandidater til valg på generalforsamlingen anses en kandidat som at have været taget i betragtning, når kandidaten har været i kontakt med selskabet efter selskabets initiativ. Dette kan f.eks. være ved, at kandidaten på selskabets opfordring har indsendt ansøgning, CV eller øvrige oplysninger til brug for nærmere vurdering, eller ved at kandidaten er blevet kontaktet af en repræsentant på vegne af selskabet, f.eks. en headhunter, en direktør, et medlem i det øverste ledelsesorgan eller tilsvarende på vegne af selskabet.

En kandidat anses ikke som at have været taget i betragtning, hvis kandidaten har indsendt en uopfordret ansøgning til aktieselskabet, eller hvis kandidaten på baggrund af sine kvalifikationer mener, at kandidaten burde have været taget i betragtning.

For medarbejdervalgte kandidater anses en kandidat som at have været taget i betragtning, når der har været stillet forslag fra medarbejderne om kandidatens opstilling til valg som selskabsrepræsentant i henhold til § 39 i bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 3, litra a.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 2, at det øverste ledelsesorgan skal på anmodning fra en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan , skal oplyse om den objektive sammenlignende vurdering af kandidaten på baggrund af de fastsatte kriterier, jf. § 8, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kandidaten har ret til at blive oplyst om, hvordan det øverste ledelsesorgan har foretaget vurderingen, og oplyses om, hvorledes kandidaters kvalifikationer er vurderet i forhold til øvrige kandidater. Det kunne f.eks. være, at kandidaten får udleveret en anonymiseret udgave af den sammenlignende vurdering. Det vil være forskelligt, hvorledes denne er udarbejdet fra selskab til selskab. Nogle vil formentligt vælge at lave en skriftlig redegørelse, mens andre vil foretrække en mere skematisk opsætning. Det relevante er, at oplysningerne skal udleveres på en måde, der gør det muligt for kandidaten at vurdere og sammenligne kandidatens kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier med øvrige kandidater. Det vil indebære, at kandidaten bliver bekendt med alle de fastsatte kriterier, og hvorledes kandidatens egnethed, kompetencer og faglige præstationer er blevet vurderet på baggrund heraf, samt hvorvidt dette har medført, at kandidaten er blevet vurderet mere, mindre eller lige så kvalificeret som de øvrige kandidater.

Den foreslåede bestemmelse vil give en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan, mulighed for at vurdere den objektive sammenlignende vurdering, som selskabet har foretaget på baggrund af de fastsatte kriterier.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 3, litra b.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, at det øverste ledelsesorgan skal på anmodning fra en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om de specifikke overvejelser, der talte for undtagelsesvis at vælge en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, jf. § 8, stk. 3, når det er relevant for den konkrete anmodning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kandidat har ret til at få oplyst, hvilke overvejelser der talte for undtagelsesvis at vælge kandidaten, der ikke er af det underrepræsenterede køn.

Oplysningen skal dog alene gives, hvis det er relevant for den konkrete anmodning.

Oplysningen vil således kun skulle gives, hvis det øverste ledelsesorgan med baggrund i det foreslåede § 8, stk. 3, har valgt en kandidat, der ikke var af det underrepræsenterede køn, selvom der var en kandidat af det underrepræsenterede køn, der var lige så kvalificeret.

Kandidaten skal oplyses konkret om, hvilke specifikke overvejelser der undtagelsesvis talte for at vælge en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, således at kandidaten selv kan vurdere gyldigheden heraf.

Kandidaten har således mulighed for, på baggrund af de modtagne oplysninger, at vurdere, hvorvidt vedkommende ønsker at anlægge en retssag vedrørende grundlaget for udpegningen, jf. det foreslåede § 11, stk. 1.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 3, litra c.

Det følger af det foreslåede § 10, stk. 2, 1. pkt., at ved anmodning fra en kandidat opstillet til valg som medarbejderrepræsentant, jf. § 8, stk. 4, 1. pkt., påhviler pligten efter stk. 1 af valgudvalget.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ved anmodning fra en medarbejderkandidat om oplysninger i henhold til lovforslagets § 10, stk. 1, så påhviler pligten valgudvalget.

Det følger af det foreslåede § 10, stk. 2, 2. pkt., at i tilfælde af vedtægtsbestemt udpegningsret påhviler pligten den udpegningsberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at eventuelle udpegningsberettigede i henhold til vedtægterne pålægges samme forpligtigelser, som det øverste ledelsesorgan og valgudvalg i henhold til lovforslagets § 10 i øvrigt omkring oplysningspligt til ikke-indstillede kandidater til udvælgelse til udpegning til det øverste ledelsesorgan.

Det følger af det foreslåede § 10, stk. 3, 1. pkt., at anmodning skal være modtaget i aktieselskabet senest 3 måneder efter valg til det øverste ledelsesorgan.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kandidat kan fortabe sin ret til at få oplysninger i henhold til det foreslåede stk. 1 3 måneder efter der er sket valg til det øverste ledelsesorgan.

For generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan vil valgdatoen være datoen for generalforsamlingen og for medarbejdervalgte medlemmer vil valgdatoen være dagen for valg af medarbejderrepræsentanter. For medlemmer udpeget på evt. anden vis kan valgdatoen f.eks. være et repræsentantskabsmøde, hvor der sker udpegning.

Fristen beregnes i overensstemmelse med § 14 i lovforslaget omkring fristberegning.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at aktieselskabet efter udløbet af fristen på 3 måneder ikke længere er forpligtet til at imødekomme en anmodning fra en kandidat.

Det følger af det foreslåede § 10, stk. 3, 2. pkt., at selskabet skal besvare anmodningen hurtigst muligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskabet ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage med at besvare anmodningen.

Besvarelsen vil således skulle ske uden ugrundet ophold for at sikre, at den kandidat, der har henvendt sig, kan forholde sig til de modtagne oplysninger og eventuelt anlægge en sag ved domstolene efter den borgerlige retspleje.

