Kilde

Til nr. 1

Lovens titel er »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.

Det foreslås, at lovens titel ændres til »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)«.

Dermed vil loven blive forsynet med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.

Til nr. 2

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), idet direktivet finder anvendelse for aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber.

Det foreslås, at der i erhvervsvirksomhedslovens fodnote tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation).

Direktivets artikel 54 om garantier for kapitalens tilstedeværelse ved omdannelse til et aktieselskab finder anvendelse ved omdannelse til et aktieselskab. Direktivet tilføjes fodnoten som konsekvens af, at selskabslovens bestemmelser om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab flyttes til erhvervsvirksomhedsloven.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven, hvilke virksomheder der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Anvendelsesområdet omfatter enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven.

Det følger endvidere af § 1, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven, at selskaber med begrænset ansvar, jf. § 3, alene kan stiftes og registreres frem til den 1. januar 2014 i medfør af denne lov. Herefter kan selskaber med begrænset ansvar ikke stiftes og registreres i medfør af denne lov.

Det følger af § 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder, hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er karakteristisk, f.eks. som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats, m.v.

Gældende ret tillader ikke virksomheder med begrænset ansvar at optage deltagere, som kun indskyder et kapitalindskud uden at deltage i virksomheden.

Det foreslås at § 3 nyaffattes.

Med den foreslåede ordning vil der blive skabt klarhed over, hvad der vil gælde for virksomheder med begrænset ansvar og hvad der forstås ved deltagelse i en sådan virksomhed.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet »virksomhed med begrænset ansvar« defineres som et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar.

Der er tale om en samlet definitionsbestemmelse. Herudover skal et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) tillige opfylde bestemmelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 4. Det betyder, at andelsselskabet skal have til formål at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Det er desuden en betingelse, at virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det er en betingelse for at være omfattet af definitionen, at ingen personer vil hæfte personligt, begrænset og solidarisk.

Det vil betyde, at virksomheder, der opfylder den foreslåede definition, og som udøver erhvervsdrift og fremmer deltagernes økonomiske interesse gennem erhvervsdriften, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, vil skulle registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Deltagerne vil ikke hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser, når virksomheden er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at det desuden er en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal være adgang til fri indtræden og udtræden.

Indtræden og udtræden i en virksomhed med begrænset ansvar er et forhold mellem virksomheden og deltageren, hvilket betyder, at deltagerbeviset eller medlemskabet som udgangspunkt ikke er omsætteligt.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder i forhold til virksomhedens overskud og stemmeret på generalforsamling ikke må være baseret på deltagernes andel af kapitalen.

For virksomheder, der skal registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, er det en betingelse, at deltagernes indflydelse i selskabet er uafhængig af en eventuel indskudt kapital. Desuden er stemmeretten i en virksomhed med begrænset ansvar udtryk for en personlig deltagelse, hvilket vil sige, at den er knyttet op på hver enkelt deltager og derfor er uafhængig af denne deltagers kapitalindskud eller omsætning med selskabet.

Netop udgangspunktet – lige stemmeret uanset kapitalindskud – bevirker, at disse virksomhedsformer ikke kan anses som kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber), hvor indflydelsen følger kapitalindskuddets størrelse.

Det vil være muligt for virksomheder med begrænset ansvar at fastsætte bestemmelse i vedtægterne om fortrinsret til udlodning ved opløsning af virksomheden for visse kategorier af deltagere, så længe det er inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter, og betingelsen om, at de økonomiske rettigheder ikke baseres på deltagerens andel af kapitalen, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt., at deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan ske ved deltagelse i virksomhedens drift og evt. ledelse. Deltagelsen kan desuden ske ved, at deltageren gør brug af virksomhedens aktiviteter. Det kan eksempelvis være at aftage varer og tjenesteydelser som indkøb i den lokale brugsforening ved at afsætte egne produkter til virksomheden som mælk eller kød som leverandør af produkter med henblik på videresalg til aftagere eller som medlem i en forening, der har til formål at eje og kontrollere en virksomhed, hvor medlemmerne f.eks. er brugere af dattervirksomhedens ydelser.

Der er tale om en ikke udtømmende liste. Der kan således tænkes at være andre måder, hvorpå deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan forekomme, som evt. ikke eksisterer i dag eller kun er meget lidt udbredt.

Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder, hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er karakteristisk. Det være sig som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats, jf. nærmere nedenfor, eller på anden lignende måde, hvilket vil blive tydeliggjort med den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at personer gennem deres arbejdsindsats kan anses som deltager i virksomheden og opnå de rettigheder, der tilkommer virksomhedens deltagere.

Det vil sige, at medarbejderne træffer beslutning om væsentlige forhold, herunder hvorvidt virksomhedens eventuelle overskud skal udbetales til medarbejderne selv eller reinvesteres i virksomheden.

Ved deltagelse med egen arbejdsindsats menes, at deltagerne udfører arbejde for virksomheden. Både medarbejdere, hvor der er etableret et egentligt ansættelsesforhold men også andre, kan betragtes som ordinære deltagere, der deltager i virksomhedens aktiviteter. Det kan f.eks. være ved deltagelse med en arbejdsindsats, som ikke udspringer af et ansættelsesforhold, men i stedet udspringer af f.eks. selvstændigt konsulentarbejde.

Med den foreslåede bestemmelse vil det fremgå klart, at medarbejdereje er muligt i både andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det bemærkes hertil, at betingelsen om fri indtræden og udtræden vil gælde for både andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), jf. det foreslåede 2. pkt.

Deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan således ske på forskellig vis, men et fælles karaktertræk er deltagernes fælles interesse i virksomhedens formål.

Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold til kapitalselskaber, hvor det ikke nødvendigvis forudsættes, at en kapitalejer deltager i selskabets aktiviteter, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et kapitalindskud alene og med mulighed for at udøve de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der følger med kapitalejerskabet.

Denne forskel i karakteristika vil fortsat være afgørende uanset, at der efter det foreslåede stk. 2 gives mulighed for, at en virksomhed med begrænset ansvar kan have investerende deltagere, jf. bemærkningerne nedenfor.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand, men alene en tydeliggørelse af deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar, herunder muligheden for at deltage med egen arbejdsindsats.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., at virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder med begrænset ansvar for at kunne rejse kapital gennem investerende deltagere skal træffe beslutning herom på generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

Ved optagelse af investerende deltager finder kravet om hæftelse anvendelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt., dvs. hvorefter ingen personer vil hæfte personligt, begrænset og solidarisk. Herudover vil kravet om vekslende deltagerantal og økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., ligeledes finde anvendelse for investerende deltagere.

En virksomhed med begrænset ansvar vil derfor ikke kunne nægte optagelse af en deltager, medmindre der er særlige grunde til afslaget. Det kan f.eks. være af hensyn til arten eller omfanget af virksomhedens aktiviteter eller formål eller anden grund. Vurderingen af, om der er grundlag for at afslå en deltager, der ønsker at blive en investerende deltager, vil kunne ske efter andre kriterier, end ved indtræden som ordinær deltager i virksomheden, der sker med henblik på deltagelse i virksomhedens aktiviteter.

Investerende deltagere vil som udgangspunkt have de samme forvaltningsmæssige rettigheder som ordinære deltagere, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Deltagerne vil kunne udøve deres indflydelse i virksomheden gennem stemmeretten på generalforsamlingen, der som udgangspunkt sker på lige fod, jf. dog det foreslåede stk. 4 om stemmeretsbegrænsning.

Det betyder desuden, at investerende deltagere f.eks. vil have ret til at få del i virksomhedens overskud ved opløsning af virksomheden på samme måde som ordinære deltagere, medmindre andet er besluttet i vedtægten. Det vil herudover være muligt for virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker det, at fastsætte bestemmelse i vedtægterne om fortrinsret til investerende deltagere, så længe det er inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelse om investerende deltagere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar, der efter 1. pkt. har truffet beslutning om at virksomheden kan have investerende deltagere, skal vedtage en ændring af vedtægterne, så det af vedtægterne fremgår, at virksomheden kan have investerende deltagere.

Vedtægtsændringen vil skulle træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der har kompetencen til at ændre vedtægterne. Beslutning om vedtægtsændring træffes som hovedregel med mindst to tredjedeles flertal. Deltagerne i virksomheden vil således få indflydelse på virksomhedens rammer for optagelse af investerende deltagere.

Det vil desuden medføre, at det for eksisterende og nye deltagere, såvel som ordinære og investerende deltagere, og for virksomhedens interessenter vil fremgå af virksomhedens vedtægter, hvad der gælder i forhold til optagelse af investerende deltagere.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 3. pkt., at investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investerende deltagere alene deltager i virksomheden igennem deres indskud af kapital og ikke igennem virksomhedens aktiviteter. En investerende deltager kan således ikke samtidig være ordinær deltager.

Investerende deltagere kan være fysiske personer såvel som juridiske personer såsom kommuner, erhvervsdrivende virksomheder eller erhvervsdrivende fonde, der har en interesse i at indskyde kapital uden at deltage i virksomhedens aktiviteter.

Investerende deltagere kan desuden være tidligere ordinære deltagere, der ikke længere deltager aktivt i virksomhedens aktiviteter, f.eks. som leverandør.

Såfremt en investerende deltager anmoder om at blive ordinær deltager vil indtræden som ordinær deltager skulle ske efter de samme kriterier som en deltageransøgning fra en helt udenforstående.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere eller flere, idet det ellers vil være en enkeltmandsvirksomhed.

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at minimumskravet ikke kan være opfyldt ved investerende deltagere. Det betyder således, at der skal være mindst to ordinære deltagere.

Kravet om, at der skal være mindst to deltagere, gælder i hele virksomhedens levetid og ikke blot ved stiftelsen. Det er desuden en betingelse, at der er tale om en faktisk deltagelse, og at deltagerkravet ikke omgås ved proforma deltagelse for at undgå at komme ind under selskabslovens anvendelsesområde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investerende deltagere kan gøre deres indflydelse gældende i en virksomhed med begrænset ansvar, men uden at kunne tilsidesætte ordinære deltageres demokratiske indflydelse og medlemskontrol, således at kooperativ uafhængighed bevares.

Det vil betyde, at beslutninger om vedtægtsændringer, der træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, ikke vil kunne gennemføres af de investerende deltagere alene, idet hovedreglen er, at vedtægtsændringer skal foretages med to tredjedeles flertal.

Investerende deltagere skal som udgangspunkt være ligestillede med ordinære deltagere med hensyn til forvaltningsmæssige rettigheder, f.eks. ret til at deltage og tale på generalforsamlingen eller lignende møde. Stemmernes indflydelse skal dog begrænses på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Det er op til den enkelte virksomhed at fastsætte de vilkår for optagelse af investerende deltagere, som virksomheden finder mest hensigtsmæssig inden for rammerne af denne stemmeretsbegrænsning.

Virksomhederne vil således have fleksibilitet til at fastsætte, hvordan stemmeretsbegrænsningen skal udformes. Det kan f.eks. være begrænsninger på, hvor stor del af virksomhedens kapital, der må være indskudt af investerende deltagere, og hvor stor en andel af stemmerne i virksomheden de investerende deltagere må besidde.

Ansvaret for overholdelse af grænseværdien på 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning påhviler virksomhedens ledelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eksisterende selskaber med begrænset ansvar, dvs. selskaber stiftet før 1. januar 2014, vil være omfattet af de regler, der gælder for foreninger med begrænset ansvar med de fornødne tilpasninger.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det ikke har været muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) siden 1. januar 2014, jf. § 1, stk. 3, som vedtaget ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.) og viderefører uændret § 3, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol forlange at få oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.

Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet er i overensstemmelse med loven, vil styrelsen ikke foretage sig yderligere.

Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med begrænset ansvar ikke længere opfylder lovens § 3, vil styrelsen kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1.

Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at erhvervsvirksomhedslovens § 3 ikke er overholdt, for Erhvervsankenævnet.

Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist til at afhjælpe manglen, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist vil gøre det muligt for virksomheden at foretage nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af investerende deltageres stemmeret i overensstemmelse med tærskelværdien og således undgå, at virksomheden tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved at omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes fristen normalt til 4 uger. Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om tvangsopløsning. Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde proportionalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi virksomheden ved en fejl har fået tildelt investerende deltagere en for høj andel af stemmerettighederne. Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af manglende overholdelse af tærskelværdien for investerende deltagere, skal der være tale om en blivende tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien, og hvor virksomheden ikke inden for en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien. Muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Til nr. 4

Det følger af §§ 19 a-19 g i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Det følger af §§ 211-212 i lov om finansiel virksomhed, at visse sparekasser i forbindelse med omdannelse til et aktieselskab skal oprette en bunden reserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld. Den bundne reserve kan anvendes til at dække underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet. I tilfælde af fusion overtager det fortsættende selskab forpligtelserne i henhold til den bundne reserve.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om et frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar med henblik på aktivsikring.

Det foreslås, at der efter kapitel 5 a i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 5 b med overskriften »Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)«.

Den foreslåede ordning vil give deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar muligheden for at beslutte, at de vil være underlagt tilsyn med en bunden reserve og med en opløsningsbestemmelse i virksomhedens vedtægter.

(Til § 19 h)

Det foreslås i § 19 h, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktivsikring bliver muligt for en virksomhed med begrænset ansvar, som ikke i forvejen er underlagt tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) efter det foreslåede § 3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) efter det foreslåede § 3, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås i § 19 h, stk. 1, 2. pkt., at aktivsikring indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden som et led i aktivsikringen skal have en bunden reserve, som der overføres midler til. Det kan både være en del af det årlige overskud eller en bestemt del af virksomhedens formue eller en kombination heraf.

