Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM))

Til nr. 1

I overskriften til kapitel 1 tilføjes et m.v. for at tydeliggøre, at kapitlet ikke kun omfatter husdyrgodkendelseslovens anvendelsesområde, men også en afgrænsning af husdyrgodkendelsesloven i forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 2

Det foreslås, at der i husdyrgodkendelsesloven indsættes en bestemmelse, der udtrykkeligt undtager de projekter eller de dele af projekter, der er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, fra lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4, stk. 3, i forslaget til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvorefter loven ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag 1 eller 2 – gennemført i dansk ret som en integreret del af husdyrgodkendelseslovgivningen. Denne retstilstand videreføres uændret.

Det er alene konkrete projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrgodkendelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf, der undtages efter den foreslåede bestemmelse. Planer eller programmer om sådanne projekter vil ikke være undtaget efter bestemmelsen. Disse vil være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Dette svarer til den hidtidige retstilstand for så vidt angår forholdet mellem husdyrgodkendelseslovgivningen og den gældende lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af fodnoten til loven er en konsekvens af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger af havbrug foreslås ophævet og omfattet af forslag om lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 5, at havmiljøloven omfatter havbrug, der er beliggende længere end 1 sømil fra kysten.

Havbrug beliggende helt eller delvist længere end 1 sømil fra kysten er for så vidt angår VVM i dag omfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, og af bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten. Det er staten ved Miljøstyrelsen, som foretager VVM screening og træffer afgørelse om ikke-VVM-pligt eller VVM-tilladelse i henhold til havmiljøloven.

Havbrug beliggende inden for en afstand af 1 sømil fra kysten er omfattet af de generelle regler om VVM i planloven og i VVM-bekendtgørelsen med hjemmel i planloven. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om VVM tilladelser i henhold til planloven. Baggrunden for opdeling af VVM- kompetencen imellem staten og kommunerne af havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten og havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten er en afgørelse fra Naturklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) af 28. november 2008 i en havbrugssag. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling med henvisning til, at planlovens anvendelsesområde kun rækker til indenfor 1 sømil fra kysten. Som følge af klagenævnsafgørelsen blev VVM reglerne for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten indsat i havmiljøloven.

Bestemmelsen foreslås ophævet ved dette lovforslag, idet havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten foreslås omfattet af det samtidigt fremsatte forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten vil fremadrettet blive miljøvurderet efter samme regler som havbrug beliggende inden for 1 sømil fra kysten. Dette er blevet muligt efter at VVM direktivet foreslås implementeret i en selvstændig lov. Ved at have fælles VVM regler for alle havbrug uanset beliggenhed, sker der en regelforenkling i miljøreguleringen.

Den gældende § 6, stk. 1, 2. pkt. indeholder en definitionsbestemmelse af begrebet ”kysten”. Der står, at ”Ved kysten forstås i lovens regler om havbrug den daglige højeste vandstandslinje. ”

Definitionsbestemmelsen har betydning i forhold til opdelingen af VVM reglerne i forhold til havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten og havbrug beliggende indenfor 1 sømil fra kysten. Det er nødvendigt at vide nøjagtigt, hvorfra kysten måles for at kunne foretage en opdeling af VVM kompetencen. Definitionsbestemmelsen finder kun anvendelse i forbindelse med havbrug i lov om havmiljø.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, idet reglerne om havbrug, som definitionen knytter sig til, foreslås ophævet og omfattet af den nye lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det gældende kapitel 8 a og § 24 a, stk. 1, i havmiljøloven, fastsætter regler om VVM screening og VVM tilladelse af havbrugsprojekter beliggende længere end 1 sømil fra kysten i forbindelse med ansøgninger om at anlægge eller påbegynde et havbrug. § 24 a stk. 2-5 indeholder bemyndigelsesbestemmelser til ministeren til at fastsætte regler om anmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af et havbrugsprojekt og om, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde. Ministeren kan fastsætte regler om kriterier og grænseværdier, der skal lægges til grund for vurderingen af, om et anmeldt projekt må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kravene til vurderingerne af et projekts virkninger på miljøet, herunder om miljørapport, høringsnotat og offentliggørelse. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for projektet for egen regning lader udarbejde miljørapport som grundlag for myndighedens vurdering af projektets virkninger på miljøet. Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten.

