Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af gældende § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.

Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 2, nr. 8. En nyuddannet person med handicap, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse vil samtidig være i målgruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68 a, stk. 3, 1.pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 93, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, og § 94, stk. 2, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes en henvisning til », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 5, stk. 1, i loven henvises der ikke til stk. 2.

Da der med forslaget til nr. 3 foreslås indsat et nyt stykke 3 i § 5, foreslås det samtidigt, at der i § 5, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 2 og 3. Baggrunden for dette er, at personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt vil kunne få hjælp efter loven, medmindre dette fremgår særskilt af loven. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Baggrunden for dette er, at det helt grundlæggende i kontanthjælpssystemet gælder, at ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en forsørgelsesydelse og udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har været udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at personen ikke kan få dækket behovet for forsørgelse gennem andre ydelser. Dette er bl.a. med til at sikre, at kravet om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kontanthjælp kan opretholdes, og at kontanthjælpen dermed ikke er eksportabel efter EU-retten, da kontanthjælp m.v. ikke er omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til øvrige EU/EØS-lande.

I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen fastsat, at reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne reglerne for kontanthjælp.

Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udbetales for alle kalenderdage i en kalenderuge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales dog for 5 dage om ugen.

Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en person modtager ydelser for alle ugens kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlandet, medmindre kommunen har givet tilladelse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i loven, om muligheden herfor i særlige tilfælde, eller at personen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Dette udgangspunkt gælder hele tiden - også i weekender, og uanset om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse i alle ugens hverdage eller ej.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1. modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

2. modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3. modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4. der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, at det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 4, at modtageren dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie.

En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontanthjælp), § 54 a (revalideringsydelse), § 68 a, stk. 4, og § 69, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb) og § 69 j, stk. 11 og § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb).

En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4 uger med ydelse, dog højst 2 uger af gangen. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, kan holde ferie i op til 5 uger med ydelse.

Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, med mindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.

Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 1 og 2, at personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse under ferie. Efter de gældende regler i bestemmelsens stk. 3, gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:

1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 4, at ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt stk. 3,1. pkt., om, at personer vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn.

Herudover foreslås som stk. 3, 2. pkt., at et ophold i udlandet efter 1. pkt. højst skal kunne ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.

Det foreslås således, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at personen vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. Det betyder, at personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte det pågældende sted, så længe personen har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Det kan fx være, at en person tager til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før midnat. I denne situation vil personen have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. lørdag og søndag.

Det foreslås videre, at der ved enkeltstående tilfælde forstås, at en person højst vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet én gang pr. kalendermåned. Således vil en person ikke kunne opholde sig kortvarigt i udlandet flere gange i løbet af en måned.

Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet. Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse kortvarigt vil kunne tage ophold i udlandet, dog således, at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i forbindelse med en indkøbstur eller en anden kort tur til fx Tyskland.

Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage.

Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode.

Personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan efter de gældende regler holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage. Efter praksis betyder retten til ferie, at personen ikke har pligt til at stå til rådighed i sammenlagt 4 uger, hvilket svarer til 28 dage. Det betyder, at hvis en person holder ferie på 5 hverdage, og ikke ønsker at holde ferie i weekenden, vil personen fortsat have ret til 23 yderligere dage med ferie. Personen kan herved holde ferie på yderligere 4 x 5 hverdage samt på 3 hverdage eller 3 enkeltdage, således at den samlede ferieperiode kommer til at dække ca. 5½ uge.

Efter forslagets indhold kan en person ikke opholde sig kortvarigt i udlandet i forbindelse med ferie. Dette sikrer, at man ikke kan opholde sig i udlandet med en overnatning før eller efter ferien.

Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før udlandsophold skal give kommunen besked herom. Baggrunden er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalendermåned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp. Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.

Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver omfattet af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver stk. 4, om, at personen under opholdet skal kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil således blive en forudsætning for, at en person kan opholde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen vil således fortsat skulle leve op til sin rådighedsforpligtelse. Det bliver derved også personens eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende tilbage og kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Konsekvensen af ikke at komme frem til fx et tilbud vil således følge de almindelige regler om sanktioner for udeblivelse fra tilbud m.v.

Der henvises til punkt 2.4.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, 1. pkt., i lov nr. 739 af 8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke kan modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse særlige tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde, jf. lovens § 5, stk. 2, omfatter imidlertid ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til repatriering, idet dette følger af § 6 i repatrieringsloven.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse, at opholdet i udlandet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at der i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, indsættes i stk. 3, som bliver stk. 4, som 2. pkt., at dette dog ikke gælder for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven.

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik under ophold i udlandet som led i repatriering efter § 6 i repatrieringsloven, ikke skal opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder opfylde rådighedsforpligtelsen ved at tage imod tilbud om arbejde m.v.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurdering af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visitation). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik fra § 4 a, stk. 1, til § 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurdering af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitation). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 6, om virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering m.v. med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det foreslås, at henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ændres fra § 4 a, stk. 1, og 3, til § 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2. Det følger af gældende regler i § 8 a, stk. 2, i loven, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i loven, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at »arbejdssøgende« fremover benævnes »jobsøgende« i § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt .

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at ændre benævnelsen »arbejdssøgende« til »jobsøgende«. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 8 a, stk. 3, om, at en arbejdssøgende løbende vil skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.

Med den foreslåede ændring, vil der således ikke blive stillet unødige krav til ledige. Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes.

Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.

Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.

I kapitel 4 indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.

Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1 og 2 , i loven ændres »kapitel 4, 6 eller 7 til kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.

Den foreslåede ophævelse af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik vil skulle ske i overensstemmelse med, at der i forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes samtidig til et nyt kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik med indeværende lovforslag.