Den bundne reserve er en reserve, som alene kan anvendes til investerings- og driftsformål i virksomheden. Det er dermed ikke et krav, at midlerne i den bundne reserve skal henstå uberørt, men kan derimod anvendes til eksempelvis erhvervelsen af maskiner, inventar eller lign. investeringer med henblik på drift og udvikling af virksomheden.

Den bundne reserve vil ikke kunne anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør vil den bundne reserve desuden skulle dækkes og anvendes i overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen, forud for en eventuel udbetaling til deltagerne.

Det følger af bestemmelsen, at det skal være en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue, der henlægges. Det indebærer, at der skal være tale om en målbar angivelse af hvad der skal henlægges, eksempelvis et bestemt beløb, en bestemt mindstprocentsats af det årlige overskud eller lign.

Det er herudover virksomhedsdeltagerne, der beslutter, hvordan vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve skal formuleres, herunder om det skal fastsættes som et bestemt beløb eller en bestemt procentsats af årets overskud eller virksomhedens formue eller som en kombination heraf.

Det er en forudsætning, at det af vedtægtsbestemmelsen er muligt at fastslå hvad der som minimum stilles krav til, at der henlægges, og at bestemmelsen ikke overlader et fuldstændigt skøn til ledelsen. Vedtægtsbestemmelsen kan f.eks. formuleres således, at der i de første fem år afsættes én procentsats, som herefter stiger eller falder, at procentsatsen formuleres som en minimumssats, men hvor ledelsen får kompetence til at beslutte, at der skal indbetales mere, eller vedtægtsbestemmelsen kan formuleres således, at der afsættes et fast beløb, indtil der er opnået en nominelt fastsat beløbsgrænse.

Forpligtelserne til at henlægge til den bundne reserve i henhold til vedtægtsbestemmelsen vil få virkning, når tilsynsmyndigheden har godkendt vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen, jf. den foreslåede § 19 h, stk. 3.

Det foreslås i § 19 h, stk. 1, 3. pkt., at aktivsikringen desuden indebærer, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilsynsmyndigheden påser, at der sker henlæggelse til den bundne reserve i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i virksomhedens vedtægt herom.

Det indebærer også, at tilsynsmyndigheden i tilfælde af virksomhedens eventuelle opløsning påser, at den bundne reserve håndteres i overensstemmelse med, hvad der fastsat i vedtægtsbestemmelsen herom.

Ændringer af vedtægtsbestemmelser om aktivsikring vil forudsætte, at Erhvervsstyrelsen har godkendt ændringen, jf. den foreslåede § 19 i, stk. 2.

Aktivsikring vil med andre ord indebære, at efterfølgende nye deltagere ikke vil kunne disponere frit over virksomhedens formue under en evt. opløsning af virksomheden uden at iagttage vedtægternes bestemmelser herom og uden at indhente godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.

Tilsynsmyndigheden vil kunne forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelsen af tilsynsopgaven og vil kunne give ledelsen påbud om at bringe et forhold i overensstemmelse med vedtægten eller loven, jf. den foreslåede § 19 j.

Der er tale om et såkaldt legalitetstilsyn. Det vil sige, at der ikke vil være tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.

Tilsynet med aktivsikringen vil få virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registeret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen i styrelsens it-system, jf. den foreslåede § 19 h, stk. 3.

Det foreslås i § 19 h, stk. 2, 1. pkt. at beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at blive omfattet af frivilligt tilsyn skal træffes enstemmigt af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, dvs. den forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed. Det vil være et krav, at beslutningen skal vedtages af samtlige af de repræsenterede deltagere på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar stiftes med en vedtægt, der indeholder bestemmelse om bunden reserve, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at kravet om enstemmighed antages for at være opfyldt, og virksomheden underlægges tilsyn.

Det foreslås i § 19 h, stk. 2, 2. pkt ., at beslutning om tilsyn ikke kan ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at blive omfattet af frivilligt tilsyn er varig for at langtidssikre virksomhedens aktiver og derfor ikke kan ophæves ved senere generalforsamlingsbeslutning eller beslutning ved tilsvarende forsamling.

Det foreslås i § 19 h, stk. 2, 3. pkt ., at det desuden er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelse til en bunden reserve og om virksomhedens opløsning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i virksomhedens vedtægter skal fremgå, hvilke betingelser der gælder for aktivsikringen, eksempelvis hvor meget og hvornår der henlægges til den bundne reserve samt hvad der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af virksomhedens ophør.

Vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring vil efterfølgende kun kunne ændres med tilsynsmyndighedens samtykke, jf. den foreslåede § 19 i, stk. 2.

Det følger af erhvervsvirksomhedsloven § 10, stk. 4, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have en vedtægt. Erhvervsvirksomhedsloven indeholder meget få materielle reguleringer, da disse forudsættes fastsat i virksomhedens vedtægt. Som oftest vil vedtægterne fastsætte, hvad der skal gælde i tilfælde af virksomhedens opløsning, herunder, hvordan virksomhedens aktiver skal fordeles. Da aktivsikring har til formål at sikre mod, at fremtidige deltagere opløser virksomheden med henblik på at trække virksomhedens formue ud til sig selv, vil der i forbindelse med aktivsikringen nødvendigvis skulle fastsættes, hvad der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af virksomhedens opløsning.

Det foreslås i § 19 h, stk. 3, at beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed, skal tage stilling til, om bestemmelserne om aktivsikring kan godkendes.

Ved godkendelse vil tilsynsmyndigheden lægge vægt på, at vedtægtsbestemmelserne om aktiviskring er formuleret på en måde, så det er klart og tydeligt, hvor meget der skal henlægges til den bundne reserve og hvornår der skal ske henlæggelse samt hvad der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af virksomhedens ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at aktivsikring får virkning, når vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring er godkendt og registreret i styrelsens it-system.

Tilsynsmyndigheden kan afvise en aktivsikring, hvis vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen ikke er formuleret på en måde, som gør dem egnet til at blive underlagt tilsyn.

Anmeldelse af stiftelsen af en ny andelsvirksomhed med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) sker via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Det følger af bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at anmeldelsen skal vedlægges virksomhedens vedtægter og bevis for den lovlige vedtagelse heraf, dvs. stiftelsesdokument el.lign.

For eksisterende andelsvirksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) sker anmeldelsen tillige via selvbetjeningsløsningen. Anmeldelse om ændring af vedtægter skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) og nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.

Det foreslås i § 19 h, stk. 4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den bundne reserve vil kunne blive nedskrevet i år, hvor der er et underskud. Den bundne reserve kan dog først benyttes til dækning af underskud, når eventuelle midler, som kunne anvendes til overskudsdeling til deltagerne, er anvendt til at dække underskuddet. Dette svarer til, hvad der gælder for visse danske sparekasser, der benytter sig af en ”indkapslingsmodel”, hvor den opbyggede formue sikres i en bunden reserve.

Beslutning om at anvende den bundne reserve til dækning af underskud træffes af deltagerkredsen på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutning herom kan træffes ved almindeligt stemmeflertal, medmindre andet er fastsat i vedtægten.

Det foreslås i § 19 h, stk. 5, at ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en virksomhed med begrænset ansvar, som har valgt tilsyn med aktivsikring, træffer beslutning om at fusionere med en anden virksomhed med begrænset ansvar, vil forpligtelserne i henhold til aktivsikringen skulle videreføres af den fortsættende virksomhed. Det indebærer, at den fortsættende virksomhed skal indarbejde vedtægtsbestemmelser om bunden reserve og opløsningsbestemmelse, som er identiske med bestemmelserne i den oprindelige vedtægt, og at der i den fortsættende virksomhed hensættes et beløb til en bunden reserve, der svarer til beløbet på den bunden reserve på fusionstidspunktet.

Det er ikke muligt at beslutte, at der i forbindelse med fusionen skal ske udbetaling af den bundne reserve i henhold til opløsningsbestemmelsen for derefter at lade aktivsikringen ophøre.

Det foreslås i § 19 h, stk. 6, at ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægtens opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet ophører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er muligt at videreføre en aktivsikring ved spaltning til en virksomhed med begrænset ansvar eller ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab. I stedet skal der ske en udbetaling af den bundne reserve i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i vedtægtens opløsningsbestemmelse.

Med den foreslåede bestemmelse undgås, at spaltningen anvendes til at omgå aktivsikringens forpligtelser ved at flytte den over i en anden virksomhed end der, hvor den primære og/eller oprindelige virksomhedsdrift er. De deltagere, der træffer beslutning om aktivsikring, skal kunne indrette sig i tillid til, at virksomhedens drift og bestemmelserne om aktivsikring forbliver i samme virksomhed.

Grunden til, at det ikke er muligt at videreføre en bunden reserve og tilsyn med aktivsikring ved en omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. den foreslåede § 21 e, er, at der ikke er hjemmel i selskabsloven til at føre tilsyn med aktivsikring.

(Til § 19 i)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 i om Erhvervsstyrelsens tilsyn med den bundne reserve og virksomhedens opløsningsbestemmelse.

Det foreslås i § 19 i, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i dette kapitel fører tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den bunde reserve og om opløsning af virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at føre tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning. Tilsynet vil indebære, at styrelsen skal godkende eventuelle ændringer af vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning. Tilsynet indebærer også, at styrelsen fører kontrol med, at der ikke foretages uddelinger fra den bundne reserve, uden der er givet tilladelse hertil.

Tilsynsmyndigheden skal som led i sit tilsyn særligt have fokus på sikring af den bundne reserve, og at disse midler forbliver i virksomheden til gavn for kommende deltagere i virksomheden. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af ledelsen og revisor, der er nødvendige for at kunne varetage sine tilsynsopgaver. Som udgangspunkt er det vedtægterne, der regulerer de nærmere interne forhold.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. at ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen i vedtægten kun kan ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutninger om ændringer i vedtægtsbestemmelsen om opløsning eller bunden reserve alene kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse.

En ændring af bestemmelsen om bunden reserve eller af opløsningsbestemmelsen kan alene ske, hvis det ikke længere er muligt at efterleve bestemmelsen, eller den er blevet uhensigtsmæssigt. En opløsningsbestemmelse vil f.eks. ikke længere kunne efterleves, hvis bestemmelsen alene tilgodeser konkrete modtagere, og disse konkrete modtagere i mellemtiden er ophørt med at eksistere. En vedtægtsbestemmelse om bunden reserve vil desuden efter omstændighederne kunne anses for at være uhensigtsmæssig, hvis den medfører likviditetsmæssige vanskeligheder for virksomheden i en sådan grad, at der er risiko for, at virksomheden ikke kan fortsætte med at eksistere.

Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering, og vedtægtsændringen må ikke gå videre, end hvad der er påkrævet.

En virksomhed med begrænset ansvar, som på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling ønsker at foretage en afstemning om en vedtægtsændring vedrørende opløsningsbestemmelsen eller bestemmelsen om bunden reserve, må derfor vedtage ændringerne med forbehold for Erhvervsstyrelsens efterfølgende godkendelse.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at i forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen skal sikre, at fremtidige ændringer i vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve og opløsning sker i overensstemmelse med hensigten med bestemmelserne. Erhvervsstyrelsen påser dette i forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve og opløsningsbestemmelsen.

En anmodning om vedtægtsændring af bestemmelsen om bunden reserve eller af opløsningsbestemmelsen vil skulle være velbegrundet, og behovet for vedtægtsændring vil skulle dokumenteres, f.eks. ved en redegørelse fra ledelsen og eventuelt en udtalelse eller erklæring fra relevante sagkyndige, f.eks. fra en revisor. I forbindelse med tilsynsmyndighedens vurdering af vedtægtsændringer vil der blive lagt vægt på, at ændringen ikke går videre end nødvendigt, og at det oprindelige hensyn fortsat varetages.

(Til § 19 j)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 j om tilsynsmyndighedens mulighed for at give virksomhedens ledelse påbud.

Det foreslås i § 19 j, stk. 1 , at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan pålægge virksomhedens ledelse at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten, hvis Erhvervsstyrelsen finder, at der er sket en overtrædelse af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 5 b eller virksomhedens vedtægt om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen.

Hvis virksomhedens ledelse ikke efterkommer de pligter, der følger af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, herunder et udstedt påbud, vil styrelsen kunne udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ikke et påbud efterleves, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås i stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan pålægge virksomhedens ledelse eller revisor at give oplysninger, som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine opgaver med tilsyn af virksomhedens bundne reserve og opløsningsbestemmelse i vedtægten.

Bestemmelsen er ikke begrænset til nogen særlige oplysninger, men det er et krav, at oplysningerne er til brug for tilsynsmyndighedens opgaver vedr. tilsynet med aktivsikring. Virksomhedens ledelse eller revisor vil ikke kunne nægte at udlevere oplysninger med henvisning til, at de ikke er offentligt tilgængelige. Tilsynsmyndigheden skal dog sikre sig, at disse oplysninger ikke gøres offentligt tilgængelige, herunder at der ikke gives aktindsigt i oplysningerne i videre omfang, end hvad der følger af de gældende regler om aktindsigt. Med hensyn til, om Erhvervsstyrelsens anmodning om indhentelse af oplysninger måtte anse for at være i strid med reglerne om forbuddet mod selvinkriminering, henvises der till de lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.