Det følger af det foreslåede § 10, stk. 4, at øverste ledelsesorgan og valgudvalget er forpligtet til at opbevare de oplysninger, der skal udleveres i henhold til § 10, stk. 1, på betryggende vis i 3 år efter valg til det øverste ledelsesorgan, eller så længe oplysningerne er relevante.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det øverste ledelsesorgan og valgudvalget, alt efter om det omhandler valg på generalforsamling eller medarbejdervalg, er forpligtet til at opbevare oplysninger om de kriterier, som udvælgelsen af kandidater byggede på, den objektive sammenlignende vurdering af kandidaten på baggrund af de fastsatte kriterier og, hvis relevant, de specifikke overvejelser, der talte for undtagelsesvis at vælge en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn.

Oplysningerne skal opbevares i 3 år efter valg til det øverste ledelsesorgan.

Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende materiale.

Dokumenterne skal opbevare på betryggende vis, så dokumenterne i rimeligt omfang beskyttes mod tyveri, brand og anden tilsigtet eller utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse. Direktionen skal løbende kontrollere opbevaringen, således at bl.a. elektronisk opbevarede dokumenter til enhver tid kan fremfindes og udskrives i klarskrift. Opbevares dokumenterne elektronisk, må det kræves, at der løbende tages backups af materialet, og at disse backups regelmæssigt kontrolleres for læsbarhed. Bestemmelsen udelukker ikke, at dokumenterne opbevares hos andre end kapitalselskabet.

Det er således direktionens ansvar, at dokumenter bliver opbevaret forsvarligt, herunder sikre back-up funktioner.

Oplysninger anses ikke for at være selskabsdokumenter iht. selskabslovens §§ 17-19.

For generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan vil valgdatoen være datoen for generalforsamlingen og for medarbejdervalgte medlemmer vil valgdatoen være dagen for valg af medarbejderrepræsentanter. For medlemmer udpeget på evt. anden vis kan valgdatoen f.eks. være et repræsentantskabsmøde, hvor der sker udpegning.

Fristen beregnes i overensstemmelse med § 14 i lovforslaget omkring fristberegning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at oplysningerne skal opbevares i længere tid, hvis det er relevant.

Anlægges en sag ved domstolene af en kandidat af det underrepræsenterede køn, der har været i betragtning til udvælgelse af kandidater til indstilling til valg som medlem i det øverste ledelsesorgan, jf. det foreslåede § 8, men ikke er blevet indstillet til indstilling til valg, kan det af hensyn til sagen være relevant at opbevare oplysninger indtil sagens afgørelse og eventuelle ankefrister er udløbet. Ofte vil det være aktieselskab, der er nærmest til at sikre bevis for, hvilke kandidater, der har været i betragtning til udvælgelse af kandidater til indstilling til valg som medlem i det øverste ledelsesorgan, og den sammenlignende vurdering heraf, hvorfor det også selskabet også bør opbevare sådanne oplysninger indtil, at en evt. indbragt sag er endelig og eventuelle ankefrister er udløbet, da det ellers vil kunne tillægges processuel skadevirkning for selskabet.

Der er i dag ingen bestemmelser om, at en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvælgelse af kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan, men ikke er blevet indstillet til valg, kan få prøvet forholdet.

Det følger af det foreslåedes § 11, stk. 1, at afgørelser efter § 8 kan indbringes for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være muligt for en fravalgt kandidat af det underrepræsenterede køn at anlægge en sag ved domstolene efter den borgerlige retspleje til prøvelse af, hvorvidt kandidaten var lige så kvalificeret som den kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, der blev indstillet til valg til det øverste ledelsesorgan.

Domstolene har mulighed for at annullere udpegning af et medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan, hvis kandidaten var lige så kvalificeret som den kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, der blev indstillet til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Bestemmelsen vil delvist gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 4.

Det følger af det foreslåede § 11, stk. 2, at hivs en kandidat af det underrepræsenterede køn, der har været i betragtning ved udvælgelse af kandidater til indstilling til valg som medlem i det øverste ledelsesorgan, jf. § 8, men ikke er blevet indstillet til valg, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den fravalgte kandidat var lige så kvalificeret som den valgte kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, påhviler det aktieselskabet at bevise, at § 8 har været iagttaget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kandidat af det underrepræsenterede køn, der har været i betragtning til, men ikke blev indstillet til valg, vil kunne få prøvet, hvorvidt vedkommende var lige så kvalificeret som den valgte kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, ved at anlægge en sag ved domstolene efter den borgerlige retspleje.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det kan prøves, hvorvidt selskabet har undladt at give fortrinsret til kandidater af det underrepræsenterede køn.

Den foreslåede bestemmelse følger princippet om delt bevisbyrde, der i øvrigt finder anvendelse i sager om forskelsbehandling. Kan klager således fremføre faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at § 8 ikke har været iagttaget, påhviler det indklagede at bevise, at § 8 har været iagttaget.

En påstand om, at der foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, kan underbygges med f.eks. skriftligt bevismateriale, vidneforklaringer el.lign. Således at der ud fra almindelig fri bevisbedømmelse kan vurderes om, der foreligger omstændigheder, som giver anledning til at formode, at § 8 ikke har været iagttaget. I så fald påhviler det herefter aktieselskabet at bevise, at § 8 har været iagttaget.

Bestemmelsen vil delvist gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 4.

Det følger af det foreslåede § 11, stk. 3, at adgangen til påtale efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis kandidaten ikke har anlagt sag inden 6 måneder efter, at kandidaten har fået sådan kundskab om, at kandidaten ikke er blevet udvalgt til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Den foreslåede bestemmelse medfører at en kandidats retskrav på få prøvet, hvorvidt kandidaten burde have fået fortrinsstilling i henhold til lovforslagets § 8, stk. 2, forældes 6 måneder efter at kandidaten er blevet oplyst om, at kandidaten ikke er blevet udvalgt til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan. Fristen beregnes i overensstemmelse med lovforslagets § 14, stk. 2.

Hvis en fravalgt kandidat derfor ikke inden 6 måneder har fået anlagt en sag for at få prøvet forholdet, udløber søgsmålsfristen.