Det foreslås, at kapitel 8a ophæves, da reglerne foreslås afløst af tilsvarende regler i forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Den tilhørende bekendtgørelse vil ikke længere finde anvendelse efter at hjemmelsbestemmelserne til den bliver ophævet.

Til nr. 3-5

De gældende bestemmelser i § 51, stk. 1, nr. 1, i § 52, stk. 1 og § 53a, stk. 1, nr. 2, handler om klageadgang over afgørelser truffet efter § 24a eller regler fastsat i medfør af § 24a, stk. 2-5, om hvem som er klageberettigede og om, at klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning.

Efter reglerne i havmiljøloven er kommunalbestyrelsen og enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald klageberettigede. Endvidere er Sundhedsstyrelsen, Forbrugerrådet og en række navngivne foreninger og organisationer klageberettigede. Derudover er landsdækkende foreninger og organisationer, der enten efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser som formål, og som har anmodet om underretning om afgørelserne, hvis afgørelsen vedrører disse interesser, klageberettigede. Også lokale foreninger og organisationer, der varetager væsentlige rekreative interesser, og som har anmodet om underretning om afgørelserne, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede.

Efter havmiljøloven er Natur- og Miljøklagenævnet klageinstans.

Efter reglerne i havmiljøloven eller regler fastsat i medfør af havmiljøloven, kan der klages over afgørelser om ikke-VVM-pligt af havbrug (screeningen) eller over en afgørelse om tilladelse, efter at VVM-proceduren er udført. Der kan ligeledes klages over afgørelser truffet efter regler, som er fastsat med hjemmel i havmiljølovens bestemmelser om VVM for havbrug (§ 24 a, stk. 2-5). Klageadgangen gælder både i forhold til retlige og skønsmæssige spørgsmål, men Natur- og Miljøklagenævnet kan som i andre sager vælge kun at behandle det eller de emner, som der er klaget over.

Det foreslås, at klagereglerne i lov om havmiljø omkring havbrug placeret længere end 1 sømil fra kysten ophæves, idet alle havbrug fremadrettet foreslås at være omfattet af reglerne i forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Kredsen af klageberettigede efter forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er lidt smallere end efter havmiljøloven, hvilket betyder, at f.eks. landsdækkende foreninger, hvis formål er at varetage væsentlige rekreative interesser, er klageberettigede i forhold til sager om havbrug efter havmiljøloven, under forudsætning af, at en afgørelse berører disses interesser, men ikke efter det nye lovforslag. Det samme gælder for rækken af navngivne organisationer som Danske havne, Danmarks Rederiforening, Danmarks fiskeriforening, Foreningen af lystbådehavne i Danmark m.fl. Denne forskel i kredsen af de klageberettigede skyldes dog bl.a. de forskellige regelgrundlags øvrige anvendelsesområde.

Til nr. 6

Den gældende § 57a, stk. 1, nr. 1-2 indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår meddelelse om ikke-VVM-pligt kan gives efter § 24 a, stk. 1, nr. 1, og tilladelse kan meddeles på baggrund af gennemført VVM-procedure efter § 24 a, stk. 1, nr. 2,

Bestemmelsen foreslås ophævet ved dette lovforslag, idet havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten foreslås omfattet af det samtidigt fremsatte forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Bestemmelser omkring i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår screeningsafgørelser og VVM tilladelser fremover skal træffes, vil således følge reglerne i forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 7-8

Den gældende § 59, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til at straffe den som overtræder § 24a i havmiljøloven. Den gældende § 61, stk. 1, indeholder hjemmel til at straffe den, som overtræder regler fastsat i medfør af § 24a, stk. 2-5.

I § 59, stk. 1, nr. 1, og i § 61, stk. 1, foreslås henvisningen til § 24a, stk. 1, og § 24a, stk. 2-5, ophævet, idet havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten, fremadrettet foreslås omfattet af det samtidigt fremsatte forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Hermed vil havbrug fremadrettet være underlagt straffebestemmelserne, der fremgår af forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende affattelse af titelnoten, at råstofloven gennemfører dele af VVM-direktivet.