Undlader virksomhedens ledelse at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden vedrørende aktivsikringen, vil styrelsen kunne udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ikke et påbud efterleves, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 5

Efter § 20 a, stk. 1, nr. 7, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 h, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 20 a, stk. 1, nr. 7, efter »i henhold til« indsættes »§ 17 b, stk. 1, eller«.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller selskabet indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 b, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil f.eks. kunne forlange at få oplysninger om en virksomheds deltagere som led i en kontrol af, om virksomheden overholder tærskelværdien på 30 pct. stemmeret for investerende deltagere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar kan oversendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ingen oplysninger indsender, som afkrævet af Erhvervsstyrelsen. For at det ikke skal være muligt at omgå bestemmelsen ved alene at indsende dele af de afkrævede oplysninger, foreslås det, at en virksomhed ligeledes kan oversendes til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at de modtagne oplysninger er mangelfulde.

Der vil være tale om mangelfulde oplysninger, når en virksomhed kun indsender dele af de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har afkrævet.

Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at de indsendte oplysninger er mangelfulde, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse med § 23 b, stk. 1.

I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden ligesom i dag få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt forholdet er muligt at berigtige. Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, vil virksomheden blive oversendt til tvangsopløsning. Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Til nr. 6

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 325 i selskabsloven kan virksomheder med begrænset ansvar omdannes til aktieselskaber efter lovens §§ 326-337. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter § 40, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (herefter anmeldelsesbekendtgørelsen) skal anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen.

Derfor foreslås det, at der efter kapitel 6 b i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 6 c med overskriften »Omdannelse«.

Det foreslåede kapitel vil give mulighed for omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

(Til § 21 e)

Det foreslås i § 21 e, 1. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at i en virksomhed med begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21 q.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, dvs. et andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar eller forening med begrænset ansvar, får mulighed for at kunne omdanne den pågældende virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Det vil svare til, hvad der i dag er muligt ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab efter selskabslovens § 325. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at muligheden for omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet vil følge af erhvervsvirksomhedsloven. Samtidig udvides bestemmelsen, så der fremadrettet også vil kunne ske en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar direkte til et anpartsselskab.

Omdannelsen vil skulle ske efter de foreslåede bestemmelser i §§ 21 f – 21 q, der fastsætter bestemmelse om omdannelsesplan m.m., der er relevant for at deltagerne i virksomheden kan tage stilling til omdannelsen, og om gennemførelsen af omdannelsen, jf. nærmere herom nedenfor.

Bestemmelserne om omdannelse vil finde tilsvarende anvendelse for selskaber med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der kan ske en direkte omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et partnerselskab (P/S). Ønsker en virksomhed med begrænset ansvar således at omdanne sig til et P/S, må der først ske omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens § 323.

Det foreslås i § 21 e, 2. pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Baggrunden for, at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke er, at der ved omdannelsen af en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab er tale om den samme juridiske enhed både før og efter omdannelsen, og virksomheden beholder som følge heraf også sit cvr-nummer. Kreditorerne vil derfor være stillet på samme vis både før og efter omdannelsen.

(Til § 21 f)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 326 fastsætter de indholdsmæssige krav til omdannelsesplanen, som det centrale ledelsesorgan i en virksomhed med begrænset ansvar skal oprette og underskrive i forening, hvis virksomheden ønskes omdannet til et aktieselskab, medmindre deltagerne i enighed har besluttet, at omdannelsesplanen ikke skal udarbejdes.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 f at fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en omdannelsesplan.

Bestemmelsen vil videreføre § 326 i selskabsloven, der samtidig foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, at ledelsen i virksomheden i forening opretter og underskriver en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen i en virksomhed med begrænset ansvar som udgangspunkt skal udarbejde en omdannelsesplan, hvor den påtænkte omdannelse beskrives nærmere. Omdannelsesplanen skal indeholde de oplysninger, som følger af det foreslåede stk. 3. Omdannelsesplanen skal underskrives af alle medlemmer af ledelsen.

Deltagerne vil dog have mulighed for at fravælge udarbejdelsen af omdannelsesplanen, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved begrebet ”ledelsen” forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 i selskabsloven anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omdannelsesplanen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der vil skulle være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at omdannelsesplanen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker planen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesplanen er fravalgt i enighed, hvis planen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

Hvis det fravælges at udarbejde omdannelsesplanen, vil der være en række krav til deltagernes beslutning om at gennemføre omdannelsen af virksomheden til et kapitalselskab, jf. den foreslåede § 21 o, som skal være opfyldt.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at omdannelsesplanen skal indeholde de i nr. 1-9 nærmere fastsatte oplysninger og bestemmelser.

Hvis omdannelsesplanen ikke er fravalgt, jf. det foreslåede stk. 2, skal de oplistede mindstekrav til planen iagttages.

Det foreslås i nr. 1, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at navnet og eventuelle binavne for den virksomhed med begrænset ansvar, der omdannes, og navnet og eventuelle binavne for kapitalselskabet før og efter omdannelse skal angives i omdannelsesplanen.

Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens § 3, stk. 2, der fastsætter en betaling pr. binavn på 1.000 kr. ved registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der videreføres i forbindelse med en omdannelse.

Det foreslås i nr. 2, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens hjemsted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedens hjemsted, jf. § 4 a, nr. 1, skal angives i omdannelsesplanen.

Det foreslås i nr. 3, at omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om vederlaget til deltagerne i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal tages stilling til vederlaget og til fordelingen af selskabskapitalen mellem de tidligere virksomhedsdeltagere.

Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar vederlægges med kapitalandele i det kapitalselskab, som virksomheden omdannes til, dvs. anparter i et anpartsselskab hhv. aktier i et aktieselskab.

Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant vederlag til deltagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion, hvor det er muligt at yde fusionsvederlaget i kapitalandele i det fortsættende selskab og/eller i kontanter.

Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal bestå i kapitalandele, idet kapitalandelene i kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal fordeles.

Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ikke ske til underkurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold til § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også finder anvendelse ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til kapitalselskaber.

Det foreslås i nr. 4, at omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om tidspunktet, fra hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet giver ret til udbytte efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af omdannelsesplanen skal fremgå, hvornår retten til udbytte indtræder. Der skal være tale om et objektivt konstaterbart tidspunkt.

I planen vil det kunne angives som et konkret tidspunkt eller en konkret begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre omdannelsen til et kapitalselskab eller registreringen heraf.

Derimod vil bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2, om, at nye kapitalandele giver ret til udbytte fra kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke finde anvendelse ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i nr. 5, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at oplyse om ejerandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, som deltagerne i virksomheden er tillagt i henhold til vedtægten.

Såfremt der ikke er ejerandele eller gældsbreve i virksomheden med særlige rettigheder, vil der ingen oplysningspligt være i henhold til nr. 5. Der vil således ikke være nogen negativ oplysningspligt.

Det foreslås i nr. 6, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de omhandlede ejerandele og gældsbreve i nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at oplyse om andre foranstaltninger, der kan have betydning for omdannelsen.

Som eksempel på et forhold omfattet af nr. 6, kan nævnes, at kreditors stilling skal angives i omdannelsesplanen, hvis der i virksomheden er udstedt et gældsbrev, der ifølge sit indhold forfalder blandt andet ved en omdannelse af virksomheden til et kapitalselskab.

Der vil ligesom ved det foreslåede nr. 5 ikke gælde en negativ oplysningspligt. Har en virksomhed med begrænset ansvar ikke udstedt ejerandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, vil der derfor ikke være en oplysningspligt.

Det foreslås i nr. 7, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om notering af kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerne i virksomheden oplyses om notering af kapitalejere, der vederlægges med kapitalandele, samt om eventuel udlevering af ejerbeviser.

Det er vigtigt at være opmærksom på bestemmelsen i det foreslåede § 21 q, stk. 5, hvorefter optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser ikke må ske, før omdannelsen er registreret.

Dette svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3, der fastsætter, at ejerbeviser ikke må udleveres, før kapitaltegningen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab, ikke tilvejebringes ved en tegning, må denne registrering og udlevering ikke ske før registreringen. Det skyldes, at det først på registreringstidspunktet kan vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver gennemført.

Det foreslås i nr. 8, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eventuelle særlige fordele, som gives til virksomhedens ledelse, skal beskrives i omdannelsesplanen. Særlige fordele kan f.eks. være ekstraordinære aflønninger eller honorarer, fratrædelsesordninger eller lign.

Der vil ligesom ved de foreslåede nr. 5 og 6 ikke gælde en negativ oplysningspligt efter nr. 8 vedrørende særlige fordele, der gives til medlemmer af selskabernes ledelsesmedlemmer.

Det foreslås i nr. 9, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om udkast til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udarbejdes udkast til vedtægterne for det selskab, som virksomheden omdannes til. Selskabslovens §§ 28 og 29 fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og aktieselskaber.

(Til § 21 g)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 327 i selskabsloven skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en omdannelsesredegørelse, hvor der redegøres og begrundes for omdannelsen. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Reglerne i selskabsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 327 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 g at fastsætte bestemmelse om udarbejdelsen af en omdannelsesredegørelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 327 i den gældende selskabslov, der samtidig foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen skal forklare og begrunde den påtænkte omdannelse. Hvis der udarbejdes en omdannelsesplan efter den foreslåede § 21 f, skal redegørelsen ligeledes forklare og begrunde indholdet heri. Redegørelsen skal være skriftlig.

Deltagerne har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en skriftlig redegørelse, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved begrebet ”ledelsen” forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 i selskabsloven anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden skal fremgå af omdannelsesredegørelsen, som kan danne grundlag for, at deltagerne kan træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.

Har der været særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen af vederlaget til deltagerne skal det tillige fremgå af redegørelsen. Det indebærer, at vurderingsgrundlaget skal anføres.

Det foreslås i stk. 2, at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omdannelsesredegørelsen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at redegørelsen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker redegørelsen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesredegørelsen er fravalgt i enighed, hvis redegørelsen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

(Til § 21 h)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det følger af § 328, stk. 1, i selskabsloven, at hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance. Stk. 2 fastsætter, at hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplan er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4. Det følger af stk. 3, at mellembalancen, der udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Efter stk. 4 kan deltagerne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Den gældende bestemmelse vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 h at fastsætte en bestemmelse om udarbejdelse af en mellembalance.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre § 328 i den gældende selskabslov, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, at hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at udarbejde en mellembalance, hvis omdannelsesplanen underskrives mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, for at deltagerne gøres bekendt med den mellemliggende periode og kan træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.

Hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår og senest har godkendt årsrapport for 2022 og underskriver en omdannelsesplan den 1. december 2023, vil der på underskriftstidspunktet være forløbet mere end 6 måneder efter seneste regnskabsårs udløb. Derfor skal der i dette tilfælde udarbejdes en mellembalance.

Deltagerne har dog, jf. det foreslåede stk. 4, mulighed for i enighed at fravælge udarbejdelsen af mellembalancen.

Det foreslås i stk. 2, at hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplan er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at udarbejde en mellembalance, hvis tidspunktet for fravalget af udarbejdelsen af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Hvis der er tale om en omdannelse af en virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, skal der således udarbejdes en mellembalance, hvis udarbejdelsen af omdannelsesplanen fravælges den 1. juli eller senere. Hvis der er tale om en virksomhed, der har mulighed for at erstatte årsregnskabet med en undtagelseserklæring, er det den periode, som undtagelseserklæringen vedrører, der afgør, om der som udgangspunkt skal udarbejdes en mellembalance.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller beslutningen om fravalg af omdannelsesplan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for omdannelsesplanen eller for beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Hvis virksomheden underskriver en omdannelsesplan den 1. december, skal mellembalancens opgørelsesdato være 1. september eller senere. Tilsvarende, hvis virksomheden træffer beslutning om at fravælge omdannelsesplan den 1. december, skal mellembalancens opgørelsesdato også være den 1. september eller senere.

Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter. En mellembalance skal derfor i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser om årsrapporter indeholde følgende bestanddele: 1) en balance, 2) en beskrivelse af principper for indregning og måling (anvendt regnskabspraksis) eller henvisning til anvendt regnskabspraksis i den seneste årsrapport, 3) en ledelsespåtegning, 4) en revisorpåtegning, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten, og 5) de noter, der er nødvendige af hensyn til et retvisende billede.

Kravene svarer til de krav, der stilles til en mellembalance, der skal udarbejdes som led i en fusion eller spaltning.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden med begrænset ansvar er underlagt revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Hvis den pågældende virksomhed ikke er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, er der ikke krav om, at mellembalancen skal undergives revision.

Deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, eller ledelsen kan frivilligt beslutte, at en mellembalance skal undergives revision, gennemgang (review) eller andet arbejde fra revisor. Det kan endvidere besluttes, at mellembalancen skal være uden en erklæring fra en revisor.

Visse små virksomheder kan i henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., vælge at benytte en særlig erklæringsstandard. Den særlige erklæringsstandard kan også anvendes i relationen til en mellembalance, der skal udarbejdes i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i stk. 4, at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at mellembalancen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker mellembalancen udarbejdet, så skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at mellembalancen er fraveget i enighed, hvis mellembalancen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 21 f, stk. 2, hvorefter deltagerne kan fravige kravet om, at der skal udarbejdes en omdannelsesplan, hvis samtlige deltagere er enige heri.

(Til § 21 i)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Den følger af § 329, stk. 1, i selskabsloven, at der som led i omdannelsen skal indhentes en beretning fra en vurderingsmand om apportindskud. Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at vurderingsberetningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det fastsatte vederlag og 4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Efter stk. 3 må vurderingsberetningen ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 334. Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.

