Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 6, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.

Det foreslås, at henvisningen til §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 6, stk. 5, 1. pkt., ændres til § 36, stk. 3.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor bestemmelserne om gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb foreslås flyttet til § 36, stk. 3.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 6, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 3 og 13, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.

Det foreslås, at henvisningerne til § 18 a og § 2, nr. 3 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 6, stk. 6, 1. pkt., ændres til henholdsvis § 36, stk. 1, og § 6, nr. 3 og 5.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor bestemmelsen om den koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, foreslås flyttet til § 36, stk. 1, og bestemmelsen om målgrupper foreslås ændret og flyttet til § 6.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 9 skal kommunalbestyrelsen oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet afgiver bl.a. indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 9, stk. 1, 4. pkt., ændres til kapitel 18.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobafklaringsforløb foreslås flyttet til kapitel 18.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 9, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 11, stk. 3, skal rehabiliteringsteamet ikke drøfte og afgive indstilling om jobafklaringsforløb i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 11, stk. 3, ændres til § 107.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglen i § 68 d om retten til jobafklaringsforløb foreslås flyttet til § 106.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.

Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.

Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov.

Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.

Herudover fremgår det af gældende § 20 i lov om sygedagpenge, at kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.

Bestemmelserne i gældende § 4 c, stk. 3 og 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i § 19, stk. 5, i lov om sygedagpenge er udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører, hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter og regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der er ikke regler om andre aktører i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om andre aktører for revalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering.

Det foreslås, at regler om andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge samles i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås således at indsætte nye bestemmelser i §§ 17 a og 17 b .

Det foreslås i § 17 a, stk. 1 , at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Forslaget medfører, at bestemmelser om inddragelse af andre aktører flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Forslaget betyder endvidere, at reglerne om andre aktører i lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Dermed samles bestemmelserne om andre aktører i denne lov som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningen.

Virkningen af forslaget er, at reglerne fremover foreslås fastsat i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget betyder, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.

En anden aktør er en anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som jobcenteret har indgået aftale med. Kommunen har det overordnende ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes. I praksis er der tale om et firma, en organisation m.v. som udfører en eller flere beskæftigelsesrettede opgaver for jobcenteret. Der er derfor en forudsætning, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med anden aktør.

Forslaget betyder, at andre aktører kan forpligte personer på samme måde, som hvis det er jobcenteret, der varetager opgaven.

Forslaget betyder fx, at kommunen kan overlade til andre aktører at træffe afgørelse om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgørelse om løntilskud for nyuddannede personer med handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Andre aktører kan fx træffe afgørelse om afgivelse af tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og om afgivelse af tilbud om fleksjob.

Herudover kan andre aktører varetage opgaven med at holde jobsamtaler for ledige eller opfølgningssamtaler for sygedagpengemodtagere, herunder udarbejde »Min Plan«. Personen er forpligtet til at deltage på samme måde som hvis det var kommunen, der holdt samtalerne.

Derudover medfører forslaget, at muligheden for inddragelse af andre aktører også omfatter opgaver og afgørelser efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det foreslås, at det som led i flytningen af de særlige regler for personer med handicap herunder regler om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og regler om opkvalificering i forbindelse med ansættelse gøres muligt at anvende andre aktører efter de regler, der foreslås overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til i stedet at blive fastsat i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ved administrationen af reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Baggrunden for forslaget er yderligere, at reglerne om løntilskud for nyuddannede personer med handicap og opkvalificering i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås overflyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. De særlige regler om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås tillige overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

I forslaget henvises således til opgaver og afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen ikke kan overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance efter § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget betyder, at det fortsat ikke vil være muligt at overlade til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance til personer med handicap. Dog vil det fortsat være muligt at overlade til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb og personer, der er under revalidering, som er regler, der efter forslaget til § 6, nr. 2, foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Kompetencen til at træffe afgørelse om personlig assistance til disse målgrupper vil således som hidtil kunne overlades til andre aktører.

Det foreslås i stk. 3 , at kommunen ikke kan overlade til anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

Forslaget svarer til de gældende regler i lov om sygedagpenge om kommunens adgang til at overlade opgaver til anden aktør.

Det betyder, at andre aktører ikke kan træffe afgørelse om selve retten til at modtage sygedagpenge. Andre aktører kan dog træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed, forudsat at andre aktører og den sygemeldte er enige om vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Andre aktører og den sygemeldte kan eksempelvis under en opfølgningssamtale aftale, at den sygemeldte kan vende gradvist tilbage i arbejde, hvis de er enige om, at den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig. Det er altid en forudsætning, at arbejdsgiveren er indstillet på, at den sygemeldte kan vende gradvist tilbage i arbejde. Hvis anden aktør og den sygemeldte ikke er enige om hel eller delvis uarbejdsdygtighed, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen.

Det foreslås i stk. 4, at de opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.

Det vil sige, at en kontanthjælpsmodtagers manglende overholdelse af afgørelser, som træffes af andre aktører, vil kunne sanktioneres efter reglerne i fx lov om aktiv socialpolitik.

Som eksempel kan nævnes, at hvis andre aktører giver et ret- og pligttilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, kan personen blive sanktioneret, hvis personen ikke møder i tilbuddet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det vil endvidere betyde, at en sygedagpengemodtagers manglende overholdelse af afgørelser, som træffes af andre aktører, vil kunne sanktioneres efter reglerne i lov om sygedagpenge.

Som eksempel kan nævnes, at hvis andre aktører giver tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, kan en sygedagpengemodtager blive sanktioneret, hvis personen ikke møder i tilbuddet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Afgørelsen om de ydelsesmæssige konsekvenser af fx afslag på tilbud eller udeblivelse skal dog træffes af kommunen eller arbejdsløshedskassen.

Det foreslås i stk. 5, at andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.

Forslaget medfører, at andre aktører skal overholde de samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med fx bevilling af tilbud om virksomhedspraktik, bevilling af personlig assistance, afgivelse af tilbud og underretninger.

Det vil fx betyde, at andre aktører skal overholde forvaltningsloven, herunder forvaltningslovens regler om begrundelse og klagevejledning, når der træffes afgørelse.

Det foreslås i § 17 b, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan varetages af andre aktører, herunder at personer omfattet af loven skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger til kommunen og procedurer og klageadgang i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af lovgivningen m.v.

Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen svarende til de gældende regler.

Reglerne vil også finde anvendelse i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud af en nyuddannet person med handicap og hjælpemidler til personer med handicap. Det forudsættes, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Som led i forenkling af lovgivningen foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for at vælge mellem flere aktører, hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse.

Det betyder, at der for alle målgrupperne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge kan fastsættes fælles regler om personens mulighed for at vælge mellem aktører, hvor reglerne i dag findes henholdsvis i § 19, stk. 4, i lov om sygedagpenge og i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om andre aktører.

Der henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Af den gældende § 18 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.

Det foreslås, at lovens § 18 ændres således, at henvisningen til kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik ændres til § 17 a og regler fastsat i medfør af § 17 b.

Ændringen er en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr. 5 foreslås, at samle bestemmelserne om anden aktør i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningen.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det vil sige, at beskæftigelsesministeren ligesom i gældende ret kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører.

Til nr. 7

Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overvåger og analyserer Beskæftigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Loven indeholder ingen nærmere regler om, hvordan Beskæftigelsesministeriet skal følge op og føre tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at reglerne, som udmønter punktet om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, indsættes i et nyt kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås i § 22 a, at beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit skærpede tilsyn med kommunerne.

Resultatmål er udtryk for kommunens forventede andel borgere på offentlig forsørgelse på baggrund af kommunens rammevilkår, som afhænger af den enkelte kommunes befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked, og som indgår i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) analyser for offentlige forsørgelsesydelser.

Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og/eller samtaler over en længere periode efter de første 6 måneders ledighed, hvor kommunerne med regelforenklingen får frie rammer til at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkeltes behov og forudsætninger. Fokusmålene vil dermed angive et niveau for, hvad der som minimum må forventes af kommunernes beskæftigelsesindsats over for den samlede gruppe borgere med længerevarende ledighed på tværs af ydelseskategorier.

Kommunernes resultater og indsatser vil løbende blive monitoreret og vist på Jobindsats.dk, jf. forslaget til § 38 a, således at kommunerne kan følge med i, om udviklingen er tilfredsstillende, eller om kommunen er i risiko for at komme under skærpet tilsyn, jf. forslaget til § 22 b.

De nærmere regler om kommunernes resultatmål og fokusmål vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede § 22 f, nr. 1.

Det foreslås i § 22 b, at lever en kommune ikke op til de resultatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat, og lever kommunen i et gennemsnit over de seneste 12 måneder ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågældende kommune omfattet af et skærpet tilsyn.

Kommuner med en andel borgere på offentlig forsørgelse svarende til det statistisk forventede eller lavere er således uden for målgruppen til skærpet tilsyn.

Hvis en kommune har en større andel borgere på offentlig forsørgelse end forventet og dermed ikke lever op til det fastsatte resultatmål, er det afgørende, om kommunens indsats ligger på et tilfredsstillende niveau i forhold til fokusmålene. Viser indsatsmålingerne, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør på Jobindsats.dk, jf. forslaget til § 38 a, at en kommunes indsats gennemsnitligt over de seneste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte fokusmål, bliver kommunen omfattet af skærpet tilsyn, som bl.a. indebærer en forpligtelse for kommunen til at indsende en redegørelse til beskæftigelsesministeren, jf. forslaget til § 22 c.

De nærmere kriterier for udpegningen af kommuner til skærpet tilsyn og de administrative procedurer i den forbindelse vil blive fastsat af beskæftigelsesministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 f. Det forventes, at de administrativt fastsatte regler vil blive udformet, så Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering én gang årligt foretager en samlet opgørelse af kommunernes resultater og indsatser, som er afgørende for, om en kommune omfattes af skærpet tilsyn.

Det foreslås i § 22 c, at en kommune, der er omfattet af skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.

Bestemmelsen indebærer, at kommuner, der kommer under skærpet tilsyn, er forpligtet til skriftligt at redegøre for, hvordan kommunen vil sikre, at kommunen fremadrettet lever op til kravene i beskæftigelsesindsatsen og at udarbejde en plan for genopretningen. Genopretningsplanen forudsættes at indeholde centrale milepæle for, hvordan kommunen vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.

Som led i udarbejdelse af redegørelsen og genopretningsplanen til beskæftigelsesministeren skal kommunen indgå aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma, fx kommunens sagkyndige og uafhængige revision i henhold til lov om kommunernes styrelse, om at få foretaget en gennemgang af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Formålet med sagsgennemgangen er at få belyst årsagerne til, at kommunen ikke har opfyldt fokusmålene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen, der kan være medvirkende årsag.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kravene til kommunernes redegørelser og genopretningsplaner og om gennemgangen af sager på området, jf. forslaget til § 22 f, nr. 2 og 3.

Det foreslås i § 22 d, stk. 1, at en kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål.

Bestemmelsen indebærer, at kommuner, der omfattes af det skærpede tilsyn, har 9 måneder fra offentliggørelsen af resultaterne af den årlige opgørelse af kommunernes resultater og indsatser til at rette op på indsatsen. Hvis fx måleperioden i den årlige opgørelse er perioden 1. januar – 31. december, og resultaterne af opgørelsen offentliggøres den 1. april i det følgende år, vil en kommune, der bliver omfattet af skærpet tilsyn den 1. april 2021 ved offentliggørelsen af resultaterne for 2020, have 9 måneder til at forbedre indsatsen tilstrækkeligt til, at kommunen lever op til fokusmålene ved den årlige opgørelse for 2021.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger løbende udviklingen i kommunens indsats via data i de indsatsmålinger, som styrelsen offentliggør på jobindsats.dk, jf. forslaget til § 38 a. Disse holdes op mod milepælene i kommunens genopretningsplan.

Efter forslaget til § 22 d, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at en kommune, som har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få genopretningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måneder. Det betyder, at kommunen får mulighed for at koncentrere indsatsen på at nå helt i mål med planen for genopretning, uden at blive pålagt bestemte proceskrav fra centralt hold.

Beskæftigelsesministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 22 f, nr. 4, kunne fastsætte nærmere regler om genopretningsperioden, herunder muligheder og kriterier for forlængelse.

Det foreslås i § 22 e , at en kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige minimumskrav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren. Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.

Bestemmelsen regulerer den sidste fase i den gradvise skærpelse af opfølgningen over for kommuner med utilfredsstillende resultater og indsats. Det betyder for det første, at beskæftigelsesministeren kan pålægge kommunen minimumskrav til beskæftigelsesindsatsen, fx krav til antal samtaler i kontaktforløbet, og derved mister kommunen friheden til selv at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. For det andet skal kommunen for egen regning sørge for at få foretaget en gennemgang af sager for alle målgrupper, hvor kommunens fokusmål ikke er opfyldt.

Sagsgennemgangen af passivsagerne har samme formål som den gennemgang af sager, der foretages efter den foreslåede § 22 c, og skal foretages af en ekstern revisor eller anden sagkyndig uden for kommunens forvaltning med særligt kendskab til beskæftigelseslovgivningen og kommunale organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold.

De nærmere regler om fastsættelsen af minimumskrav til indsatsen, når en kommune ikke opfylder fokusmålet efter udløbet af en genopretningsperiode, og om gennemgangen af kommunens passivsager, foreslås fastsat administrativt, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 22 f, nr. 3 og 5.

Det foreslås i § 22 f , at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

1. Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet tilsyn, jf. § 22 b.

2. Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf. § 22 c.

3. Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.

4. Genopretningsperioden, jf. § 22 d.

5. Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen, jf. § 22 e.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at fastsætte regler om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, og at fastlægge administrative procedurer og retningslinjer for gennemførelsen af tilsynet, herunder afgrænsning af genopretningsperioder og fastsættelsen af de minimumskrav for indsatsen, der skal gælde i perioden med skærpet tilsyn, fx krav til antal samtaler.

Det forudsættes, at de administrativt fastsatte regler om omfanget af sagsgennemgangen efter § 22 c som udgangspunkt vil stille krav om, at der bliver gennemgået mindst 15 pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til de fastsatte fokusmål.

Der henvises til punkt 2.2.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den gældende overskrift til Afsnit III er Beskæftigelsesrådets og regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås, at der i overskriften før kapitel 4 indsættes ordet ”Tilsynsrådets”, således at overskriften bliver ”Beskæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsatsen”.

Forslaget skal ses på baggrund af, at reglerne om Tilsynsrådet foreslås overført fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 9

Efter den gældende lovs § 24, stk. 2, udpeger beskæftigelsesministeren bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges således 8 fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.

Det foreslås, at § 24, stk. 2, nr. 2, ændres således, at Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås tillige, at § 24, stk. 2, nr. 3, ophæves således, at FTF’s ret til at indstille 1 medlem ophæves.

Dermed overtages retten for Landsorganisationen i Danmark til at indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og FTF’s ret til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Den nye fælles hovedorganisation indstiller således 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet.

Baggrunden for ændringerne er, at LO og FTF på de to hovedorganisationers ekstraordinære kongresser den 13. april 2018 traf en beslutning om at fusionere og danne Fagbevægelses Hovedorganisation den 1. januar 2019. Som følge heraf ophørte Landsorganisationen i Danmark og FTF som selvstændige organisationer den 1. januar 2019.

Forslaget betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation herefter vil indstille 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet.

Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer, som udpeges til Beskæftigelsesrådet, ligesom lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne fortsat vil indstille lige mange medlemmer til Beskæftigelsesrådet.

Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 24, stk. 5, tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at Beskæftigelsesrådet tilforordnes 1 repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det skyldes, at rådet drøfter spørgsmål vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet har således tilkendegivet, at det vil være formålstjeneligt, at de tilforordnes 1 repræsentant fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som kan bistå rådet fagligt i forhold til integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.

Forslaget er en følge af den ressortomlægning, der fandt sted i 2015, hvor sager om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet flyttede fra Børne- og Socialministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Som konsekvens af forslaget vil der ikke være en tilforordnet repræsentant for Børne- og Socialministeriet.

Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 25, stk. 2, afgiver Beskæftigelsesrådet hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås, at § 25, stk. 2, ophæves således, at Beskæftigelsesrådet ikke skal udarbejde en årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesrådet har tilkendegivet, at rådet ikke finder det formålstjeneligt og nødvendigt at skulle anvende ressourcer på at afgive en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet vil fortsat rådgive ministeren om beskæftigelsesindsatsen jf. § 25, stk. 1.

Det betyder, at opfølgning på kommunernes resultater i stedet vil ske ved opfølgning med benchmark-rapporter, der løbende giver indsigt i kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet.

Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter gældende regler i § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastlægges, at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler Direktøren for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.

Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og opgaver overføres fra § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til et nyt kapitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Som ny § 26 a foreslås fastsat, at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Den foreslåede bestemmelse udvider Tilsynsrådets kompetence til også at rådgive ministeren i forhold til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsaktiviteter vedrørende arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, det nye skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn med kommunerne, Udbetaling Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye udviklingsinitiativer, som styrelsen arbejder med.

Tilsynsrådet får dermed mulighed for at have indsigt i og rådgive beskæftigelsesministeren eksplicit i forhold til tilsynsvinklen på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bedriver tilsyn.

Der henvises til punkt 2.2.6. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet har 8 medlemmer og hvorledes rådet sammensættes og udpeges, herunder at 1 medlem udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.

Som ny § 26 b, stk. 1 , i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås fastsat, at Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf en formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren efter indstilling 1 medlem fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem fra KL, 1 medlem fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 medlem efter fælles indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Lederne, 1 medlem fra Danske A-kasser og 1 medlem fra Skattestyrelsen.

Den foreslåede § 26 b, stk. 1, er en videreførelse af indholdet af § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. dog ændret således, at der er taget højde for, at Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd med virkning fra 1. januar 2019 er blevet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det foreslås derfor, at Fagbevægelsens Hovedorganisation kan indstille 1 medlem til Tilsynsrådet. Videre foreslås, at Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling kan indstille 1 medlem. Dermed afspejles den fremtidige sammensætning i Tilsynsrådet fuldt ud den hidtidige.

Videre er navneændringer siden sidste lovændring rettet til. Det gælder Danske A-kasser og Skattestyrelsen.

Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 2 , at der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af indholdet af § 92 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 3, at medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan genudpeges.

Som ny § 26 b, stk. 4, foreslås fastsat, at Tilsynsrådet selv fastsætter sin forretningsorden. De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af indholdet i § 92 a, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås fastsat som ny § 26 b, stk. 5 , at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretariatsfunktion. Dermed lovfæstes den hidtidige praksis.

Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.

Det fremgår endvidere af § 13 e i lov om aktiv socialpolitik, at Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d, som er tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger.

Det foreslås fastsat som ny § 26 c, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen viderefører således Tilsynsrådets nuværende opgaver efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Som § 26 c, stk. 2 , foreslås fastsat, at Tilsynsrådet endvidere er det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.

Den foreslåede § 26 c, stk. 2, er sprogligt justeret men svarer til den gældende § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås fastsat i § 26 c, stk. 3, at Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver beskæftigelsesministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeadministration, og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Med bestemmelsen udvides Tilsynsrådets rådgivende funktion til at omfatte ikke alene de lovbestemte tilsynsordninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet.

Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis, hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på grundlag af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange årligt.

Der henvises til punkt 2.2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende § 28, stk. 2, nr. 2, udpeger beskæftigelsesministeren bortset fra formanden medlemmerne af de regionale arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådene repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges således 5 fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.

Det foreslås, at lovens § 28, stk. 2, nr. 2, ændres således, at Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 6 medlemmer til de regionale arbejdsmarkedsråd.

Det foreslås tillige, at § 28, stk. 2, nr. 3, ophæves, med den konsekvens, at FTF’s ret til at indstille 1 medlem ophæves.

Dermed overtages retten for Landsorganisationen i Danmark til at indstille 5 medlemmer til de regionale arbejdsmarkedsråd og FTF’s ret til at indstille 1 medlem af den nye fælles hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation således, at denne indstiller 6 medlemmer.

Baggrunden for ændringen er, at LO og FTF på de to hovedorganisationers ekstraordinære kongresser den 13. april 2018 traf beslutning om at oprette en ny, fælles hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation den 1. januar 2019. Som følge heraf ophørte Landsorganisationen i Danmark og FTF som selvstændige organisationer den 1. januar 2019.

Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil indstille 6 medlemmer til de regionale arbejdsmarkedsråd. Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer, som udpeges, ligesom lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne fortsat vil indstille lige mange medlemmer til rådene.

Der henvises til punkt 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende § 29 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager det regionale arbejdsmarkedsråd bl.a. godkendelse af den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i § 29, nr. 5, til § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om den regionale uddannelsespulje foreslås at fremgå af § 97 i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen ændret.

Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i det fælles it-baserede datagrundlag.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15 og 16

Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det, at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Det fremgår af stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes efter stk. 1.

Det foreslås, at der i § 29 indsættes som nyt nr. 8 , fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd tillige iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget medfører, at det fremgår af lovteksten, at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager opgaven med at iværksatte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokal område.

Det foreslås i den forbindelse, at § 30 ophæves.

Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Forslaget skal således ses i sammenhæng med, at det fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at indsatsen for borgere, der rammes af større afskedigelser, skal forenkles. Det fremgår, at de to eksisterende varslingspuljer - dels den ordinære varslingspulje og den supplerende varslingspulje - slås sammen.

Virkningen af forslaget er endvidere, at det stadig er det regionale arbejdsmarkedsråd, som varetager opgaven med at iværksætte og yde tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hjemlen til de lovbundne puljer flyttes fra lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at puljen kommer til at stå sammen med reglerne om, hvilke indsatser, personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 17 og 18

Efter den gældende § 31, stk. 1 skal kommunen løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 31, stk. 2, skal de regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 11.

Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 1, 1. pkt. , og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 ændres til en henvisning til ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13.

Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 31, stk. 2, til kapitel 11 ændres til kapitel 13.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats foreslås placeret i kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 31, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger og til det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 19

Efter de gældende regler, jf. § 34, stk. 3, kan jobcentrene og andre aktører søge i cv’er på Jobnet på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.

Det foreslås, at cv'er ændres til cv-oplysninger, og at henvisningen i § 34, stk. 3, 1. pkt., til § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor loven affattes på ny. Det foreslås, at cv'er fremover omtales som cv-oplysninger, og at henvisningen til reglerne om jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft sker ved en henvisning til kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vil være der, hvor disse regler vil fremgå, jf. forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at jobcentrene og andre aktører fortsat vil kunne søge i cv-oplysninger på Jobnet på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil endvidere fortsat have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.

Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-oplysninger og henvisningen til § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 34, stk. 3, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6. i almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter den gældende § 36, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indgår oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, i det fælles it-baserede datagrundlag.

Det foreslås, at henvisningen i § 36, stk. 1, til »§ 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at personen har pligt til at indlægge et cv i Jobnet« ændres til: »§ 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at personen har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet«.

Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet foreslås i den forbindelse samlet i § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i det fælles it-baserede datagrundlag.

Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6. i almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overvåger og analyserer Beskæftigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Loven indeholder ingen nærmere regler om Beskæftigelsesministeriets opfølgning. Det er endvidere fastsat i § 38, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.

Det foreslås fastsat som ny bestemmelse i § 38 a, at Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af dels generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, dels særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. den foreslåede § 22 b.

Målingerne vil fx kunne opgøre varighed af ledighedsforløb, afgang fra ledighed til beskæftigelse, selvforsørgelsesgrad efter endt aktivering, antal og andel langvarigt ledige ydelsesmodtagere, der ikke aktiveres, brugen af virksomhedsrettede tilbud og målrettet uddannelse, antal og andel langvarigt ledige, som ikke har modtaget en kontaktforløbssamtale inden for det seneste år m.v. Indsatsmålingerne forudsættes at omfatte såvel den lovbestemte indsats i de første 6 måneder af ledighedsperioden som den ikke-lovbestemte indsats efter de første 6 måneder.

Resultatmålingerne, der skal indgå i det samlede overblik, vil tage afsæt i kommunernes rammevilkår, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) anvender i sine analyser for offentlige forsørgelsesydelser, og det vil være indsatsen i hele landet og for alle kommuner, der monitoreres. Herved sikres transparens om centrale målinger på beskæftigelsesområdet, således at alle kan følge med i kommunernes indsats. Det vil være muligt at tilgå målingerne via en Jobindsats mobilapplikation. Målingerne opdateres løbende.

Der henvises til punkt 2.2.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Der er i § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 2, henvisninger til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det foreslås, at henvisningerne til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., i § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 2 , ændres til henvisninger til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Forslaget har baggrund i, at lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ændrer titel pr. 1. august 2019 til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 746 af 8. juni 2018.

Til nr. 23

Efter de gældende regler, jf. § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om registrering af cv'er på Jobnet.

Det foreslås, at »cv'er« i § 52, nr. 1 , ændres til: »cv-oplysninger«.

Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Det foreslås, at cv'er fremover omtales som cv-oplysninger.

Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-oplysninger i § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Om cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper henvises til punkt 2.6. i de almindelige bemærkninger og specielle bemærkninger til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Af den gældende § 54, stk. 1, fremgår det, at kommunen kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i nærmere nævnte tilfælde.

Det foreslås, at henvisningen i § 54, stk. 1, til eller samboende, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik udgår af bestemmelsen.

Baggrunden for forslaget er, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med lov nr. 1522 af 27. december 2014 blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2016.

Det er en fejl, at henvisningen til samlevende i lov om aktiv socialpolitik § 2 b ikke er blevet ophævet i forbindelse med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt.

Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en paragraf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.

Virkningen af forslaget er, at der ikke længere henvises til den ophævede § 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af gældende § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.

Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 2, nr. 8. En nyuddannet person med handicap, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse vil samtidig være i målgruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover vil skulle gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet vil skulle følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1 og 3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68 a, stk. 3, 1.pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 93, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, og § 94, stk. 2, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes en henvisning til », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 5, stk. 1, i loven henvises der ikke til stk. 2.

Da der med forslaget til nr. 3 foreslås indsat et nyt stykke 3 i § 5, foreslås det samtidigt, at der i § 5, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 2 og 3. Baggrunden for dette er, at personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt vil kunne få hjælp efter loven, medmindre dette fremgår særskilt af loven. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter loven. Baggrunden for dette er, at det helt grundlæggende i kontanthjælpssystemet gælder, at ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en forsørgelsesydelse og udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har været udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at personen ikke kan få dækket behovet for forsørgelse gennem andre ydelser. Dette er bl.a. med til at sikre, at kravet om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kontanthjælp kan opretholdes, og at kontanthjælpen dermed ikke er eksportabel efter EU-retten, da kontanthjælp m.v. ikke er omfattet af EF forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til øvrige EU/EØS-lande.

I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen fastsat, at reglerne for ydelsen så vidt mulig skulle ligne reglerne for kontanthjælp.

Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udbetales for alle kalenderdage i en kalenderuge, dvs. 7 kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales dog for 5 dage om ugen.

Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en person modtager ydelser for alle ugens kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlandet, medmindre kommunen har givet tilladelse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i loven, om muligheden herfor i særlige tilfælde, eller at personen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Dette udgangspunkt gælder hele tiden - også i weekender, og uanset om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse i alle ugens hverdage eller ej.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, at kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1. modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

2. modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3. modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4. der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, at det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 4, at modtageren dog kan opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie.

En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontanthjælp), § 54 a (revalideringsydelse), § 68 a, stk. 4, og § 69, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb) og § 69 j, stk. 11 og § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb).

En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4 uger med ydelse, dog højst 2 uger af gangen. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, kan holde ferie i op til 5 uger med ydelse.

Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, med mindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.

Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 1 og 2, at personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse under ferie. Efter de gældende regler i bestemmelsens stk. 3, gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:

1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Det fremgår af den gældende § 74 e, stk. 4, at ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt stk. 3,1. pkt., om, at personer vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn.

Herudover foreslås som stk. 3, 2. pkt., at et ophold i udlandet efter 1. pkt. højst skal kunne ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.

Det foreslås således, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at personen vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. Det betyder, at personen under opholdet i udlandet vil kunne overnatte det pågældende sted, så længe personen har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Det kan fx være, at en person tager til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før midnat. I denne situation vil personen have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. lørdag og søndag.

Det foreslås videre, at der ved enkeltstående tilfælde forstås, at en person højst vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet én gang pr. kalendermåned. Således vil en person ikke kunne opholde sig kortvarigt i udlandet flere gange i løbet af en måned.

Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet. Der vil således ikke være tale om mulighed for lange ophold og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for, at modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse kortvarigt vil kunne tage ophold i udlandet, dog således, at de vil skulle befinde sig i Danmark inden for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i forbindelse med en indkøbstur eller en anden kort tur til fx Tyskland.

Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelser i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage.

Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode.

Personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, kan efter de gældende regler holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse, har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage. Efter praksis betyder retten til ferie, at personen ikke har pligt til at stå til rådighed i sammenlagt 4 uger, hvilket svarer til 28 dage. Det betyder, at hvis en person holder ferie på 5 hverdage, og ikke ønsker at holde ferie i weekenden, vil personen fortsat have ret til 23 yderligere dage med ferie. Personen kan herved holde ferie på yderligere 4 x 5 hverdage samt på 3 hverdage eller 3 enkeltdage, således at den samlede ferieperiode kommer til at dække ca. 5½ uge.

Efter forslagets indhold kan en person ikke opholde sig kortvarigt i udlandet i forbindelse med ferie. Dette sikrer, at man ikke kan opholde sig i udlandet med en overnatning før eller efter ferien.

Det foreslås samtidig, at personen senest 2 dage før udlandsophold skal give kommunen besked herom. Baggrunden er, at ophold i udlandet mere end én gang pr. kalendermåned vil kunne få betydning for personens ret til hjælp. Oplysningspligten svarer til de gældende regler om pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen vil dog ikke skulle give en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.

Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver omfattet af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver stk. 4, om, at personen under opholdet skal kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil således blive en forudsætning for, at en person kan opholde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen vil således fortsat skulle leve op til sin rådighedsforpligtelse. Det bliver derved også personens eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende tilbage og kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Konsekvensen af ikke at komme frem til fx et tilbud vil således følge de almindelige regler om sanktioner for udeblivelse fra tilbud m.v.

Der henvises til punkt 2.4.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, 1. pkt., i lov nr. 739 af 8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke kan modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse særlige tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde, jf. lovens § 5, stk. 2, omfatter imidlertid ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til repatriering, idet dette følger af § 6 i repatrieringsloven.

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse, at opholdet i udlandet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at der i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, indsættes i stk. 3, som bliver stk. 4, som 2. pkt., at dette dog ikke gælder for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven.

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik under ophold i udlandet som led i repatriering efter § 6 i repatrieringsloven, ikke skal opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder opfylde rådighedsforpligtelsen ved at tage imod tilbud om arbejde m.v.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurdering af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visitation). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik fra § 4 a, stk. 1, til § 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen behandler sager efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurdering af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitation). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 6, om virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering m.v. med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Det foreslås, at henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ændres fra § 4 a, stk. 1, og 3, til § 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2. Det følger af gældende regler i § 8 a, stk. 2, i loven, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i loven, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at »arbejdssøgende« fremover benævnes »jobsøgende« i § 8 a, stk. 1, og 2, og § 13 b, stk. 1, 3. pkt .

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at ændre benævnelsen »arbejdssøgende« til »jobsøgende«. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 8 a, stk. 3, om, at en arbejdssøgende løbende vil skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.

Med den foreslåede ændring, vil der således ikke blive stillet unødige krav til ledige. Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes.

Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.

Det fremgår af den gældende § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.

I kapitel 4 indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.

Det foreslås, at i § 10 a, stk. 1 og 2 , i loven ændres »kapitel 4, 6 eller 7 til kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.

Den foreslåede ophævelse af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik vil skulle ske i overensstemmelse med, at der i forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes samtidig til et nyt kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik med indeværende lovforslag.

Endvidere vil der med henvisningen i bestemmelsen til kapitel 6 a, 6 b og 6c blive fastsat, at kriminalforsorgens underretningspligt også gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der modtager revalideringsydelse under revalidering.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 70 h i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at retten til tilskud efter samme lovs §§ 70 f og 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse. Omgøres afgørelsen, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for udbetaling var opfyldt i perioden.

Det fremgår af den gældende § 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person ikke har ret til tilskud efter samme lovs §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Det foreslås, at henvisningerne i § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 70 h og 70 i« til »§§ 127 og 128«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter har modtaget en af de i bestemmelsen nærmere angivne ydelser.

I kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, at »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 ændres« til » kapitel 4, 6 a-c eller 7«.

Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere vil blive henvist til kapitel 6 i bestemmelsen, vil ske som følge af, at det foreslås, at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik bliver ophævet på baggrund af, at det med forslaget om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelser om ydelsen under revalidering vil samtidig blive flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 70 f« til »§§ 123-125«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår bl.a., at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, hvis personen i øvrigt opfylder de i bestemmelsen opremsede betingelser herfor.

Det foreslås, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt ., og § 74 a, stk. 5, ændres fra »§ 70 g« til »§ 126«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring vil bringe henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2. Det fremgår videre, at jobcenteret herudover har mulighed for at fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ved afgørelse om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11-14, modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.

Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 95 og 98«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1. afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvorefter kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil gælde for jobparate personer, der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet at et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis personen uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, skal kommunen foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1. afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtageren er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13, stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen af personens rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvidere kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende vil være forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende vil skulle have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1. afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6. undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

7. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

8. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

9. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.

Med forslaget indsættes i forhold til gældende regler to nye numre som nr. 4 og 5.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 2, nr. 4, som omhandler selvbooking for jobparate ydelsesmodtagere.

Efter forslaget til § 13, stk. 2, nr. 5, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at booke jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende vil gælde for aktivitetsparate personer, der modtager integrationsydelse, og som ikke er omfattet af et integrationsprogram, jf. gældende § 13, stk. 14, i loven.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette vil skulle ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte vil skulle tage ansvar for sit eget forløb.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis personen uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises endvidere til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 3, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for ændringen er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere, samt for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås i § 2, nr. 42 og 43, at hvis en person uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, i loven, at nr. 2-6 herefter bliver nr. 3-7. Den forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, nr. 2-5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, eller undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

På baggrund af forslaget til indsættelse af et nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, bliver nr. 2 til nr. 3 og nr. 5 til nr. 6. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 3, og nr. 6 , at individuel samtale fremover benævnes jobsamtale.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler.

Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Med forslaget til § 13, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret vil således have pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som en integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, jf. § 13, stk. 3 og 14, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen af en persons rådighed vil kommunen samtidig skulle tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ved vurderingen vil jobcenteret skulle sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis jobcenteret vurderer, at en persons jobsøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete jobs eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret vil endvidere kunne indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. er vurderet til at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

5. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

6. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

7. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

8. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Forslaget betyder, at kommunen vil have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp fortsat opfylder betingelserne for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. I forbindelse med rådighedsvurderingen vil kommunen samtidigt skulle vurdere, om personen skal have en sanktion efter reglerne i §§ 36-41 eller om personen havde en rimelig grund til fx at afslå et henvist arbejde.

Med forslaget indsættes i § 13, stk. 3 som nyt nummer nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, vil kommunen have pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 17 for så vidt angår ændringen i § 13, stk. 3, nr. 2, som omhandler selvbooking for åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere.

Efter forslaget til nr. 3, vil kommunen få pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt, og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at kunne give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager uddannelseshjælp, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Jobcenteret vil dog kunne fritage personen fra kravet om selv at booke jobsamtale digitalt, hvis personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse situationer vil kunne blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil kunne medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 39, at der på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Det foreslås i § 2, nr. 43, at hvis en person uden rimelig grund undlader at booke en jobsamtale digitalt inden for den fastsatte frist, vil kommunen kunne foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt eller har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det foreslås, at det i lovens § 13, stk. 5, 1. pkt., efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger«.

Baggrunden for forslaget til ændringen er, at bestemmelsen dermed bringes i overensstemmelse med § 13, stk. 7, i loven, hvorefter en uddannelses- eller jobparat person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt m.v.

Henvisningen i § 13, stk. 7, til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5 bliver herefter fyldestgørende.

Baggrunden for ændringen i bestemmelsen, hvorefter der henvises til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., er, at med forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skulle gives efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og punkt 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.

Det fremgår af den gældende § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3 eller 7, ikke er omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv efter § 14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen

1. kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller

2. er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten efter stk. 1 telefonisk, digitalt eller ved brev, jf. den gældende § 21 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter den gældende § 21 f, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne i bestemmelen er opfyldt.

Det foreslås at ændre henvisningen fra § 21 f til § 106 i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring, bringes henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 22

Det fremgår af gældende § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis ansøgeren om uddannelseshjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås, at i § 13, stk. 5, ophæves 3. pkt. og at der indsættes som 3. og 4. pkt., at ansøgeren om kontanthjælp vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter reglerne om læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus og test vil blive forenklet, så alle ledige uanset uddannelsesbaggrund vil få ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke vil være behov herfor. For uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil der fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik vil det således komme til at fremgå af bestemmelsen, at kontanthjælpsmodtagere vil have ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis personen har benyttet sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen.

Der henvises endvidere til forslaget i § 2, nr. 37, hvorefter personen vil kunne blive sanktioneret, hvis den pågældende benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebliver fra testen.

Med de foreslåede ændringer i loven vil reglerne blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at det for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.

Det fremgår endvidere af den gældende § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Efter den gældende § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det bl.a., at jobcenteret ved første samtale, jf. § 20 a, skal pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Jobcenteret vil ud fra en vurdering af personens forudsætninger skulle pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis en person optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. gældende § 21 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de test- og prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5, jf. gældende § 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i loven fra § 21 b til § 30.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 24

I den gældende § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt. og stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indgår benævnelsen barsellovens.

Det foreslås at ændre »barsellovens« til »barselslovens« i § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, 2. pkt., i loven.

Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at »barselloven« nu benævnes »barselsloven«. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 1, i loven, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Det foreslås at ændre lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til barselsloven i § 13, stk. 7, nr. 6, og i § 74 a, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget er en konsekvens af, at lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel i gældende regler benævnes barselsloven. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 26

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen fra §§ 26 og 26 a til §§ 26-26 b i § 13, stk. 14, i loven.

Ændringen foreslås som følge af forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse i integrationslovens § 26 b om registrering af cv-oplysninger, jf. forslaget til § 26, nr. 23.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik bringes henvisningen i bestemmelsen i overensstemmelse med forslaget til § 26 b i integrationsloven, jf. forslaget til § 26, nr. 23.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 27

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen.

Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om særligt tilrettelagte projekter, mens kapitel 11 i samme lov vedrører tilbud om virksomhedspraktik.

Det foreslås, at § 13, stk. 16, affattes således, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov vil kunne indgå i opgørelsen.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan hele måneder opgøres, herunder hvorledes de måneder, hvor personen helt eller delvist har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, indgår. Det vil endvidere fremgå, at en periode på 12 måneder ikke er sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden hjælp. En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagers ferie med feriegodtgørelse indgår i opgørelsen. Ved opgørelsen af den sammenhængende periode på 12 måneder medregnes alle perioder, uanset om personen har været i aktivt tilbud eller ej. Perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen, da personen ved ansættelse i løntilskud modtager løn og optjener ret til ferie.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fordi muligheden for at modtage kontantydelse efter lov om kontantydelse ophørte med udgangen af 2017.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 28

Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.

Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 3, i integrationsloven, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.

Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, nyaffattes, så bestemmelsens 1. pkt., får følgende ordlyd om, at en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret vil skulle sørge for at registrere cv-oplysninger på Jobnet, som skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Med forslaget vil en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, der vil kunne understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4.

Hvis personen undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende på Jobnet, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold, jf. forslaget til § 2, nr. 44 om ændring af § 38, stk. 1, i loven.

Som efter den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, vil personen også fremover kunne undtages fra pligten til at registrere cv-oplysninger, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Der henvises til forslaget til § 26 b, stk. 11, i integrationsloven, som affattet i lovforslagets § 26, nr. 23.

Ændringen i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i loven foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forslås, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., får følgende ordlyd om, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal sørge for at registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Med forslaget vil en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse om hjælp skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Hvis personen undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter henvendelsen om hjælp, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at § 13 a, stk. 2, 3. pkt., får følgende ordlyd om, at personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Forslaget indebærer, at personen vil skulle vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7 medmindre personen er undtaget herfra efter integrationsloven § 26 b, stk. 11.

Efter forslaget til § 26 b, stk. 7, i integrationsloven, som affattet ved lovforslagets § 26, nr. 23, vil udlændingen løbende skulle opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret vil løbende skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Efter forslaget til § 26 b stk. 11, i integrationsloven kan jobcenteret beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og for kravet om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret vil skulle sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet. Der henvises til forslaget til § 26, nr. 23 vedrørende § 26 b i integrationsloven.

De foreslåede ændringer sker som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Der vil samtidig blive taget højde for, at det fremgår af § 13 a, stk. 3, som ikke er trådt i kraft, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp vil skulle lægge sit cv ind på Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat.

Den foreslåede ændring vil skulle ske som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at cv-oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet, vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp ikke vil skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Herudover er der sket konsekvensændringer i henvisningerne til integrationsloven som følge af forslaget til § 26, nr. 23, i nærværende lovforslag.

De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 4, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af den gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Det foreslås, at henvisningen i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., ændres fra »§ 26 a, stk. 6,« til »§ 26 a, stk. 4«.

Ændringen foreslås som følge af at integrationslovens § 26 a foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 26, nr. 22.

Med den foreslåede ændring i § 13 a, stk. 4, 5. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, som bliver stk. 3, 5. pkt., vil henvisningen i bestemmelsen bringes i overensstemmelse med forslaget til § 26 a i integrationsloven, jf. lovforslagets til § 26, nr. 22.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 30

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres fra en henvisning til § 13 til en henvisning til §§ 13 og 13 a.

Ændringen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. foreslås som følge af, at der både i § 13 og § 13 a er bestemmelser om rådighedsforpligtelsen for personer, der modtager hjælp. Personer, der ønsker hjælp efter § 13 b, stk. 1, vil kunne være omfattet af både § 13 og § 13 a, og derved bliver henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. fyldestgørende.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 31

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2, i loven.

Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 25, stk. 8, i loven.

Det foreslås i § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og i § 25, stk. 11, 1. og 2. pkt., at ændre benævnelsen »første samtale« til »første jobsamtale«.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Det fremgår af den gældende § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås, at henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§ 20 a, stk. 1« til »§ 31, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 33

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, at forrevalidender efter kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når de deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitation som forrevalidend.

Det foreslås at ændre henvisningerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 6« til »kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som vil kunne gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed foreslås flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget til konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering m.v., og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 50 og 70. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Ændringerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i loven foreslås som følge af forslagene om flytning af reglerne om revalidering m.v. til et nyt kapitel 6 c i loven og kapitel 21 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i begge bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik dermed i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 34

Det fremgår af den gældende § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.

Det fremgår af gældende § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 20, stk. 1« til »§ 31, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 35

Efter den gældende § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik foretages der ikke fradrag i hjælpen for godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

Det følger af gældende §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der er tale om befordringsgodtgørelse og godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter de gældende regler.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 82 og 83« til »§§ 175 og 176«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 36

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der sker fradrag i hjælpen efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 i loven med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen i § 35, stk. 3, 1 pkt., ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 37- 38«, hvorved reglerne om beregning af fradrag i hjælpen i § 35, stk. 3, i loven vil blive udvidet til også at omfatte personer, der ikke selv har foretaget booking af jobsamtaler digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Baggrunden for forslaget til ændringen i § 35, stk. 3, 1. pkt., i loven er, at det ifølge aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremover vil blive obligatorisk for alle personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, selv at booke jobsamtaler digitalt. Personen vil skulle have en sanktion, hvis pågældende ikke selv har booket samtalen digitalt inden for fristen fastsat af jobcenteret, jf. forslaget til § 37 a, med mindre personen modtager revalideringsydelse.

Beregningen af fradraget for undladelse af opfyldelse af pligten til selv digitalt at booke jobsamtaler vil med forslaget ske efter reglerne i § 35, stk. 3, hvor det fremgår, at fradraget sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Det fremgår af den gældende § 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Det foreslås, at i § 36, stk. 1, ændres fra »§ 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.« til »§ 13, stk. 5, 2-4. pkt.«.

Med den foreslåede ændring i § 36 i loven tilvejebringes der hjemmel til, at en person, der benytter sig af retten til en læse-, skrive- eller regnetest og uden rimelig grund udebliver fra testen, vil kunne sanktioneres i ydelsen for den dag, hvor personen udebliver fra testen med et fradrag i hjælpen for den dag, hvor den pågældende er udeblevet.

Der henvises endvidere til forslaget til § 2, nr. 22.

Til nr. 38

Det fremgår af den gældende § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Der er tale om godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter de gældende regler i § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 83« til »§ 176«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 39

Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

Det foreslås, at i § 37, stk. 1, 1. pkt., i loven, udgår »eller en individuel samtale«, og at »en samtale som led i sygeopfølgning« ændres til »en jobsamtale som led i sygeopfølgning«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

Det fremgår af gældende § 37, stk. 2, i loven, at reglerne i stk. 1 om fradrag i hjælpen ved udeblivelse finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

Det foreslås, at »eller individuelle samtaler« udgår i § 37, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb benævnes jobsamtaler. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

Med den foreslåede ændring bringes § 37, stk. 2, 1. pkt., i loven, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret har fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i § 37, stk. 1, om fradrag i hjælpen finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler.

På baggrund af at det med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats vil blive obligatorisk for åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere selv at booke jobsamtaler digitalt, vil der skulle foretages ændringer i § 37, stk. 3, i loven.

Med forslaget til ændring af § 37, stk. 3, 1. pkt., i loven, ændres »Har« til »Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for digitalt selv at booke jobsamtaler,« ændres til »booker en jobsamtale digitalt«.

