Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

Efter de gældende regler om kontanthjælpsloftet i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, er alle personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som udgangspunkt omfattet af kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet betyder, at der er en øvre grænse for, hvor meget den enkelte kan modtage i alt af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Ingen personer kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Således sker der ikke en nedsættelse af selve integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik, og de børnerelaterede ydelser nedsættes heller ikke. For personer, der har en vis beskæftigelse, begrænses kontanthjælpsloftets virkning, så ydelserne omfattet af kontanthjælpsloftet fortsat kan modtages helt uden nedsættelse eller med en mindre nedsættelse.

Bestemmelserne om de øvre grænser for den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet, beregningen af nedsættelsen af hjælpen samt opgavefordelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, fremgår af §§ 25 b-e, § 34 og § 98 i lov om aktiv socialpolitik og § 42 a i lov om individuel boligstøtte.

Der er 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn, og i givet fald også antallet af børn. Ved loftsindplaceringen af personer på en af loftsstørrelserne sondres der grundlæggende mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse. Det er således selve forsørgelsespligten, der er afgørende for indplacering på forsørgerlofterne, og ikke, hvor barnet har bopæl.

Loftsstørrelserne for ægtefæller og samlevende er lavere end for enlige, idet ægtefæller og samlevende har nogle økonomiske fordele ved den fælles husførelse og fordelingen af udgifterne i hjemmet mellem to personer. Kontanthjælpsloftet er individuelt, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt at overføre uudnyttet plads under loftet mellem ægtefæller/samlevende.

Det fremgår af den gældende § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er alene et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er nogle specifikke forhold, der afgør, hvorvidt og hvor meget den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er følgende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af personer i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtten, der beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er opfyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Forrevalidender modtager under forrevalideringen den ydelse, som de har modtaget hidtidig, og kan derfor modtage hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik. De vil være omfattet af kontanthjælpsloftet, hvis deres ydelse er integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i samme lov.

Det er således alene personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, der er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Personer, der modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik (hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening) og personer, der modtager hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik (supplerende hjælp til brøk-førtidspensionister), er således ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.

Revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. revalidender, som ikke opfylder betingelserne for ret til uddannelses- og kontanthjælp, og som derfor modtager integrationsydelse under revalidering, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening i lov om social pension, og som modtager integrationsydelse efter § 22. Der henvises til § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 1, at der vil blive udbetalt et månedligt børnetilskud på 600 kr. (2019-niveau) til personer, der er enlige og forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1. uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2. uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3. uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4. uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5. kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der vil alene skulle udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter forslagene til §§ 1-3.

Ved en enlig forsørger forstås en person, som ikke er gift eller samlevende. Efter forslagets indhold følges reglerne for kontanthjælpsloftet og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse; således anses en person som enlig forsørger, når personen allerede som følge af reglerne om kontanthjælp og kontanthjælpsloftet anses som enlig forsørger eller som følge af satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse er indplaceret som enlig forsørger.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt personer i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige eller samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige skal kommunen efter § 25 b, stk. 9. i lov om aktiv socialpolitik, således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vurderingsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser om at betragte en person som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige. Der er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om samliv i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunens samlivsafgørelser i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om aktiv socialpolitik, men når kommunen træffer disse afgørelser, skal det ske efter de samme vurderingsprincipper og praksis, der anvendes i forbindelse med tildeling af børnetilskud til enlige.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Boligstøtten er alene et tilskud og dækker således en del af huslejen. Der er nogle specifikke forhold, der afgør hvorvidt og hvor meget den enkelte kan modtage i boligstøtte. Disse forhold er følgende: huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af personer i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen. For at der kan søges om boligstøtte, skal ansøgeren være lejer af en helårsbolig med eget køkken. Hvis flere bor sammen, er det kun én person, der kan få boligstøtte.

Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. De nærmere betingelser for at få særlig støtte efter § 34 er fastlagt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1605 af 18. december 2018 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter § 34 er, at betingelserne i § 11 er opfyldte. Dvs., at man er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse efter §§ 22- 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, er omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke alle personer i kontanthjælpssystemet får særlig støtte og/eller boligstøtte nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Det fremgår således af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, overstiger de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25 c, stk. 2. skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

I forslaget til § 1 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydelser, som vil kunne berettige personer til at modtage midlertidigt børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede nr. 1, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3 måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver visiteret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret til aktivitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede nr. 2, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannelseshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede nr. 3, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelseshjælpssats svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 4, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter en særlig sats for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som er nærmere fastsat i lov om aktiv socialpolitik (en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,) og har forsørgelsespligt over for børn. Denne uddannelseshjælpssats bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 5, vil der kunne udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik er den hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og voksne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp ligger for de jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge har taget en uddannelse. De aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller barselstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp, som er beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og barselstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende, før kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund, når systemet skal se på, om en person er berørt af loftet.

Det foreslås derfor, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den pågældende ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kunne medføre, at personen er en del af den berettigede personkreds.

Således vil alene de enlige uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den foreslåede § 1 og ved den nye beregning af kontanthjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettigede til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 1.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås i § 2, at der udbetales et månedligt børnetilskud på 700 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager enten

1. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,

2. nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller

3. uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af §§ 1 eller 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3. Er barnets forældre gifte eller samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt til den registrerede moder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.

Efter den foreslåede nr. 1, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse – kaldet integrationsydelse indtil 1. januar 2020 – er den ydelse, der udmåles i kontanthjælpssystemet til personer, der ikke opfylder et opholdskrav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og heller ikke opfylder et beskæftigelseskrav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som modtager integrationsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, er omfattet af personkredsen for det midlertidige børnetilskud, idet disse personer modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne, og derfor modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Disse integrationsydelsesmodtagere vil efter forslagets indhold være omfattet af forslaget til § 2, nr. 1. Denne meget lille persongruppe er dog undtaget fra kontanthjælpsloftet.

Andre personer, der alene modtager en ydelse på integrationsydelsesniveau, vil efter forslagets indhold ikke være omfattet af den berettigede personkreds efter forslaget til § 2, nr. 1. Der kan f.eks. være tale om bandekriminelle og fremmedkrigere, der får en karantæne, som følge af en endelig dom efter straffeloven og derfor kun kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på et niveau, der svarer til integrationsydelse, jf. §§ 10 f og 10 h, i lov om aktiv socialpolitik. Disse personer vil dog kunne være en del af den berettigede personkreds efter lovforslagets øvrige bestemmelser, såfremt deres samlede hjælp er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet.