Det følger af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at alle anmeldelser af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold, skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige deltagelse (protokoludskrift)

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) kræver, at der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

Det foreslås i § 21 i at fastsætte bestemmelser om vurderingsberetning om apportindskud.

Bestemmelsen vil videreføre § 329 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 54 i selskabsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at virksomheden som led i omdannelsen skal indhente en beretning fra en vurderingsmand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles betingelse om indhentelse af en vurderingsberetning af apportindskud. Betingelsen kan ikke fraviges, i modsætning til hvad der gælder for udarbejdelsen af de øvrige dokumenter efter reglerne om omdannelse i dette kapitel.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal være uvildig og sagkyndig, og at der alene kan udpeges godkendte revisorer som vurderingsmænd. Desuden kan skifteretten på det sted, hvor virksomheden har hjemsted, i andre tilfælde udpege vurderingsmanden.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i selskabslovens § 133 om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision samt revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd, jf. selskabslovens § 37, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og at de fra stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv, jf. selskabslovens § 37, stk. 3.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at vurderingsberetningen skal indeholde de i nr. 1-4 nærmere fastsatte oplysninger.

Det foreslås i nr. 1, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af indskuddet. Ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab accepteres det, at virksomheden anses som ét indskud.

Det foreslås i nr. 2, at vurderingsberetningen skal indeholde oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de sagkyndige vurderingsmænd i vurderingsberetningen skal give oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, f.eks. om de ved vurderingen har lagt nedskrevne værdier eller handelsværdier til grund, hvorvidt vurderingen er sket ud fra ”going concern-princippet”, om baggrunden for fastsættelsen af en eventuel goodwill-værdi osv.

Det foreslås i nr. 3, at vurderingsberetningen skal indeholde angivelse af det fastsatte vederlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vederlaget til de enkelte deltagere i forbindelse med omdannelsen skal fremgå af vurderingsberetningen.

Det foreslås i nr. 4, at vurderingsberetningen skal indeholde erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal erklære sig om, hvorvidt den ansatte værdi af den omdannede virksomhed mindst svarer til det vederlag, der er aftalt, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

Erklæringen skal indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår af bestemmelsen. Konklusionen skal således være klar og ubetinget, og erklæringen vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring (erklæringsbekendtgørelsen).

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. den foreslåede § 21 n.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen tidligst må være udarbejdet 3 måneder før der træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Det bemærkes, at beslutningen om gennemførelse af en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. det foreslåede § 21 n, stk. 1, og det foreslåede § 21 m, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis fristen overskrides, kan omdannelse ikke gyldigt vedtages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis vurderingsberetningen er udarbejdet mere end 3 måneder før omdannelsens eventuelle vedtagelse, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages. Erhvervsstyrelsen kan ikke give dispensation for fristen. Overskrides fristen, må der derfor udarbejdes en ny vurderingsberetning, hvis omdannelsen skal gennemføres.

(Til § 21 j)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 330 fastsætter, at en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget. Hvis omdannelsesplanen er fravalgt, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 330 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 j at fastsætte bestemmelser om vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget – også omtalt som vederlagserklæringen.

Bestemmelsen vil videreføre § 330 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en vurderingsmand som udgangspunkt skal udarbejde en skriftlig erklæring om omdannelsesplanen, herunder om vederlaget.

Vederlagserklæringen, der udover at være skriftlig, skal indeholde oplysningerne, der følger af det foreslåede stk. 4.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis deltagerne i enighed har besluttet, at der i forbindelse med omdannelsen ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, skal der fortsat indhentes en vederlagserklæring.

Det bemærkes, at deltagerne kan beslutte i enighed, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erklæringen kan fravælges, hvis deltagerne er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at vederlagserklæringen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker erklæringen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at vederlagserklæringen er fravalgt i enighed, hvis erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. den foreslåede § 21 q, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt der skal indhentes en vederlagserklæring, skal udpegningen af vurderingsmanden ske i henhold til selskabslovens § 37, stk. 1.

Det vil indebære, at vurderingsmanden skal være uvildig, og at der alene vil kunne udpeges godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor virksomheden har hjemsted, kan i andre tilfælde udpege en vurderingsmand.

Det foreslås i stk. 3, at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i selskabslovens § 133 om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision samt revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd, jf. selskabslovens § 37, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og at de fra stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv, jf. selskabslovens § 37, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udtalelsen efter stk. 1, 1. og 2 pkt., skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal tage stilling til, om vederlaget til deltagerne i virksomheden med begrænset ansvar, der ønskes omdannet til et kapitalselskab, er rimeligt og sagligt begrundet.

Vederlagserklæringen skal være klar og entydig. Der skal være en klar og entydig konklusion i udtalelsen om, hvorvidt vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, eller hvorvidt dette ikke er tilfældet. Erklæringen skal desuden indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår af bestemmelsen.

Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring (erklæringsbekendtgørelsen). Udtalelsen må således ikke gå på, at revisor ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens indhold.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i vederlagserklæringen skal angives den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af ombytningsforholdet samt det eventuelle kontante vederlag, som deltagerne også måtte modtage som led i omdannelsen.

Vurderingsmanden skal hertil foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af den eller de anvendte metoder i det foreliggende tilfælde.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at erklæringen endvidere skal angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal foretage en selvstændig værdiansættelse ud fra vedkommendes egen vurdering, og det er denne selvstændige vurdering, der skal redegøres for.

Anvendes der mere end én fremgangsmåde ved værdiansættelsen, skal det ligeledes angives, hvilken betydning de forskellige fremgangsmåder har i forhold til hinanden.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal udtale sig om eventuelle særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen af vederlaget til deltagerne.

(Til § 21 k)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 331 fastsætter, at vurderingsmændene udover den i § 330 nævnte erklæring endvidere skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation. Deltagerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 331 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 k, at der fastsættes bestemmelse om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling – også omtalt som kreditorerklæring.

Bestemmelsen vil videreføre § 331 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i 1. pkt., at vurderingsmændene ud over den i § 21 j, stk. 4, nævnte erklæring endvidere skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmændene i forbindelse med udarbejdelsen af vederlagserklæringen ligeledes skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer er sikrede i tilstrækkeligt omfang efter omdannelsen sammenlignet med virksomhedens situation før omdannelsen. Kreditorerklæringen skal tage udgangspunkt i kreditorernes stilling forud for omdannelsen.

Kreditorerklæringen skal være klar og entydig. Der skal være en klar og entydig konklusion i udtalelsen om, hvorvidt kreditorerne er sikrede efter omdannelsen, sammenlignet med virksomhedens situation før omdannelsen, eller hvorvidt dette ikke er tilfældet. Erklæringen skal desuden indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår af bestemmelsen.

Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring (erklæringsbekendtgørelsen). Udtalelsen må således ikke gå på, at revisor ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens indhold.

Det foreslås i 2. pkt., at deltagerne dog i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erklæringen om kreditorernes stilling vil kunne fravælges, hvis deltagerne er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at kreditorerklæringen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker erklæringen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at kreditorerklæringen er fravalgt i enighed, hvis erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

(Til § 21 l)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det fremgår af § 332 i selskabsloven, i hvilke tilfælde en virksomheds kreditorer i forbindelse med en virksomheds omdannelse kan kræve en fordring indfriet som følge af, at kreditoren efter omdannelsen ikke er tilstrækkeligt sikret.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 332 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 l at fastsætte bestemmelse om kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav.

Bestemmelsen vil videreføre § 332 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1,1. pkt., at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 21 m, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en frist for, hvornår kreditorer senest skal anmelde deres krav, hvis det af vurderingsmandens erklæring fremgår, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen eller hvis erklæringen om kreditorernes stilling er fravalgt. Fristen vil være inden for 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af omdannelsen kan anmelde deres fordring til virksomheden.

Anmeldelsen kan ske i to tilfælde; enten hvis kreditorerklæringen fastslår, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis virksomheden har fravalgt, at der skal udarbejdes en sådan erklæring. Retsvirkningen af, at en kreditor anmelder sin fordring til virksomheden, fremgår af stk. 2 i den foreslåede bestemmelse.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, dog ikke kan anmeldes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditor afskæres fra at anmelde såvel forfaldne som uforfaldne fordringer til virksomheden, jf. bestemmelsens 1. pkt., hvis virksomheden stiller betryggende sikkerhed herfor.

Hvis der er uenighed mellem virksomheden og kreditor om, hvorvidt der er stillet betryggende sikkerhed, må fremgangsmåden i det foreslåede stk. 4 iagttages.

Det foreslås i stk. 2, at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at anmelde en fordring omfatter både forfaldne og uforfaldne fordringer.

I tilfælde af at der verserer en retssag om, hvorvidt en fordring er forfalden eller ej, kan fordringen anmeldes som en uforfalden fordring.

En vedtagen omdannelse kan først registreres, når kreditors anmeldte krav er afgjort, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i stk. 3, at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditor ikke kan kræve en fordring indfriet, eller at virksomheden stiller betryggende sikkerhed for fordringen, hvis sikkerhedsstillelse eller anden sikring er særligt hjemlet ved lov.

Det foreslås i stk. 4, at opstår der mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt et krav, uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en frist for, hvornår en sag omhandlende sikkerhedsstillelse for en fordring, skal være anlagt, og at kompetencen til at afgøre spørgsmålet i første instans vil være skifteretten ved virksomhedens hjemsted.

Der er tale om for en procesforudsætning, som det tilkommer domstolene at tage stilling til ved en formalitetsprocedure vedrørende søgsmålsberettigelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 5, at kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditorerne beskyttes mod, at det på forhånd aftales, at beskyttelsesreglen i stk. 2 ikke finder anvendelse. Den foreslåede bestemmelse vil derimod ikke være til hinder for, at parterne aftaler en kreditorbeskyttelse, der er mere vidtgående end lovens.

(Til § 21 m)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det følger af § 333 i selskabsloven, hvornår og hvilke oplysninger, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 333 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven.

Det følger af § 3, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at kan en anmeldelse undtagelsesvis ikke foretages via selvbetjeningsløsningen, skal anmeldelse ske ved anvendelse af selskabsblanketten på www.virk.dk.

Det følger af § 40 i anmeldelsesbekendtgørelsen, at omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til aktieselskab, jf. selskabslovens § 325, ikke kan anmeldes via selvbetjeningsløsningen og derfor skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.

Det foreslås i § 21 m , at der fastsættes en bestemmelse om, hvornår og hvilke oplysninger der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Bestemmelsen vil videreføre § 333 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse, skal have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en frist på 4 uger regnet fra tidspunktet for omdannelsesplanens underskrift til at indsende en kopi af omdannelsesplanen til Erhvervsstyrelsen.

Retsvirkningen af, at fristen overskrides, fremgår af bestemmelsens 2. pkt. Der kan ikke gives dispensation for 4-ugersfristen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konsekvensen af fristoverskridelsen jf. bestemmelsens 1. pkt., er, at Erhvervsstyrelsen ikke kan offentliggøre omdannelsesplanen og omdannelsen dermed ikke gennemføres.

Ønskes virksomheden med begrænset ansvar omdannet til et kapitalselskab, vil det være nødvendigt at starte proceduren forfra med udarbejdelse af eventuel ny omdannelsesplan m.v.

Det foreslås i stk. 2, at hvis virksomheden har fravalgt udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal give oplysninger til Erhvervsstyrelsen om et eventuel fravalg af omdannelsesplan.

Oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5. Fremsendelsen af oplysningen om et eventuel fravalg af omdannelsesplan er en forudsætning for, at der kan træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf. den foreslåede § 21 n, stk. 5.

Det foreslås i stk. 3, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde, hvor der er udarbejdet en kreditorerklæring, skal erklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. stk. 5 i den foreslåede bestemmelse. Fremsendelsen af en eventuel kreditorerklæring er en forudsætning for, at der kan træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf. den foreslåede § 21 n, stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, at hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens cvr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal give oplysninger til Erhvervsstyrelsen om et eventuel fravalg af kreditorerklæringen.

Oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5. Fremsendelsen af oplysningen om et eventuel fravalg af kreditorerklæringen er en forudsætning for, at der kan træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf. det foreslåede § 21 n, stk. 5.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at modtagelsen af omdannelsesplan eller af oplysning om fravalg af omdannelsesplan og modtagelsen af kreditorerklæringen eller oplysning om fravalg af erklæringen vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det er alene modtagelsen af omdannelsesplanen eller oplysning om fravalg af omdannelsesplan, der offentliggøres. Det samme gælder for vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling eller oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Selve indholdet af dokumenterne offentliggøres derimod ikke.

Offentliggørelsen af oplysninger har betydning for, hvornår der kan træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen, jf. den foreslåede § 21 n.

Der gøres opmærksom på, at der ikke i henhold til de i stk. 1-4 nævnte oplysninger er krav om, at de skal indsendes samtidig til Erhvervsstyrelsen. Omdannelsesplanen kan således indsendes til Erhvervsstyrelsen, forinden at kreditorerklæringen indsendes, og Erhvervsstyrelsen kan foretage separate offentliggørelser af modtagelsen af disse oplysninger. Beregningen af, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen vil i så fald blive beregnet fra det seneste offentliggørelsestidspunkt, jf. det foreslåede § 21 n, stk. 1.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne i § 21 m, stk. 1-4, også offentliggør, at kreditorerne kan anmelde deres krav. Det gælder både forfaldne og uforfaldne fordringer, jf. det foreslåede § 21 l, stk. 2.

Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt medfølgende dokumenter.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet ved en ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen tilsvarende § 27, der opregner, hvilke dokumenter der skal vedlægges anmeldelsen af en fusion.

(Til § 21 n)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det følger af § 334 i selskabsloven, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre en omdannelse, og hvilke dokumenter der i den forbindelse skal stilles til rådighed for deltagerne.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 334 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 n at fastsætte bestemmelse om, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre en omdannelse, og hvilke dokumenter der i den forbindelse skal stilles til rådighed for deltagerne i virksomheden.

Bestemmelsen vil videreføre § 334 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at beslutning om gennemførelse af en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerne i virksomheden som udgangspunkt får en frist på 4 uger til at træffe beslutning om at gennemføre omdannelsen. Fristen på 4 uger kan dog i visse tilfælde fraviges, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2 og 3.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m, stk. 1 eller 2, og vedrørende stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de tilfælde, hvor omdannelsesplanen eller oplysningen om fravalg af omdannelsesplanen er sendt til Erhvervsstyrelsen forud for indsendelsen af kreditorerklæringen eller oplysning om fravalg af erklæringen, skal beregningen af de 4 uger, der skal forløbe fra offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens it-system, til der kan træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen, beregnes fra tidspunktet for det senest modtagne dokument eller oplysning.

Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der udarbejdes omdannelsesplan, men hvor kreditorerklæringen er fravalgt, og Erhvervsstyrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af omdannelsesplanen den 1. april 2023, mens oplysningen om fravalg af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling modtages og offentliggøres den 15. april 2023, vil beregningen af fristen skulle ske i forhold til offentliggørelsen foretaget den 15. april 2023.

Det foreslås i stk. 2, at hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet om, at der skal gå 4 uger fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, og til at der kan træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen, kan fraviges, hvis det i kreditorerklæringen fremgår, at kreditorernes krav antages at være tilstrækkeligt sikrede.

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplanen mv. ikke kan fraviges, og at beslutningen om at fravige 4-ugersperioden derfor først kan træffes efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse efter den foreslåede § 21 m, jf. dog det foreslåede § 21 n, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelse af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en omdannelsesplan er fravalgt, og der er udarbejdet en kreditorerklæring, og vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede, er det muligt at gennemføre omdannelsen med kun ét registreringstrin, en såkaldt ”straksomdannelse”.

En straksomdannelse er karakteriseret ved, at der ikke er krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget en offentliggørelse om den påtænkte omdannelse, inden der kan træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen.

I disse tilfælde er det således muligt at starte med beslutningen om at gennemføre omdannelsen og derefter anmelde gennemførelsen af omdannelsen til Erhvervsstyrelsen. Kreditorerklæringen skal vedlægges som et bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen.

Baggrunden for den forenklede proces for straksomdannelser er, at hvis omdannelsesplanen er fravalgt, er der ikke noget at offentliggøre af hensyn til virksomhedens deltagere, og hvis der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvori det vurderes, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, vil der ligeledes ikke være noget at offentliggøre af hensyn til kreditorerne, idet kreditorerne i sådanne tilfælde ikke har mulighed for at anmelde deres krav.

Det er ikke muligt at gennemføre en straksomdannelse i tilfælde, hvor vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling er fravalgt, jf. den foreslåede § 21 k.

Det foreslås i stk. 4, at kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden har pligt til at meddele kreditoren tidspunktet for omdannelsen, så snart det kendes, hvis kreditoren har anmodet herom.

Det foreslås i § stk. 5, 1. pkt., at omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om omdannelsen ikke må fravige omdannelsesplanens indhold.

Omdannelsesplanen skal, jf. den foreslåede § 21 f, indeholde en lang række oplysninger og bestemmelser om bl.a. virksomheden navn og hjemsted efter omdannelsen, om vederlaget til deltagerne, om tidspunktet fra hvilket kapitalandelene giver ret til udbytte, om særlige rettigheder eller andre foranstaltninger tilknyttet ejerandele og gældsbreve, om notering af kapitalandelene, særlige fordele til virksomhedens ledelse i forbindelse med omdannelsen og udkast til vedtægter for selskabet efter omdannelsen.

Deltagernes beslutning om omdannelsen skal således være i overensstemmelse med omdannelsesplanen for at kunne gennemføres.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konsekvensen af, at gennemførelsen af omdannelsen afviger fra omdannelsesplanen er, at omdannelsen bortfalder.

Hvis en omdannelse ønskes gennemført på et andet grundlag, end hvad der fremgår af omdannelsesplanen, må omdannelsesprocessen startes forfra.

Det foreslås i stk. 6, at de i nr. 1-7 opregnede dokumenter, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, skal stilles til rådighed for deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at gennemføre en omdannelse som udgangspunkt tidligst kan gennemføres, 4 uger efter at virksomhedens deltagere har fået adgang til de i nr. 1-7 oplistede oplysninger.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at deltagerne i enighed vil kunne beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

I så fald skal deltagere, der anmoder herom, have vederlagsfri adgang til dokumenterne, jf. det foreslåede stk. 7.

Baggrunden for, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis de pågældende dokumenter er udarbejdet, er, at loven på flere punkter giver mulighed for, at deltagerne i enighed kan fravælge at udarbejde dokumenterne.

Det foreslås i nr. 1, at omdannelsesplanen skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan i henhold til den foreslåede § 21 f, skal denne gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere.

Deltagerne kan dog i enighed beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes desuden, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan efter den foreslåede § 21 f.

Det foreslås i nr. 2, at virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, virksomheden måtte have bestået, skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal gøre de seneste 3 regnskabsårs godkendte årsrapporter tilgængelige, senest 4 uger inden der træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Hvis virksomheden på grund af kortere levetid endnu ikke godkendt 3 årsrapporter, fremlægges der det antal færre årsrapporter.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Virksomheder med begrænset ansvar kan i henhold til årsregnskabslovens § 4 i visse tilfælde vælge at erstatte årsrapporten med en undtagelseserklæring. Er det tilfældet, skal virksomheden i stedet fremlægge undtagelseserklæringer for de seneste 3 regnskabsår eller for de år, hvor virksomheden har eksisteret.

Det foreslås i nr. 3, at omdannelsesredegørelsen skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der er udarbejdet en omdannelsesredegørelse i henhold til den foreslåede § 21 g, skal denne gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse efter den foreslåede § 21 g, stk. 2.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 4, at mellembalancen skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der er udarbejdet en mellembalance i henhold til den foreslåede § 21 h, skal denne gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelse.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance efter den foreslåede § 21 h, stk. 4.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 5, at vurderingsberetning om apportindskud skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen i henhold til den foreslåede § 21 i skal gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelse.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 6, at vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der i henhold til den foreslåede § 21 j er indhentet en vederlagserklæring, skal erklæringen gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelsen.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal indhentes en vurderingsmandsudtalelse efter den foreslåede § 21 j, stk. 1, 3. pkt.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 7, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, medmindre deltagerne i enighed har fraveget dette.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der i henhold til den foreslåede § 21 k er indhentet en kreditorerklæring, skal erklæringen gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger før der træffes beslutning om omdannelse.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal indhentes en kreditorerklæring, jf. den foreslåede § 21 k, 2. pkt.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 n, stk. 7, at deltagere i virksomheden, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed vil være forpligtet til vederlagsfrit at give adgang til de udarbejdede dokumenter, hvis en deltager anmoder om det.

Bestemmelse betyder som udgangspunkt, at den pågældende deltager skal have tilsendt dokumenterne vederlagsfrit, hvis den pågældende anmoder om det. Det kan også indebære adgang i form af elektronisk adgang gennem virksomhedens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ud over kravet om, at virksomheden skal stille de i stk. 6, nr. 1-6, nævnte dokumenter til rådighed enten på virksomhedens hjemsted eller virksomhedens hjemmeside, skal virksomheden også vederlagsfrit give adgang til dokumenterne, hvis en deltager anmoder om det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en virksomhed har stillet de pågældende dokumenter fysisk til rådighed på virksomhedens hjemsted, men hvor en deltager ønsker at få fremsendt de pågældende dokumenter i stedet for at møde op fysisk på virksomhedens hjemsted.

(Til § 21 o)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 335 fastsætter kravene til vedtagelsen af en omdannelse, herunder hvem der kan træffe beslutningen, og hvilket flertal der kræves. Efter stk. 2 i bestemmelsen skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen, når omdannelsesplanen er fravalgt. Stk. 3 fastsætter krav om stillingtagen til en række forhold i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsen, hvis omdannelsesplanen er fravalgt. Efter stk. 4 skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen, når omdannelsesplanen er udarbejdet. Det følger af stk. 5, at meddelelse om omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen skal være givet til alle deltagere. Stk. 6 fastsætter, at foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling i aktieselskabet til valg heraf. Deltagerne skal enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne efterfølgende generalforsamling træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det følger af § 10 a i årsregnskabsloven, at hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives i ledelsesberetningen.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 335 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 o at fastsætte bestemmelse om, hvem der kan træffe beslutningen om en omdannelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 335 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at beslutning om omdannelse træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en beslutning om omdannelse som udgangspunkt træffes af generalforsamlingen eller den tilsvarende øverste myndighed i en virksomhed med begrænset ansvar, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Generalforsamlingen eller den tilsvarende øverste myndighed består af deltagerne i virksomheden. Det er dog blandt visse virksomheder, herunder omdannede tidligere finansielle virksomheder, valgt at have et repræsentantskab, der er tillagt visse beføjelser på vegne af deres deltagere.

Det må således via den pågældende virksomheds vedtægter afgøres, hvilket organ der er tillagt denne kompetence til vedtægtsændringer.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at træffe beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vedtagelsen af en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab er undergivet et majoritetskrav enten i forhold til de tilstedeværende deltagere eller et majoritetskrav i forhold til de afgivne stemmer, hvis stemmeafgivningen i den pågældende virksomhed er fastsat ud fra omsætning eller lign.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis virksomheden er under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne i virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en beslutning om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar under likvidation er betinget af, at udlodning ikke er påbegyndt.

Er udlodningen påbegyndt, kan virksomheden ikke omdannes til et kapitalselskab.

Der gælder ved fusion et tilsvarende krav med hensyn til de ophørende selskaber, hvor det ikke er muligt at gennemføre en fusion, hvor det ophørende selskab er et selskab under likvidation, hvis udlodningen som led i likvidationen er påbegyndt, jf. selskabslovens § 246, stk. 1, der finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det vil være en betingelse, at deltagerne træffer beslutning om at hæve likvidationen.

Kravene om afbrydelse af likvidationsproceduren og eventuelle afledte krav i den forbindelse skal naturligvis iagttages i forbindelse med en beslutning om at ophæve likvidationen.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at selskabslovens § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab ikke vil kunne ske til underkurs.

For nærmere herom henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 21 f, stk. 3, nr. 3.

Det foreslås i stk. 2, at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen har pligt til at afgive visse oplysninger i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsen, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.

Bestemmelsen i stk. 2 omhandler ledelsens oplysningspligt, når udarbejdelsen af en omdannelsesplan er fravalgt, mens stk. 4 omhandler oplysningspligten, når planen er udarbejdet.

For at sikre at deltagerne kan træffe beslutning om den påtænkte omdannelse på et så oplyst et grundlag som muligt, skal virksomhedens ledelse oplyse om forhold, der er indtruffet i tidsrummet mellem balancetidspunktet i virksomhedens seneste årsrapport og mødet, hvor deltagerne skal træffe beslutning om omdannelsens gennemførelse, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.

Har den virksomhed, der ønskes omdannet, endnu ikke aflagt årsrapport, skal ledelsen orientere om de forhold, der er sket siden virksomhedens stiftelse.

Ved begrebet ”ledelsen” forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til de i nr. 1-4 følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der af referatet fra generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vil skulle fremgå, hvad der besluttes vedrørende de angivne forhold.

Er andre forhold relevante at tage stilling til i forbindelse med beslutningen om omdannelsen, skal disse tillige fremgå af beslutningsreferatet. Der kan være andre forhold end de i nr. 1-4 oplistede punkter, som kan være relevant at tage stilling til afhængigt at den enkelte virksomheds situation.

I forbindelse med at omdannelsen registreres eller anmeldes til registrering, jf. det foreslåede § 21 q, nedenfor, skal beslutningsreferatet vedlægges, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Det foreslås i nr. 1, at der skal tages stilling til virksomhedens navn og eventuelle binavne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningsreferatet også skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen.

Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens § 3, stk. 2, der fastsætter en betaling pr. binavn på 1.000 kr. ved registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der videreføres i forbindelse med en omdannelse.

Det foreslås i nr. 2, at der skal tages stilling til vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningsreferatet skal indeholde oplysning om vederlæggelsen af deltagerne i den virksomhed med begrænset ansvar, der omdannes til et kapitalselskab.

Udgangspunktet er, at deltagerne vederlægges med kapitalandele i det omdannede kapitalselskab, dvs. anparter i et anpartsselskab hhv. aktier i et aktieselskab.

Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant vederlag til deltagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion, hvor det er muligt at yde fusionsvederlaget i kapitalandele i det fortsættende selskab og/eller i kontanter.

Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal bestå i kapitalandele, idet kapitalandelene i kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal fordeles.

Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ikke ske til underkurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold til det foreslåede § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også finder anvendelse ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til kapitalselskaber.