Det følger af det foreslåede § 11, stk. 4, at kandidater, hvis rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af § 8, kan tilkendes en godtgørelse.

Bestemmelsen vil medføre, at en kandidat, hvis rettigheder er blevet krænket, kan tilkendes godtgørelse.

Godtgørelsen pålægges aktieselskabet og fastsættes under hensyn til sagens omstændigheder i øvrigt. Godtgørelse er en almindeligt anvendt sanktion ved implementering af direktiver, der fastlægger arbejdsvilkår og rettigheder for lønmodtagere. Ud fra en selskabsretlig og ansættelsesretlig betragtning skal bestyrelsesmedlemmer ikke kategoriseres som lønmodtagere, da de som følge af deres organisatoriske position i bestyrelsen agerer uafhængigt af en overordnet daglig ledelse. Det vurderes dog, at det uagtet ovenstående i denne sammenhæng er relevant at følge det samme princip om godtgørelse, der i øvrigt anvendes i forhold til ligebehandling, for bestyrelsesmedlemmer.

Børsnoterede selskaber kan kun holdes ansvarlige for handlinger eller undladelser, der kan tilregnes dem i henhold til national ret. Der bør ikke anvendes sanktioner over for de enkelte børsnoterede selskaber, hvis en given handling eller undladelse i henhold til national ret ikke kan tilskrives selskabet, men andre fysiske eller juridiske personer, f.eks. individuelle aktionærer. Det kan f.eks. være, hvis aktionærerne vælger at opstille andre kandidater til valg på generalforsamlingen end de kandidater, der er indstillet af det øverste ledelsesorgan, og der hermed vælges en kandidat til selskabets øverste ledelsesorgan, der er lige så kvalificeret som en indstillet kandidat af det underrepræsenteret køn, og som følge deraf ikke ville være blevet indstillet i det øverste ledelsesorgans udvælgelsesproces.

Der kan særligt henvises til ligebehandlingslovens §§ 14, 15, stk. 2, og § 16, stk. 2. Godtgørelsesniveauet i ligebehandlingsloven varierer i de enkelte bestemmelser, men fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Tilsvarende principper bør finde anvendelse ved udmåling af en godtgørelse i henhold til dette lovforslag.

Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej vil afhænge af grovheden af overtrædelsen af loven.

I rekrutteringssituationer udgør godtgørelsen som udgangspunkt 25.000 kr. hvis der ikke er særligt formildende eller skærpende omstændigheder. Dette er følger af højesteretsdommene U. 2008.957H og U. 2012.51H, hvor krænkelsen af ligebehandlingsprincippet er sket i forbindelse med afslag på en ansættelse.

Bestemmelsen vil delvist gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 8.

Det er i dag ikke muligt for at annullere udpegningen af et medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan.

Det følger af den foreslåede § 12, at valg af et medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan kan annulleres, hvis valgudvalget ikke kan bevise, at § 8 har været iagttaget, jf. § 11.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at domstolene kan annullere et valg af et medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan, hvis en kandidat har anlagt sag ved domstolene, og valgudvalget ikke kan bevise, at betingelserne i det foreslåede § 8 har været iagttaget.

Annullering medfører, at den tidligere valgte medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med virkning fra tidspunktet for afgørelsen for annullering. Annullering medfører således ikke, at bestyrelsesbeslutninger eller øvrige forhold, som medlemmet har deltaget i, ikke længere er gyldige.

Selskabet skal dermed ikke kunne ifalde bødestraf for en handling, der er foretaget af valgudvalget, f.eks. ved undladelse af ikke at foretage den sammenlignende vurdering eller ikke give fortrinsstilling til kandidater af det underrepræsenterede køn ved lige kvalificering, hvorfor annullering vælges som alternativ sanktion.

Ifølge § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse.

Efter § 14 i lov om ligestilling af kvinder og mænd har Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn og af personer uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Det følger af den foreslåede § 13, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, analysere, overvåge og støtte en ligelig kønsfordeling i selskabsorganer i børsnoterede selskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution vil blive pålagt opgaven at fremme, analysere, overvåge og støtte en ligelig kønsfordeling i selskabsorganer.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 10.

Det følger af selskabslovens § 23, hvordan fristberegningen skal ske i de tilfælde, hvor selskabsloven foreskriver, at en nærmere angiven handling skal være foretaget senest ved udløbet af en frist.

Det foreslås i stk. 1, at da det i §§ 10, stk. 3, og 11, stk. 3, er fastsat, at en handling senest skal foretages et bestemt antal måneder efter, at en nærmere angiven begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen for denne begivenhed, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fristen beregnes fra dagen hvor, at den fristudløsende handling har fundet sted. I forhold til § 10, stk. 3 medfører det, at fristen skal beregnes fra dagen hvor, at der er sket indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at da fristerne, jf. §§ 10, stk. 3, og 11, stk. 3, er angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at idet fristen er på 6 måneder, og den fristudløsende handling fx foretages den 15. januar, så udløber fristen den 15. juli.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når fristen er på 6 måneder, og den fristudløsende handling foretages f.eks. den 31. maj, så udløber fristen den 30. november, eller hvis den fristudløsende handling foretages d. 29. september, så udløber fristen den sidste dag i februar.

Det foreslås i stk. 3, at hvor fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest foretages den førstkommende hverdag derefter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en frist, der udløber den 5. juni, der er grundlovsdag, så udløber fristen den 6. juni, medmindre den 6. juni er en weekend, hvor fristen ellers udløber førstkommende hverdag.

Materiale, der skal modtages i Erhvervsstyrelsen, skal være modtaget i styrelsen senest kl. 24.00 ved fristdagens udløb. Uden for styrelsens åbningstid anses materiale, der er modtaget elektronisk eller i styrelsens postkasse senest ved fristdagens udløb, for rettidigt modtaget.

Udløber fristen en fredag, skal materialet eksempelvis være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest denne fredag ved døgnets udløb.