Endvidere vil der med henvisningen i bestemmelsen til kapitel 6 a, 6 b og 6c blive fastsat, at kriminalforsorgens underretningspligt også gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der modtager revalideringsydelse under revalidering.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 70 h i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at retten til tilskud efter samme lovs §§ 70 f og 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse. Omgøres afgørelsen, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for udbetaling var opfyldt i perioden.

Det fremgår af den gældende § 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person ikke har ret til tilskud efter samme lovs §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås, at henvisningerne i § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 70 h og 70 i« til »§§ 127 og 128«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter har modtaget en af de i bestemmelsen nærmere angivne ydelser.

I kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, at »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 ændres« til » kapitel 4, 6 a-c eller 7«.

Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere vil blive henvist til kapitel 6 i bestemmelsen, vil ske som følge af, at det foreslås, at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik bliver ophævet på baggrund af, at det med forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelser om ydelsen under revalidering vil samtidig blive flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 70 f« til »§§ 123-125«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår bl.a., at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, hvis personen i øvrigt opfylder de i bestemmelsen opremsede betingelser herfor.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt ., og § 74 a, stk. 5, ændres fra »§ 70 g« til »§ 126«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring vil bringe henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2. Det fremgår videre, at jobcenteret herudover har mulighed for at fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ved afgørelse om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11-14, modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.

Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 95 og 98«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1. afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvorefter kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil gælde for jobparate personer, der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet at et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis personen uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, skal kommunen foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1. afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtageren er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13, stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvidere kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende vil være forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende vil skulle have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1. afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6. undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

7. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

8. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

9. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.

Med forslaget indsættes i forhold til gældende regler to nye numre som nr. 4 og 5.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 2, nr. 4, som omhandler selvbooking for jobparate ydelsesmodtagere.

Efter forslaget til § 13, stk. 2, nr. 5, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at booke jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil gælde for aktivitetsparate personer, der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet af et integrationsprogram, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette vil skulle ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte vil skulle tage ansvar for sit eget forløb.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis personen uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises endvidere til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 3, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for ændringen er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere, samt for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis en person uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, i loven, at nr. 2-6 herefter bliver nr. 3-7. Den forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, nr. 2-5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, eller undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

På baggrund af forslaget til indsættelse af et nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, bliver nr. 2 til nr. 3 og nr. 5 til nr. 6. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 3, og nr. 6 , at individuel samtale fremover benævnes jobsamtale.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler.

Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med forslaget til § 13, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som en integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13, stk. 3 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen af en persons rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete jobs eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvidere kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. er vurderet til at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

5. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

6. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

7. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

8. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Forslaget betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.

Med forslaget indsættes i § 13, stk. 3 som nyt nummer nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 17 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 3, nr. 2, som omhandler selvbooking for åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere.

Efter forslaget til nr. 3, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt, og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at kunne give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager uddannelseshjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Jobcenteret vil dog kunne fritage personen fra kravet om selv at booke jobsamtale digitalt, hvis personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil kunne medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis en person uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, vil kommunen kunne foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det foreslås, at det i lovens § 13, stk. 5, 1. pkt., efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger«.

Baggrunden for forslaget til ændringen er, at bestemmelsen dermed bringes i overensstemmelse med § 13, stk. 7, i loven, hvorefter en uddannelses- eller jobparat person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt m.v.

Henvisningen i § 13, stk. 7, til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5 bliver herefter fyldestgørende.

Baggrunden for ændringen i bestemmelsen, hvorefter der henvises til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., er, at med forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skulle gives efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og punkt 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.

Det fremgår af den gældende § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3 eller 7, ikke er omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv efter § 14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen

1. kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller

2. er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten efter stk. 1 telefonisk, digitalt eller ved brev, jf. den gældende § 21 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter den gældende § 21 f, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne i bestemmelen er opfyldt.

Det foreslås at ændre henvisningen fra § 21 f til § 106 i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring, bringes henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 22

Det fremgår af gældende § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis ansøgeren om uddannelseshjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås, at i § 13, stk. 5, ophæves 3. pkt. og at der indsættes som 3. og 4. pkt., at ansøgeren om kontanthjælp vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter reglerne om læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus og test vil blive forenklet, så alle ledige uanset uddannelsesbaggrund vil få ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke vil være behov herfor. For uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil der fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik vil det således komme til at fremgå af bestemmelsen, at kontanthjælpsmodtagere vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis personen har benyttet sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.

Der henvises endvidere til forslaget i § 2, nr. 37, hvorefter personen vil kunne blive sanktioneret, hvis den pågældende benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebliver fra testen.

Med de foreslåede ændringer i loven vil reglerne blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at det for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.

Det fremgår endvidere af den gældende § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Efter den gældende § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det bl.a., at jobcenteret ved første samtale, jf. § 20 a, skal pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Jobcenteret vil ud fra en vurdering af personens forudsætninger skulle pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis en person optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. gældende § 21 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de test- og prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5, jf. gældende § 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i loven fra § 21 b til § 30.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 24

I den gældende § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indgår benævnelsen barsellovens.

Det foreslås at ændre »barsellovens« til »barselslovens« i § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, 2. pkt., i loven.

Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at »barselloven« nu benævnes »barselsloven«. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 1, i loven, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Det foreslås at ændre lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til barselsloven i § 13, stk. 7, nr. 6, og i § 74 a, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget er en konsekvens af, at lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel i gældende regler benævnes barselsloven. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 26

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen fra §§ 26 og 26 a til §§ 26-26 b i § 13, stk. 14, i loven.

