Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 427 af 18/05/2016

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) § 1

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015, som ændret ved § 15 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 1 indsættes efter »anvendelsesområde«: »m.v.«

2. Efter § 4 indsættes:

 »§ 4 a. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.«


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) § 1

Til nr. 1

I overskriften til kapitel 1 tilføjes et m.v. for at tydeliggøre, at kapitlet ikke kun omfatter husdyrgodkendelseslovens anvendelsesområde, men også en afgrænsning af husdyrgodkendelsesloven i forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 2

Det foreslås, at der i husdyrgodkendelsesloven indsættes en bestemmelse, der udtrykkeligt undtager de projekter eller de dele af projekter, der er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, fra lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4, stk. 3, i forslaget til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvorefter loven ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag 1 eller 2 – gennemført i dansk ret som en integreret del af husdyrgodkendelseslovgivningen. Denne retstilstand videreføres uændret.

Det er alene konkrete projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrgodkendelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf, der undtages efter den foreslåede bestemmelse. Planer eller programmer om sådanne projekter vil ikke være undtaget efter bestemmelsen. Disse vil være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Dette svarer til den hidtidige retstilstand for så vidt angår forholdet mellem husdyrgodkendelseslovgivningen og den gældende lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.