Efter selskabslovens § 367, stk. 1, kan overtrædelse af de oplistede bestemmelser, herunder § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, straffes med bøde.

I selskabslovens § 369, stk. 2, er det hjemlet, at forældelsesfristen for overtrædelser af selskabsloven eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det følger af årsregnskabslovens § 164, stk. 1, at overtrædelse af de oplistede bestemmelser, herunder § 99 b om manglende rapportering i årsrapporten om måltal og politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, straffes med bøde.

Herudover straffes overtrædelse af den finansielle regulering med bøde, jf. § 373, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Hertil kommer, at manglende rapportering i årsrapporten om måltal og politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn straffes med bøde, jf. § 176 i bekendtgørelse nr. 516 af 17. maj 2024 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1. Bestemmelsen kan dog begrænses til at omfatte én eller flere bestemte typer af juridiske personer.

Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.

I straffelovens § 93, stk. 1, følger de nærmere forældelsesfrister, der skal beregnes efter det strafmaksimum, der er foreskrevet for lovovertrædelsen. Det er således strafferammen for den pågældende lovovertrædelse og ikke den konkret forskyldte straf, som er afgørende for beregningen af forældelsesfristen.

Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Hvis ikke der findes særregler om forældelse af strafansvar, er det den almindelige regel i § 93, som er gældende.

Det følger af den foreslåede § 15, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes en række handlinger og undladelser med bøde. Ved anden lovgivning forstås forhold forskyldt efter eksempelvis straffeloven.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der undlader at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. § 4, stk. 3 og 4, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis det centrale ledelsesorgan i aktieselskabet ikke opstiller måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer, straffes det med bøde.

Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Derudover vil det centrale ledelsesorgan kunne straffes med bøde, hvis der ikke opstilles et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter lovforslagets § 4, stk. 4, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Bestemmelsen er identisk med selskabslovens § 367, stk. 1, hvor manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øverste ledelsesorgan og det centrale ledelsesorgan, jf. § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, straffes med bøde, medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at fastsætte kriterier til vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer, jf. § 7, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at medlemmer i det øverste ledelsesorgan kan ifalde bødestraf, hvis kravet om at fastsætte klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier på en ikkediskriminerende måde til brug for en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer ikke opfyldes. Pligten til at fastlægge eller justere selskabets processer påhviler det øverste ledelsesorgan ved valg af kandidater på generalforsamlingen. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der undlader at sikre, at kandidater til valg til det øverste ledelsesorgan udvælges på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier, jf. § 8, stk. 1,

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det straffes med bøde, hvis det øverste ledelsesorgan undlader at sikre, at kandidater, der vælges til det øverste ledelsesorgan på en generalforsamling eller på repræsentantskabsmøde, udvælges på grundlag af en sammenlignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af de fastsatte kriterier i § 7, stk. 1. Herudover straffes det med bøde, hvis en kandidats kvalifikationer ikke, er genstand for en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle de udvælgelseskriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Ved at udeladelse forstås at det øverste ledelsesorgan ikke fastsætter eller justerer sin udvælgelsesproces, således at lovforslagets krav overholdes. Det kan f.eks. være ved, at der ikke sættes kriterier eller ved at der ikke foretages den sammenlignende vurdering. Såfremt at opgaven er uddelegeret til personer, der ikke er en del af det øverste ledelsesorgan er det tillige det øverste ledelsesorgans opgave i det fornødne omfang at sikre at kravene overholdes af den eller de personer, som opgaven er uddelegeret til. Dette kunne f.eks. være en headhunter.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at sikre, at der gives fortrinsstilling til kandidater af det underrepræsenterede køn, hvis vurderingen viser, at der er kandidater, der er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer, jf. § 8, stk. 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det straffes med bøde, hvis det øverste ledelsesorgan undlader at sikre, at der ved udvælgelse af kandidater til valg gives kandidater, der vælges til det øverste ledelsesorgan på en generalforsamling eller på repræsentantskabsmøde en fortrinsstilling til det underrepræsenterede køn, når der skal vælges mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer.

Tillige straffes det med bøde, hvis to eller flere kandidater er kvalificerede, og det øverste ledelsesorgan undlader at sikre, at kandidater af det underrepræsenterede køn gives fortrinsstilling. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der undlader i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan at oplyse de stemmeberettigede om oplysningerne i § 9, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det centrale ledelsesorgan straffes med bøde, hvis det centrale ledelsesorgan undlader at oplyse om processen for udvælgelsen af kandidater, herunder om hvilke kriterier der gælder ved udvælgelsen af kandidater til brug for den sammenlignede vurdering, hvorvidt den sammenlignede vurdering er foretaget, og at valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan sker på baggrund heraf. Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionalitetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til målet. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Herudover straffes det med bøde, hvis det centrale ledelsesorgan i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan undlader at oplyse aktionærerne om de sanktioner, som pålægges ved manglende overholdelse af loven.

Det følger af det foreslåede § 15, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Strafansvaret omfatter enhver juridisk person, jf. straffelovens § 26. stk. 1. Dette omfatter også de aktieselskaber, som loven gælder for, jf. det foreslåede § 2, stk. 1.

Strafansvaret efter denne lov for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan, jf. § straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.

I de tilfælde, hvor straffebestemmelserne omhandler pligter og forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden – ofte ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden.

Udgangspunktet er, at tiltale rejses mod den juridiske person, men der kan være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person.

Det følger af det foreslåede § 15, stk. 3, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser er 5 år.

Den foreslåede bestemmelse fraviger straffelovens almindelige forældelsesfrister. Det gøres for at sikre ensretning med selskabsloven, årsregnskabsloven og øvrig lovgivning på det selskabsretlige område, hvor det er vurderet at fravige straffelovens almindelige forældelsesfrister, da selskabsretlige lovovertrædelse oftere end andre lovovertrædelser først opdages flere år efter lovovertrædelsen.

Bestemmelsen vil dermed sikre, at overtrædelser af loven som først opdages flere år efter at de strafbare forhold er begået, ligeledes kan straffes.