Det foreslås, at dette udgår af titelnoten, som en konsekvens af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger som omhandlet i VVM-direktivet foreslås omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Overskriften før § 23 "VVM-procedure" foreslås ophævet, da den bestemmelse, den er overskrift til, foreslås ophævet. Råstofloven indeholder en særlig bestemmelse i § 23 vedrørende VVM-procedure for råstofindvinding på havet. Denne bestemmelse foreslås ophævet som en konsekvens af, at reglerne om VVM foreslås omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 3

§ 26, stk. 2, omhandler adgangen til at klage over afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter en række bestemmelser i råstofloven vedrørende indvinding på havet, bl.a. § 23. Da det foreslås at ophæve § 23, jf. § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil, foreslås det, at henvisningen til § 23 i § 26, stk. 2, udgår. Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om VVM i råstofloven foreslås ophævet og omfattet af den nye lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 4

§ 26 a, stk. 2, udvider kredsen af klageberettigede i forhold til dels afgørelser af, om en indvinding. jf. § 23, stk. 1, må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad, og tilladelse i henhold til lovens § 20 til en sådan indvinding, således at også lokale foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, er klageberettigede.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen, således at den omfatter afgørelse om tilladelse i henhold til § 20 til projekter, der er omfattet af § 15 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), dvs. VVM-pligtige projekter.

Det er hensigten at fastsætte, at tilladelser til råstofindvinding på havet skal erstatte en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). For i overensstemmelse med VVM-direktivet at opretholde den eksisterende klageberettigelse for lokale miljø- og naturorganisationer i sager om tilladelse til VVM-pligtig indvinding, foreslås det derfor, at afgørelse om tilladelse i henhold til § 20 til projekter, der er omfattet af § 15 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), tillige kan påklages af lokale foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Da afgørelser af, om en indvinding må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad, og dermed er VVM-pligtig, fremover vil blive truffet i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og vil kunne påklages efter reglerne i denne lov, foreslås det, at bestemmelsen ikke længere skal omfatte disse afgørelser.

Det forudsættes i øvrigt, at Natur- og Miljøklagenævnet ved behandlingen af klager over VVM-pligtige indvindinger vil fortolke bestemmelserne i lovens § 26, stk. 2, i overensstemmelse med VVM-direktivets krav til klageadgangen.

Erhvervs- og Vækstministeriet

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, foretages følgende ændringer:

Til nr. 1

Det fremgår af fodnoten til lov om planlægning, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011. Det foreslås, at fodnoten ændres således, at henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU udgår. Baggrunden for ændringen er, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger i planloven foreslås ophævet og omfattet af den nye lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 2

Planlovens § 3, stk. 3, bestemmer, at der kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet. Bestemmelsen indeholder en henvisning til planlovens § 11 g, stk. 3, som regulerer VVM-pligtige anlæg efter planloven. Det foreslås, at henvisningen til § 11 g, stk. 3, udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 3

I planlovens kapitel 4 er der før § 11 g indsat underoverskriften »Vurdering af virkninger på miljøet«. § 11 g - 11 i indeholder bestemmelser, der gennemfører VVM-direktivet for så vidt angår en række anlæg, som er nærmere fastsat i VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015). §§ 11 g-11 i indeholder desuden bestemmelser om høring af offentligheden samt bemyndigelser til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler bl.a. om indgivelse af anmeldelser, hvilke anlæg, der er omfattet af § 11 g, samt myndighedernes behandling af anmeldelser. Det foreslås, at underoverskriften samt §§ 11 g-11 i ophæves. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet og omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Til nr. 4

Planlovens § 35, stk. 2, bestemmer, at tilladelser, der er omfattet af reglen om VVM-pligt i planlovens § 11 g eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, først kan meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget, og den nødvendige lokalplan er offentligt bekendtgjort. Det foreslås, at henvisningen til § 11 g udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 5-7

Planlovens § 51, stk. 2, fastsætter regler om, at miljø- og fødevareministeren påser overholdelsen af planlovens § 11 g samt regler, der er udstedt med hjemmel i planlovens § 11 g, stk. 1, § 11 h og § 11 i. § 51, stk. 3 bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til miljø- og fødevareministeren, hvis kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold, såfremt miljø- og fødevareministeren er tilsynsmyndighed. Det foreslås, at § 51, stk. 2, og § 51, stk. 3, ophæves. Som konsekvens af ophævelsen fjernes henvisningen til § 51, stk. 2, i § 51, stk. 1, mens den nuværende § 51, stk. 4, og § 51, stk. 5, bliver til § 51, stk. 2, og § 51, stk. 3.