Efter den foreslåede nr. 2, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at når en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus. Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager integrationsydelse, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk. Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus én gang. Danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.580 kr. (2019-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet var opfyldt. Hvor ganske særlige forhold taler for det, kan kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge deraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne.

For forsørgere, som omfattes af den foreslåede § 2, nr. 1 og 2, stilles der efter forslagets indhold ikke krav om, at disse forsørgere skal være berørt af kontanthjælpsloftet.

Efter den foreslåede nr. 3, udbetales der et månedligt børnetilskud til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af § 1 eller § 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere ydes uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg, når de er visiteret uddannelsesparate. En person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg svarer til SU-niveau.

Det vil efter forslagets indhold være en betingelse for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud, at forsørgeren, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af en af de foreslåede §§ 1 eller 3, også er berørt af kontanthjælpsloftet. Denne betingelse, om den pågældende forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår af forslaget til § 2, nr. 3: at den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Ikke alle personer i kontanthjælpssystemet får særlig støtte og/eller boligstøtte nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25.

Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Efter de gældende regler foreligger den genberegnede boligstøtte for en konkret måned to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genberegningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtægter vil påvirke beregningen af loftet.

Det foreslås derfor i § 2, nr. 3, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelses af den samlede hjælp (kontanthjælpsloftet), jf. § 25 c stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af, om en person er berørt af kontanthjælpsloftet, og dermed er en del af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse, samt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

For en nærmere beskrivelse af kontanthjælpsloftet henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1. Der henvises endelig til bemærkningerne til § 6, stk. 1 og 2, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås i § 3, at der udbetales et månedligt børnetilskud på 550 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som anses for gift eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende modtager

1. uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

2. uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,

3. uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

4. uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller

5. kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik

Med eget barn i hjemmet forstås et barn, som bor på forælderens folkeregisteradresse, og som forælderen har forsørgelsespligten over for efter lov om børns forsørgelse.

Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3. Er barnets forældre gifte eller samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt til den registrerede moder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.

Forud for indplaceringen på den individuelle loftsstørrelse for kontanthjælpsloftet træffer kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, afgørelse om, hvorvidt personer i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for enlige eller samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For at kunne indplacere personer under enten lofterne for samlevende eller lofterne for enlige skal kommunen efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik således træffe afgørelse om, hvorvidt disse personer kan anses for samlevende eller enlige ud fra de samme vurderingsprincipper, som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med afgørelser om at betragte en person som samlevende eller enlig i relation til børnetilskud til enlige.

Der er ikke dog tale om, at kommunens afgørelser om samliv i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Kommunens samlivsafgørelser i relation til kontanthjælpsloftet træffes efter lov om aktiv socialpolitik, men når kommunen træffer disse afgørelser, skal det ske efter de samme vurderingsprincipper og praksis, der anvendes i forbindelse med tildeling af børnetilskud til enlige.

Personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses som enlige i relation til indplacering på kontanthjælpsloftet, ligesom personer, der af kommunen er placeret på satsen for ikke-enlige forsørgere på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp for personer under 30 år, eller som får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, anses for samlevende i relation til indplacering på loftet. Der henvises til § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, § 23, stk. 2, nr. 1, eller § 25, stk. 3, nr. 1, dvs. personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, og som forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige. Det betyder samtidig, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, dvs. personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, og som forsørger eget barn i hjemmet, men ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for samlevende. Det fremgår derfor af § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at der for disse personer ikke skal træffes en afgørelse efter § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik om at anse en person for enlig eller samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, da der allerede er taget stilling hertil i forbindelse med indplacering på sats eller ved ansøgning om børnetilskud.

En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal efter § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, ved indplacering under kontanthjælpsloftet, indplaceres som gift, mens gifte, der reelt er enlige, ved indplacering under kontanthjælpsloftet skal indplaceres som enlige.

I forslaget til § 3 oplister nr. 1-5 de nærmere angivne ydelser, som kan berettige personer til at modtage midlertidigt børnetilskud efter de ovennævnte regler.

Efter den foreslåede nr. 1, kan der udbetales midlertidigt børnetilskud til personer, som modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseshjælp er den form for hjælp i kontanthjælpssystemet, der ydes til alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrundsuddannelse eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det unge med grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse. Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg eller barselstillæg svarer til SU-niveau.

En ung under 30 år, der er visiteret aktivitetsparat efter 3 måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen trådt i kraft den 1. januar 2014. I helt særlig tilfælde, hvor personen bliver visiteret aktivitetsparat senest efter 1 uge, har personen ret til aktivitetstillæg allerede fra det tidspunkt.

Efter den foreslåede nr. 2, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.

En ung under 30 år modtager et barselstillæg til uddannelseshjælpen med et beløb, der svarer til aktivitetstillæg, når personen er visiteret uddannelsesparat og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter den foreslåede nr. 3, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 23, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder der en særlig sats for kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Denne uddannelseshjælpssats svarer til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 år og ikke er forsørgere. Det vil sige 11.423 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 4, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 23, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik gælder der en særlig sats for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik (en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype), og har forsørgelsespligt over for børn. Denne uddannelseshjælpssats bliver udmålt til kontanthjælpssatsen for personer, der er fyldt 30 år og er forsørgere. Det vil sige 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter den foreslåede nr. 5, udbetales der midlertidigt børnetilskud til personer, der modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, er den hjælp i kontanthjælpssystemet, der udmåles til unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og til voksne, der er fyldt 30 år. Satserne for kontanthjælp ligger for de jobparate unge under 30 år på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, da der i satsen er indregnet en form for bonus udløst af at den unge har taget en uddannelse.

De aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg eller barselstillæg svarende til reglerne for uddannelseshjælp, som er beskrevet ovenfor. Satsen for aktivitetstillæg og barselstillæg er fastsat, så den samlede ydelse svarer til de kontanthjælpssatser, der var gældende før kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Intentionen med det midlertidige børnetilskud til forsørgere, som foreslået i lovforslagets § 3, er at yde en målrettet økonomisk hjælp til forsørgelsen af børn, hvis forældre modtager en af de i nr. 1-5 nævnte ydelser.

Samtidig skal forældrene/forælderen have fået nedsat boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge af reglerne om nedsættelse af den samlede hjælp efter reglerne i §§ 25 b - 25 e i lov om aktiv socialpolitik - kontanthjælpsloftet.

For så vidt angår betingelsen, om den pågældende forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår denne betingelse af udsagnet: at den pågældende forsørger modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Boligstøtte ydes efter lov om individuel boligstøtte; boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige, som nogle lejere kan modtage som hjælp til huslejen. Den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter.