Ændringen foreslås som følge af forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse i integrationslovens § 26 b om registrering af cv-oplysninger, jf. forslaget til § 26, nr. 23.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik bringes henvisningen i bestemmelsen i overensstemmelse med forslaget til § 26 b i integrationsloven, jf. forslaget til § 26, nr. 23.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 27

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen.

Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om særligt tilrettelagte projekter, mens kapitel 11 i samme lov vedrører tilbud om virksomhedspraktik.

Det foreslås, at § 13, stk. 16, affattes således, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov vil kunne indgå i opgørelsen.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden hjælp. En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagers ferie med feriegodtgørelse indgår i opgørelsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på 12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen har været i aktivt tilbud eller ej. Perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen, da personen ved ansættelse i løntilskud modtager løn og optjener ret til ferie.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fordi muligheden for at modtage kontantydelse efter lov om kontantydelse ophørte med udgangen af 2017.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 28

Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.

Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 3, i integrationsloven, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.

Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, nyaffattes, så bestemmelsens 1. pkt., får følgende ordlyd om, at en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret vil skulle sørge for at registrere cv-oplysninger på Jobnet, som skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Med forslaget vil en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, der vil kunne understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4.

Hvis personen undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende på Jobnet, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold, jf. forslaget til § 2, nr. 44 om ændring af § 38, stk. 1, i loven.

Som efter den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, vil personen også fremover kunne undtages fra pligten til at registrere cv-oplysninger, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Der henvises til forslaget til § 26 b, stk. 11, i integrationsloven, som affattet i lovforslagets § 26, nr. 23.

Ændringen i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i loven foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forslås, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., får følgende ordlyd om, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal sørge for at registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Med forslaget vil en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse om hjælp skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Hvis personen undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter henvendelsen om hjælp, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 3. pkt., får følgende ordlyd om, at personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Forslaget indebærer, at personen vil skulle vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7 medmindre personen er undtaget herfra efter integrationsloven § 26 b, stk. 11.

Efter forslaget til § 26 b, stk. 7, i integrationsloven, som affattet ved lovforslagets § 26, nr. 23, vil udlændingen løbende skulle opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret vil løbende skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Efter forslaget til § 26 b stk. 11, i integrationsloven kan jobcenteret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og for kravet om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret vil skulle sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet. Der henvises til forslaget til § 26, nr. 23 vedrørende § 26 b i integrationsloven.

De foreslåede ændringer sker som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Der vil samtidig blive taget højde for, at det fremgår af § 13 a, stk. 3, som ikke er trådt i kraft, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp vil skulle lægge sit cv ind på Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat.

Den foreslåede ændring vil skulle ske som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Herudover er der sket konsekvensændringer i henvisningerne til integrationsloven som følge af forslaget til § 26, nr. 23, i nærværende lovforslag.

De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 4, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Det foreslås, at henvisningen i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., ændres fra »§ 26 a, stk. 6,« til »§ 26 a, stk. 4«.

Ændringen foreslås som følge af at integrationslovens § 26 a foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 26, nr. 22.

Med den foreslåede ændring i § 13 a, stk. 4, 5. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, som bliver stk. 3, 5. pkt., vil henvisningen i bestemmelsen bringes i overensstemmelse med forslaget til § 26 a i integrationsloven, jf. lovforslagets til § 26, nr. 22.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 30

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres fra en henvisning til § 13 til en henvisning til §§ 13 og 13 a.

Ændringen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. foreslås som følge af, at der både i § 13 og § 13 a er bestemmelser om rådighedsforpligtelsen for personer, der modtager hjælp. Personer, der ønsker hjælp efter § 13 b, stk. 1, vil kunne være omfattet af både § 13 og § 13 a, og derved bliver henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. fyldestgørende.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 31

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2, i loven.

Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 25, stk. 8, i loven.

Det foreslås i § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og i § 25, stk. 11, 1. og 2. pkt., at ændre benævnelsen »første samtale« til »første jobsamtale«.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Det fremgår af den gældende § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås, at henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 20 a, stk. 1« til »§ 31, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 33

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, at forrevalidender efter kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når de deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitation som forrevalidend.

Det foreslås at ændre henvisningerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 6« til »kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed foreslås flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget til konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering m.v., og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 50 og 70. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Ændringerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i loven foreslås som følge af forslagene om flytning af reglerne om revalidering m.v. til et nyt kapitel 6 c i loven og kapitel 21 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i begge bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik dermed i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 34

Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.

Det fremgår af gældende § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 20, stk. 1« til »§ 31, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 35

Efter den gældende § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik foretages der ikke fradrag i hjælpen for godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

Det følger af gældende §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der er tale om befordringsgodtgørelse og godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter de gældende regler.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 82 og 83« til »§§ 175 og 176«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 36

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der sker fradrag i hjælpen efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 i loven med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen i § 35, stk. 3, 1 pkt., ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 37- 38«, hvorved reglerne om beregning af fradrag i hjælpen i § 35, stk. 3, i loven vil blive udvidet til også at omfatte personer, der ikke selv har foretaget booking af jobsamtaler digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Baggrunden for forslaget til ændringen i § 35, stk. 3, 1. pkt., i loven er, at det ifølge aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremover vil blive obligatorisk for alle personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, selv at booke jobsamtaler digitalt. Personen vil skulle have en sanktion, hvis pågældende ikke selv har booket samtalen digitalt inden for fristen fastsat af jobcenteret, jf. forslaget til § 37 a, med mindre personen modtager revalideringsydelse.