Efter § 51, stk. 4, som bliver til stk. 2, skal tilsynsmyndigheden påse, at påbud og forbud efter loven efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes. Efter § 51, stk. 5 skal tilsynsmyndigheden forlange et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Det foreslås, at »tilsynsmyndigheden« ændres til »kommunalbestyrelsen«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 8

Planlovens § 54 b bestemmer, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om digital indberetning af oplysninger om forslag til og endeligt vedtagne lokalplaner og forslag til og endeligt vedtagne rammer i kommuneplaner for lokalplaners indhold samt selvstændige VVM-redegørelser. Det foreslås, at selvstændige VVM-redegørelser udgår af bestemmelsen. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 9

Planlovens § 57, stk. 1, bestemmer, at erhvervs- og vækstministerens og kommunalbestyrelsens personale samt personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder uden retskendelse har adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed. Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udgår af bestemmelsen. Som konsekvens heraf foreslås det, at pågældende myndigheder ændres til kommunalbestyrelsen. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 10

Planlovens § 57 a, stk. 5, bestemmer, at miljø- og fødevareministeren henholdsvis kommunalbestyrelsen kan anmode myndigheder, private virksomheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder om at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere et anlæg omfattet af planlovens § 11 g. § 57 a, stk. 5 foreslås ophævet. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 11-13

Planlovens § 58, stk. 1, bestemmer, at en række afgørelser efter planloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. § 58, stk. 1, nr. 3, bestemmer, at kommunalbestyrelsens, regionsrådets og miljø- og fødevareministerens afgørelser efter planlovens § 11 g kan påklages til nævnet. Efter § 58, stk. 1, nr. 5, kan afgørelser truffet i medfør af regler fastsat i henhold til § 11 i påklages til nævnet. § 58, stk. 2 bestemmer, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at klager over VVM-redegørelser, som er omfattet af planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og 5, i visse tilfælde skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 3 og nr. 5 ophæves. Herefter bliver § 58, stk. 1 nr. 4 til nr. 3. Det foreslås desuden, at § 58, stk. 2, ophæves. Som følge heraf fjernes henvisningen til § 58, stk. 2, i § 58, stk. 1, nr. 4, som bliver til nr. 3. De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 14

Planlovens § 59, stk. 2, bestemmer, at landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, under visse betingelser er klageberettigede efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5. Det foreslås, at henvisningen til § 58 ændres således, at klageadgangen omfatter afgørelser efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 11 og af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 15

Planlovens § 60, stk. 8 bestemmer, at Natur- og Miljøklagenævnet ved rettidig klage over afgørelser efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan bestemme, at en tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er bygge- eller anlægsarbejdet iværksat, kan nævnet påbyde arbejdet standset. Det foreslås, at henvisningen til § 58, stk. 1, ændres således, at bestemmelsen kun omfatter afgørelser efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 9 og af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 16 og nr. 17

Planlovens § 63, stk. 2, bestemmer, at de i § 51 nævnte myndigheder på ejernes bekostning skal lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen. Planlovens § 63, stk. 3, bestemmer, at vedkommende myndighed i tilfælde, hvor et ved dom meddelt påbud ikke imødekommes inden for fristen, kan foretage det nødvendige for at berigtige forholdet på ejers bekostning. Det foreslås, at ”De i § 51 nævnte myndigheder” samt ”vedkommende myndighed” ændres til kommunalbestyrelsen. Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 18

Planlovens § 64, stk. 2, bestemmer, at der i regler fastsat i medfør af planlovens § 11 g, stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. § 64, stk. 3 bliver herefter til stk. 2. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om VVM efter planloven foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Til nr. 1

I medfør af § 28 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) kan tilladelser og godkendelser efter loven vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM), og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. De nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af bestemmelsen, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

Efter § 28 a, stk. 1, 2. og 3. punktum i undergrundsloven, kan tilladelser og godkendelser kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne for denne, såfremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Hvis energi-, forsynings- og klimaministeren finder det nødvendigt, skal sådanne vurderinger indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Den foreslåede ændring af § 28 a, stk. 1, i undergrundsloven vil medføre, at reglerne vedrørende VVM i 1. punktum ophæves.