Det fremgår af § 25 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, overstiger de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Efter § 25 c, stk. 2. skal nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte eller særlig støtte forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5.

Efter § 25 c, stk. 5, skal Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

Det foreslås, at det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund, når systemet skal se på, om en person er berørt af kontanthjælpsloftet.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 3, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den pågældende ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kunne medføre, at personen er en del af den berettigede personkreds. Således vil alene uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den foreslåede § 3 og ved den nye beregning af kontanthjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, være berettigede til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 3.

For en nærmere forklaring af kontanthjælpsloftet og beregningen heraf, herunder den nye beregning, og eventuel nedsættelse henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkningerne.

For en nærmere beskrivelse af kontanthjælpsloftet henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslaget § 1. Der henvises endelig til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at der udbetales ét supplerende tillæg på et månedligt beløb på 650 kr. (2019-niveau) til enlige forsørgere, der er omfattet af § 1 eller § 2, uanset antallet af børn.

Forslaget betyder, at tillæg til enlige forsørgere vil blive ydet til enlige forsørgere, der modtager midlertidigt børnetilskud efter lovforslagets §§ 1 eller 2. Således vil modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, kunne modtage midlertidigt børnetilskud efter lovforslagets § 2, på 700 kr. pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på 650 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser kan modtage et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 600 kr., jf. lovforslagets § 1, samtidig med tillægget på 650 kr.

Efter forslaget til stk. 2, 1. pkt., anses en person, der indplaceres som enlig forsørger under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed modtage midlertidig børnetilskud efter § 4, stk. 1. Således indebærer forslaget, at vurderingen af, om personen er enlig, gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer efter § 25 b, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 25 b, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik omhandler alene gifte.

Efter den gældende § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, uanset § 25 b, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (integrationsydelse til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag) § 23, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (uddannelseshjælp til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller § 25, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp til personer under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, indplaceres som gift.

Efter forslaget til stk. 2, 2. pkt., anses en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som enlig forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed modtage midlertidig børnetilskud efter § 2 og § 4, stk. 1.

Det foreslås i forslaget til stk. 3, at der kun udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter §§ 1-3, indtil barnet fylder 15 år, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift eller samlevende. Tillæg til enlige forsørgere udbetales som et tillæg uanset den enlige forsørgers antal af børn i hjemmet.

Det foreslås i forslaget til stk. 4, at når gifte eller samlevende forældre, der har fælles bopæl og fælles børn, modtager forskellige ydelser og som følge deraf bliver omfattet af henholdsvis § 2 og § 3, har forældrene ret til det midlertidige børnetilskud til deres fælles børn efter § 2, idet forældrene dermed kan modtage det højeste beløb i midlertidigt børnetilskud og på den måde stilles bedst muligt set i relation til beløbets størrelse. Det vil betyde, at det midlertidige børnetilskud altid vil skulle tildeles, der hvor det størst mulige tilskud vil kunne opnås.

Det foreslås i forslaget til stk. 5, at når kun en af forældrene i forældrepar, der anses for gifte eller samlevende og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, har fået ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter reglerne i §§ 25 b - 25 d om de øvre grænser for den samlede hjælp, har denne af forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin egen ydelse. Det foreslås, at dette skal gælde tilsvarende for en forælder, der modtager integrationsydelse som gift eller samlevende, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, uden at den anden forælder i forældreparret modtager hjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.

For så vidt angår betingelsen, om den pågældende forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, fremgår denne betingelse af udsagnet: har fået ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Som beskrevet under punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkninger er alle personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, omfattet af kontanthjælpsloftet. Men ikke alle bliver nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at overstiger den beregnede hjælp loftsstørrelsen for den enkelte, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelse foretages først i den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og herefter i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Da flere modtager både særlig støtte og boligstøtte, skal boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik forstås som boligstøtte og/eller særlig støtte; idet dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at ydelsen eller ydelserne skal være nedsat.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at det skal være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §§ 1-4, at personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5. Dette gælder dog ikke modtagere af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, at forsørgeren er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås samtidig, at dette dog ikke skal gælde modtagere af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Den nye beregning af kontanthjælpsloftet foretages først senere, og den egentlige betingelse for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp om at være berørt og ikke kun omfattet er fastsat i forslagets §§ 1-3, kan først konstateres 1½ måned senere.

Det foreslås videre i stk. 2, at retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget af,

1. at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

2. at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

3. at barnet ikke er fyldt 15 år.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 1, vil retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er betinget af, at der er tale om en forælder, der har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet. Ved den privatretlige forsørgelsespligt forstås den pligt til at forsørge deres børn, som forældre har efter § 13 i lov om børns forsørgelse.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 2, jf. forslaget til stk. 3, vil retten til det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige blive betinget af, at barnet har fælles folkeregisteradresse med forælderen eller begge forældre den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

Efter forslaget til stk. 2, nr. 3, vil retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere endvidere blive betinget af, at barnet ikke er fyldt 15 år.

Den enkelte forsørger vil skulle vejledes om betingelserne for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere og vil derfor også være bekendt med sin pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Efter denne bestemmelse skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1, oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Det foreslås i forslaget til stk. 3, at betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud efter §§ 1-3 og tillæg til enlige forsørgere efter § 4 skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af den berettigede personkreds efter forslaget til §§ 1-3, at den enkelte forsørger er modtager af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 og/eller har fået en eller begge af ydelserne boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik reduceret efter reglerne i §§ 25 b-25 d, i lov om aktiv socialpolitik om de øvre grænser for den samlede hjælp.

Da de øvre grænser for den samlede hjælp – kontanthjælpsloftet - kun kan have virkning for hele kalendermåneder, jf. § 25 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, vil det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere som følge af betingelsen, der er afledt af, at den enkelte forsørger skal være berørt af kontanthjælpsloftet, ligeledes kun have virkning for hele kalendermåneder for forsørgere i kontanthjælpssystemet.

Tilsvarende vil modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter forslagets indhold blive omfattet i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden efter forslaget til § 5.

Efter lovforslagets indhold vil selve udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige forsørgere ske månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører, Se endvidere forslaget til § 7. Desuagtet at udbetaling vil ske to måneder efter påbegyndelsen af den måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetilskud vedrører, skal betingelserne som foreslået i § 5, være opfyldt på den første dag i måneden, som udbetalingen vedrører.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2.

Det foreslås således, at der skal være maksimum for udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil maksimalt kunne udgøre det beløb, som en person er nedsat med som følge af kontanthjælpsloftet.