Kapitel 7 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om kontaktforløbet, herunder regler om at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer selv booker en jobsamtale digitalt.

Der vil i forhold til fradrag i hjælpen efter § 37, stk. 1, i loven, hvis personen udebliver fra en selvbooket samtale, ikke blive foretaget ændringer. For en person, som uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, vil kommunen således fortsat skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Der er i den gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet personen.

Det foreslås at indsætte en ny § 37 a i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det vil fremgå af 1. pkt., at for en person omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret.

Det forslås, at det i § 37 a, 2. pkt., fastsættes, at der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle være booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, vil personen have haft en rimelig grund til undladelsen, og der vil ikke skulle sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen vil blive foretaget således, at personen ikke vil kunne modtage hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, per fax, mail eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig og uanset, hvordan personen genopretter kontakten.

Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler, skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers vil bortfalde, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra en samtale i maj.

Fradrag i hjælpen vil i lighed med de gældende regler skulle beregnes på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 30 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget skulle beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at kommunen skal foretage fradrag i hjælpen til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet personen.

Med forslaget til § 37 a, som affattet i lovforslaget § 2, nr. 42, fremgår det, at for en person omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle være booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 37 a, stk. 1, at for en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv at booke en jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen skulle foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 37 a i loven svarer til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven. I de tilfælde hvor kommunen vil anse det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 37 a.

Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle foretage en vurdering af, om personen skal have foretaget fradrag i hjælpen med mindre, at personen har en rimelig grund til ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund kan fx være, at personen har været syg.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke vil kunne modtage hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende har booket en samtale digitalt eller har genoprettet kontakten til jobcenteret.

Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at Ankestyrelsen ikke fandt, at der var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det foreslås, at der udbetales hjælp fra den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i hjælpen vil, som efter de gældende regler, skulle ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra en samtale i maj.

Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 30 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, at for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af

1. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2. § 13, stk. 3, nr. 3.

Den foreslåede § 37 a, stk. 2, i loven svarer til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven samt til forslaget til § 37 a, stk.

1. I de tilfælde, hvor kommunen vil anse det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 37 a, stk. 2.

Forslaget betyder, at hvis personen ikke overholder sin pligt til selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, vil kommunen skulle foretage en vurdering af, om personen skal have foretaget fradrag i hjælpen med mindre personen har en rimelig grund til ikke at booke samtalen inden for fristen. En rimelig grund kan fx være, at personen har været syg.

De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i gældende regler om sanktioner, vil blive opretholdt. Kommunerne vil derfor fortsat skulle foretage en række ekstra skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp. Kommunerne vil i forhold til aktivitetsparate altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat modtager af hjælp, skal der således ikke gives en sanktion. Dette følger af § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Forud for en sanktionering skal kommunerne efter gældende regler i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med aktivitetsparate personer. Kommunen vil dermed skulle sikre, at personen ikke havde en rimelig grund til at undlade at selvbooke jobsamtaler digitalt inden for den fastsatte frist.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen vil skulle foretages således, at personen ikke kan modtage kontanthjælp m.v. for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse A-28-08.

Det foreslås, at der udbetales kontanthjælp m.v. for den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Det følger af forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 vil ske med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 35, stk. 3.

Fradraget i hjælpen vil skulle, som efter de gældende regler, ske senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest vil skulle foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at i § 38, stk. 1, i loven, ændres »arbejdssøgende« til »jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til »registrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været lagt ind« ændres til »cv-oplysninger ikke har været registeret«, og »indlæggelse af cv« ændres til »registrere cv-oplysninger«.

Ændringerne er en følge af de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at arbejdssøgende ændres til jobsøgende, og at personerne fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at § 38, stk. 2, i loven, ophæves.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke vil skulle stilles unødige krav til ledige, og at reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag, afskaffes. Bestemmelsen i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende, foreslås på den baggrund ophævet.

Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 38, stk. 2, i loven om, at kommunen foretager fradrag i hjælpen, hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, også afskaffes.

Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 2, nr. 8.

Til nr. 46

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. i § 13, stk. 2, i loven, jf. forslaget til § 2, nr. 15, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 3 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 47

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. i § 13, stk. 3, i loven, jf. forslaget til § 2, nr. 18, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 5 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 48

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13 a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13 a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 7 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 49

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13 a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13 a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 8 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 50

De gældende regler om revalidering og de forsørgelsesydelser og særlig støtte, der kan ydes under revalidering, fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.

Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne medfører ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.

Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærkninger, samt lovforslagets § 2, nr. 70 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 51

Det fremgår af den gældende § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5.

Det fremgår af den gældende § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 a« til »kapitel 19«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 52

Det fremgår af den gældende § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.

Det fremgår af § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i samme lov, modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at det indsættes som nyt 4. pkt. i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Ændringen indsættes som følge af, at det i forslaget til § 6, nr. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at målgruppen for ressourceforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 68 a i lov om aktiv socialpolitik, således at det tydeligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter under ressourceforløb, således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de øvrige regler om samtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Til nr. 53

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

Det foreslås i § 69, stk. 2, nr. 3, i loven, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsamtale«.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 54

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås, at i § 69, stk. 2, nr. 4, i loven, ændres »plan. » til »plan, eller«.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 2. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 55

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3. udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

Det foreslås, at der i § 69, stk. 2, som nr. 5 , i lov om aktiv socialpolitik, indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette skal ske inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer der modtager ressourceforløbsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får det betydning for personens ydelse. Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borgeren ikke få hjælp for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til det sker eller personen kontakter jobcenteret.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 56

Det fremgår af den gældende § 69, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det fremgår af gældende § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69, stk. 5, og § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 30 b« til »§ 46«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69, stk. 5, og § 69 k a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 57

Det fremgår af den gældende § 69 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse for personer, som modtager ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at opfylde sine rådighedspligter efter § 69 eller § 69 c.

Det fremgår af gældende regler i § 35, stk. 2, i loven, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Ifølge § 35, stk. 3, sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen til »eller § 69 c« udgår i § 69 a, stk. 3, i loven.

Baggrunden for forslaget er, at rådighedsforpligtelserne for en person i ressourceforløb fremgår af § 69, således at der ikke er behov for at henvise til § 69 c.

Med den foreslåede ændring tilvejebringes der endvidere overensstemmelse til de tilsvarende regler, der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. Der er tale om præcisering af reglerne, der ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 58

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Af den gældende § 69 c, stk. 2, i loven fremgår, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Det foreslås, at ændre »opfølgningssamtale« til »jobsamtale« og »§ 16, stk. 5« til »kapitel 7« i § 69 c, stk. 1 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Samtidig ændres henvisningen som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 59

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 2, 1. pkt., i loven, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.

Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtaler« til »jobsamtaler« i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n, stk. 2, 1. pkt., i loven.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Samtidigt ændres henvisningerne som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n, stk. 2, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 60

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det fremgår af den gældende § 69 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Det foreslås, at der i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik indsættes et nyt stk. 3, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket digitalt.

Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås endvidere, at der i § 69 c i lov om aktiv socialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kunne foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der skal kunne foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 69 c, stk. 4, svarer til den gældende § 69 c, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 69 c, stk. 4.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressourceforløbsydelsen foretages således, at personen ikke kan modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for booking af samtalen digitalt skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten vil kunne fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret vil kunne ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse A-28-08.

Det foreslås, at der skal kunne udbetales ressourceforløbsydelse for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Det følger af § 69 a, stk. 3, at fradraget beregnes efter § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 skal kunne ske med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i ydelsen skal, som efter de gældende regler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest skal foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Fradrag i ydelsen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af ydelsens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 61

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Det fremgår af den gældende § 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt., og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel 12 b« til »kaptitel 18«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 1, 1. pkt. og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 62

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at der § 69 j, stk. 5, som nyt 4. pkt., indsættes, at en person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Ændringen er indsat som følge af, at forslaget til § 6, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om målgruppen for jobafklaringsforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at det tydeligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter under jobafklaringsforløb, således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de regler der gælder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til nr. 63

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at en person ikke længere er berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7, og 14 , i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 c« til »§ 120«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7 og 13, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 64

Det fremgår af den gældende § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Efter den gældende § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Det foreslås, at ændre henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 f, stk. 5« til »§ 124, stk. 2 og 3«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 65

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.

Det foreslås, at ændre benævnelsen »samtale« til »jobsamtale«, og »rådighedsvurdering i kommunen eller« til »rådighedsvurdering i kommunen,« i § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for forslaget til ændringerne er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 66

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Det foreslås, at ændre »plan. » til »plan, eller« i § 69 k, stk. 2, nr. 4, i loven.

Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 5 i § 69 k, stk. 2. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 67

Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3. udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.

Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 2, som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,

at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.

Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker eller personen kontakter jobcenteret.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 68

Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det foreslås i § 69 n, stk. 1, 1. pkt., at ændre »individuel opfølgningssamtale« til »jobsamtale«, og at ændre» § 16, stk. 8« til »kapitel 7«.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 69

Det fremgår af den gældende § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det fremgår af gældende § 69 n, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det bliver obligatorisk for åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere samt personer i jobafklaringsforløb selv at booke jobsamtaler digitalt.

Det foreslås, at § 69 n, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.

Det vil betyde, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, vil kommunen således skulle foretage fradrag i ressourceforløbsydelse for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil skulle foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås endvidere, at der i § 69 n i lov om aktiv socialpolitik indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunen for en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Den foreslåede § 69 n, stk. 4, svarer til de gældende regler i § 69 n, stk. 1, i loven. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 69 n, stk. 4.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i ressourceforløbsydelse vil skulle foretages således, at personen ikke vil kunne modtage ressourceforløbsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt, fax, mail eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens praksis, hvor det fremgår, at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Det foreslås, at der udbetales ressourceforløbsydelse for den dag, personen selv booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt på dagen, inden jobcenteret lukker, personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ressourceforløbsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Det følger af § 69 l, stk. 3, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.

Fradraget i ydelsen vil skulle, som efter de gældende regler, være sket senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil betyde, at der senest skal foretages fradrag i ydelsen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj.

Fradrag i ydelsen vil skulle beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år fx udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 26 år, inden kommunen træffer afgørelse, vil fradraget således skulle beregnes på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 70

Det fremgår af den gældende § 46 i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen, jf. den gældende § 47, stk. 5.

Efter den gældende § 46, stk. 2, giver kommunen tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Det fremgår videre af den gældende § 46, stk. 3, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Efter den gældende § 47 skal kommunen tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

En revalidering kan efter den gældende § 47, stk. 2, i loven bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i loven.

Det fremgår af den gældende § 47, stk. 3, i loven, at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:

1. Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.

2. Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.

4. Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.

5. Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

6. Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v.

For revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen, jf. den gældende § 47, stk. 4.

Efter den gældende § 47 a kan kommunen overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.

Efter den gældende § 49 skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Efter den gældende § 56 kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,

1. hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2. hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år, jf. den gældende § 49, stk. 2.

Efter gældende § 50 udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden en »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som modtager revalideringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorienteret plan.

Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, modtager revalidenden efter den gældende § 51 hjælp i form af

1. revalideringsydelse,

2. mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3. mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fremgår det af den gældende § 51, stk. 2, at det er en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan.

Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik som elev eller lærling, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. den gældende § 51, stk. 3.

En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse, jf. den gældende § 51, stk. 4.

En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. den gældende § 51, stk. 5.

Efter den gældende § 52 udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på

1. 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,

2. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,

3. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4. 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5. 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og

8. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Det fremgår af den gældende § 52, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).

Har personer omfattet af den gældende § 52, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau), jf. § 52, stk. 4, i loven. Efter de gældende regler i § 52 a i loven opgøres indtægter som summen af

1. arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2. ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

3. lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Indtægter som nævnt i nr. 1-3, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i nr. 1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.

Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Efter den gældende § 52 b om opgørelse af en revalidends forudgående indtægt indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter den gældende § 52 c sker opgørelse af en revalidends indtægter ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet. Har revalidenden haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen således 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. i gennemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.

Efter den gældende § 53 har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, jf. den gældende § 54.

Efter den gældende § 54 a har en revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Efter den gældende § 55 bevarer revalidenden revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.

Det fremgår af den gældende § 57, at revalidenden ikke må have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen nedsætter efter de gældende regler revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i loven. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter den gældende § 59 nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. i bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.

Efter den gældende § 63 kan kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år, jf. den gældende § 64.

Efter den gældende § 64 a giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i lov om aktiv socialpolitik, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:

1. personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2. revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og

3. personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Kommunen kan efter gældende regel i § 65 give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.

Kommunen skal efter den gældende § 66 påse, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering, og kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Kommunen kan efter gældende regler eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.

Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering vil forblive i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik, og reglerne om ydelser m.v. bliver efter forslagets indhold flyttet til et nyt kapitel 6 c i loven. Den foreslåede nyaffattelse af reglerne medfører ikke indholdsmæssige ændringer af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.

På den baggrund foreslås det i § 70, stk. 1 og 2, at under forudsætning af, at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil revalidenden modtage hjælp i form af

1. revalideringsydelse efter § 71,

2. mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3. mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Efter forslaget til § 70, stk. 3, videreføres reglen om, at en revalidend vil kunne modtage hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Med forslaget til § 70, stk. 4, videreføres reglen om, at hvis den mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn, som revalidenden vil kunne modtage, vil komme til at være lavere end den konkrete sats for revalideringsydelsen til personen, vil kommunen skulle yde tilskud op til det konkrete niveau for revalideringsydelsen.

Det vil indebære, at en revalidend fx kan modtage både elevløn og et supplement i form af tilskud op til den konkrete sats for revalideringsydelsen, der kan udmåles til en revalidend, der kun modtager revalideringsydelse.

Reglen om, at en revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, ikke samtidig kan få revalideringsydelse, vil ligeledes blive videreført med forslaget til § 70, stk. 5.

Det foreslås ligeledes, at reglen om, at en ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kun vil kunne få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, videreføres, jf. forslaget til § 70, stk. 6.

I § 71, stk. 1, foreslås det, at revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, vil udgøre et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau).

Det foreslås videre i forslaget til § 71, stk. 2, at revalideringsydelsen for personer under 30 år vil udgøre et månedligt beløb på

1. 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,

2. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,

3. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4. 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5. 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7. 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og

8. 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Det foreslås i § 71, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne, som nævnt ovenfor i forslaget til nr. 4 og 5, vil få et månedligt tillæg, der vil svare til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Når bidraget bliver forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, vil tillægget blive benyttet til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg vil pr. måned højst kunne udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).

Efter forslagets indhold vil revalideringsydelsen udgøre 18.878 kr. (2019-niveau) for personer, der er omfattet af målgrupperne i forslagets § 71, stk. 2, nr. 2-8 som nævnt ovenfor, og som har haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, jf. forslaget til § 71, stk. 4.

Det indebærer, at revalidender med en tidligere indtægt på niveau svarende til revalideringsydelsessatsen for en revalidend, der er fyldt 30 år, får en højere revalideringsydelsessats. Der tages udgangspunkt i indtægten i de 6 måneder, der ligger før måneden, hvori der træffes afgørelse om revalidering, jf. forslaget til § 73 a, stk. 1. For en nærmere afgrænsning af indtægten, henvises til bemærkningerne nedenfor til forslaget til §§ 72 og 73, jf. § 71, stk. 4.

Det foreslås i § 71, stk. 5, at for revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, vil integrationsydelsen erstatte revalideringsydelsen.

Dette indebærer, at revalidender, der ikke opfylder betingelserne om ophold og beskæftigelse her i riget for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed modtager integrationsydelse, alene kan modtage integrationsydelse under revalideringen

Videre foreslås det i § 71, stk. 6, at revalidenden vil bevare sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen. En hidtidig ydelse, som vil blive bevaret under forrevalidering, ydes efter de regler, der gælder for de enkelte ydelser.

Dette indebærer eksempelvis, at en kontanthjælpsmodtager modtager kontanthjælp under forrevalidering.

Det foreslås i § 72, stk. 1, at indtægter, for personer omfattet af forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, jf. ovenstående forslag til § 71, stk. 4, vil blive opgjort som summen af

1. arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2. ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselsloven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

3. lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås videre i § 72, stk. 2 og 3, at disse indtægter, som nævnt ovenfor, som ikke fremgår af indkomstregisteret, vil kunne medregnes, hvis de kan dokumenteres, og at udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i forslaget til § 72, stk. 1, nr. 1-3, vil kunne medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Med forslaget til § 72, stk. 4, vil kommunen kunne bevare muligheden til at kunne få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Det foreslås med forslaget til § 73, at ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt vil indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed blive opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5 indgå. Indtægterne vil blive opgjort som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der vil dække perioden for de 6 kalendermåneder, der vil ligge forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er blevet truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, vil der kunne træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

Det foreslås i § 73 a, stk. 1, at reglen om, at opgørelse af en revalidends indtægter sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, videreføres.

Det foreslås videre i § 73 a, stk. 2, at en revalidend vil have krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden vil være berettiget til revalideringsydelse på 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere måtte vise sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, vil revalideringsydelsen fremover skulle nedsættes til den sats, der følger af de almindelige regler for revalideringsydelse, jf. forslaget til § 73 a, stk. 3.

Den gældende regel om, at revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, foreslås videreført, jf. forslaget til § 73 b.

Forslaget indebærer, at revalidenden kan bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser fx på grund af sygdom eller mangel på uddannelsesplads m.v.

Reglen om ferie for revalidender foreslås ligeledes videreført med forslaget til § 73 c, stk. 1, således vil en revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i samme lov, efter forslagets indhold fortsat kunne have ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen vil kunne modtage den hidtidige ydelse. Ferien vil skulle afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det vil fortsat være en betingelse, at personen i øvrigt vil opfylde betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien vil blive afholdt. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, vil denne ferie skulle afholdes først. Den samlede ferie vil højst kunne udgøre 4 uger. En ferieperiode vil højst kunne vare 2 uger.

Svarende til de gældende regler foreslås det i § 73 c, stk. 2, at det vil være en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien vil der skulle tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien vil skulle afholdes, vil kommunen skulle træffe afgørelse herom.

Forslaget indebærer således en videreførelse af de gældende regler om ferie.

Det foreslås videre i § 73 d svarende til den gældende regel, at revalidenden vil skulle bevare revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.

Forslaget indebærer, at varighedsbegrænsningen efter forslaget til § 145 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan overskrides med fraværsperioden.

Det foreslås videre i § 73 e, at kommunen vil kunne tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet vil kunne forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.

Reglen om, at kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år, foreslås videreført med forslaget til § 73 f. Ved afgørelsen af, hvad der vil kunne betegnes som arbejdsindtægter, foreslås det, at de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive anvendt.

Forslaget indebærer, at der ved fradrag vil skulle regnes med bruttoindtægten opgjort pr. kalenderår. Ved bruttoindtægten forstås indtægten for skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsindtægter ud over 12.000 kr. opgjort pr. kalenderår vil skulle trækkes fra i revalideringsydelsen i den periode, hvor de indtjenes og eventuelt i de følgende måneders udbetaling, hvis indtægten vil komme til at overstige revalideringsydelsen.

Kommunen vil efter forslaget til § 73 g kunne nedsætte revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter vil dog kun kunne trækkes fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Forslaget indebærer, at fradraget alene vil kunne ske, indtil erstatningen sammen med revalideringsydelsen vil svare til niveauet for revalidendens hidtidige arbejdsindtægt.

Bemyndigelsesbestemmelsen om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v., foreslås ligeledes videreført med forslaget til § 73 g, stk. 2. Bemyndigelsen forudsættes at blive anvendt som hidtidigt.

Der henvises til den gældende bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.

Det foreslås endvidere, at med forslaget til § 73 h videreføres reglen om, at kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, det vil sige, at personen modtager revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Det foreslås i § 73 i svarende til den gældende regel, at kommunen kan give støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i loven i sammenlagt 6 måneder. Følgende betingelser vil herudover skulle være opfyldt:

1. personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2. revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og

3. personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Det foreslås i § 73 i, stk. 2, at støtte vil kunne ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring vil overstige 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten vil ikke kunne overstige 2.000 kr. pr. måned og vil højst kunne udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten vil blive udbetalt i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten vil første gang blive udbetalt sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten vil bortfalde, hvis forrevalideringen ophører.

Inden kommunen vil skulle give støtte, vil det skulle undersøges, om der vil kunne skaffes en rimelig, billigere bolig, jf. forslaget til § 73 i, stk.3.

Endelig foreslås en videreførelse af reglen om tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed. Efter forslaget til § 73 j, vil kommunen kunne give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. forslaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter forslagets indhold vil tilskud til forsørgelse normalt ikke kunne ydes i mere end 6 måneder. Det foreslås videre i bestemmelsens stk. 2, at behovet for tilskud til forsørgelse vil skulle fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Der er tale om den forretningsmæssige forsvarlige plan for den selvstændige virksomheds etablering, som kommunen vil skulle påse foreligger, jf. forslaget til §§ 147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre i § 73 j, stk. 3, at kommunen vil skulle følge sagen løbende i den periode, hvor der vil skulle udbetales tilskud til forsørgelse, for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat vil være opfyldt.

Forslaget indebærer, at hvis en person kommer til at have arbejde ved siden af, der ikke vil komme til at interferere med personens drift af den selvstændige virksomhed, vil indtægterne fra dette arbejde eventuelt kunne bevirke, at der ikke længere bør gives tilskud til forsørgelse efter forslaget til § 73 j, idet behovet for forsørgelse dermed vil være dækket af egne arbejdsindtægter.

Tilskuddet til forsørgelse vil være skattepligtig, og der vil ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskud til forsørgelse. Tilskud til forsørgelse vil alene kunne ydes samtidig med støtte til etablering af selvstændig virksomhed. Udmålingen vil bero på en konkret vurdering, som vil være foretaget på baggrund af behovet for støtte efter forretningsplanen i den enkelte sag. Således vil tilskud til forsørgelse ikke kunne fastsættes efter faste takster, fx svarende til den konkrete sats for revalideringsydelse eller kontanthjælp.

Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse vil skulle opgøres efter retningslinjerne for beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-regel. Efter EU´s de minimis-regel kan der ydes statsstøtte til virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virksomhed på 200.000 EUR over en tre-årig periode. Når der vil skulle ydes støtte, herunder støtte til etablering af selvstændig virksomhed som led i revalidering, må den samlede støtte ikke kunne overstige EU´s de minimis-regel. Virksomheden vil have pligt til selv at påse, at de minimis-reglen overholdes.

Der henvises til punkt 2.4.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 71

Det fremgår af den gældende § 74, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Videre følger det af den gældende § 74 a, stk. 1, i loven, at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Reglerne om visitation til fleksjob, ansættelse i fleksjob og fleksløntilskud fremgår af det gældende kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fra kapitel 13 til kapitel 20.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 72

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter §§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov.

Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangspunkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt niveau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan (ikke forrevalidering) eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen udgør 16.791 kr. (2019-niveau) pr. måned.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmodtagere. Forsørgere modtager en ydelse på niveau med kontanthjælpssatsen for forsørgere. Hvis den pågældende ikke er forsørger, modtager den pågældende ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke-forsørgere.