Bestemmelsen er identisk med selskabslovens § 369, stk. 2.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 8, stk. 1.

For nærmere om kontrol henvises til lovforslagets § 17, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, at loven træder i kraft den 28. december 2024.

Den foreslåede ikrafttrædelse er fastsat med henblik på at imødekomme pligten i kønsbalancedirektivets artikel 11, stk. 1, hvor det er bestemt, at medlemsstaterne vedtager og senest den 28. december 2024 offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet. Bestemmelsen fraviger derfor de fælles ikrafttrædelsesregler.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 2, at loven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Danmark som medlemsstat i EU kan overholde Kommissionens krav om senest den 29. december 2025 og hvert andet år derefter at sende Kommissionen en rapport om gennemførelsen af kønsbalancedirektivet. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at nå målene i direktivets artikel 5, stk. 1, oplysninger givet i henhold til direktivets artikel 7 og, hvis det er relevant, repræsentative oplysninger om de individuelle kvantitative mål, som børsnoterede selskaber har fastsat i henhold til direktivets artikel 5, stk. 2. Danmarks rapport om gennemførelsen af kønsbalancedirektivet til Kommissionen vil, udover en beskrivelse af bestemmelserne gennemført i nærværende lovforslag, derudover indeholde oplysninger om de omfattede selskabers rapportering i henhold til dette lovforslags § 17, jf. årsregnskabslovens § 107 f.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 3, at første gang måltal i henhold til § 4, stk. 4, opstilles efter denne lov, skal tidshorisonten for den forventede opfyldelse være den 30. juni 2026 eller tidligere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det centrale ledelsesorgan sigter mod at nå det opstillede måltal for øvrige ledelsesniveauer senest den 30. juni 2026.

Aktieselskaber, der allerede har et måltal for øvrige ledelsesniveauer efter anden lovgivning med en forventet opfyldelse 30. juni 2026 eller tidligere, vil kunne anvende samme måltal, hvis det ønskes. Ved opstilling af måltal efterfølgende henvises § 4, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil for medlemmer af direktionen gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 1

Årsregnskabsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens note tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, EU-Tidende 2022, L 315, side 44, som implementeres i dansk ret med lovforslaget.

Den foreslåede EU-note er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse om rapportering, jf. lovforslagets § 17, nr. 3, der vil gennemføre artikel 7 i kønsbalancedirektivet, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Til nr. 2

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne for at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over 1) det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelle medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, 2) det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Pligten til at opstille måltal er således ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 2 fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse om 1) måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, 2) måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 3 fastsætter, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal angive dette.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 4 fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten til at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal angive dette.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 5 fastsætter, at i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse om 1) status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1, 2) de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og 3) hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 6 fastsætter at virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder 1) det væsentligste indhold af politikken, 2) de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling og 3) status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 7 fastsætter, at første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens § 99 b indsættes som stk. 8, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for aktieselskaber omfattet kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de aktieselskaber, der ikke overskriver de foreslåede tærskelværdier, jf. lovforslagets § 2, vil være omfattet af reglerne om afrapportering om det underrepræsenterede køn efter årsregnskabslovens § 99 b.

Den foreslåede bestemmelse vil således medvirke til at aktieselskaber ikke vil være omfattet af yderligere regler om afrapportering.

Finansielle virksomheder er ikke omfattet af årsregnskabsloven, men af den finansielle lovgivning.

Til nr. 3

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne fra at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over 1) det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelle medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, 2) det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Efter bestemmelsens stk. 2, skal der oplyses om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, og de nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1, angive dette.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten ti at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskaber har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Det følger af bestemmelsens stk. 5, at i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse om 1) status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1, 2) de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og 3) hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Det følger af bestemmelsens stk. 6, at virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder 1) det væsentligste indhold af politikken, 2) de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet, og for at omsætte sin politik til handling, og 3) status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Det følger af bestemmelsens stk. 7, at første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysningerne efter stk. 1.

Pligten til at opstille måltal er ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.

Det foreslås, at det efter § 107 e indsættes en ny bestemmelse som § 107 f om afrapportering om kønsbalance for aktieselskaber, der bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser om kønsbalance, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås i stk. 1, at et aktieselskab, der er omfattet af kønsbalanceloven, i ledelsesberetningen, skal oplyse om de i nr. 1-3 listede forhold pr. balancedagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskabet i sin ledelsesberetning skal redegøre for den aktuelle kønsfordeling.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal et aktieselskab oplyse om det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan eksklusiv medarbejdervalgte medlemmer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til årligt at oplyse i ledelsesberetningen, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samtidig skal angives, opgørelsen vil ikke skulle omfatte medarbejdervalgte medlemmer.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal et aktieselskab, der har medarbejdervalgte medlemmer, oplyse om det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskaber, der har etableret en ordning med medarbejderrepræsentation, skal oplyse om, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan samtidig skal angives.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal et aktieselskab oplyse om det samlede antal personer i aktieselskabets direktion, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til at oplyse i ledelsesberetningen, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmer af direktion, ligesom det samlede antal medlemmer i direktion samtidig skal angives.

Ved direktionen forstås de personer der registreres som medlem af aktieselskabets direktion efter selskabslovens § 10, stk. 1, jf. den forslåede definition i lovforslagets § 3, nr. 5.

Det foreslåede stk. 1 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1., pkt. 1.

Det foreslås i stk. 2, at aktieselskaber, der efter kønsbalanceloven er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal ud over oplysningerne efter stk. 1 oplyse om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskabet skal oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabet øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Det foreslåede stk. 2 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., og artikel 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at et aktieselskab, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabets øvrige ledelsesniveauer, i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 skal angive dette.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et aktieselskab, der pr. balancedatoen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabet øvrige ledelsesniveauer og derfor er undtaget fra pligten til at opstille måltal, vil skulle angive dette i tilknytning til oplysningerne efter det foreslåede stk. 1.