Det vil sige, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige det beløb, som forsørgerens boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er nedsat med efter reglerne i §§ 25 b - 25 d i lov om aktiv socialpolitik om kontanthjælpsloftet.

Boligstøtte efter lov om en individuel boligstøtte indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder indskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer.

Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik beregnes individuelt og indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med det fulde beløb for den pågældende kalendermåned.

Det fremgår af reglerne om kontanthjælpsloftet, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for en måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen efter § 25 c, stk. 5, når Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned. Det er nedsættelsen af boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge deraf, der udgør den enkelte forælders maksimale udbetaling for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Forslaget betyder, at den enkelte forsørger med eget barn i hjemmet, der får boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat som følge af den nye beregning af kontanthjælpsloftet efter reglen i § 25 c, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik, ikke nødvendigvis vil blive kompenseret for loftsnedsættelsen krone til krone, idet der kun kan udbetales de midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, der er ret til som følge af antallet af børn m.v.

Det foreslås desuden i stk. 2, at for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på

1. 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og

2. 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samlevende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik og personer, der får hjælpen beregnet efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ud over den udbetaling, der kan ske svarende til reduktionen som følge af kontanthjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, yderligere skal kunne kompenseres for indførelsen af den lave integrationsydelse.

Personer, der ikke opfylder et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, samt et krav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt er opfyldt.

Efter forslagets indhold forhøjes personkredsens maksimale udbetaling svarende til det, som personen har mistet som følge af kontanthjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, med et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) for enlige forsørgere, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og et grænsebeløb på 4.160 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende forsørgere, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Grænsebeløbet i stk. 2, nr. 1, skal kompensere for den lave integrationsydelse og udgør for en enlig forsørger forskellen mellem satserne for integrationsydelse (enlig) og satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende) efter skat. Beløbene er fremkommet således:

En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt over for børn og er enlig, modtager 12.143 kr.

(2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som følge af den lavere integrationsydelse kompenseres med maksimum 1.891 kr., som er forskellen mellem de to satser efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent - (15.180-12.143) ∙ (1-0,3775) = 1.890,53 kr. Beløbet er afrundet til nærmeste hele kronebeløb: 1.891 kr.

Grænsebeløbet i stk. 2, nr. 2, skal kompensere for den lave integrationsydelse og udgør for en gift eller samlevende forsørger forskellen mellem satserne for integrationsydelse (gift/samlevende) og satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende) efter skat. Beløbene er fremkommet således:

En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt over for børn og er gift eller samlevende, modtager 8.498 kr. (2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som følge af den lavere integrationsydelse og lavere sats i forhold til enlige integrationsydelsesmodtagere kompenseres med maksimum 4.160 kr., som er forskellen mellem de to satser efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent - (15.180-8.498) ∙ (1-0,3775) = 4.159,55 kr. Beløbet er afrundet til nærmeste hele kronebeløb: 4.160 kr. Modtager begge forældre integrationsydelse, og de bor sammen, kan deres grænsebeløbet sammenlægges.

Da de enlige og de gifte/samlevende integrationsydelsesmodtagere skal kunne modtage samlet midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere op til den samme sats (satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende)) efter skat, vil det med udgangspunkt i to forskellige satser for integrationsydelse og faste grænsebeløb, blive to forskellige grænsebeløb.

Det foreslås i stk. 3, at for en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.

Det foreslås i stk. 4, at for forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.

Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere uden ansøgning til personer, der er berettiget, efter lovforslagets §§ 1-3, 4 og 5.

Det betyder, at den enkelte ikke selv vil skulle ansøge om midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, da Udbetaling Danmark automatisk udsøger den berettigede personkreds af forsørgere, beregner størrelsen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den enkelte berettigede forsørger og udbetaler midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til den enkelte berettigede forsørger.

Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det foreslås dog videre i stk. 1, 2. pkt., at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark.

Det betyder, at Udbetaling Danmark kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark efter lovforslagets § 7, stk. 1, 1. pkt., hvis personen ansøger om det. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedr. personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som forsørger, jf. forslaget til § 10, 2. pkt.

Det betyder, at en forsørger, der ikke har fået en afgørelse om ret til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, men mener at have ret dertil, således selv kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøge herom. Der kan i forhold til de personer, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke kan siges at foreligge en beslutning, der afslutter sagen. Der er således intet til hinder for, at personer fra denne gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøger om at modtage det midlertidige børnetilskud. I disse sager skal det vurderes, om betingelserne for at modtage det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere i lovforslaget er opfyldt. Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere og træffe afgørelse, om personen har ret til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, herunder give afslag på at udbetale tilskuddet, når betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. august 2021.

Det betyder, at for at Udbetaling Danmark kan behandle en ansøgning, vil ansøgningen skulle være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august 2021. Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en midlertidig ordning med midlertidigt børnetilskud, som efter forslagets indhold ydes månedsvis med juni 2021, som den sidste måned.

For en nærmere beskrivelse af den udsøgning, som Udbetaling Danmark skal foretage med henblik på at fremfinde de berettigede personer, processkridt mv., henvises til bemærkningerne til forslaget til § 11.

Det foreslås i stk. 2, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører. Det foreslås videre, at for personer omfattet af § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik udbetales det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere dog tidligst, når Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden herfor er, at det først er på dette tidspunkt, at de rigtige oplysninger er tilgængelige som følge af kontanthjælpsloftet. Som følge deraf kan det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere først udbetales med en korrekt beregning i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

Der foreslås endvidere, at udbetalingen dog tidligst kan ske efter Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, da denne beregning i enkelte situationer kan blive forsinket som følge af oplysninger fra kommunen.

Ved hver måneds udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere lægges følgende oplysninger, herunder oplysninger fra kommunerne, til grund:

– oplysningerne om en forsørgers modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse/integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og

– oplysningerne om, hvorvidt en forsørger får nedsat boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og/eller nedsat særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik på baggrund af den nye beregning af kontanthjælpsloftsnedsættelse efter reglerne i §§ 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik på grundlag af Udbetaling Danmarks egne oplysninger fra kontanthjælpsloftsberegningen.

Idet den ny beregning efter § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik ikke foreligger før slutningen af den følgende måned, vil midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere derfor først kunne udbetales i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.

For at sikre at administration af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere bliver så simpel som muligt, vil dette gælde tilsvarende for de modtagere af selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

For en nærmere beskrivelse af den nye beregning af kontanthjælpsloftsnedsættelsen efter reglerne i §§ 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, henvises der til punkt 2.1.1 i de almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at når forældrene har fælles folkeregisteradresse, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder.