Den foreslåede ændring af bestemmelsens stk. 1 medfører, at gældende ret vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter på havområdet videreføres og forbliver omfattet af undergrundsloven, således at tilladelser og godkendelser efter loven vedrørende projekter på havområdet, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis klima- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Ændringen er en følge af, at projekter, der er omfattet af undergrundsloven, foreslås omfattet af reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. afsnit 2.2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede ophævelse af § 28 a, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af, at bestemmelsen med forslaget fremgår af 1. pkt., jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

I medfør af undergrundslovens § 28 c, stk. 1, kan ministeren fastsætte nærmere regler om bl.a., hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at implementere dele af VVM-direktivets bilag 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore, som fastsætter, hvilke projekter, som skal underkastes en VVM og hvilke projekter, hvor der skal foretages en såkaldt screening for, hvorvidt projektet skal underkastes en VVM.

Den foreslåede ændring af § 28 c, stk. 1, i undergrundsloven vil medføre, at reglerne vedrørende VVM ophæves, og at gældende ret vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter på havområdet videreføres og forbliver omfattet af undergrundsloven, således at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Ændringen er en følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter undergrundsloven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I medfør af undergrundslovens § 37 a, stk. 3, er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til lovens §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b.

Den foreslåede ændring af § 37 a, stk. 3, er en konsekvens af, at reglerne vedrørende VVM ophæves, idet disse flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås således, at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til lovens §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a, 28 b eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører, at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, fremover vil være klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til lovens §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a, 28 b eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører endvidere, at gældende ret vedrørende klageberettigelse for så vidt angår afgørelser omfattet af de foreslåede §§ 28 a og 28 b vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter på havområdet videreføres og forbliver omfattet af undergrundsloven. Det er således en fortsættelse af hidtidig praksis i medfør af undergrundsloven, men der henvises fremover tillige til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i lovteksten.

Ændringen er en følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter undergrundsloven foreslås ophævet og omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I medfør af undergrundslovens § 37 a, stk. 5, må en tilladelse i henhold til lovens §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvor tilladelsen tillige er omfattet af §§ 28 a eller 28 b ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Den foreslåede ændring af § 37 a, stk. 5, er en konsekvens af, at reglerne vedrørende VVM ophæves, idet disse flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås således, at tilladelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvor tilladelsen tillige er omfattet af §§ 28 a, 28 b, eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører, at såfremt en tilladelse er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), må denne tilladelse ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører endvidere, at gældende ret vedrørende forbud for udnyttelse af tilladelser før klagefristens udløb, for så vidt angår afgørelser, som er omfattet af §§ 28 a og 28 b vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter på havområdet videreføres og forbliver omfattet af undergrundsloven. Det er således en fortsættelse af hidtidig praksis i medfør af undergrundsloven, men der henvises fremover tillige til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i lovteksten.

Ændringen er en følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter undergrundsloven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

I kontinentalsokkellovens § 4 a, fastslås, at tilladelse til nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015, som er omtalt i de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.1.1, omfatter også rørledninger omfattet af kontinentalsokkelloven.

Den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i kontinentalsokkelloven vil medføre, at reglerne vedrørende VVM ophæves, idet disse foreslås omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører, at gældende ret vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter på havområdet videreføres og forbliver omfattet af kontinentalsokkelloven, således at tilladelser til at nedlægge rørledninger, der må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis energi-, forsynings- og klimaministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles.

Myndighedsudøvelsen vedrørende VVM forbliver hos Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (Energistyrelsen), jf. § 17, stk. 4, i forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren er myndighed for behandling af visse projekter omfattet af bilag 1 og 2 på havområdet.

Der er med ændringen af § 4 a, stk. 1, 1. pkt. foretaget enkelte sproglige præciseringer. Der er ikke med ændringen tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 2

Den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af, at ordlyden med forslaget fremgår af bestemmelsens 1. pkt., jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

I medfør af § 4 d, stk. 1, i lov om kontinentalsoklen (kontinentalsokkelloven), kan Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter §§ 4 og 4 a, kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Den foreslåede ændring af § 4 d, stk. 1, i kontinentalsokkelloven vil medføre, at reglerne vedrørende VVM ophæves, idet disse foreslås omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører, at gældende ret vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter på havområdet videreføres og forbliver omfattet af kontinentalsokkelloven, jf. også bemærkningerne til nr. 2.