Ved en ligelig kønsfordeling forstås en andel af det underrepræsenterede køn, der udgør mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet, jf. den foreslåede definition i lovforslagets § 3, nr. 1. Det følger desuden af den foreslåede definition, at antallet af poster som ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om ligelig kønsfordeling, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som ikke overstiger 49 pct., jf. bilag 1 til denne lov.

Når et selskab har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct., har den i lovforslagets forstand en ligelig kønsfordeling og har derfor ikke længere pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer eller fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, jf. kapital 3.

I tilfælde af at kønsfordelingen i et selskab efterfølgende ændrer sig for enten det øverste ledelsesorgan eller de øvrige ledelsesniveauer, så der ikke længere er en ligelig fordeling, vil selskabet igen blive omfattet af pligten til at fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan og/eller til at udarbejde en politik og et måltal for de øvrige ledelsesniveauer. Når et selskab konstaterer, at der ikke længere er en ligelig fordeling, vil selskabet hurtigst muligt skulle sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for øvrige ledelsesniveauer, og, hvis relevant, fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Det foreslåede stk. 3 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1., 1. pkt., og artikel 13, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 4 skal et aktieselskab i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 oplyse om de i nr. 1-3 oplistede forhold.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at et aktieselskab skal oplyse status for opfyldelsen af måltallene, jf. § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et aktieselskab skal redegøre for opfyldelsen af måltallene.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at et aktieselskab skal oplyse om de foranstaltninger, der er truffet i regnskabsåret med henblik på at nå måltallene, jf. § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan skal redegøre for de væsentligste konkrete handlinger og foranstaltninger, som ledelsen har gennemført i regnskabsåret for at nå måltallene efter § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Opfyldelse heraf vil desuden medføre, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne at konstatere, hvad der konkret måtte være gjort i det enkelte selskab for at opnå måltallene efter § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at, hvis målene ikke er opfyldt senest den 30. juni 2026, skal give en begrundelse herfor, samt en uddybende beskrivelse af, hvilke foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskaber, der ikke har opfyldt målene senest den 30. juni 2026, forpligtes til at begrunde årsagen til dette i ledelsesberetningen i tilknytning til de angivne oplysninger, jf. det foreslåede nr. 1 og 2. Desuden skal det fremgå af ledelsesberetningen, hvilke konkrete foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene.

Idet begrundelsen skal være uddybende, så gælder der efter bestemmelsen ikke et kriterie om væsentlighed. Det betyder, at der vil skulle oplyses om alle foranstaltninger, som aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene. Dette kan f.eks. være oplysninger om uddannelsesforløb rettet mod det underrepræsenterede køn, ændring af ansættelsespolitikker, m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden bevirke, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne at konstatere, hvad det pågældende selskab konkret måtte have gjort for at opnå måltallene efter § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven, eller agter at gøre for at nå måltallene.

Det foreslåede stk. 4 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., og artikel 7, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at oplysningerne nævnt i stk. 1-4 skal offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på aktieselskabets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentligheden også får adgang til oplysninger andet sted end i selskabets ledelsesberetning. Dette vil medføre større transparens i forhold til selskabernes rapportering efter lovforslaget. Det er intentionen, at oplysningerne skal offentliggøres i umiddelbar forlængelse af godkendelsen af årsrapporten.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af aktieselskabernes oplysninger, jf. stk. 1, årligt offentliggør en liste over aktieselskaber, som har nået måltallene, jf. § 4, stk. 1 og2, i kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes et sammenligneligt overblik over selskabernes opnåelse af måltallene og offentlighedens adgang hertil, hvilket tilsvarende skaber større transparens i forhold til selskabernes kønsfordeling. Listen som Erhvervsstyrelsen vil offentliggøre, vil alene omfatte de selskaber, der er omfattet af kønsbalanceloven.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 3. pkt.

Et aktieselskab, der i sin redegørelse efter årsregnskabslovens § 107 f tillige opfylder kravet til rapportering efter årsregnskabslovens § 107 d vedrørende mangfoldighed, kan undlade at rapportere særskilt i henhold til årsregnskabslovens § 107 d, hvis de oplysninger, der kræves efter årsregnskabslovens 107 d, fremgår af redegørelsen efter § 107 f. Aktieselskaber kan således – i stedet for at rapportere særskilt efter årsregnskabslovens § 107 d – henvise til den del af redegørelsen efter årsregnskabslovens § 107 f, der opfylder kravene i årsregnskabslovens § 107 d. Et aktieselskab kan således vælge at redegøre samlet i henhold til årsregnskabslovens §§ 107 d og 107 f.

I det omfang et aktieselskab ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 107 f, kan aktieselskabet ifalde bødestraf. En overtrædelse af årsregnskabslovens § 107 f er omfattet af straffebestemmelsen i årsregnskabslovens § 164, stk. 1, hvorefter overtrædelse af årsregnskabslovens §§ 18-134 kan straffes med bøde.

I det omfang aktieselskaberne ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 107 f, kan aktieselskabet således, på samme måde som ved overtrædelser af langt de fleste andre bestemmelser i årsregnskabsloven, ifalde bødestraf.

Det er Erhvervsstyrelsens praksis, at kun meget grove eller gentagne overtrædelser af strafsanktionerede bestemmelser i årsregnskabsloven anmeldes til politiet. Disse overtrædelser vil tillige ofte være overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens §§ 296 og 302 om bl.a. afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i lovpligtige regnskaber.

Ved manglende overholdelse af årsregnskabslovens § 107 f vil Erhvervsstyrelsens reaktion typisk være at meddele aktieselskabet et påbud om, at forholdet skal berigtiges, jf. årsregnskabslovens § 161, nr. 3. Påbuddet kan indebære, at aktieselskabet enten skal berigtige den senest indberettede årsrapport eller berigtige forholdet i aktieselskabets næstkommende årsrapport. Ved valg af reaktion tager Erhvervsstyrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for regnskabsbrugerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne træffer beslutninger baseret på et fejlagtigt eller mangelfuldt regnskab.