Det foreslås videre i stk. 1, 2. pkt., at når forældre med fælles folkeregisteradresse er af samme køn, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den forælder, der efter parrets oplysning til Udbetaling Danmark skal modtage det midlertidige børnetilskud.

Det foreslås endeligt i stk. 2, at når forældrene har fælles folkeregisteradresse, og opfylder kun den ene af forældrene betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til denne forælder.

Det betyder f.eks., at såfremt den i CPR registrerede fader opfylder betingelserne for udbetaling af et midlertidigt børnetilskud, og den i CPR registrerede moder ikke gør, udbetales det midlertidigt børnetilskud til faderen på baggrund af dennes ydelsesniveau, såfremt faderen har fælles folkeregisteradresse med barnet.

Efter statsskatteloven, lov nr. 149 af 10. april 1922, § 4 er alle indtægter skattepligtige. Det foreslåede midlertidigt børnetilskud vil derfor som udgangspunkt blive skattepligtigt efter denne regel.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er skattefrit.

Udbetalt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal efter forslagets indhold være skattefrit i lighed med andre børnetilskud og børne- og ungeydelsen. Således kan de berettigede forsørgere regne med, at de kan disponere over det fulde beløb, der udbetales i midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere målrettet forsørgelsen af deres egne børn i hjemmet.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke skal foretages fradrag i den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet for børns indtægter og indtægter, der vedrører børn. Som følge af formuleringen indtægter, der vedrører børn vil midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af denne bestemmelse ligesom børne- og ungeydelsen, børnebidrag og børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er omfattet af bestemmelsen i dag.

Det vil eksempelvis betyde, at i et ægtepar, hvor den ene ægtefælle som kontanthjælpsmodtager opfylder betingelserne for og modtager det midlertidige børnetilskud som forsørger af sit særbarn under 15 år i hjemmet, og den anden modtager kontanthjælp uden at have børn, skal der ikke ske fradrag for det midlertidige børnetilskud i kontanthjælpen, hverken i kontanthjælpen til selve modtageren af midlertidigt børnetilskud eller dennes ægtefælle.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil således ikke indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller til en eventuel ægtefælle.

Efter forslagets indhold sikres det, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke skal indgå i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i øvrige forsørgelsesydelser mv. svarende til, hvad der vil komme gælde for hjælp i kontanthjælpssystemet som følge af den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser, omfatter bl.a. boligstøtte, førtidspension og SU. Det midlertidige børnetilskud skal heller ikke indgå i beregningen af økonomisk friplads.

Det foreslås endeligt i stk. 2, 2. pkt., at det tilsvarende skal gælde for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, som efterbetales som følge af afgørelse eller dom.

Det fremgår af den gældende § 33, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke skal foretages fradrag i den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet, for efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der ved vurderingen af, om en ansøger om kontanthjælp har formue, der kan dække det økonomiske behov, skal ses bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Baggrunden for forslaget er, at det må sikres, at personer, der får efterbetalt midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere f.eks. som led i en klagesag afgjort af Ankestyrelsen om retten til midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, ikke efterfølgende mister retten til en offentligt ydelse som følge af, at personen har modtaget et evt. større samlet beløb i form af efterbetalt midlertidigt børnetilskud.

Det foreslås i § 10, at når der sker senere ændringer i bopælsforholdene, ydelsessatsen eller ændringer i beregningen for nedsættelsen af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for en modtager af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for et tidligere tidsrum, skal Udbetaling Danmark ikke regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum. Dette skal dog ikke gælde, når der er tale om myndighedsfejl, og modtageren skal have efterbetalt et beløb.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke skal regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når der sker ændringer i bopælsforholdene, ydelsessats eller den nye beregning af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet. Baggrunden herfor er, at det er helt centralt for, at Udbetaling Danmarks administration af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan blive smidig og simpel, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke skal omberegnes og efterreguleres for et tidsrum, der ligger bagud i tid.

Det vil set med modtagernes øjne også være det nemmeste at forstå og indrette sig på, at beløbet som udgangspunkt vil blive udbetalt som et endelig beløb, og derfor vil kunne benyttes til børnenes forsørgelse uden en risiko for, at det vil skulle tilbagebetales.

Det skal dog særligt bemærkes, at hvis der sker fejl i udbetalingen eller ingen udbetaling af midlertidigt børnetilskud eller tillæg til enlige forsørgere, som følge af en fejl fra myndighedernes side, har borgerne krav på at få efterbetalt et beløb, således at der rettes op på fejlen.

Det foreslås derfor i § 10, 2. pkt., at bestemmelsens 1. pkt. dog ikke gælder, når der er tale om fejl, der kan henregnes myndighederne, og modtageren skal have efterbetalt et beløb. Kommunerne skal oplyse til Udbetaling Danmark, at når der sker en fejl, som henregnes kommunen – enten en af kommunens medarbejdere eller en systemfejl. Det kan f.eks. være tale om fejl ved KMD aktiv eller folkeregisteret – enten systemfejl eller tastefejl udført af en af kommunens medarbejdere.

En fejl, der f.eks. beror på borgerens egen indberetning til folkeregisteret, vil ikke være en myndighedsfejl.

Således skal der f.eks. ikke ske regulering som følge af CPR-registreringer tilbage i tid, medmindre der er tale om en myndighedsfejl.

Det kan dog herudover også blive tale om, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter forslaget til § 13, stk. 1 og 2. Forslaget til § 13, stk. 1, omhandler den situation, hvor en forsørger har modtaget midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere uberettiget og mod bedre vidende. Det kan eksempelvis være i den situation, hvor en borger meddeler et barns fraflytning fra adressen, herunder udrejse af landet, forsinket med vilje. Forslaget til § 13, stk. 2, omhandler den situation, hvor en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere. Efter indholdet af forslaget til § 13, stk. 2, vil Udbetaling Danmark skulle kræve det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt på grundlag af kommunens afgørelse uden selv at skulle foretage en vurdering.

Se nærmere for en beskrivelse af forslaget til § 13, stk. 1 og 2 henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 13.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder udsøgning af den berettigede personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og automatisk udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.

Udbetaling Danmark skal efter forslaget til stk. 1, behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og ydelsessats, navn, personnummer og adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil desuden blive behandlet oplysninger om ydelsesmodtagernes familierelationer, jf. §§ 1-3, 5 og 8, samt navn, personnummer, alder og adresse på ydelsesmodtagernes eventuelle børn.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil således udtrykkeligt fastsætte, at der skal ske behandling af de omhandlede oplysninger, og indsamlingen af oplysninger er dermed omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om undtagelse til oplysningspligten, når indsamling udtrykkeligt er fastsat i nationale ret.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra kommunerne og fra Det Centrale Personregister.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Udbetaling Danmark skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2 fra kommunerne og Det Centrale Personregister.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af det midlertidige børnetilskud.