Ændringen er en følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter undergrundsloven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. pkt. 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

VE-lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., indeholder en henvisning til VVM reglerne i lov om planlægning. Det foreslås, at “lov om planlægning” ændres til “lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)”, og at “VVM-redegørelse” ændres til “miljøkonsekvensrapport”. De foreslåede ændringer, er en konsekvens af, at planlovens regler om miljøkonsekvensvurderinger med lovforslaget omfattes af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 26 gennemfører VVM-direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder en række bemyndigelser for energi-, forsynings- og klimaministeren til, at fastsætte nærmere regler om bl.a. afgrænsning af anlæg, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages, samt regler om underretning og høring af offentligheden. Hjemlerne er udmøntede i bekendtgørelse nr. 68 af 26, januar 2012 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet.

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af projekter på havet, som i dag er reguleret i en række sektorlovgivninger, herunder VE-loven, samles i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Til nr. 3

VE-lovens § 29, stk. 2, indeholder en henvisning til VE-lovens § 26. Det foreslås, at henvisningen til VE-lovens § 26 ændres til en henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Som konsekvens heraf foreslås således “§§ 22-28” ændret til “§§ 22-25 og §§ 27-28 samt lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)”. Baggrunden for ændringen er, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter VE-loven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2.

Til nr. 4

VE-lovens § 29, stk. 3, indeholder en henvisning til VE-lovens § 26. Det foreslås, at henvisningen til VE-lovens § 26 ændres til en henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Som konsekvens heraf foreslås således “§§ 22-28” ændret til “§§ 22-25 og §§ 27-28 samt lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)”. Baggrunden for ændringen er, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter VE-loven flyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2.

Til nr. 5

VE-lovens § 67, stk. 1, indeholder en henvisning til VE-lovens § 26, som foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2, om miljøkonsekvensvurdering.

Det foreslås, at bestemmelsens henvisning til VE-lovens § 26 ændres til en henvisning til lovens bestemmelser i §§ 27 og 28 og at der yderligere henvises til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger (VVM) efter VE-loven med lovforslaget bliver omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. bemærkningerne til § 7, nr. 2.

Til nr. 1

§ 8, stk. 1, nr. 3, i lov om elforsyning indeholder en henvisning til VE-lovens § 26, stk. 6, som indeholder hjemmel for energi-, forsynings- og klimaministeren til at beslutte, at udgifter til miljømæssige undersøgelser og vurderinger, herunder ekspertvurderinger, der kan være af betydning for fremtidige projekter, dækkes af PSO-gebyret. Med lovforslaget foreslås, at VE-lovens § 26 ophæves, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2. Som en konsekvens heraf foreslås derfor, at § 8, stk. 1, nr. 3, i lov om elforsyning ophæves.

Social- og Indenrigsministeriet

Til nr. 1 og 2

Efter det gældende § 1, stk. 2, nr. 3, litra m, omfatter de forpligtende kommunale samarbejder kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende efter reglerne om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) efter planlovgivningen (§ 11 a, nr. 7, § 11 e, stk. 3, § 11 g samt kapitel 6 og § 51 i lov om planlægning og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår anlæg omfattet af lovens § 11 g).

Baggrunden er, at disse opgaver har en sådan nær sammenhæng med opgaver på natur- og miljøområdet, som skal løses i de forpligtende samarbejder, at de, for at sikre den faglige kvalitet i VVM-sagerne, ligeledes bør være omfattet af disse samarbejder.

Det er vurderingen, at forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) og regler fastsat i medfør heraf også fremadrettet vil have en tæt sammenhæng med andre opgaver på natur- og miljøområdet, herunder i forbindelse med behandlingen af sager om godkendelse af visse særligt forurenende virksomheder (kap. 5-virksomheder) efter miljøbeskyttelsesloven.

Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at en VVM-tilladelse helt eller delvis kan erstattes af en tilladelse, som udstedes med hjemmel i anden lov, f.eks. en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og visse andre tilladelser efter anden lovgivning på natur- og miljøområdet.

Det foreslås derfor, at de forpligtende kommunale samarbejder skal omfatte kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende miljøvurdering af konkrete projekter efter regler om miljøvurdering af konkrete projekter efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og regler fastsat af miljø- og fødevareministeren i medfør heraf.