Erhvervsstyrelsen kan over for medlemmerne af et aktieselskabs ledelse anvende tvangsbøder efter årsregnskabslovens § 162, stk. 1, nr. 3, hvis aktieselskabet ikke efterkommer et påbud fra styrelsen. Det er dog generelt erfaringen, at de fleste selskaber efterlever styrelsens påbud. Herudover har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at tvangsopløse selskaber, jf. årsregnskabslovens § 162 a, hvis selskabet ikke efterlever styrelsens påbud.

Til nr. 4

Det følger af § 159 i årsregnskabsloven, at Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som modtages med henblik på offentliggørelse. Bestemmelsen fastsætter desuden, at for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a. Efter bestemmelsens stk. 2 kan kontrollen udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b. Det følger af stk. 3, at kontrollen skal i videst muligt omfang være databaseret og digital.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan kontrollen efter § 159 b i særlige tilfælde udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol. Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Bestemmelsen fastsætter desuden, at Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Efter § 159 b, stk. 1, i årsregnskabsloven, gennemfører Erhvervsstyrelsen en kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at kontrollere overholdelse af 1) denne lov, 2) bogføringsloven, 3) selskabsloven, 4) hvidvaskloven, 5) revisorloven, 6) lov om erhvervsdrivende fonde, 7) erhvervsvirksomhedsloven, 8) SE-loven, 9) Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), 10) SCE-loven, 11) Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab, 12) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088, 13) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat og 14) lov om medarbejderinvesteringsselskaber samt 15) regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-14.

Den gældende § 159 b blev indført i årsregnskabsloven med lov nr. 642 af den 19. maj 2020 (Kontrolpakken). Med henblik på, at Erhvervsstyrelsen skulle være en aktiv kontrolmyndighed, der gennem kontrol påser overholdelsen af lovgivningen, blev der fastsat mulighed for, at regnskabskontrollen kunne udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b, dvs. efter at årsrapporten er modtaget i Erhvervsstyrelsen. Den efterfølgende kontrol vil som hovedregel være risikobaseret, da det indebærer, at kontrollen målrettes virksomheder, hvor risikoen for fejl og mangler er størst.

Ved risikobaseret kontrol menes udvælgelse af årsrapporter m.v. på baggrund af indikatorer, der alene eller i sammenhæng med andre forhold viser en risiko for overtrædelser, uden at styrelsen nødvendigvis på forhånd kan pege på helt konkrete fejl eller overtrædelser. Det kan f.eks. være usædvanlige aktiviteter i en virksomhed, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra regnskabet eller anden information, der er tilgængelig for styrelsen, f.eks. usædvanligt mange skift i ledelse.

Det foreslås i § 159 b, stk. 1, at der efter nr. 14, som et nyt nr. 15, indsættes »15) Kønsbalanceloven«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kønsbalanceloven tilføjes til oplistningen af de regler og standarder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne kontrollere overholdelsen af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som indberettes i medfør af årsregnskabsloven.

Med det foreslåede vil Erhvervsstyrelsen have mulighed for, også at kunne kontrollere reglerne i kønsbalanceloven ved en efterfølgende kontrol.

Det vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne kontrollere om selskabet opfylder kravene i kønsbalanceloven, som angivet i redegørelsen efter den foreslåede § 107 f, jf. lovforslagets § 17, nr. 3.

For eksempel vil et selskab kunne redegøre for de foranstaltninger, det har truffet for at nå måltallene i henhold til § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven, og dermed have opfyldt selve redegørelseskravet i årsregnskabslovens § 107 f, stk. 2, nr. 2. Hvis der dog viser sig indikatorer for, at de oplyste foranstaltninger faktisk ikke er blevet truffet eller gennemført af selskabet, vil Erhvervsstyrelsen kunne kontrollere dette ved en efterfølgende kontrol af om selskabet har oplyst korrekt om de faktiske forhold. Hvis kontrollen afdækker, at selskabet ikke har overholdt kravene i kønsbalanceloven, kan selskabet påbydes at berigtige forholdet. Dette ville f.eks. kunne være for at sikre, at selskabets redegørelse tegner et retvisende billede, da der ellers vil være en overtrædelse af § 11 i årsregnskabsloven.

Erhvervsstyrelsens beslutning om at gennemføre en efterfølgende kontrol kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet. Beslutningen er ikke en materiel afgørelse, der har retsvirkninger for virksomheden, men er alene en processuel beslutning.

Til nr. 1

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal 1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, 2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og 3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen af store kapitalselskaber efter stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslås, at der i § 139 c i selskabsloven indsættes som stk. 8, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for aktieselskaber omfattet af kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de aktieselskaber, der opfylder de foreslåede tærskelværdier, jf. lovforslagets § 2, ikke vil være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i selskabslovens § 139 c.

Den foreslåede bestemmelse vil således medvirke til, at aktieselskaber ikke vil være omfattet af to sæt regler om kønsbalance.

§ 79 a i lov om finansiel virksomhed fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Bestemmelsen finder anvendelse på finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Det foreslås, at der i § 79 a i lov om finansiel virksomhed indsættes som stk. 8, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for virksomheder omfattet af kønsbalanceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil børsnoterede finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der omfattes af tærskelværdierne i kønsbalancelovens § 2, ikke længere være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i § 79 a i lov om finansiel virksomhed, da de pågældende virksomheder i stedet vil blive omfattet af lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn ændres for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der omfattes af kønsbalanceloven. Det følger bl.a. af kønsbalanceloven, at virksomhederne den 30. juni 2026 skal indføre en udvælgelsesproces eller justere i sin eksisterende proces for rekruttering af bestyrelseskandidater, hvis der ikke på denne skæringsdato er opnået en ligelig kønsfordeling. Herudover indføres der med kønsbalanceloven en ny opgørelsesmetode for, hvad der udgør en ligelig fordeling, ligesom der indføres krav om særskilt måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

§ 29 i lov om betalinger fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Bestemmelsen finder anvendelse på e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår.