For en nærmere definition af personkredsen henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 1-3, 5 og 8, om midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, tidspunktet for hvornår betingelserne for midlertidigt børnetilskud skal være opfyldt, og udbetalingsregel for forældre med fælles folkeregisteradresse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 12, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder om beregning af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt om fordeling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere mellem børnene inden for forældrenes maksimale udbetaling.

Den foreslåede bemyndigelsen forventes bl.a. at ville blive benyttet til at fastsætte nærmere regler om, hvordan midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere fordeles mellem en forælders egne børn under 15 år i hjemmet i de situationer, hvor forældrenes maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter den foreslåede § 6, stk. 1 og 2, ikke giver plads til fuldt midlertidigt børnetilskud pr. barn og evt. tillæg til enlige forsørgere til børneflokken.

Det forventes tillige, at der fastsættes regler for fordelingen mellem særbørn og fællesbørn i hjemmet, når forældrene er gift eller samlevende.

Der vil endvidere blive fastsat regler om kommunernes pligt til at videregive oplysninger, når en kommune træffer afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Som den foreslåede § 13 fastsætter, skal en kommune oplyse Udbetaling Danmark om, at der er truffet en sådan afgørelse. Efter forslaget til § 13 skal Udbetaling Danmark lægge kommunens afgørelse til grund og kræve midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt uden, at Udbetaling Danmark selv skal foretage en vurdering af, om midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere er udbetalt uberettiget og mod bedre vidende.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud og eventuelt. tillæg til enlige forsørgere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal tilbagebetales, når en person har modtaget ydelserne uden at være berettiget til dem, og ydelserne er modtaget mod bedre vidende.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er således for det første, at midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere skal være modtaget med urette. Dette vil sige, at personen ikke opfyldte betingelserne for det midlertidige børnetilskud. Den anden betingelse er, at borgeren har været vidende om de oplysninger, som borgeren f.eks. har tilbageholdt over for myndigheden. Kravet om, at midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere er modtaget med ”urette” betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen og den forkerte eller manglende oplysning. Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Mod bedre vidende betyder, at borgeren vidste eller burde vide, at Udbetalings Danmarks grundlag for at udbetale midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere var forkert, og at vedkommende derfor modtog det midlertidige børnetilskud med urette.

Afgørelsens tidsrum er meget væsentligt. Der kan kun træffes afgørelse om tilbagebetaling for en periode, når oplysningerne i sagen vedrører hele den pågældende periode. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er indhentet oplysninger om en borgers nuværende situation, hvis afgørelsen strækker sig over en længere periode. Forsørgeren kan have været berettiget til midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere i noget af tidrummet opgjort månedsvist.

En afgørelse om krav om tilbagebetaling vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. forslaget til § 18.

Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at personer, der modtager ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark, skal oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, hvor det foreslås, at lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere bliver omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at når en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om tilbagebetaling af forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, kræver Udbetaling Danmark det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Det foreslås videre i § 13, stk. 2, at når en kommune træffer afgørelse, skal kommunen oplyse dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørelse til grund.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at Udbetaling Danmark skal kræve det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere tilbagebetalt, når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelsen efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere. Efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Dette vil gælde den situation, hvor kommunen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af hele forsørgelsesydelsen for en hel måned. Det betyder, at Udbetaling Danmark vil skulle kræve hele det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt på grundlag af kommunens afgørelse, som Udbetaling Danmark vil skulle lægge til grund uden selv at skulle foretage en vurdering af, om en person mod bedre vidende og uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud. Udbetaling Danmark vil i sin afgørelse skulle henvise til kommunens afgørelse.

Efter forslagets indhold vil den afgørelse om tilbagebetaling efter § 13, stk. 2, som Udbetaling Danmark skal træffe, kun kunne træffes over for selve modtageren af det midlertidige børnetilskud, når der er tale om gifte eller samlevende forældre med fælles børn.

Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til personen er ophørt, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Dette svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at adgangen til at indtræde i retten til overskydende skat vil bortfalde samtidig med, at tilbagebetalingskravet forældes.

I stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler efter forhandling med skatteministeren for Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskravet. Det foreslås videre i stk. 4, at der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere

Det betyder, at tilbagebetalingskravet vil blive opkrævet af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren.

Reglerne vil komme til at svare til de gældende regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik i bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

Der forventes således fastsat regler om, at Udbetaling Danmark vil fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med betalingen. Udbetaling Danmark vil yde henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil dog ikke gælde, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation vil der kunne opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark vil indtræde for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, vil afdragsordningen blive anset for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Derefter vil Udbetaling Danmark overdrage kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen vil Udbetaling Danmark skulle underrette skyldneren skriftligt om overdragelsen.

Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vil restanceinddrivelsesmyndigheden sende skyldnerens indsigelser til Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle orientere skyldneren om fremsendelsen til Udbetaling Danmark. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse vil ikke få opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden vil Udbetaling Danmark skulle, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, vil Udbetaling Danmark samtidig med underretningen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, vil Udbetaling Danmark kunne tilbagekalde kravet fra inddrivelse med henblik på at give skyldneren henstand eller indgå en ordning om afdragsvis betaling.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at krav på det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås således, at retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal være beskyttet mod overdragelse og retsforfølgning generelt. Baggrunden herfor er, at formålet med det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er at yde en økonomisk hjælp til forsørgelsen af den berettigede forsørgers børn under 15 år. For at sikre at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere går til børnenes forsørgelse er en generel beskyttelse mod overdragelse og retsforfølgning nødvendig. Således foreslås det, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en forsøger i målgruppen for midlertidigt børnetilskud fraskriver sig eller overdrager retten til midlertidigt børnetilskud. Det foreslås endvidere, at forsørgerens ret til midlertidigt børnetilskud ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil således være beskyttet frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på forsørgerens konto og forsørgeren dermed kan disponere over beløbet.

Det betyder, at den berettigede ikke selv vil kunne overdrage det midlertidige børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere. Det betyder videre, at krav på det midlertidige børnetilskud heller ikke vil kunne gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige myndigheder eller af private.

Det foreslås videre i stk. 2, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan anvendes til modregning af eventuelle private eller offentlige krav.