Det foreslås i nr. 3, at der skal tages stilling til tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af beslutningsreferatet skal fremgå, hvornår retten til udbytte indtræder. Der skal være tale om et objektivt konstaterbart tidspunkt.

Tidspunktet skal angives som et konkret tidspunkt eller en konkret begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre omdannelsen til et kapitalselskab eller registreringen heraf.

Derimod finder bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2, om, at kapitalandelene giver ret til udbytte fra kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke anvendelse ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i nr. 4, at der skal tages stilling til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udarbejdes udkast til vedtægterne for det selskab, som virksomheden omdannes til og at generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling skal træffe beslutning om godkendelse af disse vedtægter. Selskabslovens §§ 28 og 29 fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og aktieselskaber.

Det foreslås i stk. 4, at ledelsen i virksomheden på det møde, hvor der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen har pligt til at afgive visse oplysninger i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsen.

Bestemmelsen i stk. 4 omhandler ledelsens oplysningspligt i de omdannelser, hvor der udarbejdes en omdannelsesplan, mens stk. 2 omhandler oplysningspligten, når planen er fravalgt.

For at deltagerne kan træffe beslutning om den påtænkte omdannelse på et så oplyst grundlag som muligt, skal virksomhedens ledelse oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tidsrummet mellem planens underskrivelse og generalforsamlingen eller tilsvarende øverste myndighed, hvor deltagerne skal træffe beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Ved begrebet ”ledelsen” forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 5, at meddelelse om omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen skal være givet til alle deltagere i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for ledelsen til at orientere alle deltagere direkte om vedtagelsen af omdannelsen som følge af, at omdannelsen til et kapitalselskab kan medføre en ikke uvæsentlig ændring af deltagernes retsstilling, særligt med hensyn til deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling i kapitalselskabet til valg heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der senest samtidig med fristen for anmeldelse af registreringen af den vedtagne omdannelse skal vælges medlemmer til kapitalselskabets øverste ledelse.

Det samme gælder ved valg af revisor. Der skal dog ikke vælges en revisor, medmindre kapitalselskabet efter omdannelsen vil være omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis deltagerne som led i omdannelsen til et kapitalselskab frivilligt har besluttet, at der skal være en revisor til revision af selskabets årsrapporter, jf. selskabslovens § 144, stk. 1.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at deltagerne i virksomheden enten i forbindelse med omdannelsen eller på den efterfølgende generalforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for deltagerne til at træffe afgørelse om, hvorvidt årsrapporter for det omdannede kapitalselskab skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Tilsvarende gælder ved stiftelser, jf. selskabslovens § 27, stk. 1, nr. 4.

I henhold til selskabsloven kan der alene træffes beslutning om fravalg af revision i forbindelse med et selskabs stiftelse eller på selskabets ordinære generalforsamling.

Ved vurderingen af hvorvidt det nye kapitalselskab efter omdannelsen kan gøre brug af reduktionen af revisionspligten, må indplaceringen i en regnskabsklasse, og vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, ske på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår. Det samme gør sig gældende ved stiftelse af et nyt kapitalselskab.

I forbindelse med omdannelse vil regnskabstallene for virksomheden, der ønskes omdannet, kunne indgå i vurderingen.

Ønskes fravalg af revision af selskabets kommende årsrapporter med virkning fra det første regnskabsår, som det omdannede kapitalselskab skal aflægge årsregnskab for, vil der være krav om, at fravalget skal fremgå af referatet fra det møde, hvor deltagerne traf beslutning om gennemførelse af omdannelsen.

Da der er tale om samme juridiske person før og efter omdannelsen, vil det omdannede kapitalselskab ud over iagttagelsen af selskabslovens krav endvidere skulle efterleve årsregnskabslovens § 10 a.

Ønsker et kapitalselskab fremadrettet at gøre brug af reduktionen af revisionspligten, forudsætter dette, hvis selskabets årsrapporter hidtil har været revideret, at det i den forudgående årsrapport har været oplyst, at generalforsamlingen har truffet beslutning om, at selskabets årsrapporter fremadrettet ikke skal revideres. Hvis der således er tale om en virksomhed med begrænset ansvar, der har aflagt årsrapporter, der har været revideret, vil det således også være et krav, at det fremgår af virksomhedens senest aflagte årsrapport, at de fremtidige årsrapporter ikke vil være revideret.

(Til § 21 p)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 336 i selskabsloven kan deltagerne kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse. Stk. 2 fastsætter, at sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet. Det følger af stk. 3, at er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 330, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.

Det foreslås i § 21 p at fastsætte bestemmelser om mulighed for godtgørelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 336 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, at deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Bestemmelsen vil medføre, at deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis de pågældende tager forbehold herom på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, hvor omdannelsens gennemførelse besluttes, og hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Det er ikke en forudsætning for at kræve godtgørelse, at deltagerne har stemt imod beslutningen om at omdanne virksomheden til et kapitalselskab.

Det afgørende er således, at der i forbindelse med omdannelsesbeslutningen

er taget forbehold om godtgørelse.

Det foreslås i stk. 2, at sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter, at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.

Bestemmelsen vil medføre, at en deltager vil skulle anlægge sag ved domstolene senest 2 uger efter at der er truffet beslutning om omdannelsen for at kunne gøre sit krav om godtgørelse gældende. Sagen vil således skulle anlægges mod den virksomhed, der påtænkes omdannet.

Der er tale om for en procesforudsætning, som det tilkommer domstolene at tage stilling til ved en formalitetsprocedure vedrørende søgsmålsberettigelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 3, at er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.

Bestemmelsen vil medføre, at muligheden for at registrere gennemførelsen af omdannelsen vil være afhængig af, om det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse om omdannelsesplanen, at vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimelige og sagligt begrundet.

Hvis vurderingsmanden erklærer, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, kan omdannelsens gennemførelse fortsat registreres på trods af et forbehold fra en deltager, medmindre en deltager har anlagt en retssag herom ved domstolene, inden omdannelsens gennemførelse er blevet registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Hvis vurderingsmanden derimod i sin udtalelse finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, kan gennemførelse af en omdannelse først kan registreres efter udløb af den 2-ugers-frist, som deltagerne har til at anlægge sag ved domstolene.

Det afgørende for, at registreringen af en omdannelse kan sættes i bero, er således, om der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsen, herunder vederlaget, og konklusionen i denne udtalelse.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

(Til § 21 q)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 337, stk. 1-3, i selskabsloven, skal den vedtagne omdannelse registreres i Erhvervsstyrelsen, herunder frister og betingelser for registrering. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at omdannelsen til aktieselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, så kravene for aktieselskaber er opfyldt, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Efter stk. 5 må optagelse i ejerbogen og eventuel udlevering af aktiebreve ikke ske, før omdannelsen er registreret. Det følger af stk. 6, hvad der gælder ift. Afhændelse af kapitalandele, hvis ikke alle dertil berettigede anmoder om optagelse i virksomhedens ejerbog. I stk. 7 fastsættes, at reglerne om efterfølgende erhvervelser i lovens §§ 42-44 finder anvendelse, hvis selskabet erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) fastsætter, at der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i art. 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

Det foreslås i § 21 q at fastsætte bestemmelser om registrering af gennemførelse af en omdannelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 337 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den vedtagne omdannelse for virksomheden skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet.

Bestemmelsen vil medføre, at når generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling har truffet beslutning om omdannelsen, skal omdannelsen anmeldes og registreres senest to uger efter beslutningen.

Der er tale om en ordensforskrift, der har til formål at sikre, at omdannelsen anmeldes og registreres, når der er truffet en retsstiftende beslutning herom.

Overskridelse af fristen medfører som udgangspunkt ikke, at omdannelsen er ugyldig og dermed ikke kan registreres.

En omdannelse vil dog kunne registreringsnægtes, når materialet udarbejdet i forbindelse med Erhvervsstyrelsens eventuelle offentliggørelse vedrørende den påtænkte omdannelse har mistet sin informationsværdi, eksempelvis hvis der er indtruffet hændelser, som gør, at oplysningerne i materialet ikke længere er retvisende.

Som udgangspunktet skal samtlige anmeldelser til Erhvervsstyrelsen ske digitalt via styrelsens digitale selvbetjeningsløsning i det omfang, at it-løsningen kan håndtere den pågældende registreringstype, jf. § 2 i anmeldelsesbekendtgørelsen.

Anmeldelse via styrelsens digitale selvbetjeningsløsning er imidlertid ikke muligt ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til kapitalselskaber, som derfor skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen ved at sende en mail til indberet@erst.dk. Anmeldelsen af omdannelsen vil herefter blive behandlet manuelt. Oplysning herom offentliggøres på www.virk.dk, jf. § 3, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 21 n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Bestemmelsen vil medføre, at en række af de dokumenter, der er fremlagt for deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, skal vedlægges anmeldelsen af omdannelsen.

Dokumenterne omfatter omdannelsesredegørelse, mellembalance, vurderingsberetning om apportindskud, vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, medmindre udarbejdelsen heraf er fravalgt af deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse.

Bestemmelsen vil medføre, at 1-årsfristen regnes fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af omdannelsesplanen eller fravalget af denne.

Dette gælder, uanset om offentliggørelsen af omdannelsesplanen eller oplysningen om fravalg af denne og offentliggørelsen vedrørende vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling eller oplysning om fravalget af denne er foretaget samlet eller hver for sig.

Omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ske som en straksomdannelse, jf. § 21 n, stk. 3, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, og hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvori konklusionen er, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Hvis der er tale om en sådan straksomdannelse, vil § 21 q, stk. 2, medføre, at der ikke gælder nogen frist for, hvornår anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen senest skal være modtaget ud over 2-ugersfristen efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for bortfaldet.

Bestemmelsen vil medføre, at beslutningen om omdannelsen ikke kan registreres som følge af ugyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan anses for bortfaldet.

For at gennemføre en omdannelse af virksomheden med begrænset ansvar vil det kræve, at hele omdannelsesprocessen foretages på ny.

Det følger af det foreslåede § 21 q, stk. 3, at en virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres, når de i nr. 1-5 oplistede betingelser er opfyldt.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at omdannelsen kan registreres, når omdannelsen er besluttet af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at registreringen af omdannelsen vil være betinget af, at generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling træffer beslutning om omdannelsen af en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at omdannelsen kan registreres, når kreditorernes krav anmeldt efter § 21 l er afgjort.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis en eller flere af kreditorerne i virksomheden med begrænset ansvar har anmeldt deres krav, kan omdannelsen ikke registreres, før der er taget hånd om disse krav, enten ved at forfaldne krav, som der ikke er stillet betryggende sikkerhed for, indfries eller at der for uforfaldne krav stilles betryggende sikkerhed, jf. den foreslåede § 21 l, stk. 2.

Hvis der er uenighed mellem en kreditor og ledelsen om et anmeldt krav, og sagen derfor er indbragt for skifteretten, jf. det foreslåede § 21 l, stk. 4, kan omdannelsen til kapitalselskab først registreres og retsvirkningerne af omdannelsen dermed først indtræde, når denne sag ved skifteretten er afgjort.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at omdannelsen kan registreres, når betingelserne i § 21 o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

Det øverste ledelsesorgan er i selskabslovens § 5, nr. 5, defineret som a) bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og c) tilsynsrådet i selskaber, der har både en direktion og et tilsynsråd.

Bestemmelsen vil medføre, at omdannelsen først kan registreres, når der er valgt medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor, for at sikre at kapitalselskabet har den ledelse, som loven foreskriver.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at omdannelsen kan registreres, når deltagernes krav om godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

Bestemmelsen vil medføre, at gennemførelsen af en omdannelse kan muliggøres, selvom der af en eller flere af deltagerne er anlagt en sag med krav om godtgørelse i medfør af den foreslåede § 21 p.

Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsen, herunder vederlaget, i henhold til den foreslåede § 21 j, er det dog ud over den betryggende sikkerhed en betingelse, at vurderingsmændene finder, at deres erklæringer ikke anfægtes i væsentlig grad.

Vurderingsmændene må således udtale sig om, hvorvidt grundlaget for omdannelsen til et kapitalselskab på baggrund af de anlagte retssager er forrykket i så afgørende grad, at omdannelsen ikke kan gennemføres ud fra de foreliggende forudsætninger. I den henseende må vurderingsmændene lægge til grund, at selskabet taber sagen.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at omdannelsen kan registreres, når der er ansat en direktion.

Bestemmelsen vil medføre, at gennemførelsen af en omdannelse først kan registreres, når selskaber, der har pligt til at have en direktion enten efter selskabslovens § 111 eller i henhold til selskabets vedtægter, har ansat den eller de personer, der skal udgøre direktionen.

Det foreslås i stk. 4, at en virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil medføre, at vedtægterne skal opfylde kravene til et kapitalselskabs vedtægter, der er fastsat i selskabslovens §§ 28 og 29, herunder kravet til selskabskapital. Minimumskravet til selskabskapital for et anpartsselskab er 40.000 kr., og for et aktieselskab er kravet 400.000 kr.

Det følger af selskabslovens § 33, stk. 1, at muligheden for delvis indbetaling alene finder anvendelse ved indskud af kontanter. Indbetalingen af selskabskapitalen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab skal således ske fuldt ud.

Vedtægterne for kapitalselskabet, der opstår som led i omdannelsen, skal således opfylde kravene fuldt ud svarende til stiftelse af et nyt kapitalselskab.