Det foreslås, at der i § 29 i lov om betalinger indsættes som stk. 7, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse for virksomheder omfattet af kønsbalanceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil børsnoterede e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der omfattes af tærskelværdierne i kønsbalancelovens § 2, ikke længere være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i § 29 i betalingsloven, da de pågældende virksomheder i stedet vil blive omfattet af lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn ændres for de e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der omfattes af kønsbalanceloven. Det følger bl.a. af kønsbalanceloven, at virksomhederne den 30. juni 2026 skal indføre en udvælgelsesproces eller justere i sin eksisterende proces for rekruttering af bestyrelseskandidater, hvis der ikke på denne skæringsdato er opnået en ligelig kønsfordeling. Herudover indføres der med kønsbalanceloven en ny opgørelsesmetode for, hvad der udgør en ligelig fordeling, ligesom der indføres krav om særskilt måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

§ 65 a i lov om kapitalmarkeder fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i operatører af regulerede markeder. Bestemmelsen finder anvendelse på markedsoperatører, som i to på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover.

Det foreslås, at der i § 65 a i lov om kapitalmarkeder indsættes som stk. 5, at stk. 1-4 ikke finder anvendelse for virksomheder omfattet af kønsbalanceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil børsnoterede markedsoperatører, der omfattes af tærskelværdierne i kønsbalancelovens § 2, ikke længere være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i kapitalmarkedslovens § 65 a, da de pågældende virksomheder i stedet vil blive omfattet af lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn ændres for markedsoperatører, der omfattes af kønsbalanceloven. Det følger bl.a. af kønsbalanceloven, at virksomhederne den 30. juni 2026 skal indføre en udvælgelsesproces eller justere i sin eksisterende proces for rekruttering af bestyrelseskandidater, hvis der ikke på denne skæringsdato er opnået en ligelig kønsfordeling. Herudover indføres der med kønsbalanceloven en ny opgørelsesmetode for, hvad der udgør en ligelig fordeling, ligesom der indføres krav om særskilt måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

§ 28 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde samt selvforvaltende alternative investeringsfonde. Bestemmelsen finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde og selvforvaltende alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår.

Det foreslås, at der i § 28 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indsættes som stk. 11, at stk. 1-10 ikke finder anvendelse for virksomheder omfattet af kønsbalanceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil børsnoterede forvaltere af alternative investeringsfonde og selvforvaltende investeringsfonde, der omfattes af tærskelværdierne i kønsbalancelovens § 2, ikke længere være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i FAIF-lovens § 28, da de pågældende virksomheder i stedet vil blive omfattet af lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn ændres for forvaltere af alternative investeringsfonde, der omfattes af kønsbalanceloven. Det følger bl.a. af kønsbalanceloven, at virksomhederne den 30. juni 2026 skal indføre en udvælgelsesproces eller justere i sin eksisterende proces for rekruttering af bestyrelseskandidater, hvis der ikke på denne skæringsdato er opnået en ligelig kønsfordeling. Herudover indføres der med kønsbalanceloven en ny opgørelsesmetode for, hvad der udgør en ligelig fordeling, ligesom der indføres krav om særskilt måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

§ 71 i fondsmæglerloven fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirkomheder. Bestemmelsen finder anvendelse på fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår.

Det foreslås, at der i § 71 i fondsmæglerloven indsættes som stk. 7, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse for virksomheder omfattet af kønsbalanceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil børsnoterede fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der omfattes af tærskelværdierne i kønsbalancelovens § 2, ikke længere være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i fondsmæglerlovens § 75, da de pågældende virksomheder i stedet vil blive omfattet af lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn ændres for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirkomheder, der omfattes af kønsbalanceloven. Det følger bl.a. af kønsbalanceloven, at virksomhederne den 30. juni 2026 skal indføre en udvælgelsesproces eller justere i sin eksisterende proces for rekruttering af bestyrelseskandidater, hvis der ikke på denne skæringsdato er opnået en ligelig kønsfordeling. Herudover indføres der med kønsbalanceloven en ny opgørelsesmetode for, hvad der udgør en ligelig fordeling, ligesom der indføres krav om særskilt måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

§ 100 i lov om forsikringsvirksomhed fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirkomheder. Bestemmelsen finder anvendelse på forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår.

Det foreslås, at der i § 100 i lov om forsikringsvirksomhed indsættes som stk. 7, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse for virksomheder omfattet af kønsbalanceloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil børsnoterede forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der omfattes af tærskelværdierne i kønsbalancelovens § 2, ikke længere være omfattet af reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i § 100 i lov om forsikringsvirksomhed, da de pågældende virksomheder i stedet vil blive omfattet af lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn ændres for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirkomheder, der omfattes af kønsbalanceloven. Det følger bl.a. af kønsbalanceloven, at virksomhederne den 30. juni 2026 skal indføre en udvælgelsesproces eller justere i sin eksisterende proces for rekruttering af bestyrelseskandidater, hvis der ikke på denne skæringsdato er opnået en ligelig kønsfordeling. Herudover indføres der med kønsbalanceloven en ny opgørelsesmetode for, hvad der udgør en ligelig fordeling, ligesom der indføres krav om særskilt måltal for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution fastsætter Institut for Menneskerettigheders beføjelser og opgaver.

Lovforslaget vil implementere kønsbalancedirektivet i den gældende lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Ifølge § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse. Det generelle mandat i bestemmelsen omfatter allerede de opgaver, der skal varetages efter lovforslagets § 13, hvorfor der ikke er behov for yderligere ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution med henblik på at implementere kønsbalancedirektivets artikel 10.

Det foreslås, at der i fodnoten til lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, EU-Tidende 2022, L 315, side 44, som implementeres i dansk ret med lovforslaget.

Direktivet tilføjes fodnoten som konsekvens af, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution bliver pålagt at fremme en ligelig kønsfordeling i selskabsorganer.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 10.

Den foreslåede § 26 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at §§ 1-23 og § 25 om forslag til kønsbalanceloven og ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsvirksomhed, og lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan lovens bestemmelser sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lovens §§ 19-23 og § 25 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan lovens bestemmelser sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Lovforslagets §§ 1-18 og 24 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke indeholder sådanne anordningshjemler.