Det fremgår af den gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I »Min Plan« angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.

Det fremgår af den gældende § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, i samme lov, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Efter den gældende § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, nyaffattes, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ledighedsydelsen vil udgøre 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af en »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil henvisningen i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 73

Det fremgår af den gældende § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 74 a, stk. 5, i loven at ændre henvisningen til § 70 a § 117.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 74

Det fremgår af den gældende § 74 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ved vurderingen af, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, skal anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Grundlaget for vurderingen skal ifølge § 74 c, stk. 3, nr. 1, i loven, bestå af en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår endvidere af § 74 g, stk. 3, i loven, at hvis der opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen ifølge § 74 g, stk. 3, afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen, hvis der opstår tvivl om en persons rådighed, afprøve denne. Dette kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og virksomhedspraktik efter kapitel 11 i samme lov.

Det foreslås at ændre henvisningen til kapitel 10 og 11 til kapitel 11 eller 14 i § 74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 74 c, stk. 2, stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., og § 75, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 75

Det fremgår af gældende § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Under sygdom sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår reglerne om kontaktforløbet i kapitel 7.

Det foreslås at ændre § 16, stk. 2 til kapitel 7 i lovens § 74 f, stk. 4.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 76

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal bl.a. deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår gældende regler om kontaktforløbet i kapitel 7.

Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at ændre benævnelsen individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) til jobsamtaler, og at ændre § 73 a til kapitel 7.

Baggrunden for forslaget er, at med det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 7, ændres benævnelsen af alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Ændringen af henvisningen til kapitel 7 foreslås ligeledes som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 77

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1. være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2. deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3. tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

4. tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

5. deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

6. lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, som modtager ledighedsydelse, har således pligt til at møde til fx samtaler, som jobcenteret har indkaldt til. Hvis personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, og personen ikke har en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion i form af fradrag i hjælpen.

Det foreslås, at der i § 75, stk. 1, indsættes et nyt nummer efter nr. 2, hvoraf det fremgår, at en person skal overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at personen får pligt til at skulle booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelse efter anmodning vil kunne fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer, der modtager ledighedsydelse et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i fleksjob. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager ikke selv booker en samtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat og der ikke er en rimelig grund til dette, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at der foretages fradrag i personens hjælp, jf. forslaget til § 77, stk. 4.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 78

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.

Det foreslås, at der i lovens § 75, stk. 1, nr. 4, som bliver nr. 5, efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« indsættes: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«

Baggrunden for forslaget er, at det som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foreslået, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 9, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.

Der henvises til punkt 2.4.1. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 79

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal bl.a. lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er visiteret til fleksjob, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.

Det foreslås i lovens § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, at ændre »lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.

Forslaget om, at personer der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler foreslås som konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.

Endvidere vil personer i stedet for at lægge sit cv i Jobnet fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet. Der er tale om en sproglig rettelse som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bringes henvisningen i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 80

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 3, at rådighedspligten efter § 75, stk. 1, 3 og 4, ikke gælder, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 3, til stk. 1, 3 og 4, ændres til stk. 1, 4 og 5.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 81

Det fremgår af den gældende § 75, stk. 4, 1, pkt., at § 77, stk. 1, nr. 6, ikke gælder, hvis en person ikke står til rådighed i en periode, som jobcenteret vurdere, vil vare mere end en måned, fordi personen er omfattet af en af de rimelige grunde i § 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6.

Det foreslås, at henvisningen i § 75, stk. 4, til stk. 6, ændres til stk. 7.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 82

Det fremgår af gældende § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at når personen, der modtager ledighedsydelse, igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6.

Det foreslås at ændre »lægge sit cv i Jobnet« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet«, og at »og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår i § 75, stk. 4, 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.

Endvidere vil personer fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med de foreslåede ændringer i § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 83

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 2, i loven, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås, at § 77, stk. 2, affattes således, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, vil kommunen skulle foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Personer vil fremover skulle registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede bestemmelse i § 77 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 84

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Efter de gældende regler har personer, der modtager ledighedsydelse ikke pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt. Hvis en person selv har booket en jobsamtale digitalt, vil personen derfor ikke blive omfattet af en sanktion, hvis personen udebliver fra samtalen.

Med forslaget til § 75, stk. 1, nr. 3, vil en ledighedsydelsesmodtager få pligt til at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3 , i loven, ophæves. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører og dermed adgangen til sanktionering.

Samtidigt foreslås det, at der efter stk. 2 indsættes 2 nye stykker i § 77.

Det foreslås i § 77, stk. 3, at hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en samtale som nævnt i § 77, stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

I de tilfælde hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.

Dette svarer til Ankestyrelsens gældende praksis, jf. Principafgørelse A-28-08.

Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.

Det foreslås i § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen.

Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal således ikke sanktioneres.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7 eller 8, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, foretage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end de i § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage ledighedsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse A-28-08.

Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Nedsættelsen af ledighedsydelsen fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages uge. Hvis den månedlige ledighedsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende, jf. § 77, stk. 4, som bliver stk. 5.

Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. lovforslagets § 28, stk. 5.

Der henvises til punkt 2.4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 85

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af ledighedsydelsen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen i § 77, stk. 4 , ændres fra stk. 1-3 til stk. 1-4 som konsekvens af at § 77, stk. 3, foreslås ophævet med § 2, nr. 84.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 86

Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion.

Det foreslås, at henvisningen i § 77 a, stk. 1, 4 og 5, 1. pkt., til § 75, stk. 1, nr. 3, til § 75, stk. 1, nr. 4.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 87

Det fremgår af den gældende § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt., at hvis en person uden rimelig grund ikke tager imod et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, skal kommunen træffe afgørelse om en sanktion.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 77 a, stk. 3, 4 og 5, 1. pkt. , fra § 75, stk. 1, nr. 4, til § 75, stk. 1, nr. 5.

Ændringen er en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 75, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 77.

Til nr. 88

Som følge af, at revalideringskapitlet flyttes fra kapitel 6 til kapitel 6 c og § 52, der efter forslaget bliver til § 71, skal der foretages en konsekvensændring i § 109, stk. 1, nr. 10.

Det foreslås at ændre henvisningen fra § 52 til § 71 i § 109, stk. 1, nr. 10.

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 89

Det fremgår af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 109, stk. 2, i loven at ændre henvisningen fra § 127, stk. 1, nr. 3, til § 191, stk.1, nr. 3.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

Til nr. 1

I gældende § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, henvises til § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobcenterets bevilling af midlertidige fleksjob.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, fra § 70 c til § 120.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 c ændres til § 120.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 7, stk. 2, 3. pkt. og stk. 6, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 13, 1. pkt., at kommunen ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 a -13 d.

Det foreslås i § 13, 1. pkt., at »herunder form og hyppighed« udgår.

Ændringen foreslås som en konsekvens af den foreslåede ændring til § 13 b, stk. 1, om at hyppigheden af opfølgningen efter forslaget ikke vil være fastlagt ud fra visitationskategorien. Herudover indebærer forslaget en sproglig forenkling ved at foreslå, at der ikke specielt nævnes opfølgningens form, men alene henvises bl.a. til lovens § 13 b, stk. 4 og 5, hvor opfølgningens form er fastsat uændret.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I § 13 a, stk. 3, henvises til kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og opkvalificering. Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om virksomhedspraktik.

Det fremgår af § 13 a, stk. 3, at tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapitel 10 og 11til kapitel 11 og 14.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 10 og 11 ændres til kapitel 11 og 14.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede kapitler 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 7 og 9 b-12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 13 a, stk. 4, at en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat skal deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapitel 7 og 9 b-12 til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 7 og 9 b-12 ændres til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede kapitler 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 13 b, stk. 1, at i sager, hvor der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal kommunen følge op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.

Herefter skal kommunen følge op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.

Det foreslås, at § 13 b, stk. 1, affattes således, at i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5. Kommunen skal holde samtale med borgeren, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale.

Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet skal ensrettes på tværs af målgrupper.

Formålet med forslaget er at forenkle reglerne for samtaler på tværs af målgrupper. Begrundelsen for forslaget er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i arbejde. Samtidig gøres der op med proceskrav, fordi der bortset fra første samtale for nogle målgrupper ikke længere stilles præcise krav til, hvornår samtalerne skal foregå, men alene at de skal foregå løbende. Dermed bliver det i højere grad op til den enkelte sagsbehandler og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset personens behov.

Forslaget betyder, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter §12, skal have mindst 4 samtaler i løbet af de første 6 måneder regnet fra første fraværsdag og herefter samtaler efter behov. Den første samtale skal som hidtil være senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Forslaget indebærer endvidere, at vurderer kommunen, at der er behov for det, skal kommunen holde samtale med den sygemeldte. Hvis den sygemeldte ønsker det, har den sygemeldte ret til at få en samtale.

Der henvises til punkt 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der er ikke i sygedagpengeloven regler om, at sygemeldte skal udarbejde et cv som led i opfølgningen.

Det foreslås i § 13 b, stk. 6, at sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, bliver omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.

Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, vil skulle registrere cv-oplysninger som led i at understøtte jobcenterets hjælp til sygemeldte med at finde et job i takt med, at de bliver i stand til igen at arbejde. Det vil afhænge af jobcenterets konkrete vurdering, hvornår i opfølgningsforløbet, der i den enkelte sag skal registreres cv-oplysninger. Sygemeldte skal løbende opdatere cv-oplysningerne. Hvis den sygemeldte anmoder om det, skal jobcenteret yde bistand med registreringen af cv-oplysninger. Der vil ikke være ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-oplysninger.

Der henvises til punkt 2.5.3 i de almindelige bemærkninger.

Der er ikke i gældende regler i sygedagpengeloven en pligt for sygemeldte til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med sygedagpengereformen blev der givet adgang til at fastsætte regler om selvbooking for sygemeldte efter bemyndigelsen i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den bemyndigelse er der i § 17 i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 fastsat, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, efter første opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv at booke eller ombooke samtaler, jf. § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. §§ 12 og 13 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen.

Kommunen kan i særlige tilfælde fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler, eksempelvis hvis den sygemeldtes adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan gennemføres efter hensigten.

Når den sygemeldte selv har booket en samtale, sidestilles den sygemeldtes booking med en indkaldelse til samtale fra kommunen, og orienteringen på Jobnet til den sygemeldte om konsekvenserne ved at undlade at medvirke ved samtalen, sidestilles med en skriftlig orientering modtaget fra kommunen, jf. § 21, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i § 13 b, stk. 7, at sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv digitalt skal booke samtaler, jf. § 13 b, stk. 1. I tilfælde af, at den sygemeldte undlader at selvbooke, indkalder jobcenteret den sygemeldte til samtale. Undladelsen har ingen ydelsesmæssige konsekvenser.

Forslaget betyder, at længerevarende sygemeldte får en pligt til selv at booke samtaler efter den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge. Hvis den sygemeldte ikke selv booker samtale, vil jobcenteret skulle indkalde den sygemeldte til samtale. Den sygemeldtes undladelse af selv at booke en samtale får ingen ydelsesmæssige konsekvenser.

Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have svært ved at finde ud af at selvbooke.

Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere i § 13 b, stk. 8, at kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.

Det betyder, at kommunen ud fra en konkret vurdering, vil have mulighed for at fravige kravet om, at den sygemeldte selv skal booke samtaler digitalt for eksempel, hvis helbredsforholdene bevirker, at den sygemeldte ikke selv vil være i stand til at booke samtaler, eller hvis den sygemeldte booker mange samtaler ud over det aftalte.

Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter gældende § 13 c, stk. 2, skal kommunen ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Det foreslås, at der i § 13 c, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes at kommunens aftale med den sygemeldte skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det skal være obligatorisk for alle at få »Min Plan« som led i at understøtte den sygemeldtes aktive deltagelse i egen sag.

Planen skal være nem og overskuelig for den sygemeldte, som umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et samlet overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som den sygemeldte har aftalt sammen med sagsbehandleren.

Den foreslåede ændring betyder, at det bliver præciseret, at den sygemeldte skal kunne se sine aftaler, beskæftigelsesmål og indsats i »Min Plan« ligesom andre personer, der får en indsats i jobcenteret.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 13 c, stk. 5, 1. pkt., henvises til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 10 om vejledning og opkvalificering foreslås flyttet til kapitel 14.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13 c, stk. 5, 1. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter de gældende § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, henvises til kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 9 b- 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 9 b-12 foreslås flyttet til kapitel 11, 12, 14 og 26.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 13 d, stk. 3, 3. pkt., henvises til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge, ændres til § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om rehabiliteringsplanens forberedende del foreslås placeret i § 43 og § 44, stk. 1 og 2.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 13 d, stk. 5, 2. pkt., henvises til § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge ændres til § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i § 30 b, stk. 2, foreslås flyttet til § 46, stk. 1.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende § 14 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visitation og revisitation efter sygedagpengelovens § 12. Der er i dag ikke fastsat nærmere regler efter denne bestemmelse.

I gældende lovgivning er der ikke regler om, at sygemeldte har pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med reformen af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at fastsætte regler om selvbooking. Det er i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager fastsat, at sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, efter første opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv at booke samtaler. Der er endvidere fastsat regler om, at kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler.

Det foreslås, at der i § 14 efter »jf. § 12« indsættes: », og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8«.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for sygedagpengemodtagere.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om selvbooking af samtaler, og således at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at jobcenteret kan fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at booke jobsamtaler, fordi den sygemeldte har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af opfølgningssamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende § 15, stk. 7, nr. 2, henvises til kapitel 9 b – 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge til kapitel 9 b-11 ændres til kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 9 b-11 ændres til kapitel 11, 14 og 26.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede kapitler 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det foreslås, at overskriften ”Andre aktører i opfølgningsindsatsen” før § 19 ophæves. Forslaget er en konsekvens af, at de gældende regler i §§ 19 og 20 om andre aktører som led i forenkling af lovgivningen foreslås flyttet til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter gældende § 19 kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.

Efter gældende § 20 videregiver kommunen oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.

For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning foreslås det, at bestemmelserne om inddragelse af anden aktør flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår. Samtidig foreslås det at flytte bestemmelserne om anden aktør fra lov om sygedagpenge til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og dermed samle bestemmelserne om anden aktør i denne lov som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningens bestemmelser om anden aktør.

Det foreslås at ophæve § 19 som led i, at de gældende regler om kommunens adgang til at overlade opgaver til anden aktør flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås endvidere som led i forenkling af lovgivningen at ophæve de gældende regler i lov om sygedagpenge § 20. Reglen erstattes af den tilsvarende gældende regel i § 41 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Baggrunden for forslaget er forenkling og samling af beskæftigelseslovens regler om anden aktør. Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

I § 21, stk. 1, nr. 1, henvises til § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 1, fra § 30 a til § 44.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 30 a ændres til §§ 43 og 44.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med de foreslåede regler i §§ 43 og 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, og § 27, stk. 3, henvises til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobafklaringsforløb.

Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelserne fra kapitel 12 b til kapitel 18.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 12 b foreslås flyttet til kapitel 18.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 fra kapitel 13 til kapitel 20.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 13 er flyttet til kapitel 20.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

I § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g ændres til § 126.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

I § 51, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en erhvervsuddannelse til ledige personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 51, stk. 2, fra § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 96.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 33 a ændres til § 96.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

I gældende lovgivning er der ikke regler om, at sygemeldte har pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med reformen af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at fastsætte regler om selvbooking. Det er i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager fastsat, at sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, efter første opfølgningssamtale har mulighed for digitalt på Jobnet selv at booke samtaler. Der er endvidere fastsat regler om, at kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler.

Det fremgår af aftalen om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for sygedagpengemodtagere.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger.

I det omfang kommunerne ønsker at stille supplerende kanaler til rådighed for selvbooking, fx via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere, vil der kunne fastsættes regler, der muliggør dette.

Virkningen af forslaget er, at beskæftigelsesministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om at selvbooking af opfølgningssamtaler skal se via Jobnet.

Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

I § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 71 b, stk. 1, nr. 8 , fra § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 123.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 f foreslås flyttet til §§ 123-124.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regeler i §§ 123-124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om seniorjob skal ansættelsen i seniorjob ophøre, hvis personen afslår et rimeligt ordinært arbejde, som personen er henvist til af jobcenteret efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 11, stk. 2, nr. 3, på baggrund af det samtidigt fremsatte forslag til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen foreslås således som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at indholdet i bestemmelsen videreføres således, at ansættelse i seniorjob skal ophøre, hvis personen afslår et rimeligt ordinært arbejde, som personen er henvist til af jobcenteret.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

I § 27, stk. 1, nr. 6, henvises til § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om midlertidige fleksjob.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 6 , fra »§ 70 c« til: »120«.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 c foreslås videreført som § 120.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 6, i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I § 28, stk. 3, og i § 49 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 28, stk. 3, og i § 49 b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g foreslås videreført som § 126.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 28, stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I gældende § 34 henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 34 fra kapitel 13 til kapitel 20.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 13 foreslås videreført som kapitel 20.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 34 i barselsloven i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I gældende § 36, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en erhvervsuddannelse til ledige personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 36, stk. 2, fra § 33 a til § 96.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglen i § 33 a foreslås flyttet til § 96.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36, stk. 2, i overensstemmelse med den foreslåede § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I gældende § 49 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 49 b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 f til §§ 123 og 124.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 f foreslås videreført som §§ 123 og 124.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 49 b, stk. 1, nr. 8, i overensstemmelse med de foreslåede §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det gældende kapitel 3 har overskriften Personlig assistance til handicappede i erhverv.

Efter gældende ret indeholder kapitel 3 udelukkende regler om personlig assistance til handicappede i erhverv.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 bliver Personlig assistance.

Det skyldes, at målgruppen i forslaget til § 4 a ikke er begrænset til personer med handicap i erhverv.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 6, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Der henvises endvidere til punkt 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

Efter den gældende § 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan personlig assistance ydes under

1. beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2. beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4. deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5. beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Det fremgår endvidere af gældende § 5, stk. 2, at ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold.

Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan jobcenteret til de i § 4 nævnte personer yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og ledige, der henholdsvis deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Det fremgår af den gældende § 76, stk. 4, at til revalidender, personer i ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til personlig assistance.

Efter den gældende § 77, stk. 3, i samme lov, er det en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a, før overskriften før § 5, hvoraf det fremgår, at der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Virkningen af forslaget er, at indholdet af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det vil sige, at målgruppen for bestemmelsen er personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om personen opfylder betingelserne.

Ved vurderingen af om assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering, skal kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen kan gennemføre tilbuddet uden den personlige assistance.

Ved vurderingen af om assistancen er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal det bl.a. indgå, at det er graden af den nedsatte funktionsevne og ikke en lægelig diagnose, der er afgørende for, hvorvidt man er berettiget til personlig assistance.

For at den personlige assistance er nødvendig, skal der ikke kun være tale om at personen har en nedsat funktionsevne, men også at funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan deltage i tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.

Som et eksempel på personlig assistance kan nævnes, at personen har en diagnose, der gør, at personen ikke kan gennemføre et tilbud om vejledning og opkvalificering uden at personen får hjælp til at strukturere opgaverne i forbindelse med tilbuddet.

Forslaget flytter og viderefører de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om personlig assistance. Forslaget ændrer ikke indholdsmæssigt på muligheden. Det betyder, at med forslaget kan personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender få personlig assistance på samme vilkår som efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 76, stk. 4.

Til nr. 3

Efter gældende § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan personlig assistance ydes under beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »efter«: »kapitel 5 eller efter«.

Med det foreslåede ændres bestemmelsen således, at personlig assistance kan ydes under beskæftigelse i job med løntilskud efter kapitel 5 eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dermed vil der kunne ydes personlig assistance under ansættelse i løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne om løntilskud for nyuddannede personer med handicap fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicap i erhverv m.v.

Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.

Der henvises til punkt 2.6.1.2. i de almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 8.

Til nr. 4

Efter den gældende § 6, stk. 4, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsætter ministeren nærmere regler om tilskuddets størrelse.

Det foreslås, at det præciseres, at det er beskæftigelsesministeren, der fastsætter nærmere regler om tilskuddets størrelse, og som følge heraf foreslås, at ministeren ændres til beskæftigelsesministeren.

Det foreslåede er alene en sproglig præcisering af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Efter gældende § 11 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at jobcenteret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at § 11, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes stk. 2 , hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.

Bemyndigelsen i bestemmelsen flyttes dermed til et selvstændigt stykke, og det kommer til at fremgå, at det er beskæftigelsesministeren, der kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.

Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke lønandele m.v. tilskuddet dækker, tilskuddets størrelse, hvad tilskuddet dækker ud over løn, og hvordan tilskuddet udbetales.

Det foreslåede medvirker til at skabe ensartede bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter det er beskæftigelsesministeren, der fastsætter nærmere regler.

Til nr. 6

Efter den gældende § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

Efter den gældende § 14 kan jobcenteret til de i § 4 nævnte personer yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til

1. beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og

2. ledige

– der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

– på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

1. personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at § 14, nr. 2, litra a, affattes således, at der kan ydes støtte til ledige, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov, eller.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 14, nr. 2, litra a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 14, nr. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan der ydes støtte til personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 14, nr. 3, ændres, til § 15 d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 14, nr. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for nyuddannede personer med handicap fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicap i erhverv m.v.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. og 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 14 a, stk. 5, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fremgår det, at Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler.

Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, der i loven bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, og som følge heraf foreslås, at Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen ændres til beskæftigelsesministeren.

Det foreslåede medvirker til at skabe ensartede bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter det er beskæftigelsesministeren, der fastsætter nærmere regler.

Til nr. 9

Det gældende kapitel 5 om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indeholder § 15, og kapitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som tidligere indeholdt regler om arbejdsredskaber, værktøj, arbejdspladsindretning m.v., er ophævet.

Det foreslås, at kapitel 5 ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt kapitel 5, 5 a og 6. Det foreslås således, at der i kapitel 5 med overskriften Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap, fastsættes regler om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap, mens kapitel 5 a med overskriften Opkvalificering i forbindelse med ansættelse, anvendes til at fastætte regler om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og kapitel 6 med overskriften Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendes til at fastsætte regler om hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås at flytte målgruppen, som i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vedrører personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. Forslaget er endvidere en konsekvens af aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet.

Der henvises til punkt 2.6.1. og 2.6.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan nyuddannede personer med handicap få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i § 51 og § 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, er omfattet af loven.

Efter gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14, få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Efter gældende § 52, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives tilbud om ansættelse med løntilskud med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.

Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den barriere, som personer med handicap kan have i forbindelse med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads. Det er ikke en betingelse, at tilbuddet om ansættelse med løntilskud er inden for et ansættelsesområde, som uddannelsen kvalificerer til. Det er jobcenteret, der vurderer, hvorvidt en person skal have tilbud om ansættelse med løntilskud efter bestemmelsen.

Det betyder, at en person, der fx er dagpengemodtager efter endt uddannelse, vil kunne have mulighed for at påbegynde et tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap i hele den 2-årige dagpengeperiode. En sådan person er ikke begrænset af udløb af dagpengeperioden.