Beregningen af fradraget for undladelse af opfyldelse af pligten til selv digitalt at booke jobsamtaler vil med forslaget ske efter reglerne i § 35, stk. 3, hvor det fremgår, at fradraget sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Det fremgår af den gældende § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Det foreslås, at i § 36, stk. 1, ændres fra »§ 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.« til »§ 13, stk. 5, 2-4. pkt.«.

Med den foreslåede ændring i § 36 i loven tilvejebringes der hjemmel til, at en person, der benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebliver fra testen, vil kunne sanktioneres i ydelsen for den dag, hvor personen udebliver fra testen med et fradrag i hjælpen for den dag, hvor den pågældende er udeblevet.

Der henvises endvidere til forslaget til § 2, nr. 22.

Til nr. 38

Det fremgår af den gældende § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Der er tale om godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter de gældende regler i § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 83« til »§ 176«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 39

Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

Det foreslås, at i § 37, stk. 1, 1. pkt., i loven, udgår »eller en individuel samtale«, og at »en samtale som led i sygeopfølgning« ændres til »en jobsamtale som led i sygeopfølgning«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

Det fremgår af gældende § 37, stk. 2, i loven, at reglerne i stk. 1 om fradrag i hjælpen ved udeblivelse finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

Det foreslås, at »eller individuelle samtaler« udgår i § 37, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb benævnes jobsamtaler. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

Med den foreslåede ændring bringes § 37, stk. 2, 1. pkt., i loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret har fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i § 37, stk. 1, om fradrag i hjælpen finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler.

På baggrund af at det med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats vil blive obligatorisk for åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere selv at booke jobsamtaler digitalt, vil der skulle foretages ændringer i § 37, stk. 3, i loven.

Med forslaget til ændring af § 37, stk. 3, 1. pkt., i loven, ændres »Har« til »Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for digitalt selv at booke jobsamtaler,« ændres til »booker en jobsamtale digitalt«.

Kapitel 7 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om kontaktforløbet, herunder regler om at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer selv booker en jobsamtale digitalt.

Der vil i forhold til fradrag i hjælpen efter § 37, stk. 1, i loven, hvis personen udebliver fra en selvbooket samtale, ikke blive foretaget ændringer. For en person, som uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, vil kommunen således fortsat skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Der er i den gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet personen.

Det foreslås at indsætte en ny § 37 a i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det vil fremgå af 1. pkt., at for en person omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.

Det forslås, at det i § 37 a, 2. pkt., fastsættes, at der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle være booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, vil personen have haft en rimelig grund til undladelsen, og der vil ikke skulle sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen vil blive foretaget således, at personen ikke vil kunne modtage hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, per fax, mail eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig og uanset, hvordan personen genopretter kontakten.

Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler, skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers vil bortfalde, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra en samtale i maj.

Fradrag i hjælpen vil i lighed med de gældende regler skulle beregnes på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 30 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget skulle beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet personen.

Med forslaget til § 37 a, som affattet i lovforslaget § 2, nr. 42, fremgår det, at for en person omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle være booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 37 a, stk. 1, at for en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv at booke en jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen vil anse det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.

Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle foretage en vurdering af, om personen skal have foretaget fradrag i hjælpen med mindre, at personen har en rimelig grund til ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund kan fx være, at personen har været syg.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke vil kunne modtage hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet kontakten til jobcenteret.

Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler, skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra en samtale i maj.

Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 30 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, at for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af

1. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2. § 13, stk. 3, nr. 3.

Den foreslåede § 37 a, stk. 2, i loven svarer til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven samt til forslaget til § 37 a, stk.

1. I de tilfælde, hvor kommunen vil anse det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 37 a, stk. 2.

Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle foretage en vurdering af, om personen skal have foretaget fradrag i hjælpen med mindre personen har en rimelig grund til ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund kan fx være, at personen har været syg.

De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i gældende regler om sanktioner, vil blive opretholdt. Kommunerne vil derfor fortsat skulle foretage en række ekstra skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp. Kommunerne vil i forhold til aktivitetsparate altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat modtager af hjælp, skal der således ikke gives en sanktion. Dette følger af § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Forud for en sanktionering skal kommunerne efter gældende regler i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med aktivitetsparate personer. Kommunen vil dermed skulle sikre, at personen ikke havde en rimelig grund til at undlade at selvbooke jobsamtaler digitalt inden for den fastsatte frist.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen vil skulle foretages således, at personen ikke kan modtage kontanthjælp m.v. for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse A-28-08.

Det foreslås, at der udbetales kontanthjælp m.v. for den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Det følger af forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 vil ske med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 35, stk. 3.

Fradraget i hjælpen vil skulle, som efter de gældende regler, ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at i § 38, stk. 1, i loven, ændres »arbejdssøgende« til »jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til »registrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været lagt ind« ændres til »cv-oplysninger ikke har været registeret«, og »indlæggelse af cv« ændres til »registrere cv-oplysninger«.

Ændringerne er en følge af de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at arbejdssøgende ændres til jobsøgende, og at personerne fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at § 38, stk. 2, i loven, ophæves.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke vil skulle stilles unødige krav til ledige, og at reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag, afskaffes. Bestemmelsen i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende, foreslås på den baggrund ophævet.

Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 38, stk. 2, i loven om, at kommunen foretager fradrag i hjælpen, hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, også afskaffes.

Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 2, nr. 8.

Til nr. 46

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. i § 13, stk. 2, i loven, jf. forslaget til § 2, nr. 15, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 3 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 47

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. i § 13, stk. 3, i loven, jf. forslaget til § 2, nr. 18, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 5 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 48

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13 a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13 a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 7 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 49

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13 a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13 a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 8 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 50

De gældende regler om revalidering og de forsørgelsesydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering, fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.

Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne medfører ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.

Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærkninger, samt lovforslagets § 2, nr. 70 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 51

Det fremgår af den gældende § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5.

Det fremgår af den gældende § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 a« til »kapitel 19«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 52

Det fremgår af den gældende § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.

Det fremgår af § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i samme lov, modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at det indsættes som nyt 4. pkt. i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Ændringen indsættes som følge af, at det i forslaget til § 6, nr. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at målgruppen for ressourceforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 68 a i lov om aktiv socialpolitik, således at det tydeligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter under ressourceforløb, således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de øvrige regler om samtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Til nr. 53

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

Det foreslås i § 69, stk. 2, nr. 3, i loven, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsamtale«.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 54

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås, at i § 69, stk. 2, nr. 4, i loven, ændres »plan. » til »plan, eller«.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 2. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 55

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3. udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

Det foreslås, at der i § 69, stk. 2, som nr. 5 , i lov om aktiv socialpolitik, indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer der modtager ressourceforløbsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borgeren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til det sker eller personen kontakter jobcenteret.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 56

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det fremgår af gældende § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 5, og § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 30 b« til »§ 46«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69, stk. 5, og § 69 k a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 57

Det fremgår af den gældende § 69 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at opfylde sine rådighedspligter efter § 69 eller § 69 c.

Det fremgår af gældende regler i § 35, stk. 2, i loven, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Ifølge § 35, stk. 3, sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen til »eller § 69 c« udgår i § 69 a, stk. 3, i loven.

Baggrunden for forslaget er, at rådighedsforpligtelserne for en person i ressourceforløb fremgår af § 69, således at der ikke er behov for at henvise til § 69 c.

Med den foreslåede ændring tilvejebringes der endvidere overensstemmelse til de tilsvarende regler, der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. Der er tale om præcisering af reglerne, der ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 58

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Af den gældende § 69 c, stk. 2, i loven fremgår, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Det foreslås, at ændre »opfølgningssamtale« til »jobsamtale« og »§ 16, stk. 5« til »kapitel 7« i § 69 c, stk. 1 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Samtidig ændres henvisningen som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 59

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 2, 1. pkt., i loven, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.

Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtaler« til »jobsamtaler« i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n, stk. 2, 1. pkt., i loven.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Samtidigt ændres henvisningerne som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n, stk. 2, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 60

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Det foreslås, at der i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik indsættes et nyt stk. 3, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket digitalt.

Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås endvidere, at der i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kunne foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der skal kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 69 c, stk. 4, svarer til den gældende § 69 c, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 69 c, stk. 4.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressourceforløbsydelsen foretages således, at personen ikke kan modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for booking af samtalen digitalt skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten vil kunne fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse A-28-08.

Det foreslås, at der skal kunne udbetales ressourceforløbsydelse for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Det følger af § 69 a, stk. 3, at fradraget beregnes efter § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 skal kunne ske med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i ydelsen skal, som efter de gældende regler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest skal foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Fradrag i ydelsen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af ydelsens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 61

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Det fremgår af den gældende § 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 b« til »kaptitel 18«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt. og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 62

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at der § 69 j, stk. 5, som nyt 4. pkt., indsættes, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Ændringen er indsat som følge af, at forslaget til § 6, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om målgruppen for jobafklaringsforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at det tydeligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter under jobafklaringsforløb, således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de regler der gælder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til nr. 63

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at en person ikke længere er berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7, og 14 , i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 c« til »§ 120«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7 og 13, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 64

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Det foreslås, at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 f, stk. 5« til »§ 124, stk. 2 og 3«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 65

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsamtale«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« til »rådighedsvurdering i kommunen,« i § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for forslaget til ændringerne er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 66

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås, at ændre »plan. » til »plan, eller« i § 69 k, stk. 2, nr. 4, i loven.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 5 i § 69 k, stk. 2. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 67

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3. udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker eller personen kontakter jobcenteret.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 68

Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det foreslås i § 69 n, stk. 1, 1. pkt., at ændre »individuel opfølgningssamtale« til »jobsamtale«, og at ændre» § 16, stk. 8« til »kapitel 7«.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 69

Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det bliver obligatorisk for åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere samt personer i jobafklaringsforløb selv at booke jobsamtaler digitalt.

Det foreslås, at § 69 n, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.

Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, vil kommunen således skulle foretage fradrag i ressourceforløbsydelse for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås endvidere, at der i § 69 n i lov om aktiv socialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 69 n, stk. 4, svarer til de gældende regler i § 69 n, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 69 n, stk. 4.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressourceforløbsydelse vil skulle foretages således, at personen ikke vil kunne modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt, fax, mail eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det foreslås, at der udbetales ressourceforløbsydelse for den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Det følger af § 69 l, stk. 3, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i ydelsen vil skulle, som efter de gældende regler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil betyde, at der senest skal foretages fradrag i ydelsen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Fradrag i ydelsen vil skulle beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 70

Det fremgår af den gældende § 46 i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen, jf. den gældende § 47, stk. 5.

Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

En revalidering kan efter den gældende § 47, stk. 2, i loven bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i loven.

Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i loven, at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:

1. Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.

2. Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.

4. Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.

5. Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

6. Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v.

For revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen, jf. den gældende § 47, stk. 4.

Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.

Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Efter den gældende § 56 kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,

1. hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2. hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.

Efter gældende § 50 udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som modtager revalideringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorienteret plan.

Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den gældende § 51 hjælp i form af

1. revalideringsydelse,

2. mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3. mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fremgår det af den gældende § 51, stk. 2, at det er en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan.

Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. den gældende § 51, stk. 3.

En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse, jf. den gældende § 51, stk. 4.

En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gældende § 51, stk. 5.

Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på

1. 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,

2. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,

3. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4. 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5. 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og

8. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).

Har personer omfattet af den gældende § 52, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau), jf. § 52, stk. 4, i loven. Efter de gældende regler i § 52 a i loven opgøres indtægter som summen af

1. arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2. ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

3. lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Indtægter som nævnt i nr. 1-3, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i nr. 1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.

Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revalidends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen således 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. i gennemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.

Efter den gældende § 53 har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, jf. den gældende § 54.

Efter den gældende § 54 a har en revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Efter den gældende § 55 bevarer revalidenden revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.

Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen nedsætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i loven. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.

Efter den gældende § 63 kan kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år, jf. den gældende § 64.

Efter den gældende § 64 a giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i lov om aktiv socialpolitik, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:

1. personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2. revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og

3. personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Kommunen kan efter gældende regel i § 65 give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering, og kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Kommunen kan efter gældende regler eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.

Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering vil forblive i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik, og reglerne om ydelser m.v. bliver efter forslagets indhold flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne medfører ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.

På den baggrund foreslås det i § 70, stk. 1 og 2, at under forudsætning af, at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil revalidenden modtage hjælp i form af

1. revalideringsydelse efter § 71,

2. mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3. mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Efter forslaget til § 70, stk. 3, videreføres reglen om, at en revalidend vil kunne modtage hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Med forslaget til § 70, stk. 4, videreføres reglen om, at hvis den mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn, som revalidenden vil kunne modtage, vil komme til at være lavere end den konkrete sats for revalideringsydelsen til personen, vil kommunen skulle yde tilskud op til det konkrete niveau for revalideringsydelsen.

Det vil indebære, at en revalidend fx kan modtage både elevløn og et supplement i form af tilskud op til den konkrete sats for revalideringsydelsen, der kan udmåles til en revalidend, der kun modtager revalideringsydelse.

Reglen om, at en revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, ikke samtidig kan få revalideringsydelse, vil ligeledes blive videreført med forslaget til § 70, stk. 5.

Det foreslås ligeledes, at reglen om, at en ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kun vil kunne få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, videreføres, jf. forslaget til § 70, stk. 6.

I § 71, stk. 1, foreslås det, at revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, vil udgøre et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau).

Det foreslås videre i forslaget til § 71, stk. 2, at revalideringsydelsen for personer under 30 år vil udgøre et månedligt beløb på

1. 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,

2. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,

3. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4. 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5. 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og

8. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Det foreslås i § 71, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne, som nævnt ovenfor i forslaget til nr. 4 og 5, vil få et månedligt tillæg, der vil svare til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Når bidraget bliver forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, vil tillægget blive benyttet til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg vil pr. måned højst kunne udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter forslagets indhold vil revalideringsydelsen udgøre 18.878 kr. (2019-niveau) for personer, der er omfattet af målgrupperne i forslagets § 71, stk. 2, nr. 2-8 som nævnt ovenfor, og som har haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, jf. forslaget til § 71, stk. 4.

Det indebærer, at revalidender med en tidligere indtægt på niveau svarende til revalideringsydelsessatsen for en revalidend, der er fyldt 30 år, får en højere revalideringsydelsessats. Der tages udgangspunkt i indtægten i de 6 måneder, der ligger før måneden, hvori der træffes afgørelse om revalidering, jf. forslaget til § 73 a, stk. 1. For en nærmere afgrænsning af indtægten, henvises til bemærkningerne nedenfor til forslaget til §§ 72 og 73, jf. § 71, stk. 4.

Det foreslås i § 71, stk. 5, at for revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, vil integrationsydelsen erstatte revalideringsydelsen.

Dette indebærer, at revalidender, der ikke opfylder betingelserne om ophold og beskæftigelse her i riget for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed modtager integrationsydelse, alene kan modtage integrationsydelse under revalideringen

Videre foreslås det i § 71, stk. 6, at revalidenden vil bevare sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen. En hidtidig ydelse, som vil blive bevaret under forrevalidering, ydes efter de regler, der gælder for de enkelte ydelser.

Dette indebærer eksempelvis, at en kontanthjælpsmodtager modtager kontanthjælp under forrevalidering.

Det foreslås i § 72, stk. 1, at indtægter, for personer omfattet af forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, jf. ovenstående forslag til § 71, stk. 4, vil blive opgjort som summen af

1. arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2. ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselsloven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

3. lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås videre i § 72, stk. 2 og 3, at disse indtægter, som nævnt ovenfor, som ikke fremgår af indkomstregisteret, vil kunne medregnes, hvis de kan dokumenteres, og at udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i forslaget til § 72, stk. 1, nr. 1-3, vil kunne medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Med forslaget til § 72, stk. 4, vil kommunen kunne bevare muligheden til at kunne få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Det foreslås med forslaget til § 73, at ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt vil indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed blive opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5 indgå. Indtægterne vil blive opgjort som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der vil dække perioden for de 6 kalendermåneder, der vil ligge forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er blevet truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, vil der kunne træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås i § 73 a, stk. 1, at reglen om, at opgørelse af en revalidends indtægter sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, videreføres.

Det foreslås videre i § 73 a, stk. 2, at en revalidend vil have krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden vil være berettiget til revalideringsydelse på 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere måtte vise sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, vil revalideringsydelsen fremover skulle nedsættes til den sats, der følger af de almindelige regler for revalideringsydelse, jf. forslaget til § 73 a, stk. 3.