Det indebærer, at deltagerne i virksomheden, som omdannes, ikke længere har lige stemmeret, men at der stemmes efter kapitalandele, ligesom udbytte kan ske efter kapitalandele, hvilket er kendetegnende for et kapitalselskab. Omsætningsbaseret udbytte er således ikke muligt at videreføre i et kapitalselskab, jf. også § 45 i selskabsloven om ligeretsgrundsætningen for kapitalandele. Ligeretsgrundsætningen indebærer, at alle kapitalejere i et kapitalselskab har lige ret, dvs. at kapitalselskabet skal behandle alle kapitalejere i samme situation lige. Ligeretsgrundsætningen er ikke til hinder for, at der i selskabets vedtægter gives særlige rettigheder til visse grupper af kapitalejere (aktieklasser), hvis blot det sikres, at kapitalejere i samme gruppe stilles ens.

Bestemmelsen vil desuden medføre, at det er en betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Tidspunktet for omdannelsens retsvirkning er tidspunktet for beslutningen om gennemførelsen uanset, at registreringen af omdannelsen er et krav for, at omdannelsen har retsvirkning.

Det foreslås i stk. 5, at optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser ikke må ske, før omdannelsen er registreret.

Bestemmelsen vil medføre, at først når omdannelsen anses for sket, herunder registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, kan kapitalejere optages i ejerbogen og eventuelle ejerbeviser kan udleveres.

Det svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3, der fastsætter, at ejerbeviser ikke må udleveres, før kapitaltegningen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab, ikke tilvejebringes ved en tegning, må udleveringen først finde sted på registreringstidspunktet af omdannelsen. Det skyldes, at det først på registreringstidspunktet for omdannelsen kan vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver gennemført. Ledelsen er ansvarlig for at sikre overholdelsen heraf.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i kapitalselskabets ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan først tre år efter omdannelsen kan påbegynde processen for afhændelse af kapitalandele.

3-årsperioden starter på tidspunktet for omdannelsens registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåede stk. 4.

Processen indebærer, at det centrale ledelsesorgan opfordrer dem, som er berettiget til optagelse i kapitalselskabets ejerbog til at henvende sig til selskabet inden for 6 måneder. Opfordringen skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

I tiden indtil udløbet af 3-årsperioden skal et beløb svarende til salgsprovenuet opføres i selskabets årsrapport blandt selskabets kortfristede gæld.

Ved det centrale ledelsesorgan forstås, jf. selskabslovens § 5, nr. 4, 1) bestyrelsen i kapitalselskaber, der har en direktion og en bestyrelse, 2) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og 3) direktionen i selskaber, der har både en direktion og et tilsynsråd.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan kan afhænde kapitalandelene, så snart fristen er udløbet.

Hvis der i selskabets vedtægter er optaget bestemmelser om forkøbsret m.v., finder disse bestemmelser anvendelse ved det efterfølgende salg, jf. selskabslovens § 67.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at i salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og afhændelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at omkostninger forbundet med offentliggørelse og afhændelsen af kapitalandelene, som kapitalselskabet har måttet afholde, kan fratrækkes salgsprovenuet, som afhændelsen har indbragt.

Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan er forpligtet til at henlægge salgsprovenuet fra afhændelsen af kapitalandelene fratrukket evt. omkostninger forbundet med afhændelsen i 3 år. Først derefter kan provenuet tilfalde kapitalselskabet, hvis det ikke er afhentet forinden af de dertil berettigede.

Bestemmelsen vil medføre, at det beløb, som kapitalselskabet modtager som vederlag i forbindelse med afhændelsen af kapitalandelene, overføres til selskabets frie reserver. Der stilles således ikke krav om, at salgsprovenuet deponeres eller på anden vis holdes adskilt fra selskabets øvrige midler.

Det foreslås i stk. 7, at selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.

Det vil medføre, at ledelsen er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra en kapitalejer ikke er til skade for det omdannede kapitalselskab, dets kapitalejere eller kreditorer, jf. selskabslovens § 42 og skal sikre, at prisfastsættelsen ved erhvervelse af aktiver fra nærtstående parter er saglig.

Det vil desuden medføre krav om, at erhvervelsen skal godkendes af generalforsamlingen, og at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, medmindre der er tale om indskud af aktiver, hvor ledelsen efter § 38 i selskabsloven under visse betingelser kan fravælge vurderingsberetningen. Reglerne skal dog kun iagttages, hvis vederlaget svarer til mindst 10 pct. af selskabskapitalen, jf. selskabslovens § 42 a, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 54 i selskabsdirektivet.

Til nr. 7

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven straffes med bøde, herunder til den, der ikke efterlever et påbud efter § 19 g.

Det foreslås i § 23, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 19 g« til: »§§ 19 g eller 19 j«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at medlemmerne af virksomhedens ledelse kan ifalde bødestraf, hvis de ikke efterkommer et påbud udstedt af Erhvervsstyrelsen om at bringe et givent forhold vedr. aktivsikring i overensstemmelse med loven eller med virksomhedens vedtægt, jf. den foreslåede § 19 j, stk. 1.

For virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af reglerne i det foreslåede kapitel 5 b om aktivsikring, har ledelsen ansvaret for at der henlægges en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve, jf. det foreslåede § 19 h, stk. 1. Det vil derfor være ledelsen, der er retssubjekt for bødestraffen. Der vil være tale om bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter § 23 a i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen føre kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til denne lov. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling. Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af kapitalselskabers gennemførte registreringer. Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital. Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol. Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem ikke må være registreret som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber m.v.

Det følger af artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Efter digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på anmodningen.

Det følger desuden af artikel 13 i, stk. 4, at med henblik på at besvare en anmodning som omhandlet i denne artikels stk. 3 træffer medlemsstaterne som minimum de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de er i stand til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at give oplysninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem eller er registreret i ethvert af deres registre, som indeholder oplysninger, som er af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger såsom perioden for og begrundelsen for frakendelsen. En sådan udveksling reguleres i national ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i selskabslovens § 23 b, som fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land mhp. at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til det pågældende lands lovgivning.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven, indberettes af medarbejdere hos henholdsvis skifteretterne, statsadvokaturerne og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Erhvervsstyrelsen mhp., at den pågældende ikke kan blive registreret som ledelsesmedlem eller skal afregistreres som ledelsesmedlem.

Bestemmelsen er også møntet på at kunne indhente oplysninger om personer, hvor Erhvervsstyrelsen bliver opmærksom på, at en navngiven person kan være frakendt retten til at være ledelsesmedlem iht. et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i det andet EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Det foreslås endvidere i selskabslovens § 23 b at indsætte et nyt stk. 4, der i 1. pkt. fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at hvis et andet EU-/EØS-land retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen mhp. at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter dansk lovgivning, dvs. straffeloven eller konkursloven, mhp. registrering af den pågældende person, kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om den pågældende person til brug for besvarelse af anmodningen.

Erhvervsstyrelsen vil kunne videregive oplysninger om en navngiven persons aktuelle frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven.

Udvekslingen af oplysningerne med andre EU-/EØS-lande, jf. de foreslåede stk. 3 og 4, vil ske gennem registersammenkoblingssystemet BRIS. Dermed vil digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4, blive gennemført.

Det foreslås som stk. 4, 2. pkt., at oplysninger indhentet efter 1. pkt. kun må videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen alene kan videregive oplysninger om personer i frakendelsesregisteret til brug for en kompetent myndigheds frakendelsessager, der relaterer sig til en selskabsform svarende til kapitalselskaber, dvs. anparts- og aktieselskaber samt partnerselskaber.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder efter stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de konkrete oplysninger, der kan udleveres ved anmodning fra en myndighed her i landet eller andet EU-/EØS-land kan fastsættes i en bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at det vil fremgå klart, hvilke oplysninger, der kan udleveres om en navngiven person, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i en ny bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

De oplysninger, der forventes at kunne udleveres, vil være den pågældendes navn, fødselsdato og adresse – i det omfang personen ikke har beskyttet adresse. Derudover forventes der at være oplysninger, der knytter sig til selve frakendelsen, f.eks. afgørelsesdato, udløbsdato mv.

Til nr. 2

Det gældende § 10, stk. 1, i selskabsloven fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af den gældende § 23 f i selskabsloven, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Efter det gældende § 112, stk. 2, skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen kan afvise at registrere eller afregistrere en person, hvis den pågældende person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger desuden af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Det følger af de gældende regler i konkursloven, at konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 2, 2. afsnit, fastslår, at medlemsstaterne kan afvise udnævnelsen af en person som ledelsesmedlem af et selskab, hvis vedkommende på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 23 f, som fastslår, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. afsnit.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land eller i et andet EU-/EØS-land, vil styrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende person.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i det pågældende EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, er frakendt retten hertil, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1, og meddele dette til personen.

Det bemærkes desuden, at et kapitalselskab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv. afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

Styrelsen vil desuden meddele kapitalselskabet, i hvis ledelse, personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret. Har kapitalselskabet efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. selskabslovens § 225, stk. 2. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet tvangsopløst, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 2. Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

Til nr. 3

Det følger af § 10 i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 112, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. selskabslovens kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning, ikke må registreres som medlemmer af et kapitalselskabs ledelse.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det fremgår af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Det følger af de gældende regler i konkursloven, at konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 112, som fastslår, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Bestemmelsen vil medføre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret ved henvendelse til den relevante myndighed.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende, og forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

Til nr. 4

Overskriften før § 325 beskriver indholdet i selskabslovens § 325. Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset ansvars muligheder for omdannelse til et aktieselskab.

Det foreslås, at overskriften før den gældende § 325 nyaffattes, således titlen bliver: »Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.

Der er tale om ændring af overskriften som følge af, at det i §§ 325-327 foreslås, at anparts- og aktieselskaber kan omdannes til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. lovforslagets § 2, nr. 5

Til nr. 5

Det følger af § 319 i selskabsloven, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, inden der træffes beslutning om omdannelsen, gøres bekendte med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter §§ 36 og 37. Bestemmelsen fastsætter desuden, at §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen. Endvidere kan omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke. § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et anpartsselskab til aktieselskab. Efter stk. 2 sendes meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Efter § 320 i selskabsloven anses et anpartsselskabs omdannelse til aktieselskab for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Selskabslovens § 321 i selskabsloven fastsætter, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at omdanne et aktieselskab til et anpartsselskab. Omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter § 322 i selskabsloven anses et aktieselskabs omdannelse til anpartsselskab som sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for anpartsselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

De gældende bestemmelser i §§ 325-337 i selskabsloven fastsætter kravene til omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Det følger af § 325 i selskabsloven, at det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, kan vedtage at omdanne virksomheden til et aktieselskab, jf. §§ 326-337. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Selskabslovens § 326 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 327 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en omdannelsesredegørelse og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 328 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en mellembalance og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 329 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en vurderingsberetning om apportindskud i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 330 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 331 fastsætter bestemmelse om udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Det fremgår af § 332 i selskabsloven, at kreditorerne kan anmelde deres krav, hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 333 fastsætter bestemmelse om indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 334 fastsætter bestemmelse om beslutning om at gennemføre en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 335 fastsætter bestemmelse om, hvem der kan træffe beslutning om en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab og kravene til vedtagelsen.

Selskabslovens § 336 fastsætter bestemmelse om muligheden for, at deltagerne i den virksomhed, der omdannes til et aktieselskab, kan kræve godtgørelse, hvis vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Selskabslovens § 337 fastsætter bestemmelse om registrering af gennemførelsen af en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab, herunder hvornår omdannelsen anses for sket.

Selskabsloven fastsætter i dag ikke bestemmelser om omdannelse af anparts- og aktieselskaber til en virksomhed med begrænset ansvar.

Det foreslås at §§ 325-337 ophæves og i stedet indsætte nye bestemmelser som §§ 325-327 under overskriften » omdannelse af anpartsselskaber eller aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.

Samtidig foreslås det at indføre bestemmelserne §§ 21 e-21 q om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab i erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorfor bestemmelserne herom ophæves i selskabsloven.

(Til § 325)

Det foreslås i § 325, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, kan vedtage at omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktie- og anpartsselskaber får mulighed for at omdanne sig til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Beslutningen om at omdanne anpartsselskabet eller aktieselskabet til en virksomhed med begrænset ansvar skal træffes på en generalforsamling med samme tilslutning, som der efter virksomhedens vedtægter kræves til vedtægtsændringer.

Det foreslås i § 325, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kræves samtykke fra selskabets kreditorer forud for beslutningen om at gennemføre omdannelsen.

Det foreslås i § 325, stk. 2, i selskabsloven, at meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen sendes til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle kapitalejere, der ikke har deltaget i beslutningen om omdannelsen, skal gøres bekendte hermed ved meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen, som skal sendes til alle kapitalejere senest 2 uger efter vedtagelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 23 i selskabsloven.

Det foreslås i § 325, stk. 3, i selskabsloven, at der ikke kan dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en omdannelse.

Bestemmelsen vil indebære at, der ikke kan ske omdannelse af et aktieselskab eller et anpartsselskab til et selskab med begrænset ansvar (S.M.B.A.). Det skyldes, at det siden 1. januar 2014 ikke har været muligt at stifte og registrere nye S.M.B.A.’er, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3.

(Til § 326)

Det foreslås i § 326, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at kapitelejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at anpartsselskabet eller aktieselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kapitalejer, der på generalforsamlingen har modsat sig selskabets omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar, har en indløsningsret. Kapitalejeren, der ønsker at gøre brug af indløsningsretten, skal fremsætte kravet senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

I forhold til fristberegning henvises til de gældende bestemmelser i § 23 i selskabsloven.