Denne målgruppe kan efter forslaget få tilbud om ansættelse med løntilskud efter de regler, der gælder i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af reglerne for tilbud om løntilskud i § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at det vil være formålet med at give tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap, at de dermed opnår noget erhvervserfaring og derigennem en bedre mulighed for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 52, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.6.2.1. i de almindelige bemærkninger om løntilskud for nyuddannede personer med handicap.

Efter gældende § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal spørgsmålet om ansættelse med løntilskud have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte forud for ansættelsen.

Efter gældende § 61, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats påses betingelsen om merbeskæftigelse af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Efter gældende § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.

Det fremgår af gældende § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Med hjemmel i bestemmelsen er der på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om løntilskud herunder om merbeskæftigelseskravet i forhold til tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap. For denne målgruppe skal ansættelse med løntilskud enten udgøre en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse.

Det foreslås i § 15 a, at §§ 77-79 om forholdstalskrav, drøftelse af ansættelse og merbeskæftigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter § 15.

Det foreslåede vil betyde, at de regler, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som gælder for at påse, om merbeskæftigelseskravet og forholdstalskravet er overholdt, og de regler, der er fastsat for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere eller med hjemmel i samme lov, også finder anvendelse for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap. Det omfatter bl.a. regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af kravet om nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren, hvordan uenighed afgøres på private ansættelsesområder, regler om krav til indhold af arbejdsgiverens tilbud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virksomheder, udbetaling af løntilskud og udbetalingsgrundlag m.v.

Dermed videreføres, at det er de samme regler, der gælder for personer, der ansættes med løntilskud efter den foreslåede bestemmelse, som gælder for personer, der ansættes med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis der fx uberettiget er udbetalt løntilskud til en virksomhed for en person med handicap, vil de med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsatte regler finde anvendelse, herunder i forhold til, om der kan ske tilbagebetaling i den konkrete situation.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende §§ 60-62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i §§ 77-70 i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Derudover er det en indholdsmæssig videreførelse af den gældende bemyndigelse i § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler herunder om nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og som i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås videreført i forslaget til §§ 80 og 182.

For nyuddannede personer med handicap betyder videreførelsen, at ansættelse med løntilskud enten skal udgøre en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse.

Der henvises til specielle bemærkninger til §§ 77-79, 81 og 182 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af gældende § 58 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Det fremgår af gældende § 59 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Det fremgår af gældende § 53, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og 14.

Det fremgår af gældende § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ved ansættelse efter dette kapitel udbetales et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet pr. time kan udgøre (pr. 1. januar 2015): 1) 26,54 kr., 2) 46,48 kr., 3) 74,05 kr., 4) 107,55 kr. eller 5) 143,14 kr.

Det foreslås, at overskriften til den foreslåede § 15 b er Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud.

Det foreslås i § 15 b, stk. 1, at ved tilbud efter § 15, skal løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af personer i målgruppen være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.

Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn- og øvrige arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn- og arbejdsvilkår svare til, hvad der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde.

Der er ikke forskel på ansættelse hos private og offentlige arbejdsgivere. Der er således ikke noget til hinder for, at en nyuddannet person med handicap kan få tilbud om ansættelse op til fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos en offentlig arbejdsgiver med fuld løn, hvis handicappet tillader det.

Virkningen er, at en person, der ansættes med løntilskud i en periode, indgår på arbejdspladsen på lige vilkår med øvrige ansatte, når der ses bort fra, at arbejdsgiveren modtager et tilskud til lønnen.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 58 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i forslaget til § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der ansættes med løntilskud i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Det betyder, at fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, lov om forbud mod forskelsbehandling, ligelønslov m.v. finder anvendelse. Derudover gælder samme regler herunder overenskomstmæssige regler for graviditet for personer ansat med løntilskud som for ordinært ansatte.

Virkningen er, at en person, der ansættes med løntilskud i en periode, ikke kan stilles ringere end de øvrige ansatte på arbejdspladsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 59 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i forslaget til § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 3, at tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Nyuddannede personer med handicap kan således ved etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne om tilbud om løntilskud for nyuddannede personer med handicap samtidig være en målgruppe efter en anden bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen efter bestemmelserne om ansættelse med løntilskud i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der var dagpengemodtager ved afgivelse af tilbuddet, betyder det ikke noget i forhold til dagpengeperioden. Det vil sige, at tilbuddet kan række ud over perioden med ret til dagpenge. Der er således ikke krav om, at der er dagpengeret under hele tilbuddets varighed. Omvendt vil et tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til en person, der er indplaceret i en dagpengeperiode, forbruge af retten til dagpenge.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 53, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til målgruppen for tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.

Om forbrug af retten til dagpenge under deltagelse i tilbud henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 5.

Det foreslås i stk. 4, at løntilskuddet til personer i målgruppen pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere højst kan udgøre (2019-niveau):

1. 28,56 kr., 2) 50,01 kr., 3) 79,68 kr., 4) 115,73 kr. eller 5) 154,02 kr.

Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.

Det betyder, at der ved tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap kan ydes tilskud med den høje sats på 154,02 kr. (pr. 1. januar 2019) til både offentlige og private arbejdsgivere. Tilskuddet kan ikke overstige den samlede timeløn, som personen modtager.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i forslaget til § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.12.1.7. i de almindelige bemærkninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 5, at udbetaling af tilskud ikke må være konkurrenceforvridende.

Baggrunden for forslaget er, at løntilskudsansættelser ikke må forvride konkurrencen på markedet.

En række regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har som formål at modvirke konkurrenceforvridning. Det gælder bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættelse, kravene om merbeskæftigelse og om et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af løntilskudsansatte og personer i virksomhedspraktik herunder nytteindsats samt regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i det samtidigt fremsatte lovforslag til § 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvortil der henvises.

Der henvises til punkt 2.12.1.8. i de almindelige bemærkninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 6, at satsen efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 127, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås videreført i forslaget til § 189 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvortil der henvises.

Der henvises til punkt 2.12.1.7. i de almindelige bemærkninger i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende § 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter denne lov, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.

Efter gældende § 85 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.

Efter gældende § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde, hvor en person skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen.

Efter gældende § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel 10-12.

Efter gældende § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11 og 12, jf. dog § 94.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12, jf. dog § 94.

Det foreslås i § 15 c, stk. 1, at personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.

Det foreslåede betyder, at der vil være krav om at have søgbare cv-oplysninger for en person, der er i ansættelse med løntilskud. Formålet hermed er, at jobcenteret og arbejdsgivere skal kunne udsøge personen til relevante stillinger.

Der henvises til punkt 2.6.2.1 i de almindelige bemærkninger om målgruppe m.v. for cv-oplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at har en person en plan efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.

Det betyder, at personer, der får tilbud efter § 15 om ansættelse med løntilskud, skal have en »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, hvoraf tilbuddet fremgår. »Min Plan« er en oversigt over de aftaler, aktiviteter og øvrig indsats, som den enkelte person skal deltage i. Det er således ikke i »Min Plan«, at tilbud efter § 15 afgives, idet »Min Plan« ikke opfylder kravene til en afgørelse, men alene fungerer som et overblik. Jobcenteret skal udarbejde »Min Plan« senest samtidig med tilbuddet, og den skal gøres tilgængelig digitalt på Jobnet for personen.

Det foreslås i stk. 3, at tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at en person, der fx modtager dagpenge og får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap efter § 15, stk. 1, og som ikke forud herfor har fået et ret og pligt tilbud, ikke skal have et ret og pligt tilbud, hvis vedkommende efter løntilskudsansættelsen tilmelder sig jobcenteret på ny for at modtage dagpenge. Det skyldes, at personen i medfør af den foreslåede bestemmelse allerede har fået et tilbud om ret og pligt. Dermed videreføres de gældende regler om, hvordan tilbud om ansættelse med løntilskud tæller i forhold til ret og pligt tilbud.

Det betyder også, at en person, der fx får supplerende dagpenge samtidig med ansættelse på nedsat tid med løntilskud for nyuddannede med handicap, ikke oveni skal have et ret og pligt tilbud.

Der henvises til punkt 2.6.2.2. i de almindelige bemærkninger om den foreslåede ordning om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.

Efter de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., er der ikke fastsat regler om et kapitel 5 a.

Det foreslås, at der fastsættes regler om et kapitel 5 a med overskriften Opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Efter den gældende § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.

Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.

Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, nr. 6, jf. § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Der er ingen krav til forudgående ledighed for disse personer.

Det foreslås i § 15 d, at jobcenteret kan give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter den foreslåede § 15.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.

Virkningen af forslaget er, at jobcenteret i overensstemmelse med de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 99 kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Ændringen skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny, og hvor den gældende målgruppe i § 2, nr. 8, foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Formålet med tilskud til opkvalificering er at øge mulighederne for, at målgruppen kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse.

Udgifterne kan vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.

Der henvises til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærkninger.

Af den gældende § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter ved opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.

Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i § 15 e, stk. 1, at det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.

Det er dermed en forudsætning, at der skal være tale om opkvalificering af mere generel karakter, men som ydes i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.

Det vil fx sige, at opkvalificeringen efter bestemmelsen ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 2, at tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud til en konkret opkvalificering, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgifterne.

Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter.

Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannelsessted.

Forslaget betyder, at reglerne i § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. for så vidt angår målgruppen.

Forslaget medfører, at reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse samles på lovniveau.

Ændringen skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny, og hvor den gældende målgruppe i § 2, nr. 8, foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der henvises til punkt 2.6.3. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der ikke fastsat regler om et kapitel 6.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 6 med overskriften Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne herfor.

Efter den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance. Bestemmelsen indebærer, at der fx kan ydes sekretærbistand til blinde og svagtseende, tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til personer med fysisk handicap.

Efter den gældende § 77, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter den gældende § 77, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., til en ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats eller løntilskudsansættelse.

Efter gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat regler om, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.

Der kan således fx ikke gives hjælp til kontorinventar og arbejdspladsindretning, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen.

Derudover har beskæftigelsesministeren fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Det foreslås i § 15 f, stk. 1 , at til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud efter § 15 (det vil sige om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicapløntilskud) eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (det vil sige tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering), kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.

Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov og som deltager i enten tilbud om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicapløntilskud eller tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.

Bestemmelsen indebærer, at der ligesom i gældende ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter denne lov.

Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter lov om social service § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.

Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2 , at det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Som eksempel på udgifter, der er en afgørende følge af personens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, kan fx nævnes it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage, it-understøtning til blinde eller specialværktøjer.

Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at afholde.

Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.

Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden, og kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.

Virkningen af forslaget er, at lovteksten justeres således, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.

Det er hensigten, at arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Undervisningsmaterialer vil typisk blive givet i forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsesprogram, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.

Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage og specielle ordbøger.

Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person med handicap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme igennem døren.

Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærkninger om hjælpemidler til personer med handicap.

Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne herfor.

Efter den gældende § 76, stk. 3, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til revalidender og til personer, der deltager i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. Det samme gælder sygedagpengemodtagere, som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. gældende kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 15 g, at til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, og som jf. kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne.

Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov og som er i jobafklarings- eller ressourceforløb samt personer i revalidering. Målgruppen omfatter ligeledes personer i forrevalidering, der modtager sygedagpenge.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om personen opfylder betingelserne.

For at støtten kan gives, skal der være tale om, at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen eller er nødvendigt for at gennemføre specielle funktioner.

Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og opkvalificering, skal kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen kan gennemføre tilbuddet uden støtten.

Ved vurderingen af om det er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgår bl.a. graden af den nedsatte funktionsevne.

For at støtten er nødvendig, skal der ikke alene være tale om at personen har en nedsat funktionsevne, men også at funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan deltage i tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.

Det betyder bl.a., at personer i målgruppen kan få dækket udgifter til dobbelthusførelse, udgifter til børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under deltagelse i tilbud. Fx vil personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for at få dækket udgifter til dobbelt husførelse.

Forslaget er en videreførelse af indholdet af gældende § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med sproglige justeringer.

Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærkninger om hjælpemidler til personer med handicap.

Efter den gældende § 76, stk. 2, 2. pkt. kan hjælpemidler i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Efter den gældende § 77, stk. 4, kan tilskud til hjælpemidler gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Med hjemmel i den gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.

Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Det foreslås i § 15 h, stk. 1, at det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.

Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.

Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås samlet på lovniveau.

Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08.

Det foreslås i stk. 2, at tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i loven.

Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.

Det foreslås i stk. 3, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos personen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyanskaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.

Det er en forudsætning, at for en person, der flytter bopæl til en anden kommune, men fx beholder sin løntilskudsansættelse, vil det kunne aftales med fraflytterkommunen, at personen bibeholder det hjælpemiddel, som fraflytterkommunen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibeholdes.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler.

Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærkninger om hjælpemidler til personer med handicap.

Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne herfor.

Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Af den gældende § 100, stk. 3, fremgår det, at hjælpemidler i stedet for tilskud kan gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Med hjemmel i den gældende § 100, stk. 4, har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.

Det foreslås i § 15 i, stk. 1, at jobcenteret for at fremme, at personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.

Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at opnå eller bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Der vil således kunne gives tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af fx læse og skriveteknologi, specialværktøj, særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11. Forslaget er en videreførelse af gældende ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i loven.

Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.

Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.

Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at afholde.

Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.

Forslaget betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08.

Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til personen. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.

Virkningen af forslaget er, at det justeres således at det fremgår af lovteksten, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det at virksomheden er part i sagen.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergonomisk stol, talesyntese, læseprogrammer, ordbank og ordbøger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.

Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person med handicap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme igennem døren.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud til en konkret udgift, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgiften.

Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter.

Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en faktura eller kvittering.

Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i loven.

Det foreslås i stk. 5, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos personen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyanskaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.

Det forudsættes, at for en person, der flytter bopæl til en anden kommune, men fx beholder ansættelse i den samme virksomhed, vil det kunne aftales med fraflytter-kommunen, at personen beholder det hjælpemiddel, som fraflytterkommunen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibeholdes.

Det foreslås i stk. 6, at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan dermed gives uanset om personen har en høj indtægt eller om personen har en større opsparing.

Forslaget er en overflytning af gældende ret i § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer med handicap til lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06, at en folkepensionist efter de gældende regler ikke er omfattet af muligheden for at få tilskud til udgifter til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes, at folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget medfører en ændring af dette, således at personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, men er i ordinær ansættelse, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.

Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærkninger om hjælpemidler til personer med handicap.

Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen opfylder betingelserne herfor.

Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Det foreslås i § 15 j, stk. 1, at jobcenteret kan give en person, der er omfattet af § 2, og som er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og hjælpemidlet kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.

Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.

Det vil sige, at der ikke i disse tilfælde kan bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget er en videreførelse af den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med undtagelse af muligheden for at bevilge korte kurser. For muligheden for at bevilge korte kurser til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob henvises til forslaget til § 162 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler både efter § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter § 15 j.

Bestemmelsen medfører, at der ikke kan bevilges tilskud til hjælpemidler til at fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivningen er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der er beskadiget ved en arbejdsskade.

Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive bevilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemidlet efter § 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Dette gøres for målgruppen for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.

Virkningen af forslaget er, at der justeres i lovteksten i forhold til gældende ret, således at det fremgår, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.

Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, ergonomisk stol, læseprogrammer, og specialsæde og automatgear til traktor og varebil.

Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person med handicap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en person i kørestol kan komme igennem døren.

Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan dermed gives uanset om personen har en høj indtægt eller om personen har en større opsparing.

Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige justeringer en videreførelse af gældende § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.

Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation samles i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der henvises til punkt 2.6.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende §§ 74, 76, 77 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret bevilge hjælpemidler til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse og hjælpemidler til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob. Hjælpemidler kan bestå af arbejdspladsindretninger, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.

Der er ikke i de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat nærmere regler om jobcenterets frist for sagsbehandling af sager om ansøgning om hjælpemidler.

Der er heller ikke i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller dens forarbejder givet anvisninger på, hvor korte eller hvor lange sagsbehandlingsfristerne kan være.

Det er derfor inden for de gældende regler myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Det betyder fx, at det på Beskæftigelsesministeriets område er kommunalbestyrelsen, herunder jobcenteret, der fastsætter sagsbehandlingsfristerne.

Det foreslås i § 16, at jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.

Virkningen af forslaget er, at jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv senest fire uger efter, at personen med handicap har ansøgt om hjælpemidlet.

I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel inden for beskæftigelsesområdet, og personen søger om, at hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller andet hjælpemiddel, skal jobcenteret inden 4 uger fra ansøgningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan udskiftes.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden indtil afgørelsen er truffet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer som led i smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse på Børne- og Socialministeriets område, Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at hjælpemidler til personer med handicap flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Der henvises til punkt 2.6.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Den gældende overskrift til kapitel 6 a er Administration, oplysningspligt og tilbagebetaling.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 a affattes således, at den hedder Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling, digital kommunikation, andre aktører og underretning.

Ændringen foreslås som følge af, at der indsættes nye bestemmelser om henholdsvis:

– Digital kommunikation, se lovforslagets § 6, nr. 11, med tilhørende bemærkninger.

– Andre aktører, se lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhørende bemærkninger.

– Underretning, se lovforslagets § 6, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

Ændringen er en konsekvens af, at indholdet af kapitlet foreslås udvidet til også at omfatte regler om digital kommunikation, andre aktører og underretning.

Der henvises i øvrigt til de ovennævnte specielle bemærkninger.

Til nr. 11

Der er i de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assistance eller ved anmodning om udbetaling af tilskud.

Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der bemyndigelse i den gældende § 10 b fastsat regler om digital kommunikation, herunder pligt til digital kommunikation, ved ansøgning om oprettelse af tilbuddet og ved anmodning om udbetaling af tilskud i forbindelse med tilbuddet. Reglerne fremgår i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 102 og 156.

Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansøger mange af landets virksomheder allerede i dag om virksomhedsrettede tilbud m.v. (ansættelse med løntilskud, tilskud til voksenlærlinge og virksomhedspraktik). Det fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge gennem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig assistance.

VITAS anvendes i dag som obligatorisk digital ansøgningsløsning, når arbejdsgivere søger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser (voksenlærlingepladser).

Den fælles, kommunale løsning NemRefusion anvendes i dag som en obligatorisk digital indberetningsløsning i forbindelse med virksomheders anmodning om refusion af sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven og tilskud til ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Udmøntningen af denne del af aftalen sker i nærværende lovforslag for så vidt angår personlig assistance og tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og hjælpemidler.

Efter gældende § 16 a, stk. 3, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om administrationen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.

Det foreslås, at den gældende stk. 3 ophæves, og i stedet indsættes i stk. 3, at regler udstedt i medfør af §§ 184 – 188 om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse ved ansøgning om personlig assistance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d, ved ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbetaling af tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler og ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud.

Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i første omgang anvendes til at fastsætte regler om, at det er obligatorisk at anvende VITAS ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud og at anvende NemRefusion ved anmodning om udbetaling af tilskud ved ansættelse med løntilskud. Dette vil være tale om en videreførelse af gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De foreslåede bemyndigelser agtes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at den nuværende manuelle proces mellem personen, der ansøger om personlig assistance eller anmoder om udbetaling af tilskud til personlig assistance og kommunen, afløses af en obligatorisk digital proces, når der er udviklet en digital løsning, der understøtter dette.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at ansøgning om tilskud til opkvalificering ved ansættelse og ansøgning om hjælpemidler og om udbetaling af tilskud hertil skal ske digitalt.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer. Personer og juridiske personer vil fx kunne fritages for obligatorisk anvendelse, hvis de bor i et område uden internetdækning eller har en funktionsnedsættelse, der vanskeliggør eller umuliggør brug af digitale selvbetjeningsløsninger.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer. Denne del af bemyndigelsen vil fx kunne anvendes til at fastsætte regler om, at den digitale indberetningsløsning i forhold til ansøgning om personlig assistance skal være baseret på VITAS og i forhold til anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance skal være baseret på NemRefusion, således at arbejdsgiverne m.fl. ikke på anden vis end via NemRefusion vil kunne anmode om udbetaling af tilskud til personlig assistance.

Den foreslåede bemyndigelse kan endvidere anvendes til at fastsætte regler for digital kommunikation i forbindelse med jobcenterets fremsendelse af afgørelser og andre dokumenter eller beskeder herunder om, at det kan ske uden underskrift. Dette gælder, hvad enten der er tale om et papirbrev, digital fremsendelse eller en ren digital meddelelse.

Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav herunder personlig underskrift, også tilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bag kravet herom.

Den foreslåede bestemmelse vil yderligere finde anvendelse både på dokumenter, som sendes som et papirbrev, ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, hvorefter den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, det vil sige til modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til en person, er personen adressat for meddelelsen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, fx fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen, frister for ansøgning om personlig assistance eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.

For så vidt angår personer vil digitale meddelelser blive sendt til personen i den anvendte selvbetjeningsløsning eller til Offentlig Digital Post. Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for personen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågældende dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme personen til skade, at en digital meddelelse m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Der henvises i øvrigt til punkt 1.1.3 og 2.4 i de almindelige bemærkninger samt til §§ 184 – 188 med tilhørende bemærkninger i det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, udbetaling af tilskud, refusion til arbejdsgiveren, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud efter denne lov og fastsætter herunder regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud.

§ 16 a, stk. 3, er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v., herunder om udbetaling af tilskud.

Da bemyndigelsen i den gældende § 16 a, stk. 3, omfatter nærmere regler om administrationen, udbetaling af tilskuddet, udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v., vil forslaget til bemyndigelsesbestemmelse kunne betyde en udvidelse, fordi det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler også omfatter tilsyn. Udvidelsen af bemyndigelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesministeren skal være i stand til hurtigt at kunne reagere forebyggende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigtsmæssig anvendelse af lovens bestemmelser, herunder hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet.

Derudover vil forslaget til bemyndigelsesbestemmelse også kunne medføre endnu en udvidelse af bemyndigelsen, idet det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud. Regler om frister vil kunne medvirke til en bedre samtidighed mellem at en aktivitet finder sted og udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiveren eller en selvstændigt erhvervsdrivende sker, hvilket også vil kunne betyde, at både kommuner og staten løbende vil have en bedre viden om afholdte udgifter til tilskud efter loven.

Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse for målgrupperne omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.6.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter gældende § 16 b, stk. 2, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der en pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når en person med handicap, en virksomhed eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud.

Det foreslås, at bestemmelsen præciseres således, at det fremgår af bestemmelsen, at der er tale om tilskud til ordningerne efter denne lov, således at bestemmelsen ikke kan opfattes som om, at den kun gælder for ordningen med personlig assistance. Med tilføjelsen om, at det gælder for ordningerne efter denne lov, er de øvrige ordninger, det vil sige hjælpemidler, opkvalificering i forbindelse med ansættelse og tilbud om ansættelse med løntilskud også omfattet af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengemodtagere. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

Efter den gældende § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

Indholdet i de gældende §§ 104 og 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås videreført i §§ 182-184 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger om personer, der deltager i tilbud efter § 15 eller opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som ved påbegyndelsen af henholdsvis tilbuddet eller opkvalificeringen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at jobcenteret for dagpengemodtagere skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring, og arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration.