Den foreslåede ændring er en følge af, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger efter planloven foreslås ophævet og omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ved § 15, nr. 2, i lov nr. 1631 af 26. december 2013, indsættes efter litra i et nyt litra j »j) lov om vandplanlægning og regler udstedt i medfør af loven,«. Litra j-p bliver herefter litra k-q. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ændringens ikrafttræden. Det er uvist, hvornår bestemmelserne i den nævnte ændringslov vil blive sat i kraft. Det er derfor uvist, hvornår litra m bliver til litra n. På den baggrund foreslås to i øvrigt enslydende ændringsforslag, og at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at sætte den relevante bestemmelse i kraft, samtidig med lovens ikrafttræden. Der henvises lovforslagets § 10, stk. 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft samtidig med lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) den 16. maj 2017, som er fristen for gennemførelsen af 2014-ændringerne af VVM-direktivet.

Det foreslåede stk. 2 bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at sætte de foreslåede § 9, nr. 1 og 2 i kraft. Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren sætter nr. 1 eller 2 i kraft samtidig med lovens ikrafttræden. Hvis ændringen i § 15, nr. 2, i lov nr. 1631 af 26. december 2013 til den tid er sat i kraft, sættes § 9, nr. 1, i kraft. I modsat fald sættes § 9, nr. 2, i kraft. Der henvises til bemærkningerne til § 9, nr. 1 og 2.

I stk. 3 foreslås det, at klage over afgørelser indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet skal behandles af nævnet efter de hidtil gældende regler i lov om planlægning, lov om råstoffer, lov om beskyttelse af havmiljøet og regler udstedt i medfør af disse love, hvis afgørelsen er truffet før lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset, om klage er indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet før eller efter lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at såfremt Natur- og Miljøklagenævnet ved behandling af en klage træffer afgørelse om, at sagen skal hjemvises til den kompetente myndighed for sager omfattet af de nævnte love til fornyet behandling, skal den kompetente myndighed behandle sagen efter lov om miljøvurdering.

Det foreslåede stk. 4 fastslår, at loven ikke finder anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af § 11 g-11 i, i lov om planlægning og bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015, hvis den kompetente VVM-myndighed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, før ikrafttrædelsestidspunktet har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, eller har offentliggjort en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold, jf. bekendtgørelsens § 4. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på sådanne konkrete projekter.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at de hidtil gældende regler i § 23 i lov om råstoffer og i kapitel 3 og bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1306 af 24. november 2015 om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen fortsat finder anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis Naturstyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller ansøgeren har anmodet Naturstyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Naturstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3, nr. 10, jf. § 11, stk. 1, og bilag 4, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at loven ikke anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten, indgivet før lovens ikrafttræden, hvis Miljøstyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Formuleringen afspejler, at alle sager omfattet af den nævnte bekendtgørelse er sceeningspligtige.

Det foreslåede stk. 7 fastsætter, at loven ikke anvendelse ved Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen og lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede stk. 8 fastsætter, at de hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi § 26 og i bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet fortsat finder anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis Energistyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller ansøgeren har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om hvilke oplysninger, der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen fremsendt til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslåede stk. 9 fastsætter, at de hidtil gældende regler i lov om anvendelsen af Danmarks undergrund 28 a, lov om kontinentalsoklen § 4 a og i bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore, fortsat finder anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis Energistyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller ansøgeren har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om hvilke oplysninger, der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen er fremsendt til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden for bestemmelsen er, at lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen begge indeholder bestemmelser om, at lovene helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

I forbindelse med den nye miljøvurderingslov foreslås de bestemmelser, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, som vedrører miljøvurdering af havbrug, og som blev indsat ved lov nr. 423 af 10. maj 2011 ophævet eller ændret, jf. lovforslagets § 2. Ændringsloven fra 2011 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Ændringerne af havmiljøloven ved havbrug er ikke sat i kraft for Grønland, da den seneste ændring i havmiljøloven for Grønland er fra 2004. De er således ikke indarbejdet i den gældende havmiljøanordning. Dvs. for så vidt angår Grønlandske forhold er de bestemmelser, som foreslås ophævet/ændret ikke trådt i kraft. På den baggrund foreslås, at de foreslåede ændringer heller ikke skal gælde for Grønland.

Lovforslagets § 6 indeholder ændringer af kontinentalsokkelloven. Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre den gældende retstilstand i forhold til kontinentalsokkellovens territoriale anvendelse på Grønlandske forhold. Det er således hensigten, at de hidtil gældende regler fortsat skal være gældende eller skal kunne sættes i kraft for Grønland i samme omfang som hidtil.

De øvrige love, som omfattes af ændringslovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, og den kommende lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) gælder ikke for Færøerne og Grønland.