Der vil således gælde en generel beskyttelse mod modregning – og det gælder alle typer af modregning både for offentlige og private krav. Begrundelsen for at afskære modregning er ønsket om at sikre formålet med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere; nemlig at sikre forsørgelsen af børn under 15 år i de familier, der er presset økonomisk på grund af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelse. Målgruppen for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er således en gruppe af forsørgere, der kan være i en situation med yderst pressede økonomiske forhold, og disse forsørgere kan have oparbejdet gæld både til private, herunder private virksomheder, og offentlige myndigheder. For at sikre at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere går til børnenes forsørgelse er en generel beskyttelse mod modregning nødvendig.

Forslaget indebærer, at der heller ikke kan foretages modregning i det midlertidige børnetilskud for andre uberettigede modtagne ydelser vedrørende børn som f.eks. uberettiget modtaget børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om det beregnede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt en række variable, der danner baggrund for denne beregning, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for analyse og statistik.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende relevante og nødvendige oplysninger om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning samt til brug for udarbejdelse af den aftalte opfølgning på udbetaling af det midlertidige børnetilskud til partierne bag aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud. Oplysningerne registreres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplysninger om udbetalt børnetilskud, periode for udbetalingen, ydelsesmodtagerne, det relevante barn (det barn børnetilskuddet vedrører), ydelsesoplysninger, samlivsoplysninger vedr. forældrene, satsen for børnetilskuddet, boligstøtte, særlig støtte og grænsebeløbet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse/integrationsydelsen samt antallet af familier, der får børnetilskud. Oplysningerne er nødvendige for at opgøre, hvor mange der får børnetilskud, hvor meget børnetilskud der udbetales og i hvor lang tid der udbetales.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 15 vil udgøre en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om en varetagelse af en opgave i samfundets interesse, i forordningens artikel 6, stk. 2 og artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger lovlig bl.a., hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Udbetaling Danmarks videregivelse og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 1, litra e.

Oplistningen af datatyper vil indeholde relevante og nødvendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ordningen, overvåge, samt lave analyser og forskning på baggrund af data, herunder omfatter oplistningen f.eks. personnummer på borgere (identifikation), kommunekode, udbetaling og udbetalingsdatoer, antal børn, samt civil- og forsørgerstatus.

Der kan efter den foreslåede § 15, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark, ikke kræves særskilt betaling for tilvejebringelse, registrering og indsendelse af oplysningerne.

Det foreslås i forslaget til stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og anvendelse af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil således give beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om indberetning og anvendelse oplysningerne. Behandling af oplysninger i medfør af sådanne bestemmelser skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 1, litra e om behandling, der er nødvendig for at varetage en opgave i samfundets interesse. De indberettede data anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til analyse og statistikformål i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Beskæftigelsesministeren fastsætter i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus, hvilke oplysninger om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere Udbetaling Danmark skal tilvejebringe og indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplysningerne registreres og indberettes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der fastsættes efter bemyndigelsen i den foreslåede § 15, stk. 2 en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal indsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplistningen forventes fastlagt i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus efter forudgående høring af Datatilsynet, Udbetaling Danmark m.fl., således som det sker allerede i dag på centrale områder.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at staten vil skulle afholde udgifterne til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter loven.

Stk. 1 omfatter udgifter til selve det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Det foreslås i stk. 2, at staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25, i lov om Udbetaling Danmark.

Udgifterne efter stk. 2 omfatter udgifterne til administrationen.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Det midlertidige børnetilskud er en ny ordning og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag. Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af ordningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Det foreslås i § 17, 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der er tale om de beløb, som er nævnt i §§ 1-3 om de månedlige beløb for det midlertidigt børnetilskud på henholdsvis 600 kr., 700 kr. og 550 kr. – opgjort i 2019-priser, § 4, stk. 1, om det månedlige beløb for tillæg til enlige forsørgere på 650 kr. opgjort i 2019-priser, og § 6, stk. 2, om de to grænsebeløb for henholdsvis enlige integrationsydelsesmodtagere på 1.891 kr. og gifte/samlevende integrationsydelsesmodtagere på 4.160 kr.– opgjort i 2019-priser.

Det foreslås videre i § 17, 2. og 3. pkt., at ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fradrages reguleringen for det pågældende finansår en procentsats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Det betyder, at der ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, anvendes reguleringsprocenten på 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår som for ydelserne i kontanthjælpssystemet. Reguleringen fradrages en procentsats for det pågældende finansår. For finansårene 2019 -2021, svarende til virkningsperioden for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere (fra og med 1. august 2019 til og med 30. juni 2021), udgør procentsatsen 0,75.

Endelig foreslås det i § 17, 4. og 5 pkt., at beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, og at der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i § 18, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter forslaget indhold skal en klage behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår af § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvordan Ankestyrelsen behandler en klagesag. Det betyder bl.a., at når Ankestyrelsen skønner, at en sag, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde. Ankestyrelsen kan i sager beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne.

Klageadgangen er dermed den samme som for afgørelser efter kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at den berettigede personkreds defineres ud fra berettigelsen til hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik; det vil sige den hjælp, der ydes i kontanthjælpssystemet.

Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Af kapitel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen. Formålet med genvurdering er, at myndigheden får mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvis medhold, inden klagen behandles af Ankestyrelsen. Det skal sikre, at borgeren ikke skal vente på Ankestyrelsens behandling af sagen, hvis oplysninger i klagen kan føre til, at afgørelsen ændres til borgerens fordel.

Det fremgår af § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at klage skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er endvidere ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

Det betyder, at reglerne om midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil få virkning fra 1. august 2019, idet det er det politiske ønske, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal udbetales med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden vil skulle forberede de nødvendige administrative handlinger, som bl.a. vil gøre det muligt at opgøre målgruppen for det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder efter lovens ikrafttræden udbetale det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til de personer, der er omfattet af målgruppen jf. forslagene til §§ 1-5 og 8, herunder også de personer, der er berettiget til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med 1. august 2019 til og med 31. december 2019.

Det foreslås i stk. 3, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Mens midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.

Det betyder, at udbetalinger for august til og med november 2019 vil kunne ske samlet med udgangen af januar 2020, og at udbetaling for december 2019 vil tidligst kunne ske efter den nye beregning af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. samme bestemmelses stk. 5. Det vil sige i februar 2020.

Ordningen med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ophører med virkning fra den 30. juni 2021. Således skal det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for juni 2021 udbetales i august 2021. Juni 2021 bliver dermed den sidste måned, som midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for.