Disse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om underretninger mellem jobcenter og arbejdsløshedskasse finder også anvendelse, når en nyuddannet person med handicap får tilbud om ansættelse med løntilskud efter den foreslåede § 15 eller om opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter det foreslåede kapitel 6.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter gældende § 17 a, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås indsat i § 17 a som et nyt stk. 1, at klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget betyder, at klage over afgørelser om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender, samt klage over løntilskud til nyuddannede personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og hjælpemidler kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel klager over indholdet i en afgørelse som klager over den måde, en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættelse af regler for sagsbehandling fastsat i bl.a. forvaltningsloven.

For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er det en betingelse, at der er tale om en klage over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages over kommunens faktiske forvaltningsudøvelse.

Det betyder fx, at klage over afgørelser om personlig assistance kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Det vil sige, at personen, der tildeles personlig assistance, kan klage over bevillingen, og at fx virksomheden vil kunne klage over selve tilskuddet.

Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter denne lov eller tilsidesættelse af regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller lignende, skal klagen som følge af det almindelige over/underordnelsesforhold indbringes for de overordnede administrativt ansvarlige. Som udgangspunkt har borgmesteren den øverste daglige ledelse af kommunens administration. En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgmesteren i kommunen. I kommuner med magistratsstyre indgives klagen til rådmanden.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der indsættes bestemmelser om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i forslaget til § 6, nr. 2, som vedrører § 4 a i kapitel 3, ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og reglerne om hjælpemidler i forslaget til § 6, nr. 8, som vedrører kapitel 5, 5 a og kapitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 2 i bestemmelsen som følge af forslaget til § 15 b.

Det foreslås således som nyt stk. 2, at klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b tillige kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Som hovedregel er det alene den, som afgørelsen vedrører, der er klageberettiget.

Bestemmelsen medfører dog, at klage over konkurrenceforvridning tillige kan indbringes af andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen. Her tænkes fx på fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen vedrører, der er klageberettiget.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.9. i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til forslaget i § 6, nr. 8.

Til nr. 15

Efter gældende § 17 b refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og 4. Efter gældende § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning er der 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler efter lovens §§ 76-77 og efter § 123, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.

Det foreslås, at § 17 b ændres således, at det fremgår, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.

Forslaget er en konsekvens af, at regler om bevilling af hjælpemidler i forbindelse med ansættelse af en nyuddannet med handicap, regler om opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en nyuddannet med handicap og hjælpemidler flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Virkningen af forslaget er, at staten vil kunne refundere 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.

Det vil sige, at staten på samme måde som i dag refunderer udgifterne. Der er således alene tale om en konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.6.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter gældende § 17 d har opholdskommunen adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås, at der i § 17 d indsættes et nyt stk. 1 om, at det er den kommune, som personen har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.

Det gældende stk. 1 bliver stk. 2.

Hensigten med forslaget er at undgå, at flere kommuner vil kunne hjemtage statsrefusion for den samme udgift.

En kommunes ret til refusion vil bero på, at kommunen har afholdt udgiften til en given ydelse eller indsats for en person, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er opholds- (og handle-) kommune for. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkommendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune, der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter at det er blevet bestemt, hvilken kommune, der er rette opholdskommune, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at flere kommuner kan hjemtage refusion for samme udgift. Det kan være relevant, hvor opholdskommunen køber fx en plads i et kommunalt projekt (tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering) i en anden kommune, og hvor begge kommuner kan siges at afholde en udgift, men hvor det er opholdskommunen, der har ret til at hjemtage refusion. Et andet eksempel er, når en person flytter fra en kommune til en anden kommune, mens personen er i et tilbud, hvis fortsættelse accepteres af tilflytterkommunen. Selv om den ene kommune måtte blive faktureret for hele udgiften til tilbuddet, kan hver kommune kun hjemtage refusion i forhold til deres del af tilbudsperioden som opholdskommune.

Det foreslåede stk. 1 svarer til forslaget til § 203, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.

Efter den gældende § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er hovedreglen, at et medlem, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, får nedsat dagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, medmindre medlemmet for perioden på de 4 måneder som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Efter § 56 a, stk. 7, forlænges perioden på 4 måneder med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.

Det foreslås, at henvisningen til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 6, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt., ændres til § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om tilbud om en erhvervsuddannelse foreslås placeret i § 96.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I den gældende § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat særlige regler om dagpenge for unge under 25 år. I § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6, er fastsat regler om dagpengesatsen for unge under 25 år i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., ændres til kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I den gældende § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat, at et medlem modtager dagpenge med sin sædvanlige sats under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik og nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 3, ændres til kapitel 9, 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat, at perioder, hvor et medlem deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel 10 indeholder regler om vejledning og opkvalificering, kapitel 11 indeholder regler om virksomhedspraktik og nytteindsats og kapitel 12 indeholder regler om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 4, nr. 2, ændres til kapitel 9 og kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13, og reglerne om ansættelse med løntilskud foreslås placeret i kapitel 12.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioder, hvor et medlem deltager i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omfatter dermed også situationer, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere tildeles en person omfattet af målgruppe 2.8. i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og pågældende har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Det følger af forslaget til § 6, nr. 4, i nærværende lovforslag, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 4, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter personer med handicap, der deltager i et offentligt elle privat løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fremadrettet stadig forbruger af dagpengeperioden. Den forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 6, nr. 4.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret den første ledighedsdag.

Medlemmet skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlemmet en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for 7-dages-fristen.

Hvis medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter fristens udløb. Hvis medlemmet tredje gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og frist. Visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 dages barsel (fædreorlov).

Et medlem, der bliver afmeldt som arbejdssøgende på grund af manglende tjek af jobforslag, mister således retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil medlemmet igen tilmelder sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Det følger af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødvendige krav til ledige.

Det foreslås derfor, at § 57, stk. 4, affattes således, at udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Forslaget indebærer, at det ikke længere er en forudsætning for at være tilmeldt som arbejdssøgende og dermed for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet løbende bekræfter sin tilmelding som jobsøgende ved løbende at tjekke jobforslag på Jobnet.

Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge fortsat kun kan finde sted, hvis det ledige medlem er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til pkt. 2.6. i nærværende lovforslags almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden at ændre »tilmeldt som arbejdssøgende« til: »tilmeldt som jobsøgende«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor benævnelsen »arbejdssøgende« ændres til »jobsøgende«.

Med den foreslåede ændring bringes formuleringen i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med den foreslåede formulering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobforslag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.

Der henvises til punkt 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyuddannet person med handicap, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.

I overensstemmelse hermed følger det af den gældende § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det får dagpengemæssige konsekvenser for et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen.

De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere, som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne for personer med handicap.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den nævnte lov.

Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Det foreslås derfor, at der i § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en henvisning til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de vil medvirke til at indgå aftale om tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssige konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der henvises i øvrigt til punkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hovedreglen er, at et medlem, som deltager i uddannelse, ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge, men at der også er nogle undtagelser fra hovedreglen. Det følger af § 62 a, stk. 2, 4. pkt., at et medlem bl.a. kan få arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 62 a, stk. 2, 4. pkt., ændres til kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 62 a, stk. 2, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af den gældende § 63, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke må udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 63, stk. 1, nr. 1, ændres til kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om henvisning af ledige til arbejde foreslås placeret i kapitel 4.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 63, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyuddannet person med handicap, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.

I overensstemmelse hermed følger det af den gældende § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det får dagpengemæssige konsekvenser, hvis et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere, som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne for personer med handicap.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den nævnte lov.

Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Det foreslås derfor, at der i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en henvisning til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssige konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud om ansættelse med løntilskud eller udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af den gældende § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke samtidig kan modtage efterløn.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 74 c, stk. 5, ændres til kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om fleksjob foreslås placeret i kapitel 20.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af gældende § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt bl.a. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af gældende § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hver kasse inden 15. marts skal tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter bl.a. § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den gældende § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at henvisningen til § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres til § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge foreslås placeret i § 175.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

I den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat regler for bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det følger af § 85 c, stk. 5, at for medlemmer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 (om vejledning og opkvalificering) eller 11 (om virksomhedspraktik og nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler medlemmet 1/3 og staten 2/3 af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 85 c, stk. 5, ændres til kapitel 9, og kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Der er i den gældende § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat regler om, at et medlem udelukkes fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af 10 udtrykkeligt anførte ydelser. Det følger af § 87 a, stk. 1, nr. 8, at en af disse ydelser er fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 70 f og § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 87 a, stk. 1, nr. 8, ændres til §§ 123 og 124 og § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om fleksløntilskud foreslås placeret i §§ 123 og 124, og reglerne om tilskud til selvstændig virksomhed foreslås placeret i § 126.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 87 a, stk. 1, nr. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året afgiver rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a. Efter § 92 a, stk. 1, behandler Tilsynsrådet direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.

Efter lovforslagets § 1, nr. 12, flyttes reglerne om Tilsynsrådet fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til et nyt kapitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvorefter det vil fremgå af § 26 c, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

På den baggrund foreslås henvisningen til § 92 a i § 88, stk. 7, ændret til § 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis, hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på grundlag af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange årligt.

Til nr. 16

Den gældende § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder regler om Tilsynsrådet, herunder om rådets sammensætning og opgaver.

Efter lovforslagets § 1, nr. 12, udvides Tilsynsrådets opgaver og reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og opgaver flyttes fra § 92 a til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Som følge heraf foreslås det, at § 92 a nyaffattes, så det fremgår, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.

Bestemmelsen fastslår, at Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter beskæftigelsesministerens og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne, dvs. såvel tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i kapitel 14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som tilsynet med arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styrelsens øvrige tilsynsaktiviteter rettet mod arbejdsløshedskasserne.

Tilsynsrådets rådgivning vil som hidtil ske med udgangspunkt i direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter til rådet, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til den foreslåede § 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Det følger af den gældende § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 100 c ændres til § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation foreslås placerets i § 184.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om fleksydelse er retten til fleksydelse bl.a. betinget af, at personen før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b i lov om fleksydelse. Hvis personen før overgangen til fleksydelse modtager støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen også ret til at gå på fleksydelse, selv om personen efter reglerne i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anses for at være visiteret til fleksjob.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 2, stk. 1, nr. 2, ændres til kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om fleksjob, herunder visitation til fleksjob, placeres i kapitel 20.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 2, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

En person, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan, selv om personen ikke anses for visiteret til fleksjob, være tilmeldt fleksydelsesordningen i perioden, hvor der gives støtte til drift af selvstændig virksomhed. Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan en person, der ophører med drift af selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Personen kan fortsætte tilmeldingen til fleksydelsesordningen indtil 3 år efter ophøret, jf. § 4 a, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 4 a, stk. 1, ændres til § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende placeres i § 126.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 a, stk. 1, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan en person, der ophører med drift af selvstændig virksomhed, hvortil der udbetales støtte efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Efter § 4 a, stk. 2, ophører tilmeldingen til fleksydelsesordningen, hvis personen ikke er visiteret til fleksjob efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for 3 år efter ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at henvisningen til § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 4 a, stk. 2, ændres til § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om visitation til fleksjob foreslås placeret i § 116.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 a, stk. 2, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 4 b i lov om fleksydelse kan en person, som visiteres til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Dette gælder for personer, der inden visitationen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse har været visteret til fleksjob.

Det foreslås, at henvisningen til §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 4 b ændres til § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse placeres i § 112.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 4 b i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende § 17, stk. 13, i lov om fleksydelse fastsætter beskæftigelsesministeren regler om beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 17, stk. 13, ændres til § 126 og § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 og støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 placeres i § 126, § 127, stk. 2, og § 136.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 17, stk. 13, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 2 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattes personer, der er visiteret til fleksjob og får udbetalt fleksløntilskud efter § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, af ATP-ordningen. Det betyder, at der kan indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension af fleksløntilskuddet. Der er fastsat særlige regler om indbetalingen af ATP-bidraget i §§ 114-115 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 2 a, stk. 4, ændres til §§ 123-125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om fleksløntilskud placeres i §§ 123-125.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 2 a, stk. 4, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at fleksløntilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3, er omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 12, ændres fra §§ 70 f og 70 g til §§ 123-126.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Efter gældende regler ydes der refusion af kommunens udgifter til løntilskud til nyuddannede personer i løntilskud efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017.

Det foreslås, at refusion af kommunens udgifter til løntilskud til nyuddannede personer med handicap efter overflytning til kompensationsloven fortsat sker efter refusionstrappeloven.

Det betyder, at der skal foretages en konsekvensændring, således at der udover henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også henvises til kapitel 5 i kompensationsloven.

Til nr. 3

Det fremgår af gældende § 7 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kommunen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.

Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres fra § 70 f, stk. 1, til § 123, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende § 7 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kommunen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.

Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt. Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved beregning af fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, dog således, at den fleksjobansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning ikke indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag.

Det foreslås, at henvisningen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres fra jf. § 70 f, stk. 2 og 11 til § 123, stk. 2 og § 139, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Det fremgår af gældende § 30, stk. 1, at ved opgørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4.

Efter den gældende § 30, stk. 2, har §§ 5-7 virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere.

Efter den gældende § 30, stk. 3, fremgår det, at for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere

1. bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2. bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller

3. på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne om opgørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014.

Det foreslås, at henvisningen i § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres fra jf. § 70 c til § 120, og i nr. 3, ændres henvisningen fra »§ 70 g« til »§ 126,«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 30, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 46, stk. 1, nr. 8, i lov om social pension, at pensionen efter § 31, eller § 32 c højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelsesniveau efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omhandler, modtog fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at ændre henvisningerne fra § 70 f til §§ 123-125 og fra § 70 g til §§ 126 i § 46, stk. 1, nr. 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 46, stk. 1 nr. 8, i lov om social pension i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 12 i, stk. 1, at Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Det foreslås i § 12 i, stk. 1, at ændre fra »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til »§ 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

Det fremgår af den gældende § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, blev indsat med lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. Det fremgik af lovforslaget vedr. kontanthjælpsreformen (L 224 Folketinget 2012-13), at bestemmelsen herom først skulle have virkning, når it-understøttelsen på Jobnet m.v. var på plads. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås, at § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, ophæves, idet det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det kun er personer, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate, og personer der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate, der skal registrere cv-oplysninger på Jobnet og skal kunne sanktioneres, hvis de uden rimelig grund undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, skal således ikke registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende § 60 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder den hovedregel, at når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det er som udgangspunkt kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.

Som en undtagelse til reglen om, hvem der er klageberettiget, er i § 60, stk. 2, 2. pkt. fastsat, at klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Efter gældende § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke være konkurrenceforvridende.

Efter gældende § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må etablering af virksomhedspraktik, jf. §§ 42 og 42 a, ikke være konkurrenceforvridende.

Efter gældende § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvridende.

Det foreslås, at henvisningen til reglerne om konkurrenceforvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres fra konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om konkurrenceforvridning foreslås placeret i §§ 94, 64, 80 og 88.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 60, stk. 2, 2. pkt. i § 60 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.8.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Gældende ret regulerer ikke, hvor korte eller lange sagsbehandlingstider må være i sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.

Det foreslås at indsætte en ny § 112 b, stk. 1, hvor der indføres et krav om, at kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 skal træffes inden for fire uger i de tilfælde, hvor personen tidligere har fået bevilget støtte til et hjælpemiddel efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Den foreslåede ændring har til formål at understøtte, at ingen personer med handicap som udgangspunkt står uden hjælpemidler i overgangen mellem forskellige sektorer.

De kommunale myndigheder vil herefter være forpligtede til at foretage en konkret og individuel vurdering af, om en person opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112, herunder om bl.a. bestemmelsens varigheds- og væsentlighedskrav er opfyldt, og træffe en afgørelse om støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel inden for fire uger.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.9. i de almindelige bemærkninger om betingelserne for at yde støtte til et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Sagsbehandlingsfristen på de fire uger gælder ikke ved nye ansøgninger om støtte til et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, hvor der ikke pågår et sektorskift, som fx en sag, hvor en borger søger om et helt nyt hjælpemiddel efter servicelovens § 112 som følge af ændrede kompensationsbehov. Fristen gælder heller ikke ved sager om genbevilling eller reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, som fx en ansøgning om reparation eller udskiftning af en tidligere bevilget IT-rygsæk.

Sagsbehandlingsfristen gælder heller ikke, når en person, der har fået bevilget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, flytter til en ny kommune, da hjælpemidlet kan medtages til tilflytningskommunen, hvis borgeren fortsat har et behov for det. Når den pågældende person har behov for et nyt hjælpemiddel, så skal der ansøges om et hos tilflytningskommunen, og her vil tilflytningskommunen vurdere, om den pågældende person fortsat har ret til et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Med det foreslåede nye § 112 b, stk. 2, foreslås det, at sagsbehandlingsfristen på fire uger vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. En ansøgning anses for modtaget på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den pågældende myndighed. En ansøgning vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse ansøgningen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En ansøgning, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågældende dag, ansøgningen er tilgængelig.

Den foreslåede § 112 b medfører ikke indholdsmæssige ændringer i de gældende regler om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.

Der henvises til punkt 2.9. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende § 9, kan beskæftigelsesministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 2, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9 ændres til henholdsvis § 6, nr. 2, § 6, nr. 12, og § 2, nr. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9 i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.

Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende § 9 d, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 73 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9 d ændres til §§ 27, 28 og 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9 d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.

Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende § 9 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource til personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse for befordring for personens deltagelse i ret og pligt tilbud om mentorstøtte efter § 96 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i § 9 e ændres til § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås tillige, at forsøget justeres således, at der kan ydes befordringsgodtgørelse til personens deltagelse i mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring tager ligeledes højde for, at det i samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at mentorstøtte bortfalder som et tilbud, herunder også som ret og pligttilbud.

Mentorstøtte vil med de foreslåede regler i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat kunne gives som en understøttende indsats.

Ændringen til nr. 3 indebærer, at forsøget justeres således, at der kan ydes befordringsgodtgørelse til personens deltagelse i mentorstøtte efter reglerne i kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke substantielle indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.

Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter gældende § 30, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, for aktivitetsparate udlændinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes virksomhedspraktik som led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 30, stk. 1, ændres til § 63, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.

Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter gældende § 30, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren ved godkendelsen af forsøg efter § 30, stk. 1, give dispensation fra reglerne i integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 30, stk. 2, ændres til § 63, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås tillige, at henvisningen til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udgår, og at der i stedet henvises til de regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, som fastsættes i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af bemærkningerne til § 65 i lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter lovens kapitel 11, herunder om at der kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen om rimelighedskravet efter § 63 er opfyldt.

Det følger videre af bemærkningerne til § 65 i lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 65, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser videreføres. Dog foreslås det præciseret, at der også kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos offentlige arbejdsgivere. Dette har også hidtil været muligt, jf. fx at reglerne for rimelighedskravets udmøntning også gælder for offentlige virksomheder.

Der henvises til bemærkningerne til § 65 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.

Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter gældende § 30 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource yde godtgørelse til personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for befordring til og fra tilbud og behandlingssteder efter lov om social service og sundhedsloven. Det er en betingelse, at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter regler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.

Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 13, kapitel 17 a, og § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til henholdsvis § 6, nr. 5, kapitel 16, og § 192 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30 b, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket vil fortsat kunne udføre forsøget.

Der henvises til punkt 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 24, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endvidere følger det af bestemmelsens nr. 25, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til §§ 40 og 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af § 134, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler. Efter dagældende § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger.

Det følger tillige af den gældende § 98 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede. Det vil sige, at jobrotationsydelsen udbetales til arbejdsgiveren.

§§ 40 og 41 i dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik omhandler arbejdsløshedskassens udbetaling af uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse m.v. til ledige dagpengemodtagere samt arbejdsformidlingen eller (amts)kommunens udbetaling af løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 , ophæves.

Som følge af, at de nævnte bestemmelser i den dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er udfaset siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003, er ydelser omfattet af bestemmelserne ikke længere relevante for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.

Til nr. 2

Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Efter gældende § 48 E i kildeskatteloven kan personer, som bliver skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Det foreslås at ændre 9-29 til 9-27 i § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 48 E, stk. 3, nr. 1 .

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 1, hvorved § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 i kildeskatteloven ophæves.

Til nr. 3

Efter gældende § 2 i kildeskatteloven er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1.

Det foreslås at ændre 10-29 til 10-27 i § 2, stk. 9, og nr. 2, 2. pkt .

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1, hvorved § 2, stk. 1, nr. 24 og 25 ophæves.

Til nr. 4

Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1, bl.a. løn og feriepenge. Herudover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, omfattes dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at »og aktiveringsydelse« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, udgår.

Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009, med virkning fra 1. januar 2010. Der udbetales derfor ikke længere aktiveringsydelse.

Da der ikke længere udbetales aktiveringsydelse, er denne ydelse ikke længere relevant at medtage i reglerne om beregning af arbejdsmarkedsbidrag af visse skattepligtige indkomster. Derfor foreslås det, at den udgår fra bestemmelsens ordlyd.

Til nr. 5

Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.

Det foreslås at ændre »efteruddannelse,« til: »efteruddannelse, og« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8, hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, udgår.

Til nr. 6

Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.

Det foreslås at ændre »m.v., « til: »m.v.« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8, hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, udgår.

Til nr. 7

Efter gældende § 49 A i kildeskatteloven omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1. Herudover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l, omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra m, omfattes jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den gældende § 134 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en overgangsbestemmelse, der havde til formål at sikre overgangen fra den dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som blev ophævet den 1. juli 2003 med ikrafttrædelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen i § 134, stk. 1, sikrede, at de personer, der havde fået tilsagn om eller havde påbegyndt et tilbud før den 1. juli 2013 og efter den dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kunne påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.

Det følger endvidere af stk. 2 i samme bestemmelse, at beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler. Efter dagældende § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger.

Endelig følger det af § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at private eller offentlige arbejdsgivere i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær kan aftale jobrotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter beskæftigede.

Det foreslås at ophæve litra l og m i § 49 A, stk. 3, nr. 2.

Ordningerne om uddannelsesgodtgørelse og jobrotationsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er udfaset siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003, så ydelser omfattet af disse bestemmelser er ikke længere relevante for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.

Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009 med virkning fra 1. januar 2010. Aktiveringsydelsen er således ikke længere relevant for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.

Jobrotationsordningen blev forenklet og gjort permanent ved lov nr. 176 af 27. februar 2007.

Ændringsloven indebærer bl.a., at offentlige og private arbejdsgivere får ret til en jobrotationsydelse, når en beskæftiget, der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse, og der ansættes en vikar. Jobrotationsydelsen er således ikke længere relevant for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende § 7, nr. 9, i ligningsloven er de i bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra beskatning. Ydelser efter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af denne bestemmelse og således fritaget for beskatning.