Den gældende regel om, at revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, foreslås videreført, jf. forslaget til § 73 b.

Forslaget indebærer, at revalidenden kan bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser fx på grund af sygdom eller mangel på uddannelsesplads m.v.

Reglen om ferie for revalidender foreslås ligeledes videreført med forslaget til § 73 c, stk. 1, således vil en revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i samme lov, efter forslagets indhold fortsat kunne have ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen vil kunne modtage den hidtidige ydelse. Ferien vil skulle afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det vil fortsat være en betingelse, at personen i øvrigt vil opfylde betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien vil blive afholdt. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, vil denne ferie skulle afholdes først. Den samlede ferie vil højst kunne udgøre 4 uger. En ferieperiode vil højst kunne vare 2 uger.

Svarende til de gældende regler foreslås det i § 73 c, stk. 2, at det vil være en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien vil der skulle tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien vil skulle afholdes, vil kommunen skulle træffe afgørelse herom.

Forslaget indebærer således en videreførelse af de gældende regler om ferie.

Det foreslås videre i § 73 d svarende til den gældende regel, at revalidenden vil skulle bevare revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.

Forslaget indebærer, at varighedsbegrænsningen efter forslaget til § 145 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan overskrides med fraværsperioden.

Det foreslås videre i § 73 e, at kommunen vil kunne tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet vil kunne forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Reglen om, at kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år, foreslås videreført med forslaget til § 73 f. Ved afgørelsen af, hvad der vil kunne betegnes som arbejdsindtægter, foreslås det, at de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive anvendt.

Forslaget indebærer, at der ved fradrag vil skulle regnes med bruttoindtægten opgjort pr. kalenderår. Ved bruttoindtægten forstås indtægten for skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsindtægter ud over 12.000 kr. opgjort pr. kalenderår vil skulle trækkes fra i revalideringsydelsen i den periode, hvor de indtjenes og eventuelt i de følgende måneders udbetaling, hvis indtægten vil komme til at overstige revalideringsydelsen.

Kommunen vil efter forslaget til § 73 g kunne nedsætte revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter vil dog kun kunne trækkes fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Forslaget indebærer, at fradraget alene vil kunne ske, indtil erstatningen sammen med revalideringsydelsen vil svare til niveauet for revalidendens hidtidige arbejdsindtægt.

Bemyndigelsesbestemmelsen om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v., foreslås ligeledes videreført med forslaget til § 73 g, stk. 2. Bemyndigelsen forudsættes at blive anvendt som hidtidigt.

Der henvises til den gældende bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.

Det foreslås endvidere, at med forslaget til § 73 h videreføres reglen om, at kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, det vil sige, at personen modtager revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Det foreslås i § 73 i svarende til den gældende regel, at kommunen kan give støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven i sammenlagt 6 måneder. Følgende betingelser vil herudover skulle være opfyldt:

1. personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2. revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og

3. personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Det foreslås i § 73 i, stk. 2, at støtte vil kunne ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring vil overstige 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten vil ikke kunne overstige 2.000 kr. pr. måned og vil højst kunne udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten vil blive udbetalt i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten vil første gang blive udbetalt sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten vil bortfalde, hvis forrevalideringen ophører.

Inden kommunen vil skulle give støtte, vil det skulle undersøges, om der vil kunne skaffes en rimelig, billigere bolig, jf. forslaget til § 73 i, stk.3.

Endelig foreslås en videreførelse af reglen om tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed. Efter forslaget til § 73 j, vil kommunen kunne give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. forslaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter forslagets indhold vil tilskud til forsørgelse normalt ikke kunne ydes i mere end 6 måneder. Det foreslås videre i bestemmelsens stk. 2, at behovet for tilskud til forsørgelse vil skulle fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Der er tale om den forretningsmæssige forsvarlige plan for den selvstændige virksomheds etablering, som kommunen vil skulle påse foreligger, jf. forslaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre i § 73 j, stk. 3, at kommunen vil skulle følge sagen løbende i den periode, hvor der vil skulle udbetales tilskud til forsørgelse, for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat vil være opfyldt.

Forslaget indebærer, at hvis en person kommer til at have arbejde ved siden af, der ikke vil komme til at interferere med personens drift af den selvstændige virksomhed, vil indtægterne fra dette arbejde eventuelt kunne bevirke, at der ikke længere bør gives tilskud til forsørgelse efter forslaget til § 73 j, idet behovet for forsørgelse dermed vil være dækket af egne arbejdsindtægter.

Tilskuddet til forsørgelse vil være skattepligtig, og der vil ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskud til forsørgelse. Tilskud til forsørgelse vil alene kunne ydes samtidig med støtte til etablering af selvstændig virksomhed. Udmålingen vil bero på en konkret vurdering, som vil være foretaget på baggrund af behovet for støtte efter forretningsplanen i den enkelte sag. Således vil tilskud til forsørgelse ikke kunne fastsættes efter faste takster, fx svarende til den konkrete sats for revalideringsydelse eller kontanthjælp.

Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse vil skulle opgøres efter retningslinjerne for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-regel. Efter EU´s de minimis-regel kan der ydes statsstøtte til virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virksomhed på 200.000 EUR over en tre-årig periode. Når der vil skulle ydes støtte, herunder støtte til etablering af selvstændig virksomhed som led i revalidering, må den samlede støtte ikke kunne overstige EU´s de minimis-regel. Virksomheden vil have pligt til selv at påse, at de minimis-reglen overholdes.

Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 71

Det fremgår af den gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Videre følger det af den gældende § 74 a, stk. 1, i loven, at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Reglerne om visitation til fleksjob, ansættelse i fleksjob og fleksløntilskud fremgår af det gældende kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fra kapitel 13 til kapitel 20.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 72

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter §§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov.

Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangspunkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt niveau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan (ikke forrevalidering) eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen udgør 16.791 kr. (2019-niveau) pr. måned.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmodtagere. Forsørgere modtager en ydelse på niveau med kontanthjælpssatsen for forsørgere. Hvis den pågældende ikke er forsørger, modtager den pågældende ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke-forsørgere.

Det fremgår af den gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I »Min Plan« angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.

Det fremgår af den gældende § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, i samme lov, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Efter den gældende § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ledighedsydelsen vil udgøre 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af en »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil henvisningen i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 73

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 74 a, stk. 5, i loven at ændre henvisningen til § 70 a § 117.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 74

Det fremgår af den gældende § 74 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ved vurderingen af, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, skal anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Grundlaget for vurderingen skal ifølge § 74 c, stk. 3, nr. 1, i loven, bestå af en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår endvidere af § 74 g, stk. 3, i loven, at hvis der opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen ifølge § 74 g, stk. 3, afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen, hvis der opstår tvivl om en persons rådighed, afprøve denne. Dette kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og virksomhedspraktik efter kapitel 11 i samme lov.

Det foreslås at ændre henvisningen til kapitel 10 og 11 til kapitel 11 eller 14 i § 74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 75

Det fremgår af gældende § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Under sygdom sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår reglerne om kontaktforløbet i kapitel 7.

Det foreslås at ændre § 16, stk. 2 til kapitel 7 i lovens § 74 f, stk. 4.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 76

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal bl.a. deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår gældende regler om kontaktforløbet i kapitel 7.

Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at ændre benævnelsen individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) til jobsamtaler, og at ændre § 73 a til kapitel 7.

Baggrunden for forslaget er, at med det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, ændres benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Ændringen af henvisningen til kapitel 7 foreslås ligeledes som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 77

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1. være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2. deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3. tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

4. tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

5. deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

6. lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, som modtager ledighedsydelse, har således pligt til at møde til fx samtaler, som jobcenteret har indkaldt til. Hvis personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, og personen ikke har en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion i form af fradrag i hjælpen.

Det foreslås, at der i § 75, stk. 1, indsættes et nyt nummer efter nr. 2, hvoraf det fremgår, at en person skal overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen får pligt til at skulle booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelse efter anmodning vil kunne fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager ledighedsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i fleksjob. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager ikke selv booker en samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat og der ikke er en rimelig grund til dette, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at der foretages fradrag i personens hjælp, jf. forslaget til § 77, stk. 4.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 78

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.

Det foreslås, at der i lovens § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 5, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« indsættes: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«

Baggrunden for forslaget er, at det som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foreslået, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til punkt 2.4.1. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 79

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal bl.a. lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er visiteret til fleksjob, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.

Det foreslås i lovens § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, at ændre »lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.

Forslaget om, at personer der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler foreslås som konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.

Endvidere vil personer i stedet for at lægge sit cv i Jobnet fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Der er tale om en sproglig rettelse som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bringes henvisningen i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 80

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 3, at rådighedspligten efter § 75, stk. 1, 3 og 4, ikke gælder, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 3, til stk. 1, 3 og 4, ændres til stk. 1, 4 og 5.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 81

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 4, 1, pkt., at § 77, stk. 1, nr. 6, ikke gælder, hvis en person ikke står til rådighed i en periode, som jobcenteret vurdere, vil vare mere end en måned, fordi personen er omfattet af en af de rimelige grunde i § 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6.

Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 4, til stk. 6, ændres til stk. 7.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 82

Det fremgår af gældende § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at når personen, der modtager ledighedsydelse, igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6.

Det foreslås at ændre »lægge sit cv i Jobnet« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet«, og at »og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår i § 75, stk. 4, 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.

Endvidere vil personer fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer i § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 83

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 2, i loven, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at § 77, stk. 2, affattes således, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, vil kommunen skulle foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Personer vil fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede bestemmelse i § 77 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 84

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Efter de gældende regler har personer, der modtager ledighedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt. Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis personen udebliver fra samtalen.

Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, vil en ledighedsydelsesmodtager få pligt til at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3 , i loven, ophæves. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører og dermed adgangen til sanktionering.

Samtidigt foreslås det, at der efter stk. 2 indsættes 2 nye stykker i § 77.

Det foreslås i § 77, stk. 3, at hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som nævnt i § 77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Principafgørelse A-28-08.

Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.

Det foreslås i § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal således ikke sanktioneres.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage ledighedsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse A-28-08.

Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 85

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 4 , ændres fra stk. 1-3 til stk. 1-4 som konsekvens af at § 77, stk. 3, foreslås ophævet med § 2, nr. 84.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 86

Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion.

Det foreslås, at henvisningen i § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., til § 75, stk. 1, nr. 3, til § 75, stk. 1, nr. 4.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 87

Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt. , fra § 75, stk. 1, nr. 4, til § 75, stk. 1, nr. 5.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 88

Som følge af, at revalideringskapitlet flyttes fra kapitel 6 til kapitel 6 c og § 52, der efter forslaget bliver til § 71, skal der foretages en konsekvensændring i § 109, stk. 1, nr. 10.

Det foreslås at ændre henvisningen fra § 52 til § 71 i § 109, stk. 1, nr. 10.

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 89

Det fremgår af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 109, stk. 2, i loven at ændre henvisningen fra § 127, stk. 1, nr. 3, til § 191, stk.1, nr. 3.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.