Det foreslås i § 326, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at § 110, stk. 2 og 3, i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Det vil indebære, at kapitalejere for at kunne udnytte indløsningsretten skal have tilkendegivet dette ønske, såfremt kapitalejeren før afstemningen om en omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar bliver anmodet om at afgive en udtalelse herom, jf. § 110, stk. 2.

Det vil desuden indebære, at kapitalselskabet ved indløsningen køber de pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelens værdi, og som i mangel af enighed herom fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Omkostningerne til skønsmændene bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra den af selskabet foreslåede pris og enten helt eller overvejende lægges til grund. Begge parter kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring, jf. § 110, stk. 3.

I forhold til fristberegning henvises til § 23 i selskabsloven.

(Til § 327)

Det foreslås i § 327 i selskabsloven, at et anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsvirkningen af et anpartsselskab eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar træder i kraft, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til virksomheder med begrænset ansvar. Virksomheder med begrænset ansvar skal opfylde betingelserne om erhvervsdrift og fremme af deltagernes økonomiske interesser, jf. § 1, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven. Efter det foreslåede § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal virksomheder med begrænset ansvar have mulighed for vekslende deltagerantal, økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder må ikke være baseret på deltagernes andel af kapitalen og virksomheden skal have mindst to ordinære deltagere. Desuden skal det i virksomhedens navn i vedtægten angives, at der er tale om en virksomhed med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 6. Det er desuden en betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Til nr. 6

Det følger af § 333, stk. 6, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt medfølgende dokumenter.

Det følger af § 367, stk. 4, i selskabsloven, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af bl.a. § 333, stk. 6, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Det foreslås, at henvisningen til § 333, stk. 6 , udgår af selskabslovens § 367, stk. 4.

Der er tale om en konsekvens af, at bestemmelserne i §§ 325–337 om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskab flyttes fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at selskabslovens §§ 328-337 som følge heraf foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Selskabslovens § 333, stk. 6, foreslås videreført i erhvervsvirksomhedslovens § 21 m, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der indføres ikke en henvisning til det foreslåede § 21 m, stk. 6, i erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2, da bestemmelsen i sin gældende udformning tager højde for alle forskrifter, der udstedes i medfør af erhvervsvirksomhedsloven.

I forhold til omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab vil en manglende overholdelse af kravene til indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse kunne medføre, at der ikke kan træffes beslutning om omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, stk. 1. Straffebestemmelsen vil således som udgangspunkt ikke finde anvendelse ved omdannelser.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at alle personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. den finansielle virksomheds kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af den finansielle virksomheds interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

Efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vil den, der modtager oplysninger efter § 117, stk. 1, være omfattet af tavshedspligten i § 117, stk. 1.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 117 a-121, hvor videregivelse og udveksling af fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende regler indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det muligt for den finansielle virksomhed at videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, når vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed.

Det foreslås i § 118 a, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.

Forslaget omfatter finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. De oplysninger, der må videregives efter bestemmelsen, er navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, på såvel fysiske som juridiske personer. Personnummer og cvr-nummer kan videregives som kontaktoplysning med henblik på korrekt identificering og fremsendelse af det materiale, der skal kommunikeres ud til medlemmerne eller deltagere, f.eks. via sikker digital post.

Forslaget vil medføre, at virksomheder eller foreninger, der ejer en finansiel virksomhed, lettere kan kommunikere med kunderne i den finansielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, herunder medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed. Denne afgræsning skal sikre, at oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som følge af kundeforholdet i den finansielle virksomhed, får visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i foreningen eller virksomheden, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed.

Den foreslåede ændring kræver, at den virksomhed eller forening, der modtager oplysningerne, helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed. Der stilles ikke krav om, hvor stor en andel af den finansielle virksomhed, der ejes af virksomheden eller foreningen.

Forslaget har til formål at gøre det klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra den finansielle virksomhed til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed. En forbrugerejet virksomhed kan være et eksempel på en virksomhed, der ejer en finansiel virksomhed, hvor kunderne er eller kan blive deltager i virksomheden, når de bliver kunde i den finansielle virksomhed. Disse virksomheder kan betegnes som demokratiske virksomheder.

Forslaget vil ligesom de øvrige regler i lov om finansiel virksomhed supplere de databeskyttelsesretlige regler, når der videregives personoplysninger.

Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.

En viderebehandling af personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen - ikke ske på en måde, som er uforenelig med de udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke personnummeret oprindeligt var indsamlet.

Forslaget vil ikke ændre på, at en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger, når det er berettiget efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget vil ikke ændre på, at en finansiel virksomhed kan videregive flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige praksis for berettiget videregivelse efter § 117, stk. 1.

Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen, at den finansielle virksomhed videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. En finansiel virksomhed kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter § 117, stk. 1, da det som alt overvejende hovedregel vil være en berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at give de rette oplysninger om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Det foreslås i § 118 a, stk. 1, 2. pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed.

Forslaget vil medføre, at videregivelsen af kundeoplysningerne alene må bruges til at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Virksomheden eller foreningen, der ejer den finansielle virksomhed, må ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen. Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, må dog f.eks. ikke anvendes til markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan videregives som kontaktoplysning.

Forslagets krav om, at foreningen eller virksomheden helt eller delvist skal eje den finansielle virksomhed, udelukker foreninger eller virksomheder, hvor kunder i den finansielle virksomhed bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke ejer den finansielle virksomhed, fra at videregive kundernes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, efter den foreslåede bestemmelse.

Hvis en finansiel virksomhed vil videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en virksomhed eller forening, hvor kunden bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor foreningen eller virksomheden vil bruge oplysningerne til at kommunikere med kunderne i den finansielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, herunder medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget videregivelse efter de allerede gældende regler i § 117, stk. 1.

Det foreslås i § 118 a, stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, pålægges tavshedspligt efter § 117, stk. 1.

Når en finansiel virksomhed videresender oplysninger, er den finansielle virksomhed ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene er betryggende i den virksomhed, som modtager oplysningerne. Ledelsen i den finansielle virksomhed skal sikre sig, at dette er tilfældet. Den finansielle virksomhed skal i den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Brud på tavshedspligten i medfør af det foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens § 117, stk. 1, jf. § 373, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Til nr. 2

Bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 208, stk. 1, 2. pkt., har hidtil fejlagtig henvist til selskabslovens omdannelsesbestemmelser i stedet for selskabslovens fusionsbestemmelser. Denne fejl rettes der nu op på.

Det fremgår af § 208, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at selskabslovens §§ 236-251 og 271-290 med de nødvendige ændringer finder anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen eller andelskassen som det ophørende selskab.

Det fremgår videre af § 208, stk. 1, 2. pkt., at § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven ikke finder anvendelse.

Det følger af § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven, at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Kravene om udarbejdelse af omdannelsesredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring i § 327, stk. 1, § 328, stk. 1, og § 331, 1. pkt., er imidlertid ikke sat i kraft for omdannelser af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber.

Det foreslås i § 208, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt.,« til: »§ 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt.,«.

Efter selskabslovens § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt., kan kapitalejerne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Det foreslåede vil medføre, at selskabslovens § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt., i selskabsloven, hvorefter kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, ikke finder anvendelse i forbindelse med en sparekasse eller en andelskasses omdannelse ved fusion efter lov om finansiel virksomheds § 207, stk. 1.

Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse af en fusion i henhold til § 207, jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed, sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes, investorernes og forsikringstagernes forhold ikke forringes ved, at den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Dette er de pågældende dokumenter med til at belyse.

Det er vurderingen, at henvisninger i § 208, stk. 1, 2. pkt., til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven blev indsat med henblik på at afskære deltagerne fra at fravælge udarbejdelsen af en række centrale dokumenter i forbindelse med en omdannelse af en sparekasse eller andelskasse.

Dette opnås med den foreslåede ændring, hvorved muligheden for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance og erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling afskæres. Dette vurderes at være i overensstemmelse med hensigten med de tidligere henvisninger, som dog fejlagtigt henviste til selskabslovens omdannelsesregler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at alle personer, der er knyttet til et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

I medfør af § 82, stk. 2, vil den, der modtager oplysninger efter § 82, stk. 1, være omfattet af tavshedspligten i § 82, stk. 1.

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 83-85, hvorefter videregivelse af fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende regler indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det muligt for forsikringsselskabet at videregive en kundes navn og kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden, når vedkommende er kunde i forsikringsselskabet.

Det foreslås i § 83 a, 1. pkt., at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.

Forslaget vil omfatte forsikringsselskaber efter § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Oplysningerne, der efter bestemmelsen må videregives, er navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, på såvel fysiske som juridiske personer. Personnummer og cvr-nummer kan videregives som kontaktoplysning med henblik på korrekt identificering og fremsendelse af det materiale, der skal kommunikeres ud til medlemmerne eller deltagerne, f.eks. via sikker digital post.

Forslaget vil medføre, at virksomhederne eller foreningerne, der ejer forsikringsselskaberne, lettere kan kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Denne afgræsning skal sikre, at oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som følge af kundeforholdet i forsikringsselskabet, får visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i foreningen eller virksomheden, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være en betingelse, at den virksomhed eller forening, der modtager oplysningerne helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Der stilles ikke krav om, hvor stor en andel af forsikringsselskabet, der ejes af virksomheden eller foreningen.

Med lovforslaget vil det blive klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra forsikringsselskabet til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer forsikringsselskabet. En forbrugerejet virksomhed kan være et eksempel på en virksomhed, der ejer et forsikringsselskab, hvor kunderne er eller kan blive medlem, når de bliver kunde i forsikringsselskabet. Disse virksomheder kan betegnes som demokratiske virksomheder.

Forslaget vil ligesom de øvrige regler i lov om forsikringsvirksomhed supplere de databeskyttelsesretlige regler, når der videregives personoplysninger.

Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.

En viderebehandling af personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen - ikke ske på en måde, som er uforenelig med de udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke personnummeret oprindeligt var indsamlet.

Forslaget vil ikke ændre på, at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger, når det er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om forsikringsvirksomhed.

Forslaget vil derved heller ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivelsen er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige praksis for berettiget videregivelse efter § 82, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen, at forsikringsselskabet videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. Et forsikringsselskab kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter § 82, stk. 1, da det som altovervejende hovedregel vil være en berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at give de rette oplysninger om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Det foreslås i § 83 a, 2. pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

Forslaget vil medføre, at videregivelsen kun sker, hvis kundeoplysningerne bliver brugt til at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Virksomheden eller foreningen, der ejer forsikringsselskabet, må ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen. Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer må dog f.eks. ikke anvendes til markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan videregives som kontaktoplysning.

Forslagets krav om, at foreningen eller virksomheden helt eller delvist skal eje forsikringsselskabet, udelukker foreninger eller virksomheder, hvor kunder i den finansielle virksomhed bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke ejer forsikringsselskabet, fra at videregive kundernes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, efter den foreslåede bestemmelse. Hvis forsikringsselskabet vil videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en virksomhed eller forening, hvor kunden bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor foreningen eller virksomheden vil bruge oplysningerne til at kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget videregivelse efter de allerede gældende regler i § 82, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, pålægges tavshedspligt efter § 82, stk. 1.

Når et forsikringsselskab videresender oplysninger, er forsikringsselskabet ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene er betryggende i den virksomhed, som modtager oplysningerne. Ledelsen i forsikringsselskabet skal sikre sig, at dette er tilfældet. Forsikringsselskabet skal i den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Brud på tavshedspligten i medfør af det foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens § 82, stk. 1, jf. § 312, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Den gældende lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) indeholder ingen EU-note.

Efter § 1, stk. 1, i CVR-loven fører Erhvervsstyrelsen Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret.

Det følger af § 2 i CVR-loven, at CVR har til formål at 1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4, 2) foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og 3) stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Det følger af § 11, stk. 1 og 2, i CVR-loven, hvilke grunddata der optages i CVR for henholdsvis juridiske enheder og produktionsenheder.

Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i registret. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8, nævner en række undtagelser og betingelser hertil.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, fastsætter regler om, at hver medlemsstat i et register opretter en aktmappe for hvert selskab, som er registreret der, og bl.a. at hver medlemsstat sikrer offentliggørelse af dokumenter og oplysninger i registret.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16 a fastsætter regler om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, mens digitaliseringsdirektivets artikel 19, stk. 2, oplister, hvilke dokumenter og oplysninger medlemsstaterne som minimum skal sikre gratis adgang til gennem registersammenkoblingssystemet BRIS.

Det foreslås, at der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister tilføjes en fodnote, der fastslår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret.

EU-noten er en konsekvens af, at CVR-loven gennemfører bestemmelser i digitaliseringsdirektivet. Kravene i digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved den gældende CVR-lov.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

På grund af digitaliseringsdirektivets implementeringsfrist, som var den 1. august 2023, vil lovforslaget træde i kraft, inden de relevante it-løsninger er færdigudviklet. Indtil de relevante it-løsninger kan sættes i drift, vil sagsbehandlingen foregå manuelt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Den foreslåede § 7 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-4 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslagets § 5 om ændring af Det Centrale Virksomhedsregister skal ikke kunne sættes i kraft for Grønland, da hovedloven ikke indeholder en sådan anordningshjemmel.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 3 om ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lovforslagets §§ 1, 2, 4 og 5 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke indeholder sådanne anordningshjemler.