Efter den gældende § 74, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af § 74, stk. 2, at jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af stk. 3, at jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at der i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12, kan ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Det fremgår af den gældende § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12, dagpengemodtagere som deltager i jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og fleksjobvisiterede som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af den gældende § 82, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved deltagelse i tilbud og jobrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, godtgøres 0,99 kr. pr. kilometer (1,98 kr. i udkantskommuner) over 120 km. (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Det foreslås, at henvisningen til ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 7, nr. 9, i ligningsloven ændres til ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ydelser efter §§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 6, nr. 8 og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget bringes henvisningerne i § 7, nr. 9, i overensstemmelse med de foreslåede regler i dette lovforslags § 6, nr. 8 og i de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.6.5. og 2.11. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende § 9 C i ligningsloven kan personer få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvorledes sammenspillet er mellem bl.a. arbejdsgiverbetalt befordring og personens fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Denne regulering omfatter også de tilfælde, hvor personer modtager befordringstilskud fra staten i jobcenteret.

Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i ordlyden i § 9 C, stk. 7, 3. pkt., da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009 blev ændret til betegnelsen ”jobcenteret”, jf. lov nr. 483 af 12. juni 2009.

Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel karakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 3

Efter gældende § 31, stk. 1, i ligningsloven er nærmere angivne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde, hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens stk. 3, når de bl.a.

– modtages fra staten i jobcenteret

– ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i § 31, stk. 1, 4. pkt., da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009 blev ændret til betegnelsen jobcenteret, jf. lov nr. 483 af 12. juni 2009. Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel karakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 31, stk. 1, 5. og 8. pkt., ændres til § 48, for så vidt angår fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor den gældende § 73 b foreslås videreført som § 48.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 31, stk. 1, 5. og 8. pkt., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.11. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende § 8 c i personskatteloven beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst for de i bestemmelsen nævnte personer, bl.a. personer, der omfattes af nærmere angivne numre i kildeskattelovens § 2, stk. 1.

Det foreslås at ændre 9-27 til 9-25 i § 8 c, stk. 1, 1. pkt.

Der er tale om ændring af en henvisning til nærmere angivne numre i kildeskattelovens § 2, stk. 1. Ændringen er en konsekvens som følge af ændringen i § 17, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af

1. § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. nyaffattes.

Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1, vil lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannelse af personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-8, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de eksisterende målgrupper efter § 2, nr. 1-3, 5 og 11-14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i § 6, nr. 1-8. Målgrupperne for de foreslåede § 6, nr. 1-8, vil være 1) personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 3) aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 4) uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 5) aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 6) personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 7) personer i jobafklaringsforløb efter det foreslåede kapitel 18 og 8) personer i ressourceforløb efter det foreslåede kapitel 19.

Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler om målgrupper i § 6, nr. 1-8, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring vil omfatte de gældende § 1, stk. 2, nr. 1, 3 og 5, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og vil dermed ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, vil lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannelse af personer, der er omfattet af § 6, nr. 9, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager ledighedsydelse.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis § 6, nr. 9, vil skulle omfatte personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter lovforslagets kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af lovforslagets § 6, nr. 10. Den foreslåede formulering af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. vil indebære, at bestemmelsen vil omfatte ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse. Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte personer, der er visiteret til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne efter lovforslagets kapitel 20. Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil endvidere indebære, at ledige fleksjobvisiterede, som i dag er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremadrettet ikke blot fortsat vil kunne få jobrettet uddannelse (kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe) efter det, der i dag er § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som noget nyt også vil kunne få visse former for uddannelse efter det, der i dag er § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås reglerne om jobrettet uddannelse placeret i kapitel 9, mens reglerne om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet (ordinær uddannelse), foreslås placeret i § 90.

Den foreslåede ændring vil omfatte det gældende § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Den foreslåede formulering af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. vil indebære en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde, idet det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil indebære en udvidelse af muligheden for tilbud om uddannelse efter beskæftigelseslovgivningen til ledige fleksjobvisiterede. Efter nærværende lovforslag vil § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. dermed blive udvidet til at omfatte yderligere uddannelse af personer, der i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være omfattet af dette lovforslags § 6, nr. 9, (ledige fleksjobvisiterede), og som modtager ledighedsydelse.

Efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 3, vil lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. skulle gælde for uddannelse af personer, der er omfattet af § 6, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor den eksisterende målgruppe efter § 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i § 6, nr. 10. Målgruppen for det foreslåede § 6, nr. 10, vil være personer i revalideringsforløb efter det foreslåede kapitel 21, bortset fra personer i forrevalidering omfattet af det foreslåede § 6, nr. 6.

Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler om målgruppe i § 6, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring vil omfatte det gældende § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Det bemærkes i relation til den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 1-3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at evt. fradrag i ydelser i medfør af lov om aktiv socialpolitik m.v. (fx som følge af manglende registrering af cv-oplysninger el.lign.) ikke vil indebære, at den pågældende elev eller kursist i relation til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ikke anses for at være omfattet af kommunalbestyrelsens betalingsforpligtelse efter denne lov i det tidsrum, som fradraget foretages for. Tilsvarende for så vidt angår nedsættelse af ydelser som følge af øvrige indtægter el.lign. Det afgørende i forhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. er således ikke, hvorvidt den pågældende rent faktisk får udbetalt ydelsen.

Endelig vil den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. indebære en ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det følger af § 1, nr. 22, jf. § 14, stk. 2, i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.), at kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring er ophævet den 1. juli 2017. § 2 i lov om kontantydelse omhandler, hvornår og hvor længe en person, der er omfattet af § 1 i lov om kontantydelse, har ret til at modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Personer, som opbrugte dagpengeretten i 1. halvår 2017, var de sidste med mulighed for at modtage kontantydelse. De pågældende havde mulighed for at modtage kontantydelse i ét kvartal.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. er, at der ikke længere findes personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse. Dette indebærer, at der ikke længere er behov for regler om afholdelsen af udgifter til uddannelse for disse personer.

Det foreslåede vil betyde, at der ikke længere vil være regler i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. om, hvornår kommunen afholder udgifterne til uddannelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse.

Der henvises til punkt 2.1. og 2.12. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at tilmelding til uddannelsesforløb for personer omfattet af lovens § 1, stk. 2, foretages af kommunen. Af § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., følger, at tilmelding endvidere kan foretages af en anden aktør, som opfylder betingelserne herfor, og som af kommunen har fået overladt at udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at anden aktør har adgang til at foretage tilmelding.

Efter gældende § 4, stk. 2, skal der ved tilmelding til uddannelsesforløbet for uddannelsessøgende efter loven udfyldes en blanket, der afleveres til uddannelsesinstitutionen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som uddannelsessøgende efter loven finder sted. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om tilmelding og blankettens indhold, herunder at den uddannelsessøgendes personnummer skal oplyses.

Det følger af § 4 a, at kommunen betaler de i § 2, stk. 1, nævnte tilskud eller bevillinger vedrørende uddannelsesforløb, der igangsættes af en anden aktør omfattet af § 4, stk. 1, hvis den anden aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at kommunen skal betale.

Bemyndigelserne i §§ 4 og 4 a er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 512 af 16. maj 2017 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsbekendtgørelsen), hvori regler om anden aktør er nærmere reguleret i bekendtgørelsens kapitel 4-6.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. efter henvisningen til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en henvisning til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1 foreslås, at reglerne om inddragelse af andre aktører flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det bemærkes, at nærværende lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke vil ændre på procedurer for tilmelding og betaling efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som således fortsat vil finde anvendelse.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Den gældende § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af

1. § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Endelig følger det af gældende § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.

Det følger af gældende § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at vedkommende minister kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse tilbud til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, 5, 6 og 7, og for uddannelse til personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse. Efter § 7 b, stk. 2, varetager vedkommende minister administrationen af ordningen og har i den forbindelse samme beføjelser, som undervisningsministeren har i henhold til loven.

Kulturministeren har i henhold til § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. truffet beslutning om, at loven også skal gælde for de videregående uddannelser under Kulturministeriet, der er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Kulturministeriet, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 871 af 8. september 2009 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter på Kulturministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Uddannelses- og forskningsministeren har ligeledes i henhold til § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. truffet beslutning om, at loven også skal gælde for de uddannelser, der er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1489 af 11. december 2018 om betaling for visse uddannelsesaktiviteter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3, 5, 6 og 7, i § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ændres til en henvisning til de foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1 og 3. Det foreslås endvidere, at henvisningen til lovens § 1, stk. 2, nr. 4, i § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. ændres til en henvisning til det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2.

Ændringen foreslås som følge af lovforslagets § 20, nr. 1, hvorefter lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., foreslås nyaffattet.

Med den foreslåede ændring vil henvisningerne i § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af lovens § 1, stk. 2,

1. pkt., og således omfatte de foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1-3, svarende til de gældende § 1, stk. 2, nr. 1-5.

Eftersom den foreslåede affattelse af lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., i lovforslagets § 20, nr. 1, vil indebære en ophævelse af lovens § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, vil lovforslagets § 20, nr. 3, indebære, at vedkommende minister ikke længere vil kunne bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse tilbud til de personer, der er nævnt i den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 6 og 7, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse. Baggrunden for denne del af lovforslagets § 20, nr. 1, er, at der ikke længere findes personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse, hvorfor der ikke længere er behov for regler om afholdelsen af udgifter til uddannelse for disse personer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 20, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af gældende § 29 a, stk. 1, nr. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen, skal have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af gældende § 29 b, at en elev i fortsættelse af undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er endvidere mulighed for undervisningsministeren til at bestemme, at eleven kan medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.

Det følger af den foreslåede § 29 c, at eleven i fortsættelse af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1, hvorefter eleven i overgangen til en anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel betyde, at eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om elevens mulighed for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler betyde, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte anvendelse vil give mening for eleven efter uddannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i forhold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsrettigheder, for eksempel licensrettigheder.

Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpemidler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette følger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handicapområdet, hvorefter følger, at den sektor i samfundet, som tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigelse, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen. Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).

Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessektorerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre overgangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængige af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlingen af deres ansøgninger.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 29 c, at elever på erhvervsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse.

Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddannelsen.

Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser med den foreslåede tre måneders periode i den foreslåede § 29 c være uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.

Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.13. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den gældende § 66 k, stk. 3, medfører, at staten yder et tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

Det foreslås, at henvisningen til §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ændres til kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne foreslås, placeret i kapitel 23.

Med den foreslåede ændring vil henvisningen i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser blive bragt i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. og 2.13. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende § 5 b, medfører, at kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret for driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og at kommunerne er fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Bestemmelsen sikrer således, at ungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan udløse statslig refusion og budgetgaranti.

Det foreslås, at henvisningen til § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 5 b i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres til § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om tilbud om visse former for uddannelse foreslås placeret i § 91.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 5 b i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.14 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 61, stk. 1, nr. 1, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen, skal have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af § 61 a, at en elev eller kursist i fortsættelse af undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er endvidere mulighed for undervisningsministeren til at bestemme, at eleven eller kursisten kan medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.

Det følger af den foreslåede § 61 b, at eleven eller kursisten i fortsættelse af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1, hvorefter eleven eller kursisten i overgangen til en anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, betyde, at eleven eller kursisten vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om elevens eller kursistens mulighed for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om eleven eller kursisten vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte anvendelse vil give mening for eleven eller kursisten efter uddannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i forhold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsrettigheder, for eksempel licensrettigheder.

Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpemidler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette følger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handicapområdet, hvorefter følger at den sektor i samfundet, som tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigelse, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen. Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).

Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessektorerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre overgangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængige af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlingen af deres ansøgninger.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 61 b, at elever eller kursister på de gymnasiale uddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler, efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse.

Det foreslås, at elever eller kursister med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven eller kursisten ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor eleven eller kursisten er udskrevet fra uddannelsen.

Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser med den foreslåede tre måneders periode i den foreslåede § 61 b være uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens eller kursistens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.

Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.15 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af § 34, at en elev i fortsættelse af undervisning efter denne lov kan anvende et it-hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er endvidere mulighed for undervisningsministeren til at bestemme, at eleven kan medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel for en kortere periode.

Det følger af den foreslåede § 34 a, at eleven i fortsættelse af undervisningen efter denne lov vil kunne anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1, hvorefter eleven i overgangen til en anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, betyde, at eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om elevens mulighed for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om eleven vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte anvendelse vil give mening for eleven efter uddannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for eksempel ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger, og i forhold til it-hjælpemidler ikke må stride mod tredjemandsrettigheder, for eksempel licensrettigheder.

Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpemidler, når de overgår fra en sektor til en anden. Dette følger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handicapområdet, hvorefter følger, at den sektor i samfundet, som tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigelse, og ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) til kommunen. Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel til privat brug (socialsektoren), eller når vedkommende kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).

Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessektorerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer med handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre overgangen mellem sektorer, særligt i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængige af særlige hjælpemidler, men må afvente sagsbehandlingen af deres ansøgninger.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 34 a, at elever på forberedende grunduddannelse, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse.

Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de tre måneder, vil de tidligere tildelte hjælpemidler skulle leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de tre måneder vil skulle regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen uden at have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder skulle regnes fra den dato, hvor eleven er udskrevet fra uddannelsen.

Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede tre måneders periode i den foreslåede § 34 a være uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås det således ikke, at undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end tre måneder.

Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, vil derfor skulle færdigbehandles inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende uddannelsesinstitution.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.16. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven), at en af betingelserne for at få specialpædagogisk støtte (SPS) er, at den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11.

Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den studerende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.

Med lovforslagets § 25, nr. 1, foreslås det, at der i § 2, stk. 3, efter stk. 1 indsættes ”jf. dog § 11 a”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 11 a vil blive indført mulighed for, at den studerende kan anvende hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse. I de måneder vil der ikke blive stillet krav om fortsat studieaktivitet, jf. også den foreslåede ændring af § 10, jf. lovforslagets § 25, nr. 2.

Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, tages der højde for, at der med den foreslåede § 11 a vil blive indført en undtagelse til kravet om fortsat studieaktivitet for at kunne anvende de bevilgede hjælpemidler.

Der henvises til punkt 2.17. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, at en af betingelserne for at få SPS er, at den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11.

Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om studieaktiviteten.

Det følger videre af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder.

Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den studerende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.

Med lovforslagets § 25, nr. 2, foreslås det i SPS-lovens § 10, stk. 1, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter kravet om studieaktivitet ikke gælder for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. den foreslåede § 11 a.

Med forslaget vil der således ikke blive stillet krav om fortsat studieaktivitet i de op til 3 måneder efter endt uddannelse, hvor studerende efter den foreslåede § 11 a har ret til fortsat at anvende deres hjælpemidler. Den foreslåede undtagelse til kravet om studieaktivitet vil alene gælde for de studerende, som har fået bevilget hjælpemidler, og som er omfattet af den foreslåede § 11 a. Ændringen vil således ikke berøre krav om løbende studieaktivitet under hele støtteperioden for de studerende, som har fået bevilget anden form for støtte, som fx assistanceordningerne.

Det vil med den foreslåede bestemmelse fortsat være en betingelse, at den studerende er studieaktiv på tidspunktet for behandlingen af en ansøgning om tildeling af hjælpemidler efter SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og §§ 10 og 11.

Der henvises til punkt 2.17. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

For at kunne få tildelt SPS skal den studerende – på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – have behov for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende uddannelser, som følger af SPS-lovens § 4. Den studerende skal derudover have dansk statsborgerskab eller være ligestillet med danske statsborgere. Den studerende må ikke overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§ 5-9, og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den studerende opfylder betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, jf. SPS-lovens § 2, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at den studerende løbende skal opfylde betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.

Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættelsen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 3, stk. 2, fastsætte regler om bl.a. støtteformer.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i SPS-bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende grupper; 1) rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, 2) hjælpemidler og instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp og praktisk hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning, 5) særligt udformede undervisningsmaterialer, og 6) støttetimer med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.

Med lovforslagets § 25, nr. 3, foreslås det, at der indsættes et nyt kapitel 6 a i SPS-loven, der fastsætter regler om fortsat støtte efter endt uddannelse.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 a i SPS-loven vedrørende muligheden for at anvende hjælpemidler efter endt uddannelse.

Med det foreslåede § 11 a, stk. 1, kan studerende, der har fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler, anvende de tildelte hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået tildelt den fornødne støtte i form af hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service og i op til 3 måneder efter endt uddannelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil studerende med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, få ret til at anvende de hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse. Det bemærkes, at retten til fortsat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse vil være betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Ved kommunens afgørelse om tildeling af støtte, herunder nye hjælpemidler inden udløbet af de tre måneder, vil hjælpemidler, som er tildelt med hjemmel i SPS-loven, skulle leveres tilbage umiddelbart efter, at den pågældende har modtaget den nye støtte. Det er hensigten, at de tre måneder vil blive regnet fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis den studerende ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, vil de tre måneder blive regnet fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.

Senest ved udløbet af de tre måneder vil den studerende skulle levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med mindre der er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdrages til den studerendes ejendom, jf. SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt.

Med det foreslåede § 11 a, stk. 2, medregnes fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt uddannelse ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil den studerende i op til 3 måneder efter endt uddannelse kunne anvende de tildelte hjælpemidler efter SPS-loven, uden at det skal medregnes i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen (støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. I beregningen af støttetiden vil dermed alene indgå måneder med støtte, som kan henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.

Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om fortsat støtte efter endt uddannelse, herunder om procedurer for anvendelse af støtte efter endt uddannelse, og om hvilke hjælpemidler der er omfattet af stk. 1.

Uddannelses- og forskningsministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke hjælpemidler studerende har ret til at beholde i op til tre måneder efter endt uddannelse.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse fx omfatter fysiske hjælpemidler og it-hjælpemidler som fx programpakker og it-startpakker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemidler der er omfattet af bestemmelsen, vil blive fastsat under hensyntagen til, hvilke hjælpemidler, der er relevante for den studerende fortsat at have i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om, hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadrettet.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om ansøgningsprocedure i forbindelse med fortsat anvendelse af hjælpemidler efter endt uddannelse.

Der henvises til punkt 2.17 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 16, stk. 5, 1. pkt. i integrationsloven, at udlændinge, som får tilbudt et sintegrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.

Med Virkning fra 1. juli 2019 ændrer integrationsprogram navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.

Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 16, stk. 5, 1. pkt. ændres til § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 16, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i det foreslåede § 106 om en mindre intensiv indsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indholdsmæssigt foreslås gennemført ændringer i den hidtidigt gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringen indebærer en udvidelse af målgruppen for en mindre intensiv indsats, og at personer omfattet af en mindre intensiv indsats også skal fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende. Denne indholdsmæssige ændring i form af fritagelse for pligten til at være aktivt jobsøgende bliver også gældende for personer omfattet af integrationsloven.

Det fremgår videre af det forslag, at dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende, at møde til samtaler eller at deltage i tilbud, hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller at den pågældende inden for de næste 6 uger skal begynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension.

Til nr. 2

Det fremgår af § 16, stk. 10, i integrationsloven, at udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.

Det foreslås at ændre integrationslovens § 16, stk. 10, således at bestemmelsens henvisning til kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik ændres til kapitel 6 c, og at bestemmelsens henvisning til kapitel 13 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 20.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og den foreslåede ændring af lov om en aktiv socialpolitik, jf. dette lovforslags § 2.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 16, stk. 10, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og med ændringen af lov om en aktiv socialpolitik.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Det fremgår af § 17, stk. 2, i integrationsloven, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre integrationslovens § 17, stk. 2, således at bestemmelsens henvisning til § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemmelen til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler foreslås placeret i § 8.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 17, stk. 2, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Det fremgår af § 19, stk. 9, 3. pkt., i integrationsloven, at udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at ordet ”aktiveringsydelse” udgår af bestemmelsen, da ydelsen er ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.

Det foreslås samtidig at ændre integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt., således at bestemmelsens henvisning til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgår, og der fremover alene henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori den nugældende bestemmelse i § 31 a, ikke videreføres i sin nuværende form, men i stedet videreføres delvist og til dels i bekendtgørelsesform.

Bestemmelsen i integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt., blev indsat i loven ved lov nr. 243 af 27. marts 2006. Det fremgår af forarbejderne til denne lov L93, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 2718ff., af 30. november 2005 bl.a., at den integrationskontrakt, der udarbejdes i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen efter dennes ankomst til Danmark, vil gælde i hele perioden, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. både i introduktionsperioden og i perioden herefter.

Det fremgår videre, at den overordnede ramme for kontrakten, herunder kontrakterklæringen, fastlægges i integrationsloven, hvorimod reglerne for det nærmere indhold af kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten findes i integrationsloven for så vidt angår introduktionsperioden og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår perioden efter introduktionsperioden udløb. Det fremgår også af forarbejderne, at bliver udlændingen efter introduktionsperiodens udløb ledig, eller modtager udlændingen i øvrigt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et tidspunkt, inden den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, overgår udlændingen til at være omfattet af kontraktreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår således af bestemmelsen, at udlændinge, indtil der måtte opnås tidsubegrænset opholdstilladelse, skal have en integrationskontrakt, og at udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uanset at der efter den foreslåede ændring ikke henvises til en specifik bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil dette fortsat være gældende.

Til nr. 5

Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., og at når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.

Det foreslås, at integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres, så opfølgning skal finde sted mindst fire gange inden for de første 6 måneder. De 6 måneder beregnes fra tidspunktet for gennemførelse af visitation efter integrationslovens § 17.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring sikres større ensartethed i kontaktforløbet mellem forskellige ydelsesgrupper i beskæftigelsessystemet.

Det indebærer en afkortning af kravet om 4 samtaler fra de nuværende 12 kalendermåneder til 6 måneder. Herefter vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet.

Der henvises til punkt 2.18.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 26, nr. 7.

Til nr. 6

Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.

Det fremgår videre af integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., at når visitationen efter integrationslovens § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.

Af integrationslovens § 20, stk. 1, 3.-5. pkt., følger at for udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven, skal opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.

Endelig fremgår det af integrationslovens § 20, stk. 1, 6.-8. pkt., at opfølgningen skal ske ved en individuel samtale, og at hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.

Det foreslås, at der efter 2. pkt., i integrationslovens § 20, stk. 1, indsættes to nye punktummer, hvori det fastslås, at kommunalbestyrelsen, efter gennemførelse af opfølgning mindst fire gange inden for de første 6 måneder, skal foretage opfølgning efter behov, og at for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 3, skal opfølgning ske efter behov.

Med den foreslåede ændring fastslås det for det første, at det efter udløbet af de første 6 måneder er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår og hvordan der skal ske opfølgning på kontrakten.

Selvom der således ikke gælder egentlige proceskrav til kommunen efter udløbet af perioden på 6 måneder, medfører ændringen ikke, at kommunalbestyrelsen kan undlade at foretage opfølgning på kontrakten. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat, i det omfang det er nødvendigt, skulle foretage opfølgning på kontrakten, jf. også forpligtelsen i integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten.

Med den foreslåede ændring fastslås det for det andet, at for udlændinge omfattet af lovens § 16, stk. 3, som ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, skal kommunalbestyrelsen alene foretage opfølgning på kontrakten efter behov (også i de første 6 måneder).

Baggrunden for forslaget er, at denne gruppe udlændinge, som ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse, fordi de fx forsørges af en ægtefælle, og som heller ikke automatisk er omfattet af beskæftigelsesrettede tilbud, ikke har samme behov for opfølgning, som når der er tale om en udlænding, der modtager integrationsydelse og derfor er omfattet af ret og pligt til deltagelse i en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.