Det foreslås desuden i stk. 4, at i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019 vil denne lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 finde tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse. Baggrunden er, at integrationsydelse skifter navn til selvforsørgelsesydelse, hjemrejseydelse og overgangsydelse med virkning fra 1. januar 2020, jf. lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.)).

Med forslaget til § 19, stk. 4, sikres det, at modtagere af integrationsydelse omfattes af reglerne om midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019.

Til nr. 1

I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er der oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele af administrationen af loven.

Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslaget foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaverne i forbindelse med det foreslåede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Det foreslås derfor, at den foreslåede lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere tilføjes i § 1 i lov om Udbetaling Danmark som § 1, nr. 17.

Efter forslaget vil administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af forslaget til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Der henvises til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Ved § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020.

Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det foreslås, i § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven samt er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangsydelse.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er opdelingen af persongrupperne i integrationslovens § 2 blevet ændret bl.a. således, at integrationslovens målgrupper opdeles i hovedgrupperne flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Endvidere er integrationsprogrammet blevet ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, eller et introduktionsprogram for personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2019.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, og med henblik på at fastholde den ændrede opdeling i to målgrupper, foreslås det, at personkredsen i § 22 i lov om aktiv socialpolitik opdeles i to nye hovedgrupper, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i stk. 1, 2. pkt. Denne persongruppe, der vil være omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtager efter forslaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer, herunder personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for integrationsloven, herunder danske statsborgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i 3. pkt. Denne persongruppe modtager overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 22 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik udgør integrationsydelsen et månedligt beløb på

1. 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

2. 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3. 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4. 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.

Med vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019, skulle satserne i medfør af § 6, nr. 11, for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere nedsættes pr. 1. januar 2020. Således ville

– selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere blive nedsat med 2.000 kr. pr. måned fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau), og

– selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau) pr. person – svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Dog skulle denne nedsættelse af ydelsen først skal gælde, når der er optjent ret til den halve børne- og ungeydelse, dvs. efter 36 måneders ophold i Danmark.

Det foreslås, i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse«.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er integrationsydelsen ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen træder i kraft 1. januar 2020. Navneændringen i integrationsloven har medført konsekvensændringer af ydelsesnavnet i lov om aktiv socialpolitik.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, 12 -20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 inden bestemmelsernes ikrafttræden den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik med henblik på, at integrationsydelsen alle steder ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.

Som følge af forslaget om at ophæve § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf, lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af den gældende § 27 a, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Det fremgår endvidere af den gældende § 27, 2. pkt., at for personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22.

Det foreslås i § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 12, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelsen« § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, der ville blive stk. 5, 1. pkt., og i § 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Som følge af forslaget om at ophæve § 6, nr. 12, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus.

Det foreslås, i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelsesmodtageren« i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren«, og »§ 22, stk. 2 og 4« til: »§ 22, stk. 3-5«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve § 6, nr. 20, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1. har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2. uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Med vedtagelsen af § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, ville benævnelsen »integrationsydelse« i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik blive ændret til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringen ville være trådt i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås to steder i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«.

På baggrund af forslaget om at ophæve § 6, nr. 25, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 foreslås det at ændre henvisningen til integrationsydelse i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Med § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, er der med virkning fra 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5, gennemført en nedsættelse af integrationsydelsen, der samtidig ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, for forsørgere, der har optjent ret til den halve børne- og ungeydelse efter 36 måneders ophold i Danmark. Forsørgere, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil ligeledes være omfattet af nedsættelsen. For enlige forsørgere i denne målgruppe, nedsættes integrationsydelsen med 2.000 kr. månedligt, mens den for par med forsørgelsespligt i denne målgruppe nedsættes med 1.000 kr. pr. person månedligt.

Ændringen er gennemført ved indsættelse af et nyt stk. 3 og 4 i § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 22, stk. 3, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, at satserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere nedsættes med 2.000 kr. om måneden, og for gifte og samlevende forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person om måneden.

Det indebærer, at satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter forslaget, vil være 10.145 kr. om måneden. Dette fremgår af § 22, stk. 3, nr. 1.

For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter forslaget være 7.498 kr. om måneden. Dette fremgår af § 22, stk. 3, nr. 2.

Ydelsesnedsættelsen for forsørgere omfatter ikke personer, der har optjent ret til mindre end halv børne- og ungeydelse, jf. lov nr. 1402 af 5. december 2017 om ændrede regler for optjening af børne- og ungeydelse.

For så vidt angår gifte og samlevende pars opfyldelse af opholdskravet, skal én eller begge forældre have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at parret har ret til den fulde børne- og ungeydelse. Det er ikke muligt for forældre at sammenlægge optjeningsperioder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at begge forældre har optjent ret til 50 pct. af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Én af forældrene skal opfylde 6 års-kravet inden for de seneste 10 år, for at familien er berettiget til den fulde børneydelse.

Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættelsen, da alle, omfattet af denne ordning pr. 1. januar 2020 vil være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse.

Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og ungeydelse, er den af forældrene, der har arbejdet eller boet i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalingsniveauet.

Satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse, er fast til 12.145 kr. om måneden, jf. § 22, stk. 4, nr. 1, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 6, nr. 11.

For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men hvor der for parrets børn er optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse, er satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse 8.498 kr. om måneden.

Som undtagelse til § 22, stk. 3, er der ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 indsat en ny § 22, stk. 4, som omfatter enlige forsørgere og par, der ikke bliver berørt af ydelsesnedsættelsen, fordi de har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse. De er dermed ikke omfattet af ydelsesreduktionen efter § 22, stk. 3.

Indsættelsen af to nye stykker i § 22 i lov om aktiv socialpolitik medfører konsekvensændringer i en række andre bestemmelser i form af henvisninger til korrekte stykker samt ydelsesangivelse. Konsekvensændringerne af §§ 22, 25 b, 26, stk. 2, og 43, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik er udmøntet ved § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Det foreslås, at § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 ophæves.

Forslaget medfører, at § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik bevarer den aktuelt gældende formulering. Herved vil den ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 vedtagne nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen for forsørgere, ikke træde i kraft. Forsørgere, der i dag modtager integrationsydelse, vil således ikke opleve en nedsættelse af ydelsen pr. 1. januar.

Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer samtidig, at de konsekvensændringer af §§ 22, 25 b, 26, stk. 2, og 43 i lov om aktiv socialpolitik, der fulgte som følge af indsættelsen af nye stykker og ændrede ydelsesniveauer i § 22, ikke længere er aktuelle. Det foreslås derfor ligeledes at ophæve § 6, nr. 12-20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.

Det foreslås i § 23, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at der er tale om et sagsområde, der er overtaget af Færøerne og Grønland.