Bestemmelsens ordlyd om, at der skal ske opfølgning efter behov indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at følge op på disse udlændinges kontrakt, men at det konkrete antal samtaler og intervallerne herimellem tilrettelægges af kommunen efter en konkret vurdering. Opfølgning kan imidlertid ikke undlades, idet selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet også for denne gruppe udlændinge omfatter obligatorisk tilbud om danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen skal sikre opfølgning på.

Til nr. 7

Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt., at § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning på kontrakten sker telefonisk, digitalt eller på anden måde, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.

Ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres lovens nugældende § 21 f indholdsmæssigt, og det vil ikke længere kunne indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om det er hensigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning sker telefonisk, digitalt eller på anden måde.

På den baggrund foreslås det, at integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt. ophæves.

Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 6. og 7. pkt., skal opfølgningen ske ved en individuel samtale, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af om opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på, om der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job, som ikke bliver til noget, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder. Kommunalbestyrelsen kan endvidere lægge vægt på, om der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, og om det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis den pågældende skal begynde et meget kortvarigt job, eller der er usikkerhed om vedkommendes fremtidige jobsituation.

Til nr. 8

Integrationsloven indeholder i § 20 bestemmelser om opfølgning på kontrakter. Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen en overordnet pligt til løbende at følge op på kontrakten, hvis der er behov derfor, og efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen som hovedregel følge op på kontrakten mindst hver 3. måned, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i kontrakten. Integrationsloven indeholder ikke regler om, at personer selv skal booke samtaler til opfølgning.

Som noget nyt foreslås det i et nyt stk. 4, at jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt.

Det foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selvbooking skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå via Jobnet, således som det gælder for andre målgrupper efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget medfører, at selvbooking fortsat kan foregå via Jobnet, men at det også kan være muligt via andre løsninger. Det vil således være muligt for kommuner at tilbyde mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret fx via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere.

Forslaget svarer til § 34, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette forslag omhandler dog andre målgrupper end forslaget til § 20, stk. 4, i integrationsloven.

Det foreslås videre i et nyt stk. 5, 1. pkt., at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.

I et nyt stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Den foreslåede ordning om selvbooking giver således kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at fravige udgangspunktet, hvis der fx foreligger misbrug af ordningen eller udlændingen ikke har de fornødne kompetencer til selv at booke jobsamtaler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx kan beslutte, at selvbooking ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en person booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler. Fravigelse af udgangspunktet kan endvidere ske, hvis kommunen (i praksis jobcenteret) fx vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer og andre forudsætninger, kan beslutte at undtage en udlænding fra kravet om selvbooking. Konsekvensen af at jobcenteret undtager en udlænding er, at jobcenteret fastsætter de konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler.

Med ændringen af integrationsloven ensrettes reglerne om selvbooking med, hvad der gælder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb, om at der for persongrupperne gælder et udgangspunkt om en forpligtelse til selvbooking af samtaler i jobcenteret.

Endelig foreslås det i et nyt stk. 6, at de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af § 39, nr. 10, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af det nævnte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som den pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver den pågældende automatisk afmeldt som jobsøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som jobsøgende er, at den pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal – før den trækker den pågældende i dagpenge – partshøre personen om den manglende tilmelding. Jobcenteret og arbejdsløshedskassen for egne medlemmer skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglende it-kundskaber. Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at hvis de øvrige målgrupper ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at kommunen skal tage stilling til, om personen fortsat har ret til at modtage den ydelse, som personen modtager eksempelvis efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengeloven. Jobcenteret skal også for disse grupper yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.

Der henvises endvidere til punkt 2.18.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 8, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23, stk. 8, ændres fra § 113 til § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemmelen til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler foreslås placeret i § 191.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23, stk. 8, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 10

Det fremgår af integrationslovens § 23 a, stk. 4, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning ikke må være konkurrenceforvridende, og at de retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a, stk. 4, 2. pkt., ændres fra § 33, stk. 2, til § 99, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor hjemmelen til at beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinjer foreslås placeret i § 99, stk. 2.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 a, stk. 4, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Efter bestemmelsens 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen ved afgørelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. Efter bestemmelsen kan der ikke tilbydes ordinær uddannelse til udlændinge, der allerede har en, i en dansk sammenhæng, erhvervskompetencegivende uddannelse på et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Der kan ikke gives tilbud om en uddannelse af længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Det foreslås, at § 23 a, stk. 6, 1. pkt., i integrationsloven ændres således, at kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurdering kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.

For udlændinge under integrationsloven indebærer forslaget følgende ændringer i adgangen til studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse som led i integrationslovens tilbud om vejledning og opkvalificering:

– For 18-24 årige bibeholdes gældende adgang.

– For de 25-29-årige vil tilbuddet fremover blive forbeholdt personer med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.

– Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For denne gruppe bibeholdes gældende regler uden yderligere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat gælder forskellige regler for personer under integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For alle aldersgrupperne fastholdes i øvrigt det allerede gældende krav om, at udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse, og at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger skal vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft ved afgørelsen.

Der henvises til punkt 2.18.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 23 a, stk. 7, i integrationsloven, at de regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 a, stk. 7, ændres fra § 108 til § 183 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt foreslås placeret i § 183.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 a, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 1. pkt., gælder, at integrationslovens tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at bestemmelsens 1. pkt. affattes således, at tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål og bringe personen tættere på sit beskæftigelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Formålet med den foreslåede ændring er en tydeliggørelse af formålet med en virksomhedspraktik så der stilles direkte krav til indhold og sigte med virksomhedspraktikken.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at der skal aftales et klart indhold og mål for virksomhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete arbejdsopgaver i samarbejde med erfarne kolleger, og på denne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine muligheder for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger. Med den foreslåede ændring understøttes tillige regeringens målsætning om en mere jobrettet, virksomhedsnær integrationsindsats.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til punkt 2.18.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 23 b, stk. 7, i integrationsloven, at reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.

Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 b, stk. 7, ændres fra §§ 48, 49 og 50 til §§ 63, 64 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i §§ 63, 64 og 65.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 b, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Det følger af integrationslovens § 23 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, og at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Det fremgår videre af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 1. pkt., at §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 c, stk. 13, 1 pkt., ændres fra §§ 54, 55 og 59 til §§ 70-72, og at henvisningerne til §§ 60 og 61 ændres til §§ 78 og 79, og endelig at henvisningerne til §§ 63-64 ændres til §§ 75, 76 og 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i §§ 54, 55 og 59 foreslås placeret i §§ 70-72, henvisningerne til §§ 60 og 61 foreslås placeret i §§ 78 og 79, og henvisningerne til §§ 63-64 foreslås placeret i §§ 75, 76 og 80

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 23 c, stk. 3, 1. pkt. i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 16

Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt. ændres fra § 68 til § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de regler, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter den gældende § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås placeret i § 81.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 c, stk. 3, 2. pkt., i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 17

Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 4, at § 75 a, stk. 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af integrationslovens § 23, stk. 6.

Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 23 c, stk. 4, ændres fra § 75 a, stk. 5 og 6 til § 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de regler om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, som gælder efter den gældende lovs § 75 a, stk. 5 og 6, foreslås placeret i lovens § 72, stk. 3, nr. 3 og stk. 5.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 c, stk. 4, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 18

Det fremgår af integrationslovens § 23 d, stk. 3, at §§ 31 d og 31 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningerne i integrationslovens § 23 d, stk. 3, ændres fra § 31 d og 31 e til § 169 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at henvisningen i integrationslovens § 23 d, stk. 3, til § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 171.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at §§ 31 d og 31 e og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentorstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, placeres i henholdsvis § 169 og § 171.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 d, stk. 3, i integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 19

Det fremgår af integrationslovens § 24 a, stk. 3, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.

Bemyndigelsen i § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er udnyttet til i § 121 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats at fastsætte, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er endvidere fastsat, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.

Som følge af reglen i integrationslovens § 24 a, stk. 3, har reglerne om tilskud til hjælpemidler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats fundet tilsvarende anvendelse for integrationsloven.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats videreføres bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om tilskud til hjælpemidler ikke. I stedet indeholder forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et kapitel om hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., som indeholder en række forskellige bestemmelser.

Det foreslås derfor, at der som noget nyt, direkte i integrationsloven fastsættes regler om tilskud til hjælpemidler. Det foreslås således, at det af integrationslovens § 24 a, stk. 3, kommer til at fremgå, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, og at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Den nærmere afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde, skal ske i overensstemmelse med anvendelsesområdet for forslaget til § 178, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden for integrationslovens område.

Til nr. 20

Efter integrationslovens § 26, stk. 3, gælder, at hvis en udlænding undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på ”Min Side” på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Det gælder således efter bestemmelsen, at det for jobparate udlændinge, som undtages fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssige kompetencer, desuden fastsættes, at jobcenteret skal aftale med udlændingen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Dette kan være i form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændingen har søgt job hos arbejdsgiveren eller ved kopi af ansøgningen. Det kan også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent søger job aktivt.

Det foreslås, at integrationslovens § 26, stk. 3, affattes således, at det kommer til at fremgå, at undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 11, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Om beregning af 3-ugers fristen til at registrere cv-oplysninger henvises til bemærkningerne til forslaget til § 26, nr. 23.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ændret affattelse af integrationslovens § 26 a, herunder at de nugældende § 26 a, stk. 3 og 4, der henvises til i den gældende § 26, stk. 3, udgår, og en konsekvens af forslaget til § 26 b, stk. 11.

Der henvises endvidere til indholdet af bemærkningerne til forslagets nr. 23 nedenfor samt til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af gældende § 26 a, stk. 2, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og at kommunen har pligt til at sikre dette. Det fremgår videre, at udlændingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssøgende. Endelig fremgår, at de regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som jobsøgende.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens § 26 a, stk. 2, 2. pkt., om, at en jobparat udlænding løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt jobsøgende.

Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødige krav til ledige, og at ledige derfor ikke skal tjekke jobforslag hver syvende dag. Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver syvende dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes.

Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at en jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende, og at udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

I integrationslovens § 26 a, stk. 2, er det fastsat, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og at kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.

Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind på Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt ind på Jobnet.

Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som nævnt i stk. 3 på Jobnet, samt at foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som jobsøgende.

Af integrationslovens § 26 a, stk. 5 og 6 følger, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet, er fyldestgørende, og at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.

Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 7 og 8, at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, at udlændingen endvidere skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det samt at jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og at staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet.

Endelig følger det af integrationslovens § 26 a, stk. 9, at staten og kommunerne har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.

I den foreslåede § 26 a, stk. 1 , foreslås det, at en jobparat udlænding skal være aktivt jobsøgende, og at udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den hidtil gældende.

Den foreslåede bestemmelse omfatter de konkrete pligter for en jobparat udlænding, og det følger heraf, at jobparate udlændinge skal sørge for at søge job inden for et bredt ansættelsesområde. Den jobparate udlænding skal således aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på udlændingens jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på ”Min Side” på Jobnet, herunder om den enkelte jobparate udlænding søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk. Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate udlænding ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate og jobcenteret skal fremgå af »Min Plan« på Jobnet. Kommunen kan altid iværksætte et tilbud om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådighed.

I den foreslåede § 26 a, stk. 2, foreslås det, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, at kommunen har pligt til at sikre dette, og at de regler som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering og tilmelding som jobsøgende, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som jobsøgende, finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at den nugældende regel om, at jobparate udlændinge mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er jobsøgende ikke længere vil være gældende. Baggrunden herfor er, at det hermed sikres, at bestemmelsen bliver enslydende med reglerne herom i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med forslaget sikres det således, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder for andre ydelsesgrupper. Baggrunden for forslaget er endvidere, at kravet om at tjekke jobforslag på Jobnet hver syvende dag skaber unødvendige byrder for borgere og kommuner, idet det overlapper med andre forpligtelser om fx dokumentation af aktiv jobsøgning.

I den foreslåede § 26 a, stk. 3, foreslås det, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter integrationslovens § 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet, er fyldestgørende. Den foreslåede bestemmelse, er en videreførelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 5, i integrationsloven, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

I den foreslåede § 26 a, stk. 4, foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene, samt at jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til det. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre kommunernes mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger på Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Beslutning om at undtage udlændingen fra kravene skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte udlændings kompetencer. Kommunen skal således understøtte, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger, og målet er, at udlændingen på sigt bliver i stand til at gøre brug af de digitale løsninger på lige fod med andre ledige. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, for så vidt angår registrering af jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Det foreslås i § 26 a, stk. 5, at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, og at udlændingen endvidere skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.

I § 26 a, stk. 6, foreslås det, at jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplysninger på Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og endelig foreslås det i § 26 a, stk. 7, at staten og kommunerne har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt på Jobnet. De foreslåede bestemmelser, er en videreførelse af de hidtidigt gældende § 26 a, stk. 7-9, i integrationsloven, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Der henvises til punkt 2.18.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Integrationslovens gældende § 26 a omfatter de konkrete pligter for en udlænding, som er jobparat, herunder de regler om udarbejdelse af cv m.v. som en jobparat udlænding skal iagttage.

Det følger således af den nugældende § 26 a, stk. 3, at den jobparate udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på Jobnet. Den jobparate udlænding skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt på Jobnet.

Det fremgår videre af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at udlændingen løbende skal opdatere sine oplysninger som nævnt i stk. 3 på Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige på Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Endvidere fremgår det af integrationslovens § 26 a, stk. 6, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen bl.a. kan undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Den foreslåede bestemmelse i § 26 b viderefører de nugældende bestemmelser fra integrationslovens § 26 a om cv for jobparate udlændinge. Herudover foreslås det, som noget nyt, at der medtages bestemmelser om cv vedrørende aktivitetsparate udlændinge i den foreslåede § 26 b.

At også aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv, som skal lægges på Jobnet. Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borgere.

Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets forløb samt sikre ensartethed mellem udlændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde og personer omfattet af anvendelsesområdet for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b, at gennemføre et krav i integrationsloven om, at alle integrationsydelsesmodtagere i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet fremover skal udarbejde et cv på Jobnet.

Det foreslås i § 26 b, stk. 1, at jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 22, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling og for øvrige målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer, også selv om det er få timer, men det skal være på en måde, så det giver mening for personen.

Det foreslås i § 26 b, stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Bestemmelsen, der svarer indholdsmæssigt til § 22, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter, hvilke cv-oplysninger, der skal registreres.

Vedrørende jobparate udlændinge foreslås det i § 26 b, stk. 3, at disse skal angive mindst ét jobmål. Det eller de angivne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af udlændingen. På Jobnet registrerer personerne i målgruppen et eller flere jobmål. Her angives stillingsbetegnelser, som den enkelte kan bestride, og som kan bruges til udsøgning til job.

Det foreslås videre i det foreslåede § 26 b, stk. 4, at for jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende samt at jobcenteret inden for 3 ugers fristen kan fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt på Jobnet. Forslaget betyder, at der er klare frister for, hvor hurtigt personer, der er jobparate, skal registrere cv-oplysninger med henblik på, at de opnår job hurtigst muligt, fx ved at arbejdsgivere vil kunne udsøge dem til ledige job.

Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det i § 26 b, stk. 5, at arbejdet med cv-oplysninger begynder i forbindelse med kontaktforløbet, og at registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt. Baggrunden for forslaget er, at udsatte borgere kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet fx til brug for at søge småjobs eller virksomhedspraktik, men det kan også være som dialogværktøj i forbindelse med kontaktforløbet.

Det foreslås videre om aktivitetsparate udlændinge i § 26 b, stk. 6, at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen kan gøres tilgængelige for arbejdsgivere. Forslaget betyder, at jobcenteret i forbindelse med kontaktforløbet kan aftale med udlændingen, at cv-oplysningerne skal registreres i en form, der er søgbar for arbejdsgivere. Baggrunden herfor er, at det i mange situationer giver mening, at en udlænding registrerer cv-oplysninger til brug for den dialog, der er mellem jobcenter og udlændingen, selv om udlændingen endnu ikke er nået til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne skal være søgbare for arbejdsgivere, fordi personen på det tidspunkt, hvor cv-oplysningerne skal registreres, er et stykke fra arbejdsmarkedet. På den anden side giver det mening, at cv-oplysningerne er søgbare selv, hvor det alene er småjobs en udlænding søger. Jobcenteret kan aftale et konkret tidspunkt med udlændingen for, hvornår cv-oplysningerne gøres søgbare.

Det foreslås videre i § 26 b, stk. 7, at udlændingen løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende, hvorved forstås, at jobcenteret påser, at udlændingen har oplyst alle relevante kompetencer m.v. og i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.

Det foreslås i § 26 b, stk. 8 , at cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.

Forslaget i § 26 b, stk. 9, hvorefter jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis vedkommende anmoder herom, betyder, at jobcenteret ikke kan afvise at betjene borgere, som mangler hjælp til at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Forslaget i § 26 b, stk. 10, hvorefter staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet betyder, at staten og kommunen har adgang til samtlige registrerede cv-oplysninger, herunder også oplysninger, som udlændingen har valgt ikke skal være synlige ved en søgning.

I § 26 b, stk. 11, foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Forslaget har til formål at sikre kommunerne/jobcentrene mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger på Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Den foreslåede bestemmelse, er en delvis videreførelse af den hidtidigt gældende undtagelsesbestemmelse i § 26 a, stk. 6, idet en undtagelse fortsat er relevant i forhold til bestemmelser om cv, der nu alene omfattes af § 26 b.

Endelig foreslås det i § 26 b, stk. 12, at de nærmere regler som beskæftigelsesministeren, i medfør af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.

Af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om indhold i cv-oplysninger for personer, der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger og for målgrupper, der skal registrere cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Det fremgår videre, at der derudover kan fastsættes regler svarende til nugældende om, at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på Jobnet.

Der henvises til punkt 2.18.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter integrationslovens § 27 a, stk. 1, gælder, at når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.

Bestemmelsens stk. 2, fastslår, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt skal henvise udlændingen til endnu et job og løbende skal fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.

Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 3, at en udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, ikke kan henvises til en anden aktør, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Baggrunden for ændringen er, at der ønskes en konsekvensjustering i forhold til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring om ophævelse af integrationslovens § 27 a, sikres det, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder for de andre ydelsesgrupper. Det betyder, at kravet om systematiske henvisningsforløb vil blive afskaffet.

I tilknytning hertil bemærkes, at jobparate udlændinge, jf. § 17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af reglerne om intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er tale om minimumskrav, som giver jobcentrene mulighed for yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af kravet om systematiske henvisningsforløb ikke at svække på kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv beskæftigelsesindsats for denne målgruppe.

Der henvises til punkt 2.18.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, og jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse som er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Det foreslås, at § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt. ophæves. Dermed vil kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende, blive afskaffet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådighedskrav opretholdes, herunder at de lediges jobsøgning skal dokumenteres gennem Joblog.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog de foreslåede stk. 2-5. Dette gælder for forslagets § 1, nr. 8-13 og 24, og § 7, nr. 15 og 16. Bestemmelserne vedrører sammensætningen og opgaver for Tilsynsrådet, sammensætning af de regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesråd samt ophævelse af en henvisning til en regel om samboende.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019. Bestemmelsen vedrører en ændring af henvisninger til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som pr. 1. august 2019 ændrer navn til lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 746 af 8. juni 2018.

Det foreslås i stk. 3, at ophævelsen af § 8 a, stk. 3, og § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8 og 45, ændringen af § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved dette lovforslags § 7, nr. 6, ophævelsen af § 26 a, stk. 2, 2. pkt., i integrationsloven, som affattet ved dette lovforslags § 26, nr. 21, samt ophævelsen af § 11, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt. i lov en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved dette lovforslags § 27, træder i kraft den 7. december 2019.

Det drejer sig om de ændringer i Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets lovgivning, som afskaffer kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet.

Det betyder, at lovændringerne træder i kraft samtidig med idriftsættelsen af den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, den 7. december 2019.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-7, 9-15, 17 og 18, 20-42, 44, 46-54, 56-59, 61-76, 78-83 og §§ 85-89, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, og § 26, nr. 1-20, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2020.

Bestemmelserne vedrører udmøntningen af Aftale om forenklet beskæftigelsesindsats samt konsekvensændringer som følge heraf.

Bestemmelserne vedrører også udmøntning af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet for de to initiativer, der vedrører henholdsvis ingen aldersgrænse for hjælpemidler til personer i job og smidigere overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevilget hjælpemidler.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 2, nr. 16, 19, 43, 55, 60, 77 og 84 om obligatorisk selvbooking for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i integrationsloven, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i integrationsloven, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i integrationsloven, personer der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb samt personer, som modtager ledighedsydelse.

Det er forudsat, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 5, der udvider målgrupperne for obligatorisk selvbooking til flere målgrupper, vil blive anvendt for de enkelte målgrupper fra 2021. Fra dette tidspunkt forventes, at der vil være draget erfaringer fra obligatorisk selvbooking for de yderligere målgrupper, der med forslaget får pligt til selvbooking, og når it-systemet er klar. Efter de gældende regler er det alene dagpengemodtagere, der er omfattet af pligt til selvbooking.

Forslagets § 1 om ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 2 om ændringer i lov om aktiv socialpolitik, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 3 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om sygedagpenge, jf. lovens § 83, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 4 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om seniorjob, jf. lovens § 20, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 5 om ændringer i barselsloven, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da barselsloven, jf. lovens § 60, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 6 om ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovens § 20, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 7 om ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 105, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 8 om ændringer i lov om fleksydelse skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om fleksydelse ikke finder anvendelse i Færøerne og Grønland.

Forslagets § 9 om ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovens § 38, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 10 om ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovens § 40, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 11 om ændringer i lov om social pension, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om social pension, jf. lovens § 73, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 12 om ændringer i lov om Udbetaling Danmark, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om Udbetaling Danmark, jf. lovens § 35, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 13 om ændringer i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.), skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for Færøerne og Grønland

Forslagets § 14 om ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovens § 90, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 16 om ændringer i lov om frikommunenetværk, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om frikommunenetværk, jf. lovens § 33, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets §§ 17, 18 og 19 om ændringer i kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven gælder ikke for hverken Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Forslagets § 20 om ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovens § 11, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 21 om ændringer i lov om erhvervsuddannelser, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om erhvervsuddannelser, jf. lovens § 72, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 22 om ændringer i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovens § 18, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 23 om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 77, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 24 om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovens § 51, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven), som ændres med dette lovforslags § 25, gælder ikke for Færøerne og Grønland, jv. SPS-lovens § 19. Derfor skal denne lovs § 25 heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 26 om ændringer i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovens § 68, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 27 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil ikke skulle kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 35, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at for sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes mindst 4 samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge holdes samtaler i opfølgningsforløbet således, at sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13-20 uger med sygedagpenge, skal have mindst 2 samtaler. Videre skal sygemeldte, som den

1. januar 2020 har haft mellem 21-25 uger med sygedagpenge, have mindst en samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst 4 samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.